---

bor sammen med min kæreste der har et barn på 13 - han er en teenager
og det kan man sagtens mærke. Han har ingen respekt for mig og er
ligeglad med alt undtagen sig selv. Der er mange eksempler at nævne,
men et af dem er fx at kiks, kager osv i skabet i køkkenet forsvinder
mystisk og når hans mor spørger hvor de er så kender han intet til
det men smiler smøret, så vi kan se at det er ham - hans svar er blot
"og?" eller når man har forklaret ham at de ting som forsvinder i
skabet var vores fælles ting og der så ikke er noget til senere
virker han ligeglad. Hans PS2 spil som han får gider han ikke at
spille fordi de virker for svære , men koderne er jo meget gode at
have - og så er det jo kun sjovt et par dage fordi man kan alt - så
de bliver kun spillet par dage..

Nogen forslag til hvordan man sådan skal takle disse eksempler? Det er
ikke noget problem at være hård og ond, men det er jo bare ikke
løsningen fordi så skræmmer man

Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
rydde op m.m så lukker han af.

Med venlig hilsen
Thomas.

---

Pinga.msn@gmail.com wrote:

> bor sammen med min kæreste der har et barn på 13 - han er en teenager
> og det kan man sagtens mærke. Han har ingen respekt for mig og er
> ligeglad med alt undtagen sig selv. Der er mange eksempler at nævne,
> men et af dem er fx at kiks, kager osv i skabet i køkkenet forsvinder
> mystisk og når hans mor spørger hvor de er så kender han intet til
> det men smiler smøret, så vi kan se at det er ham - hans svar er blot
> "og?" eller når man har forklaret ham at de ting som forsvinder i
> skabet var vores fælles ting og der så ikke er noget til senere
> virker han ligeglad. Hans PS2 spil som han får gider han ikke at
> spille fordi de virker for svære , men koderne er jo meget gode at
> have - og så er det jo kun sjovt et par dage fordi man kan alt - så
> de bliver kun spillet par dage..
>
> Nogen forslag til hvordan man sådan skal takle disse eksempler? Det er
> ikke noget problem at være hård og ond, men det er jo bare ikke
> løsningen fordi så skræmmer man
>
> Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
> er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
> gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
> rydde op m.m så lukker han af.

Lad være med at have kiks og kager i skabet. Lad være med at købe
PS2-spil til ham.

Resten går over af sig selv i løbet af 3-6 år eller så.

---

On 21/08/06 8:57, in article
1156143465.040403.227830@p79g2000cwp.googlegroups.com, "Pinga.msn@gmail.com"
<Pinga.msn@gmail.com> wrote:

> bor sammen med min kæreste der har et barn på 13 - han er en teenager
> og det kan man sagtens mærke. Han har ingen respekt for mig og er
> ligeglad med alt undtagen sig selv. Der er mange eksempler at nævne,
> men et af dem er fx at kiks, kager osv i skabet i køkkenet forsvinder
> mystisk og når hans mor spørger hvor de er så kender han intet til
> det men smiler smøret, så vi kan se at det er ham - hans svar er blot
> "og?" eller når man har forklaret ham at de ting som forsvinder i
> skabet var vores fælles ting og der så ikke er noget til senere
> virker han ligeglad. Hans PS2 spil som han får gider han ikke at
> spille fordi de virker for svære , men koderne er jo meget gode at
> have - og så er det jo kun sjovt et par dage fordi man kan alt - så
> de bliver kun spillet par dage..
>
> Nogen forslag til hvordan man sådan skal takle disse eksempler? Det er
> ikke noget problem at være hård og ond, men det er jo bare ikke
> løsningen fordi så skræmmer man
>
> Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
> er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
> gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
> rydde op m.m så lukker han af.
>
> Med venlig hilsen
> Thomas.
>

Jeg har et bud: Konsekvens!!! Det lyder dog som om, du "kæmper" alene uden
moderen ved din side, og så bliver det svært.
Får han lommepenge ? Sløjf dem, hvis han spiser alle kagerne uden at have
fået lov osv. Der er meget man kan gøre, men det kræver at du og moderen er
enige - og det er meget svært, eftersom han har kørt lidt på frihjul indtil
nu. Du skal ikke opdrage ham, det skal hans mor. Du kommer ingen vegne med
at forsøge at være strengere end moderen, så vinder du ingen respekt.
Diskuter dine forslag med hende, men lad hende føre dem ud i livet.

Skriv lidt om moderens holdning ?

---

Sjovt fordi sådan havde jeg også tænkt. Konsekvens prøver jeg også
at lærer han - og det virker også lidt, men igen - ligeglad. Jeg ved
at problemet ligger ved hans mor og vi er ikke enige om opdragelsen -
har prøvet at snakke med hende om det og har da også fået noget
trumphet igennem, men desværre virker det kun et par dage, for så er
den gal igen.

Men med mine ting så klapper fælden - han lærte fx at flere ting han
ikke måtte på min computer, men var ligeglad, så forsvandt
computeren.

Jeg vil ikke være ond og straffe fordi det kommer man ingen vegne med.
Snak hjælper ikke fordi som han er teenager, så glemmer han ting lige
så hurtig som vi fortæller ham det - fx er jeg lidt ked af at han
skal spørge hver dag om hvornår jeg har fri.... men sådan er
teenagere har jeg fået at vide og det er også okey et eller andet
sted, men konsekven kommer der altså ud af det nogle gange.

Men jeg er glad for at nogle af de ting som jeg har kæmpet med det
sidste ½år er noget som moren har lagt mærke ting fordi jeg har lagt
det fra mig og hun er blevet irriteret over det nu. Lommepenge - det
betaler hans mor og tak gud for det fordi han laver INTET for de penge
- Endelig fik jeg indført at vi skiftes til at tage opvasken hver dag
fordi jeg var træt af at kalde på ham - jeg ville være flink fordi
jeg til sidst ikke gad at kalde mere og så fik han bare mindre i
lommepenge... så fik jeg indført at hvis vi tager en dag hver alene
frem for at hjælpes, så ville han stadig kunne få sine
lommepenge......... det kører også sådan okey, der er lidt tvister
engang imellem, men sådan vil det vel altid være.

PS2 spil - han gider ikke hvis han sidder fast et sted og ikke lige kan
skøjte sig igennem spillet... Han var glad for WOW - world of warcraft
som er et spil til PC. Dette spillede han på min computer da den var
ved min kæreste, men som er fjernet pga nogle ting. Der kunne han ikke
snyde og måtte bide i det sure æble... Jeg forstår skam godt at det
kan være svært at spille, men det er jo det man bliver god til....
det er da også irriterende hvis man sidder fast, men man har det
skidegodt bagefter når man er kommet videre..

Moren synes også flere ting er irriterende og har det ligesom mig at
være ond ikke er svaret





CDJ wrote:
> On 21/08/06 8:57, in article
> 1156143465.040403.227830@p79g2000cwp.googlegroups.com, "Pinga.msn@gmail.com"
> <Pinga.msn@gmail.com> wrote:
>
> > bor sammen med min kæreste der har et barn på 13 - han er en teenager
> > og det kan man sagtens mærke. Han har ingen respekt for mig og er
> > ligeglad med alt undtagen sig selv. Der er mange eksempler at nævne,
> > men et af dem er fx at kiks, kager osv i skabet i køkkenet forsvinder
> > mystisk og når hans mor spørger hvor de er så kender han intet til
> > det men smiler smøret, så vi kan se at det er ham - hans svar er blot
> > "og?" eller når man har forklaret ham at de ting som forsvinder i
> > skabet var vores fælles ting og der så ikke er noget til senere
> > virker han ligeglad. Hans PS2 spil som han får gider han ikke at
> > spille fordi de virker for svære , men koderne er jo meget gode at
> > have - og så er det jo kun sjovt et par dage fordi man kan alt - så
> > de bliver kun spillet par dage..
> >
> > Nogen forslag til hvordan man sådan skal takle disse eksempler? Det er
> > ikke noget problem at være hård og ond, men det er jo bare ikke
> > løsningen fordi så skræmmer man
> >
> > Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
> > er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
> > gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
> > rydde op m.m så lukker han af.
> >
> > Med venlig hilsen
> > Thomas.
> >
>
> Jeg har et bud: Konsekvens!!! Det lyder dog som om, du "kæmper" alene uden
> moderen ved din side, og så bliver det svært.
> Får han lommepenge ? Sløjf dem, hvis han spiser alle kagerne uden at have
> fået lov osv. Der er meget man kan gøre, men det kræver at du og moderen er
> enige - og det er meget svært, eftersom han har kørt lidt på frihjul indtil
> nu. Du skal ikke opdrage ham, det skal hans mor. Du kommer ingen vegne med
> at forsøge at være strengere end moderen, så vinder du ingen respekt.
> Diskuter dine forslag med hende, men lad hende føre dem ud i livet.
>
> Skriv lidt om moderens holdning ?

---

>PS2 spil - han gider ikke hvis han sidder fast et sted og ikke lige kan
>skøjte sig igennem spillet... Han var glad for WOW - world of >warcraft
>som er et spil til PC. Dette spillede han på min computer da den var
>ved min kæreste, men som er fjernet pga nogle ting. Der kunne han >ikke
>snyde og måtte bide i det sure æble... Jeg forstår skam godt at det
>kan være svært at spille, men det er jo det man bliver god til....
>det er da også irriterende hvis man sidder fast, men man har det
>skidegodt bagefter når man er kommet videre..


Øh - hvad er problemet egentlig i det? Jeg er over 30 og jeg snyder også i
computerspil - jeg spiller s'gu ikke for at overvinde noget, eller løse
noget, men for tidsfordriv og underholdning

---

<Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1156143465.040403.227830@p79g2000cwp.googlegroups.com...
bor sammen med min kæreste der har et barn på 13 - han er en teenager
og det kan man sagtens mærke. Han har ingen respekt for mig og er
ligeglad med alt undtagen sig selv. Der er mange eksempler at nævne,
men et af dem er fx at kiks, kager osv i skabet i køkkenet forsvinder
mystisk og når hans mor spørger hvor de er så kender han intet til
det men smiler smøret, så vi kan se at det er ham - hans svar er blot
"og?" eller når man har forklaret ham at de ting som forsvinder i
skabet var vores fælles ting og der så ikke er noget til senere
virker han ligeglad. Hans PS2 spil som han får gider han ikke at
spille fordi de virker for svære , men koderne er jo meget gode at
have - og så er det jo kun sjovt et par dage fordi man kan alt - så
de bliver kun spillet par dage..

Nogen forslag til hvordan man sådan skal takle disse eksempler? Det er
ikke noget problem at være hård og ond, men det er jo bare ikke
løsningen fordi så skræmmer man

Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
rydde op m.m så lukker han af.

Med venlig hilsen
Thomas.
----------------------------------
Svar:
SNAK!. Snak med ham om de ting der interesserer ham (tal MED ham og ikke TIL
ham). Spil spillene sammen med ham, så I har noget sammen. Du skriver senere
at I vasker op (sammen?) - det kan være smadderhyggeligt at gøre det sammen
(evt. gerne uden mor hvor I får en "mandesnak"). Tag hans "problemer"
alvorligt og lyt til hans meninger. De er sikkert umodne og ofte uovervejede
med tag dem alvorligt og diskuter lidt "voksenting" med ham.

Hvad angår lommepenge så lad være med at blande dem ind i det. Om et par år
så er han måske ligeglad med dem fordi han har et fritidsjob. Så har man
lært at lommepenge og pligter hører sammen og det bør de ikke. Pligter SKAL
udføres uden betaling.

TdK

---

Har prøvet og prøver stadig - det er liggyldigheden som står i
vejen, men bliver ved med at prøve...



TdK wrote:
> <Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1156143465.040403.227830@p79g2000cwp.googlegroups.com...
> bor sammen med min kæreste der har et barn på 13 - han er en teenager
> og det kan man sagtens mærke. Han har ingen respekt for mig og er
> ligeglad med alt undtagen sig selv. Der er mange eksempler at nævne,
> men et af dem er fx at kiks, kager osv i skabet i køkkenet forsvinder
> mystisk og når hans mor spørger hvor de er så kender han intet til
> det men smiler smøret, så vi kan se at det er ham - hans svar er blot
> "og?" eller når man har forklaret ham at de ting som forsvinder i
> skabet var vores fælles ting og der så ikke er noget til senere
> virker han ligeglad. Hans PS2 spil som han får gider han ikke at
> spille fordi de virker for svære , men koderne er jo meget gode at
> have - og så er det jo kun sjovt et par dage fordi man kan alt - så
> de bliver kun spillet par dage..
>
> Nogen forslag til hvordan man sådan skal takle disse eksempler? Det er
> ikke noget problem at være hård og ond, men det er jo bare ikke
> løsningen fordi så skræmmer man
>
> Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
> er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
> gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
> rydde op m.m så lukker han af.
>
> Med venlig hilsen
> Thomas.
> ----------------------------------
> Svar:
> SNAK!. Snak med ham om de ting der interesserer ham (tal MED ham og ikke TIL
> ham). Spil spillene sammen med ham, så I har noget sammen. Du skriver senere
> at I vasker op (sammen?) - det kan være smadderhyggeligt at gøre det sammen
> (evt. gerne uden mor hvor I får en "mandesnak"). Tag hans "problemer"
> alvorligt og lyt til hans meninger. De er sikkert umodne og ofte uovervejede
> med tag dem alvorligt og diskuter lidt "voksenting" med ham.
>
> Hvad angår lommepenge så lad være med at blande dem ind i det. Om et par år
> så er han måske ligeglad med dem fordi han har et fritidsjob. Så har man
> lært at lommepenge og pligter hører sammen og det bør de ikke. Pligter SKAL
> udføres uden betaling.
>
> TdK

---

<Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1156143465.040403.227830@p79g2000cwp.googlegroups.com...

>Men det med respekten og han ikke gider at høre hvad der bliver sagt
>er virkelig det værste, han vil gerne høre når det er noget HAN
>gerne vil, men så snart han fx skal gå ned med skraldespanden eller
>rydde op m.m så lukker han af.

Respekt kan fås ved gensidig respekt - gensidig respekt opnås ved fællesskab


Har du prøvet at deltage i hans verden? Lave noget sammen med ham (cross,
cykle, fodbold, osv, osv) og ikke kun 1 gang om ugen.

Det er svært at være strid overfor en som man respektere (fordi man kan lide
ham), forstår du?

Men iøvrigt enig med de 2 andre indlæg. Moderen skal med på vognen og der
skal sættes regler og konsekvenser op. Jeg ville bare starte med at få den
gensidige respekt op at stå først.

Mvh
brian

---

Jørgen Flainard wrote:
> >PS2 spil - han gider ikke hvis han sidder fast et sted og ikke lige kan
> >skøjte sig igennem spillet... Han var glad for WOW - world of >warcraft
> >som er et spil til PC. Dette spillede han på min computer da den var
> >ved min kæreste, men som er fjernet pga nogle ting. Der kunne han >ikke
> >snyde og måtte bide i det sure æble... Jeg forstår skam godt at det
> >kan være svært at spille, men det er jo det man bliver god til....
> >det er da også irriterende hvis man sidder fast, men man har det
> >skidegodt bagefter når man er kommet videre..
>
>
> Øh - hvad er problemet egentlig i det? Jeg er over 30 og jeg snyder også i
> computerspil - jeg spiller s'gu ikke for at overvinde noget, eller løse
> noget, men for tidsfordriv og underholdning

Problemet er bare respekt og at skal gøre hvad jeg siger "til en vis
grænse ". Men jeg finder nok ud af det... :D

---

<Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1156415256.469370.325420@p79g2000cwp.googlegroups.com...

Jørgen Flainard wrote:

>> Øh - hvad er problemet egentlig i det? Jeg er over 30 og jeg snyder også
>> i
>> computerspil - jeg spiller s'gu ikke for at overvinde noget, eller løse
>> noget, men for tidsfordriv og underholdning

>Problemet er bare respekt og at skal gøre hvad jeg siger "til en vis
>grænse ". Men jeg finder nok ud af det... :D

Du får næppe drengens respekt med den holdning. Det må være svært for en
teenager, at respektere at en voksen mand blander sig i hans PS2-spil. Bland
dig dog udenom, det rager da ikke dig om drengen bruger snydekoder eller ej.

---

Holdning? Jeg blander mig ikke på sådan en måde, men prøver at
forklare at snyd ikke altid fører til noget godt.

Spørg jer selv - i køber flere spil til jeres søn og det koster 500
kroner +/- - men i stedet for at spille spillet, så bliver der brugt
snydekoder fra start. Synes jeg er lidt synd at tålmodigheden ikke
rækkere længere end internettet og et par søgninger.
Er det et spil, hvor man kan multiplay, så er det jo heller ikke fedt
at spille mod andre fordi man er vant til at spille med snydekoder og
har ikke fået den erfaring med spillet som andre, så folk på nettet
"tæsker ham".

Men generelt må han bruge spillene som det passer ham, men jeg prøver
bare at forklare at han bliver bedre til spillet og kan komme meget
længere ved ikke at snyde.

Det jeg søger er respekt og gensidig forståelse. Det opnår man ikke
ved at sætte konsekvenser, tage lommepenge m.m - derfor har jeg spurgt
i denne gruppe for at høre om nogle havde nogle gode råd.

D.G wrote:
> <Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1156415256.469370.325420@p79g2000cwp.googlegroups.com...
>
> Jørgen Flainard wrote:
>
> >> Øh - hvad er problemet egentlig i det? Jeg er over 30 og jeg snyder også
> >> i
> >> computerspil - jeg spiller s'gu ikke for at overvinde noget, eller løse
> >> noget, men for tidsfordriv og underholdning
>
> >Problemet er bare respekt og at skal gøre hvad jeg siger "til en vis
> >grænse ". Men jeg finder nok ud af det... :D
>
> Du får næppe drengens respekt med den holdning. Det må være svært for en
> teenager, at respektere at en voksen mand blander sig i hans PS2-spil. Bland
> dig dog udenom, det rager da ikke dig om drengen bruger snydekoder eller ej.

---

<Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse

Citat:
Spørg jer selv - i køber flere spil til jeres søn og det koster 500
kroner +/- - men i stedet for at spille spillet, så bliver der brugt
snydekoder fra start. Synes jeg er lidt synd at tålmodigheden ikke
rækkere længere end internettet og et par søgninger.
---
Har du overvejet, om spillene reelt er for svære for ham?


Citat:
Det jeg søger er respekt og gensidig forståelse. Det opnår man ikke
ved at sætte konsekvenser, tage lommepenge m.m -
----
Enig.
Men måske er det ikke rengen, du skal koncentrere dig om, men hans mor?
Jeg tror, det grundlæggende er jeres indbyrdes forhold og enighed/uenighed
om hvad drengen må og skal.

Bliv enig med din kæreste først, om hvor kravene skal være.
Så længe I ikke er enige, bliver det en håbløs kamp, hvor du føler du skal
rette op på noget, som mor og søn måske har levet helt fint med i 13 år - og
så vil dine forsøg nemt blive opfattet som utidig indblanding og
fejlfinding.

Hilsen Inger

---

<Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1156446901.800988.74420@i3g2000cwc.googlegroups.com...

>Spørg jer selv - i køber flere spil til jeres søn og det koster 500
>kroner +/- - men i stedet for at spille spillet, så bliver der brugt
>snydekoder fra start. Synes jeg er lidt synd at tålmodigheden ikke
>rækkere længere end internettet og et par søgninger.

Altså jeg synes faktisk at det er lidt interessant det her. Hvor ofte hører
vi ikke forældre beklage sig over at deres børn bruger for meget tid på
spil, og her har vi så en forælder som synes at barnet bruger FOR LIDT tid
på det.

Lad nu drengen bruge snydekoder, det er jo kun et spil, og så har han mere
tid til lektier og andre vigtigere ting. Når du blander dig i en SÅ
uvæsentlig ting, så virker det faktisk som om at du VIL finde noget at
brokke dig over, og du vinder aldrig respekt på det.

Jeg er personligt pisseligeglad med at vinde i et computerspil, og som du
kan læse her i tråden, er jeg ikke ene om den holdning. Måske har din
bonussøn det på samme måde, og det skal du da ikke blande dig i! Hvorfor
skal DINE holdninger til PS2spil og snyd presses ned over hovedet på ham?

Respekt, det får du først når du har overbevist barnet om at du vil ham det
godt. Hvis drengen får en fornemmelse af at du ønsker at opdrage på ham
fordi du finder ham irriterende, så har du tabt på forhånd.

Og, som Inger skriver, så er det altså barnets mor du skal have fat i, hvis
tingene for alvor skal ændre sig.

Lad drengen være i fred, og vælg dine kampe med omhu. Giv ham DIN respekt,
så får du også hans. Lad være med at gøre ALT til en kamp, for så ender I op
med en dreng der ikke føler at han kan gøre NOGET godt nok, og så får I
langt større problemer end kage-"tyveri" og snydekoder.

Han er stadig et barn, og det er ikke HANS ansvar at tingene kører som de
gør. Det kræver en voksen indsats.

---

Spillene er ikke svære. Det er så snart han ikke kan komme videre i
første forsøg, så bruges snydekoderne.. Jeg arbejder også på moren
og er glad for jeg får flere og flere ting igennem - er da også
ærlig at sige at jeg tager fejl ved nogle ting som jeg tager til
mig.....

Tusinde tak Inger.



Inger Pedersen wrote:
> <Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
>
> Citat:
> Spørg jer selv - i køber flere spil til jeres søn og det koster 500
> kroner +/- - men i stedet for at spille spillet, så bliver der brugt
> snydekoder fra start. Synes jeg er lidt synd at tålmodigheden ikke
> rækkere længere end internettet og et par søgninger.
> ---
> Har du overvejet, om spillene reelt er for svære for ham?
>
>
> Citat:
> Det jeg søger er respekt og gensidig forståelse. Det opnår man ikke
> ved at sætte konsekvenser, tage lommepenge m.m -
> ----
> Enig.
> Men måske er det ikke rengen, du skal koncentrere dig om, men hans mor?
> Jeg tror, det grundlæggende er jeres indbyrdes forhold og enighed/uenighed
> om hvad drengen må og skal.
>
> Bliv enig med din kæreste først, om hvor kravene skal være.
> Så længe I ikke er enige, bliver det en håbløs kamp, hvor du føler du skal
> rette op på noget, som mor og søn måske har levet helt fint med i 13 år - og
> så vil dine forsøg nemt blive opfattet som utidig indblanding og
> fejlfinding.
>
> Hilsen Inger

---

Synes faktisk også det er interessant, men ville bare sige at jeg er
ked af brug af snydekoder til spil fra starten. Synes da han skal
spille som han vil.....

Jeg er sq mere ked af når jeg siger at nu skal han i seng eller han
skal vaske op, så smider han sig på sofaen og siger "og?".

Sjovt vil han en heeeel masse når han får noget ud af det.. fx en tur
på macD, tivoli eller andet - så kan han godt høre, men så snart
han ikke får mere ud af det... "skrid"....



D.G wrote:
> <Pinga.msn@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1156446901.800988.74420@i3g2000cwc.googlegroups.com...
>
> >Spørg jer selv - i køber flere spil til jeres søn og det koster 500
> >kroner +/- - men i stedet for at spille spillet, så bliver der brugt
> >snydekoder fra start. Synes jeg er lidt synd at tålmodigheden ikke
> >rækkere længere end internettet og et par søgninger.
>
> Altså jeg synes faktisk at det er lidt interessant det her. Hvor ofte hører
> vi ikke forældre beklage sig over at deres børn bruger for meget tid på
> spil, og her har vi så en forælder som synes at barnet bruger FOR LIDT tid
> på det.
>
> Lad nu drengen bruge snydekoder, det er jo kun et spil, og så har han mere
> tid til lektier og andre vigtigere ting. Når du blander dig i en SÅ
> uvæsentlig ting, så virker det faktisk som om at du VIL finde noget at
> brokke dig over, og du vinder aldrig respekt på det.
>
> Jeg er personligt pisseligeglad med at vinde i et computerspil, og som du
> kan læse her i tråden, er jeg ikke ene om den holdning. Måske har din
> bonussøn det på samme måde, og det skal du da ikke blande dig i! Hvorfor
> skal DINE holdninger til PS2spil og snyd presses ned over hovedet på ham?
>
> Respekt, det får du først når du har overbevist barnet om at du vil ham det
> godt. Hvis drengen får en fornemmelse af at du ønsker at opdrage på ham
> fordi du finder ham irriterende, så har du tabt på forhånd.
>
> Og, som Inger skriver, så er det altså barnets mor du skal have fat i, hvis
> tingene for alvor skal ændre sig.
>
> Lad drengen være i fred, og vælg dine kampe med omhu. Giv ham DIN respekt,
> så får du også hans. Lad være med at gøre ALT til en kamp, for så ender I op
> med en dreng der ikke føler at han kan gøre NOGET godt nok, og så får I
> langt større problemer end kage-"tyveri" og snydekoder.
>
> Han er stadig et barn, og det er ikke HANS ansvar at tingene kører som de
> gør. Det kræver en voksen indsats.