/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
fotoforbud
Fra : Bo


Dato : 26-07-06 11:51

Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total fotoforbud????



 
 
Per Vadmand (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 26-07-06 12:54

Bo wrote:
> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total
> fotoforbud????

Pjat.

Per V.



Holst (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-07-06 12:59


Bo wrote:

> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total fotoforbud????

Det virker lidt overdrevet. Men det er nok også mest et PR-stunt for at
tiltrække de familie, som kontant er ved at skide grønne grise, fordi de
frygter at deres børn vil blive udsat for noget. Det afholder næppe
andre fra at møde op disse steder.

-= JF =- priv (26-07-2006)
Kommentar
Fra : -= JF =- priv


Dato : 26-07-06 16:21

Bo (wanker1967@hotmail.com) kradsede følgende besked i
<44c748f7$0$3474$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>
> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total
> fotoforbud????

Det er da fint nok at de vil forhindre pædofile i at filme halvnøgne
småbørn - Men at det samtidig forhindrer alle os andre i at tage sjove
situationer af vores unger på vandrutchebanen er noget crap!!
Jeg gider ikke at besøge forlystelser der ikke tillader mig at fotografere
mine egne unger.


--
Mvh. John



Toke Eskildsen (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 26-07-06 16:58

Bo wrote:

> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total
> fotoforbud????

At det, som så mange andre af den slags tiltag, kun generer dem der
følger reglerne. Med vore dages kameraer, er det meget nemt at tage
billeder uden at de kan ses.

Men et forbud af den slags skaber vel en tryghed hos nogen, selvom den
er falsk. Så det er vel derfor det indføres. Har du et par navne på
steder, der har lavet sådanne fotoforbud?
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

Holst (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-07-06 17:25


Toke Eskildsen wrote:

> Men et forbud af den slags skaber vel en tryghed hos nogen, selvom den
> er falsk. Så det er vel derfor det indføres. Har du et par navne på
> steder, der har lavet sådanne fotoforbud?

Der blev nævnt to navne vist i Nordjylland i P3 Nyhederne her i
eftermiddag. Jeg hørte ikke efter, men du kan jo nok genlytte dem på
deres hjemmeside.

Iben Holst (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 26-07-06 17:45

> Men et forbud af den slags skaber vel en tryghed hos nogen, selvom den
> er falsk. Så det er vel derfor det indføres. Har du et par navne på
> steder, der har lavet sådanne fotoforbud?

En "talsmand" fra Jesperhus var i radioen i morges. De har lavet
et sådan forbud....

Iben



Mikkel Skou (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Mikkel Skou


Dato : 26-07-06 18:30

> En "talsmand" fra Jesperhus var i radioen i morges. De har lavet
> et sådan forbud....
>
> Iben

- ja, moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt... De stillede sig
således også op i 19 nyhederne på TV2, hvor en repræsentant fra Jesperhus
blev interviewet om tiltaget - filmet i stedets badeland...

Som Toke sagde - den regel generer mest de folk, der har gode hensigter med
at komme de pågældende steder...




Per Vadmand (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 26-07-06 19:02

Mikkel Skou wrote:
>> En "talsmand" fra Jesperhus var i radioen i morges. De har lavet
>> et sådan forbud....
>>
>> Iben
>
> - ja, moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt... De stillede
> sig således også op i 19 nyhederne på TV2, hvor en repræsentant fra
> Jesperhus blev interviewet om tiltaget - filmet i stedets badeland...
>
> Som Toke sagde - den regel generer mest de folk, der har gode
> hensigter med at komme de pågældende steder...

Og hvis billeder af badende børn filmet/fotograferet på offentlige steder
kan glæde nogle sølle stakler - herregud, så lad dem dog! Hvem skader det? I
hvert fald ikke børnene, og det er jo angiveligt dem, man vil "beskytte."

En slem gang dobbeltmoralsk hykleri.

Per V.



Anders Majland (02-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 02-08-06 18:04

> - ja, moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt... De stillede sig
> således også op i 19 nyhederne på TV2, hvor en repræsentant fra Jesperhus
> blev interviewet om tiltaget - filmet i stedets badeland...
>
> Som Toke sagde - den regel generer mest de folk, der har gode hensigter
> med at komme de pågældende steder...

Ja de har virkeligt fået omtale på det og rigtig mange journalister har fået
dispensation til alligvel at fotografere der og offenligøre det ....

Jeg var der i søndags og deres skiltning er mildest talt elendig - ikke kun
mhs fotografering men f.eks også med at der ikke måtte benyttes bælte og
armvinger i den dybe ende af det indendørs svømmebassin. Sønnike (5år) nåede
at få 2 advarsler for at jeg ikke havde forstået budskabet (Kan jo ikke
forvente at han kan forstå skiltningen eller mangel på samme). Først fik jeg
beskeden at han altså ikke måtte tage den korte rutchebane der endte med
1,5meter frit fald i det dybe vand - ok - der så jeg så også at der reelt
var et skilt som jeg burde have set og forklaret ham. Men senere fik han
igen en reprimande for at springe fra 1meter vippen - Der måtte jeg have
livredderen til at vise mig skiltet - det hang så man kun kunne se hvis man
bevægede sig fra den lave ende til den dybe - og vi var kommet ind udefra og
direkte til den dybe ende.

Så positivt er altså at livredderne er opmærksomme og det er et lille og
overskueligt område som passede fint til de børn vi havde med . Udover min
søn var det 2 piger på 2 og 4 samt deres far. Større børn ville nok syntes
det var for småt og kedeligt..
Det sidste (overskueligt) gælder egenligt også blosmterparken - Der var vi
dagen før (med mødre) og slappede fint af i det gode vejr.

Men tilbage til subjekt. Det er helt hul i hovedet med det forbud. F.eks har
Svømmestadion Esbjerg fine pictogrammer der viser at fotografering er
forbudt i omklædningsrummene og der er også der jeg mener at grænsen bør gå.
(Man kan så undres over at det er nødvendigt at skilte med det...)

Men havde jeg haft kameraet med i badelandet havde jeg helt sikkert kunne få
et par gode skud af de 3 unger (og deres fædre Men da jeg havde hørt
balladen i pressen havde jeg efterladt det hjemme - havde jeg ikke hørt det
havde jeg formodenligt haft kameraet med og skudt løs til en eller anden
havde gjort mig opmærksom på forbudet. For skiltningen så jeg ikke før vi
havde været der et par timer ...

/A



Kim (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 26-07-06 19:44

"Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> skrev
>> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total
>> fotoforbud????

Dyyyybt godnat.
Nu er jeg og mange andre opvokset med at der er taget billeder
af vores børn ( og video ), da vi var børn¨m.m og så hvis man tager
et billed af sine børn i et friluftsbad kommer der en emsig bademester
for at håndhæve forbudet...

Kan kun gøres ved at lave en ny regel:
- at opstille en metaldetector så alle badegæster SKAL aflevere
deres mobiltelefoner og lign apperatur.

> Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

Bare så du ved det Toke, at alle herinde nu kan finde frem til
dine børns adresse på under 1 min ved at slå op i DK Whois database ?

En af grundene til at mit domæne er anonymt der er en del
ubehagelige elementer på nettet. Vi har også masser af billeder af vores
børn.

Prøv at slå over på tråden i dk.edb.internet der hedder:
" Brev fra http://www.dk-hostmaster.dk/ "

Mvh Kim



Toke Eskildsen (26-07-2006)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 26-07-06 21:26

Kim wrote:

> Bare så du ved det Toke, at alle herinde nu kan finde frem til
> dine børns adresse på under 1 min ved at slå op i DK Whois
> database ?

De kan såmænd også benytte Krak og slå op under "Toke Eskildsen".

> En af grundene til at mit domæne er anonymt der er en del
> ubehagelige elementer på nettet. Vi har også masser af billeder af
> vores børn.

Hvis man er forstyrret nok til at ville prøve at opsøge børn, som man
har set billeder af på nettet, stiller jeg mig meget tvivlende overfor
om en anonymisering mht. navne og adresser er nok til at forhindre det.

Så snart der er en ikke-triviel mængde billeder og en form for blog,
skal man være _meget_ varsom, hvis man vil undgå at andre personer er i
stand til at skyde sig ind på hvor man bor. Teksten "Vi tog med
klapvogn til Skejbycentret" og et billede fra en fest i fælleshuset er
rigeligt til at spore sig ind på vores adresse, også selvom man ikke
er lokalkendt.

Vil man sikre sig mod at fremmede kan finde frem til ens unger, bliver
man nødt til at lukke af for offentlig adgang til ens sider.

> Prøv at slå over på tråden i dk.edb.internet der hedder:
> " Brev fra http://www.dk-hostmaster.dk/ "

Jeg læste de første indlæg, da den startede, men så gik der Niels i
den, så jeg sprang fra. Jeg kan se den handler om mulighederne for at
skjule domæneejeroplysninger for offentligheden. Jeg har ikke dannet
mig nogen fast mening om hvad jeg synes om den sag.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

allan (26-07-2006)
Kommentar
Fra : allan


Dato : 26-07-06 22:44



> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total
> fotoforbud????
>

Helt fint.
Dejligt at vide at man ikke skal kæmpe med unger der skaber sig foran
kameraet.
.....og mon ikke der findes millioner af billeder af ungerne i forvejen, så
om ungerne ikke knipses i 2 timer skader nok ingen, og mon ikke ungerne er
pisse ligeglade.


Mv
Allan

....der er træt af at folk knipser løs i
kirker
klasselokaler
børnehaver
gågader
BADELAND
familie sammenkomster
i flyet
i toget
på færgen
første dag ungen har lært at gå
anden dag ungen har lært at gå
tredie dag ungen har lært at gå
på årsdagen for det ene og det andet
til vejfesten, når man danser tæt med naboens kone
...og som også er træt af folks snak i mobiltelefoner i offentlig rum.

"...det fandeneme uhyggeligt, du"




Toke Eskildsen (27-07-2006)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 27-07-06 01:01

allan wrote:
> ....og mon ikke der findes millioner af billeder af ungerne i
> forvejen, så om ungerne ikke knipses i 2 timer skader nok ingen,
> og mon ikke ungerne er pisse ligeglade.

Mine børn og jeg har stor glæde af at sidde og kigge billeder sammen.
Så nej, de er ikke pisse ligeglade.

> ...der er træt af at folk knipser løs i [...]
> ..og som også er træt af folks snak i mobiltelefoner i offentlig
> rum.

Vi kan såmænd hurtigt blive enige om at der er situationer, hvor
kameraerne kommer rigtig meget i vejen. Udover at det kan genere
mennesker omkring fotografen og motivet, har fotografering lidt det
samme problem som mobiltelefonen: Det fjerner udøveren fra situationen.

Det er noget jeg prøver at være opmærksom på og som jeg ved svigter ind
imellem. Finder datteren en kålorm og præsenterer den, handler det om
at kontrollere aftrækkerfingren og høre opmærksomt på beretningen i
stedet for. Jeg erindrer en særlig slem fastelavn, hvor alle fædrene
(ja, også mig) stod i en række langs væggen, for at fange det gode
billede af afkommet.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

Anders Majland (02-08-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 02-08-06 18:09

> Mine børn og jeg har stor glæde af at sidde og kigge billeder sammen.
> Så nej, de er ikke pisse ligeglade.

Sammer her - og jeg var i badelandet med nogle jeg højest ser et par gange
om året. Og der kunne helt sikkert være blevet et par gode billeder hvis jeg
havde slæbt kameraet med i vandet. Heldgivis har jeg et vandtæt hus så jeg
ikke behøver at distancere mig fra legen for at tage billeder (Det var ikke
kun børnene der var trætte efter 1/2 dag der

/A



MGJ (28-07-2006)
Kommentar
Fra : MGJ


Dato : 28-07-06 18:30

Totalt latterligt, skal man nu gå rundt og føle sig som pædrofil fordi man
tager foto af sin familie???


MGJ
"Bo" <wanker1967@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44c748f7$0$3474$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hvad synes gruppen om de badesteder/badeland der laver total
> fotoforbud????
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste