---

Hej Alle Sammen.

Jeg vil lige høre jeres mening om noget her.

Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid. Og der er delte meninger fra
min side om det. Jeg ønsker egentlig på ingen måde en abort, men alligevel
er jeg bange for om jeg vil kunne klare det. Sagen er den... at jeg er
alenemor. Uheldet er sket, og jeg har været sammen med en fyr, sådan lidt
tilfældigt, så jeg ved jo at det er ham som er far. Men alligevel så ønsker
jeg egentlig heller ikke på nogen måde at binde mig på ham, eftersom han
kommer fra udlandet, og rejser hjem ganske snart.

Jeg tør ikke helt fortælle ham det, eller rettere, jeg ved ikke hvordan,
grunden herfor, er at han kommer fra en kultur, hvor man helt naturligt skal
leve som par, hvis man gør en gravid. Og dette ønsker jeg ikke.

Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men ønsker
at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.

---

"bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
news:44dcbb1f$0$144$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men
> ønsker at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.

Der er to muligheder:

1. at du beholder barnet og kommer til at knokle røven ud af bukserne. Dit
barn vil så ikke have nogen far, med de problemer der følger med det (ikke
småting).
Denne løsning vil være den mest besværlige men også den mest
beundrungsværdige.

2. at du får det fjernet og venter med at få børn til du finder *ham* og
ikke bare en tilfældig donor. Denne løsning er ikke politisk korrekt, men
til gengæld når du at komme med selv - hvis du forstår. Til gengæld vil du
til evig tid spekulere på hvordan dit barn ville have set ud/været for en.


Nu hvor jeg selv har et godt parforhold og et barn, ville jeg ikke bytte med
en enlig mor... Med andre ord: Jeg ville vælge aborten - uden tvivl. Måske
kan det stadig klares med tabletter?

---

ThomasB wrote:
> "bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
> news:44dcbb1f$0$144$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men
>> ønsker at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.

> Nu hvor jeg selv har et godt parforhold og et barn, ville jeg ikke
> bytte med en enlig mor... Med andre ord: Jeg ville vælge aborten -
> uden tvivl. Måske kan det stadig klares med tabletter?

da jeg selv stod i samme dilemma (dog minus problematikken om at barnets far
ikek var en jeg ønskede at være i forhold med og at han skulle rejse fra
landet, men det var ikke et fast forhold da jeg blev gravid og jeg anede
ikke hvad fremtiden bragte), valgte jeg at få barnet, uanset hans ønsker...
HAN valgte at støtte mig og har været en super far for vores søn....

jeg synes at hun skal vælge med hjertet.... naturligvis er det ikke voldsomt
fair overfor faderen at få barnet uden hans vidende, men indimellem må en
kvinde også vælge for sig selv..... en abort er IKKE sjov at gå igennem hvis
man ikke 100% i hjertet føler det er det rigtige....

jeg har været alenemor, og ja, det er sku hårdt..... men gevinsterne er
ubeskrivelige..... og hvem ved.... det kan jo være at hun inden for kort tid
finder "mr. Right" som er villig til at tage hende og barnet som en samlet
pakke.... det er sket før....

man kan ike leve sit liv for i morgen dog.... man skal gøre had der er
rigtigt i dag!


--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44dcc658$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...
> "bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
> news:44dcbb1f$0$144$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> > Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men
> > ønsker at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.
>
> Der er to muligheder:
>
> 1. at du beholder barnet og kommer til at knokle røven ud af bukserne. Dit
> barn vil så ikke have nogen far, med de problemer der følger med det (ikke
> småting).
> Denne løsning vil være den mest besværlige men også den mest
> beundrungsværdige.
>
> 2. at du får det fjernet og venter med at få børn til du finder *ham* og
> ikke bare en tilfældig donor. Denne løsning er ikke politisk korrekt, men
> til gengæld når du at komme med selv - hvis du forstår. Til gengæld vil du
> til evig tid spekulere på hvordan dit barn ville have set ud/været for en.

Det er også nogle gange sådan, at man er i et parforhold med ham, man bliver
gravid med og det så går i stykker og man står i situation nummer 1, som du
beskriver. Det var min egen situation, da jeg blev alene, da min datter var
godt et år og jeg var 23 år. I mit tilfælde har der siden da ikke været
nogen far for min datter, da han boede ovre på den anden side af Atlanten,
hvor hun blev født.

Ja, det var da hårdt nogle gange, men det er først nu, hvor jeg bor sammen
med min kæreste (som jeg mødte da min datter var 4 år) at jeg kan se, hvor
hårdt det egentlig nok har været at være helt alenemor uden weekendfar osv.
Men når man står midt i det, er det jo bare sådan livet er og så indretter
man sig og forholder sig til det. Jeg syntes ikke at det var specielt hårdt,
da jeg var alenemor og har da taget en uni-uddannelse og fået arbejde osv i
mellemtiden.Det kan sagtens lade sig gøre, endda med stor succes _o)

Pointen er, at der ikke gives garantier, uanset hvad man vælger. Mulighed 2
kan let blive mulighed 1, og mulighed 1 kan let blive mulighed 2, hvis man
møder the one - for det kan man godt, selvom man har et barn

Hvis du gerne vil have barnet, synes jeg at du skal beholde det. Ellers
ville du nok aldrig helt kunne forlige dig med tanken om at abortere et
barn, du dybest set gerne ville have haft.
Skal du fortælle ham det? Ja, det synes jeg, men det skal udelukkende være
for dit barns skyld, så barnet ved, at der er en far et eller andet sted i
verden. Min datter har stort set ingen kontakt til sin far (hun er 7 år nu)
men han sender lidt til jul og fødselsdage og tanken om, at hun har en
rigtig far betyder uendeligt meget for hende, selvom hun er meget glad for
sin stedfar. Det handler jo om identitet og om at føle sig som et helt
menneske.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44dcc658$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...
> "bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
> news:44dcbb1f$0$144$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men
>> ønsker at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.
>
> Der er to muligheder:
>
> 1. at du beholder barnet og kommer til at knokle røven ud af bukserne. Dit
> barn vil så ikke have nogen far, med de problemer der følger med det (ikke
> småting).
> Denne løsning vil være den mest besværlige men også den mest
> beundrungsværdige.
>
> 2. at du får det fjernet og venter med at få børn til du finder *ham* og
> ikke bare en tilfældig donor. Denne løsning er ikke politisk korrekt, men
> til gengæld når du at komme med selv - hvis du forstår. Til gengæld vil du
> til evig tid spekulere på hvordan dit barn ville have set ud/været for en.
>
>
> Nu hvor jeg selv har et godt parforhold og et barn, ville jeg ikke bytte
> med en enlig mor... Med andre ord: Jeg ville vælge aborten - uden tvivl.
> Måske kan det stadig klares med tabletter?

Der er faktisk en tredje mulighed:

At være ærlig over for barnet far, og lade det udvikle sig derud fra.
Det kunne jo da være, at han faktisk var "Mr. Right", når du kom
til at lære ham nærmere at kende.

Jeg ville ikke vælge aborten, det ville jeg ikke kunne leve
med. Jeg ville stå ved mit ansvar over for mit ufødte barn -
barnet er dog uskyldig i de ting, der er sket.

Mvh.Bodil.

---

4.mulighed =bortadoption...

MVH Pia

---

bare mig wrote:
> Hej Alle Sammen.
>
> Jeg vil lige høre jeres mening om noget her.
>
> Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid. Og der er delte meninger fra
> min side om det. Jeg ønsker egentlig på ingen måde en abort, men alligevel
> er jeg bange for om jeg vil kunne klare det. Sagen er den... at jeg er
> alenemor. Uheldet er sket, og jeg har været sammen med en fyr, sådan lidt
> tilfældigt, så jeg ved jo at det er ham som er far. Men alligevel så ønsker
> jeg egentlig heller ikke på nogen måde at binde mig på ham, eftersom han
> kommer fra udlandet, og rejser hjem ganske snart.
>
> Jeg tør ikke helt fortælle ham det, eller rettere, jeg ved ikke hvordan,
> grunden herfor, er at han kommer fra en kultur, hvor man helt naturligt skal
> leve som par, hvis man gør en gravid. Og dette ønsker jeg ikke.

Det lyder godt nok indviklet. Så du er ikke interesseret i et forhold
til faderen, men er i tvivl om du skal beholde barnet?

> Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men ønsker
> at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.

Man kan ikke sige at det er forkert at ønske at blive alenemor. Prøv at
spørge dig selv hvordan du vil håndtere at have et barn og se om du
stadigvæk har det sådan, at du gerne vil have barnet. Det er en skrøne
at man ikke kan forestille sig de praktiske konsekvenser af at få børn.
Det som er svært at overskue, er hvordan disse ting iøvrigt påvirker ens
liv.

Har du familie og venner som kan og vil hjælpe?
Til fødselsforberedelse og undersøgelser?
Ved fødslen?
Til at hjælpe dig med at passe den lille i de første 6-12 måneder?
Spørg dine forældre og nære venner hvad de synes.

Hvordan er din økonomiske situation?

Hvordan ser dine fremtidsplaner ud? Er du midt i et studie eller
færdiguddannet?

Der er sikkert mange andre lignende spørgsmål, man kan stille sig selv
for at få et bedre billede af hvad det er, der kommer til at ske. Når du
har tænkt de ting igennem, er der ikke andet for end at beslutte hvad du
vil og gøre det.

Held og lykke.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

Michael Zedeler skrev:
> bare mig wrote:
>> Hej Alle Sammen.
>>
>> Jeg vil lige høre jeres mening om noget her.
>>
>> Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid. Og der er delte meninger
>> fra min side om det. Jeg ønsker egentlig på ingen måde en abort, men
>> alligevel er jeg bange for om jeg vil kunne klare det. Sagen er den...
>> at jeg er alenemor. Uheldet er sket, og jeg har været sammen med en
>> fyr, sådan lidt tilfældigt, så jeg ved jo at det er ham som er far.
>> Men alligevel så ønsker jeg egentlig heller ikke på nogen måde at
>> binde mig på ham, eftersom han kommer fra udlandet, og rejser hjem
>> ganske snart.
>>
>> Jeg tør ikke helt fortælle ham det, eller rettere, jeg ved ikke
>> hvordan, grunden herfor, er at han kommer fra en kultur, hvor man helt
>> naturligt skal leve som par, hvis man gør en gravid. Og dette ønsker
>> jeg ikke.
>
> Det lyder godt nok indviklet. Så du er ikke interesseret i et forhold
> til faderen, men er i tvivl om du skal beholde barnet?
>
>> Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men
>> ønsker at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.
>
> Man kan ikke sige at det er forkert at ønske at blive alenemor. Prøv at
> spørge dig selv hvordan du vil håndtere at have et barn og se om du
> stadigvæk har det sådan, at du gerne vil have barnet. Det er en skrøne
> at man ikke kan forestille sig de praktiske konsekvenser af at få børn.
> Det som er svært at overskue, er hvordan disse ting iøvrigt påvirker ens
> liv.
>
> Har du familie og venner som kan og vil hjælpe?
> Til fødselsforberedelse og undersøgelser?
> Ved fødslen?
> Til at hjælpe dig med at passe den lille i de første 6-12 måneder?
> Spørg dine forældre og nære venner hvad de synes.
>
> Hvordan er din økonomiske situation?
>
> Hvordan ser dine fremtidsplaner ud? Er du midt i et studie eller
> færdiguddannet?
>
> Der er sikkert mange andre lignende spørgsmål, man kan stille sig selv
> for at få et bedre billede af hvad det er, der kommer til at ske. Når du
> har tænkt de ting igennem, er der ikke andet for end at beslutte hvad du
> vil og gøre det.
>
> Held og lykke.
>
> Mvh. Michael.
Mærk dybt inde i dig selv og find ud af, om du selv syntes du er klar
til at være mor. Det er et hårdt arbejde, med mange sorger og glæder.
Man skal prioritere sit liv helt anderledes og kan ikke mere bare tænke
på sig selv. Man smutter ikke bare lige i byen eller drikker sig fuld
med vennerne mere..
Det jeg mener er, at du skal finde ud af om du er klar til det. Jeg vil
gerne indrømme at jeg har fået en abort for mange år siden. Jeg var lige
kommet ud af et forhold da jeg fandt ud af at jeg var gravid og jeg
vidste bare, at jeg var ikke klar til at være mor.. Jo, selvfølgelig
tænker jeg nogen gange på det, men jeg er samtidig også afklaret med
det. Da det lige skete, gjorde det ondt. Meget ondt, men det fortager
sig med tiden.
Nu er jeg blevet en del år ældre og har et barn på 9½ måned og venter et
mere til februar.. Det er hårdt, men det er 10 gange nemmere at være 2
om det. Min kæreste har mange aftenvagter, så jeg har stået med meget af
det selv og det har været hårdt. Jeg tager hatten af for de alenemødre,
som har fået det til at fungere..
Det jeg mener med min lange smøre her er at du skal finde ud af det
selv. Selvfølgelig kan man trænge til at søge råd, men i den sidste ende
er det dit valg. Det er dit valg om du er klar til at have ansvaret for
et andet menneske.... Om du er klar til at have bekymringerne om han/hun
nu får nok at spise, om han/hun udvikler sig rigtig, om han/hun slår sig
og hvordan får du trøstet barnet ordentlig.. Der er så meget at tage
stilling til som forældre, og jeg var ikke klar over hvor meget før jeg
stod i det. Som skrevet et par gange før det er hårdt....
Håber ikke du blev mere forvirret.
Med Venlig Hilsen
S...

---

Hej bare mig

Som ufrivillig barnløs, kunne jeg sagtens bare sidde og anbefale dig, at
bortadoptere dit barn, da jeg ved, at der er mange - inkl. mig selv - som
ville tage det barn til sig og passe, pleje og elske det, som man nu skal
passe, pleje og elske sine børn.

Men hvis det ikke er en af de muligheder, du har lyst til at vælge, så synes
jeg, at du skal beholde det.




"bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
news:44dcbb1f$0$144$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej Alle Sammen.
>
> Jeg vil lige høre jeres mening om noget her.
>
> Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid. Og der er delte meninger fra
> min side om det. Jeg ønsker egentlig på ingen måde en abort, men alligevel
> er jeg bange for om jeg vil kunne klare det. Sagen er den... at jeg er
> alenemor. Uheldet er sket, og jeg har været sammen med en fyr, sådan lidt
> tilfældigt, så jeg ved jo at det er ham som er far. Men alligevel så
> ønsker jeg egentlig heller ikke på nogen måde at binde mig på ham,
> eftersom han kommer fra udlandet, og rejser hjem ganske snart.
>
> Jeg tør ikke helt fortælle ham det, eller rettere, jeg ved ikke hvordan,
> grunden herfor, er at han kommer fra en kultur, hvor man helt naturligt
> skal leve som par, hvis man gør en gravid. Og dette ønsker jeg ikke.
>
> Så er det meget forkert af mig, at jeg ønsker at beholde barnet, men
> ønsker at være enemor ? Jeg er i midten af tyverne.
>

---

"SNB" <suzan.birkelund@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:o78Eg.160$GQ1.39@news.get2net.dk...
> Hej bare mig
>
> Som ufrivillig barnløs, kunne jeg sagtens bare sidde og anbefale dig, at
> bortadoptere dit barn, da jeg ved, at der er mange - inkl. mig selv - som
> ville tage det barn til sig og passe, pleje og elske det, som man nu skal
> passe, pleje og elske sine børn.
>
> Men hvis det ikke er en af de muligheder, du har lyst til at vælge, så
> synes jeg, at du skal beholde det.
>

Umiddelbart så NEJ, jeg ville på ingen måde give barnet væk. Det vil være
for svært, for langt fra alle, ønsker at den biologiske mor skal have
kontakt med barnet, og det er helt sikker, at skulle jeg give mit barn væk,
så vil jeg kunne følge med i barnets hverdag osv.

Jeg har egentlig besluttet mig nu. Jeg vælger at gennemføre det, uden at
fortælle barnets far det. Han flytter til sit hjemland om et par måneder, og
har ingen mulighed for at stå for børnebidrag hver måned, da han har en
meget lav indtægt der.

Jeg er mere glad for det nu egentlig. Jeg har vænnet mig til tanken. Det hra
været en svær beslutning, men abort det ved jeg bare at jeg ikke kan.

---

"bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
news:44e820ab$0$143$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "SNB" <suzan.birkelund@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:o78Eg.160$GQ1.39@news.get2net.dk...
>> Hej bare mig
>>
>> Som ufrivillig barnløs, kunne jeg sagtens bare sidde og anbefale dig, at
>> bortadoptere dit barn, da jeg ved, at der er mange - inkl. mig selv - som
>> ville tage det barn til sig og passe, pleje og elske det, som man nu skal
>> passe, pleje og elske sine børn.
>>
>> Men hvis det ikke er en af de muligheder, du har lyst til at vælge, så
>> synes jeg, at du skal beholde det.
>>
>
> Umiddelbart så NEJ, jeg ville på ingen måde give barnet væk. Det vil være
> for svært, for langt fra alle, ønsker at den biologiske mor skal have
> kontakt med barnet, og det er helt sikker, at skulle jeg give mit barn
> væk, så vil jeg kunne følge med i barnets hverdag osv.
>
> Jeg har egentlig besluttet mig nu. Jeg vælger at gennemføre det, uden at
> fortælle barnets far det. Han flytter til sit hjemland om et par måneder,
> og har ingen mulighed for at stå for børnebidrag hver måned, da han har en
> meget lav indtægt der.
>
> Jeg er mere glad for det nu egentlig. Jeg har vænnet mig til tanken. Det
> hra været en svær beslutning, men abort det ved jeg bare at jeg ikke kan.
>
>
>
>
>Hejsa!

Jeg ville bare ønske dig held og lykke i JERES fremtid.
Flot beslutning du har taget, men også meget velovervejet kan jeg læse.

Venlig hilsen Jakob og Julie Alberte´s mor

---

Hej,

Jeg ville også sige held og lykke....jeg læste dit indlæg da du havde
skrevet det og ville bare ønske dig og din baby alt vel!


CJ



> > Umiddelbart så NEJ, jeg ville på ingen måde give barnet væk. Det vil
være
> > for svært, for langt fra alle, ønsker at den biologiske mor skal have
> > kontakt med barnet, og det er helt sikker, at skulle jeg give mit barn
> > væk, så vil jeg kunne følge med i barnets hverdag osv.
> >
> > Jeg har egentlig besluttet mig nu. Jeg vælger at gennemføre det, uden at
> > fortælle barnets far det. Han flytter til sit hjemland om et par
måneder,
> > og har ingen mulighed for at stå for børnebidrag hver måned, da han har
en
> > meget lav indtægt der.
> >
> > Jeg er mere glad for det nu egentlig. Jeg har vænnet mig til tanken. Det
> > hra været en svær beslutning, men abort det ved jeg bare at jeg ikke
kan.
> >
> >
> >
> >
> >Hejsa!
>
> Jeg ville bare ønske dig held og lykke i JERES fremtid.
> Flot beslutning du har taget, men også meget velovervejet kan jeg læse.
>
> Venlig hilsen Jakob og Julie Alberte´s mor
>
>

---

"bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
news:44e820ab$0$143$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Jeg er mere glad for det nu egentlig. Jeg har vænnet mig til tanken. Det
> hra været en svær beslutning, men abort det ved jeg bare at jeg ikke kan.

Tillykke med det! God beslutning, du kan helt sikkert klare det.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44ea3111$0$75041$14726298@news.sunsite.dk...
> "bare mig" <bare@migvirkerikke.mail> skrev i en meddelelse
> news:44e820ab$0$143$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> Jeg er mere glad for det nu egentlig. Jeg har vænnet mig til tanken. Det
>> hra været en svær beslutning, men abort det ved jeg bare at jeg ikke kan.
>
> Tillykke med det! God beslutning, du kan helt sikkert klare det.
>
>

Tak for jer der har skrevet tillykke :) det er dejligt at nogen som slet
ikke kender mig alligevel kan have denne tillid til at jeg kan klare det.

Har været til første officielle lægebesøg idag og påbegyndt vandrejournal
osv osv osv... uha...

---

>
> Tak for jer der har skrevet tillykke :) det er dejligt at nogen som slet
> ikke kender mig alligevel kan have denne tillid til at jeg kan klare det.
>
> Har været til første officielle lægebesøg idag og påbegyndt vandrejournal
> osv osv osv... uha...
>

Jeg vil også gerne ønske dig held og lykke, børn er vidunderlige.
Husk at få taget nogen billeder af faderen, som du når barnet engang
begynder at spørge (for det gør de), kan vise det, han vil jo altid være far
til barnet, om han så ved det eller ej.

Og selvfølgelig skal det nok gå alt sammen, det er jo en velovervejet
beslutning, og du lyder som en stærk person. Tillykke med graviditeten og
held og lykke i fremtiden til dig og bebsen.

MVH Pia