"taina" <tinachristoffersen(fjern)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44ec618d$0$20253$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Carsten Overgaard" <info@carstenovergaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:44ec4c1f$0$75033$14726298@news.sunsite.dk...
>
> klip
>
> FØJ! Jeg læste linket om Aaron Bacon og sjældent har jeg læst noget så
> afskyeligt.
>
> Jeg har set enkelte afsnit fra Turn About, dog ikke de første, hvor de
unge
> åbenbart har været tvunget til at sidde i rundkreds. Mit indtryk af Turn
> About lejren var dog, at de ansatte havde en meget human indstilling til
de
> unge - at der var meget kærlighed i det forløb.
Problemet er, at de unge ofte er lokket dertil eller bortført dertil af et
professionelt transportfirma. Det er uden tvivl stressende at blive løjet
for at de forældre, som man skulle have størst tillid til i denne verden.
Level 1, som du ikke så er beskrevet således af en journalist, som har
besøgt stedet.
---
Impact, also referred to as the first of four Levels, lasts about three days
on the average. The brand new student must stay within a circle about 15-20
feet in diameter, cannot talk to anyone else without staff permission, must
keep the area clean, and complete some basic Impact goals such as write a
letter to themselves, write at least one letter to their parents, keep a
daily journal, and make a list of ten things they want to change in his/her
life. Each student must cook their own food and are given as much as wanted,
in the general category of basic and nutritious.
The level I student is never alone. He/she is always under the watchful eye
of staff, and Level Two students doing their jobs in the vicinity of the
circle, but under what they call a code of silence.
---
En beskrivelse fra en tidligere indsat.
---
During the first day at Roundy camp students are strip-searched, have their
shoes taken away and replaced with old size 14 rubber boots (without laces).
They are then told to sit in the dirt, surrounded by a 4x4 circle of rocks
with a firepit and a plastic tarp/lean-to supported by cedar branches. They
sit there from before dawn to well after, until the Level 2's are sent to
bed.
This is called "impact".
During this time they are not allowed to talk (except to ask for water or
food) and are forbidden to sleep except when the staff tells them to. They
eat breakfast (oatmeal, cooked over their personal camp fire in an old
coffee can), lunch ("trail mix," which is shredded coconut, Cheerios, and
raisins), and dinner (which can vary from beans & lentils to Ramen noodles,
depending on availability and behavior).
They are issued to blue Level 1-2 binder. At this time their only work is to
write a letter to their parents, a letter to themselves (to be opened upon
graduation), and to wait. Wait until advancement.
---
Jeg vil mene, at denne begrænsede bevægelighed er tortur, når man tager
klientellet i betragtning. Det kan være at det er kærligt ment, men
fortroligheden til forældrene går i fløjten og disse skulle netop være de
primære støtter i forløbet efter opholdet.
> Men jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg er enig med dig i, at disse
> forældre har givet op for tidligt. De unge er jo tydeligt på vej ud på et
> sidespor, og hvis man som forældre ikke har formået at rette op på det, så
> synes jeg, at det er en god ting, at man erkender, at der er behov for
> hjælp.
>
> Et eller andet sted synes jeg, at det virker logisk nok, at hårdt arbejde,
> opdragelse med konsekvens og terapi er en god cocktail - men det kræver jo
> at det foregår under ufarlige vilkår og altså MED terapi-delen. Og så
mener
> jeg som sagt heller ikke, at det nytter noget at sende de unge hjem til
det
> virkelige liv og forældre, som stadig ikke er i stand til at støtte dem.
Jeg er ganske enige med dig i at vores samfund ikke yder den rette støtte
til forældre, som har mistanke om stofmisbrug eller decideret finder stoffer
i deres børns værelse.
Vi mangler simpelthen en ungdomsdomstol i dette land. En domstol, som kan
indføre repræsalier imod ethvert barn, som skønnes gammel nok til at forstå
at en handling kan være kriminel (Omkring 10 år???). Jeg har lavet et oplæg
til en sådan indstans, som kan ses på
http://www.center-validering.dk/ungdomsdomstolen.htm
Det burde være således at forældre trygt skal kunne ringe og bestille en
kontrol på et aftalt tidspunkt, hvorefter at kontrollørerne dukker op med en
sang fra de varme lande om at nogle ude i byen har meldt et misbrug og at
der jvf. loven skal gennemføres en kontrol. Forældrene får ryggen fri og
mister ikke barnets fortroelighed, som er så vigtig under afvænningen.
Hvis der så konstateres en positiv test, så skal forældrene aflevere barnet
til et opholdscenter, som der bør findes mindst et af i hver kommune, så
barnet kan få fred fra de daglige forstyrrelser til at tænke over sagen. Når
barnet er sikret, kan kommunen tilbyde gennemgang af huset af en narkohund
eller lign. hvis de ikke selv mener at de kan søge ejendommen igennem.
Det videre forløb må så fastsættes efter hvad barnet kommer frem til af
erkendelse under det korte ophold på opholdscenteret. Det kan være at barnet
skal væk fra dagligdagens fristelser og staten burde måske købe 50x50 km
ødemark i den finske del af lapland, hvor barnet sammen med en forældre kan
vandre lidt omkring. Men det må være et område, som er solidt overvåget, da
selv yderst motiverede danske turister uden nogen som helst fysiske
problemer dør eller kommer tilskade hvert år i Norge under vandreture.
Stofmisbrug er næste generations største udfordring. En udfordring, som vi
dels har skabt ved at bekæmpe alkohol, som også er et farligt rusmiddel, men
som dog er kontrolleret kvalitetsmæssigt af myndighederne, så vi simpelthen
udfra det indtagne kvantum kan bestemme misbrugets størrelse. Den kan vi
ikke med stoffer. Sekundært så har samfundet accepteret medicinering som et
middel mod stress. Hvis et barn har brug for beroligende medicin for at
bestå en eksamen, hvad sker der så ikke senere i livet, når deadlines skal
nås eller udsalget i forretningen har stået på i 3 dage?
Problemet er stort og desværre skjult, da de fornødne værktøjer ikke findes
i dag. Og det bliver desværre kun værre. Netop derfor skal vi kæmpe for at
kampen ikke skal føres af private firmaer, som pr. definition skal tjene
penge, men af forældre og det offentlige i fællesskab.
--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"
"Om 2006 - Evigt ejer du kun det, som du har mistet."