---

Hejsa,

Som "plejefar" (på 41 år) for en sød og rar teenager dreng (på 18 år), er
der nogle ting man kunne få lyst til at spørge andre forældre om - vi/jeg
har trods alt kun 3/4 års erfaring med den slags.

Hvor nemt/svært har i andre det med at få jeres teenagere med på
restaurant/ud at spise?

Altså, han er en sød og intelligent dreng, men er ikke voldsom social, så
tanken om at være med ude at spise og bruge (lang) tid på det - rider ham
lidt som en mare og han vil allerhelst blive hjemme, evt. få penge til en
pizza.

Skal jeg/vi insistere på at han tager med for at træne lidt sociale
færdigheder hos ham, eller er det normalt for andre teenager drenge at de
ikke orker at mad på en restaurant er noget der tager mere end 5 minutter?
:)

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

On 09/07/06 19:14, in article o1e2b25jrh6p6vsvm2he6mhj1n9sc80grp@4ax.com,
"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> wrote:

> Hejsa,
>
> Som "plejefar" (på 41 år) for en sød og rar teenager dreng (på 18 år), er
> der nogle ting man kunne få lyst til at spørge andre forældre om - vi/jeg
> har trods alt kun 3/4 års erfaring med den slags.
>
> Hvor nemt/svært har i andre det med at få jeres teenagere med på
> restaurant/ud at spise?
>
> Altså, han er en sød og intelligent dreng, men er ikke voldsom social, så
> tanken om at være med ude at spise og bruge (lang) tid på det - rider ham
> lidt som en mare og han vil allerhelst blive hjemme, evt. få penge til en
> pizza.
>
> Skal jeg/vi insistere på at han tager med for at træne lidt sociale
> færdigheder hos ham, eller er det normalt for andre teenager drenge at de
> ikke orker at mad på en restaurant er noget der tager mere end 5 minutter?
> :)
>
> Mvh René
> www.rene.hjorth.com


Det er vist meget normalt, at teenagedrenge ikke er vilde med den slags..
Jeg ville dog også insistere på drengens deltagelse, i det mindste ind i
mellem. Jeg ville nok gøre det sådan, at jeg fortalte ham, at
restaurantbesøg for mig var en god måde at være sammen på, og så spørge ham
hvad han kunne tænke sig (det kunne være bowling el.lign.) - og aftale, at
nogle gange gjorde vi det på min måde, og nogle gange på hans.
Så lærer man at gå på kompromis og gøre noget for en anden part, og få noget
igen.
Hvordan foregår det hos jer ? Siger I bare pludselig, at i aften skal vi
spise ude, eller forbereder I ham ?
Ovennævnte forslag kunne evt. gøre fast, således at han ved, at hver
fredag/hveranden fredag/første fredag i måneden er "familieaften", og der
skal I skiftevis foretage jer noget som de voksne bestemmer hhv. noget som
drengenn har bestemt.

Held og lykke :)

---

[CDJ | Sun, 09 Jul 2006 20:28:42 +0200]

>Jeg ville dog også insistere på drengens deltagelse, i det mindste ind i
>mellem.

Det prøver jeg også at gøre - men eftersom han har mange dårlige
"familieminder" bag sig, prøver jeg at være lidt forsigtig - jeg holder fast
på nogle ting efter reglerne, men mange vil nok mene at jeg forkæler ham
lidt alligevel :)

>Hvordan foregår det hos jer ? Siger I bare pludselig, at i aften skal vi
>spise ude, eller forbereder I ham ?

Jeg har tænkt over det siden jeg læste dit svar - og jeg tror at du har ret
i vigtigheden om at forberede ham; han har nogle autistiske tendenser så for
mange forandringer kan godt slå ham lidt ud af kurs.

Så vi havde tanker om at spise på en kinesisk restaurant i dag, så jeg
luftede det lidt i forgårs, nævnte det igen i går og da vi snakkede om det
her til morgen, var han OK med det.

>Ovennævnte forslag kunne evt. gøre fast, således at han ved, at hver
>fredag/hveranden fredag/første fredag i måneden er "familieaften", og der
>skal I skiftevis foretage jer noget som de voksne bestemmer hhv. noget som
>drengenn har bestemt.

Good point! Tak for rådene :)

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:o1e2b25jrh6p6vsvm2he6mhj1n9sc80grp@4ax.com...

Hej,

> Hvor nemt/svært har i andre det med at få jeres teenagere med på
> restaurant/ud at spise?

Har ingen problemer med at få min 17årige med på restaurant - men han har
også lært det fra lille.

> Skal jeg/vi insistere på at han tager med for at træne lidt sociale
> færdigheder hos ham, eller er det normalt for andre teenager drenge at de
> ikke orker at mad på en restaurant er noget der tager mere end 5 minutter?
> :)

Jeg synes, at I skal insistere lidt - indtil det lykkes. Det vil give ham
færdigheder, som han kan bruge senere hen og "afmystificere" det for ham.

Vi snakker og vi snakker også om noget som han gider at snakke om - og så
bliver det altid hyggeligt. Man kan også gå i biffen først, og så snakke om
filmen under middagen. Bare et eksempel.

Han skulle jo gerne kunne invitere en kæreste på restaurant en dag - uden
selv at gå helt i baglås

---

[nusle nuslesen | Mon, 10 Jul 2006 03:43:37 +0200]

>Har ingen problemer med at få min 17årige med på restaurant - men han har
>også lært det fra lille.

Netop - i hans tilfælde har han fået at opleve at han var "i vejen" når han
var sammen med hans mor og stedfar, så det er nok endnu en grund til de
uheldige oplevelser.

>Jeg synes, at I skal insistere lidt - indtil det lykkes. Det vil give ham
>færdigheder, som han kan bruge senere hen og "afmystificere" det for ham.

Enig - og det er vi også i gang med - når blot at det ikke kommer som en
overraskelse for ham - han er ikke godt til alt for spontan planlægning på
hans vegne :)

>Han skulle jo gerne kunne invitere en kæreste på restaurant en dag - uden
>selv at gå helt i baglås

Ja, men det er ikke generthed der har været hindringen; det er mere det med
at man hygger MENS man spiser (ikke at man hurtigt overstår at spise).

Han har allerede en kæreste - en kæreste der også sætter pris på os og at
hygge mens man spiser, så vi er "mange" der prøver at trække i ham i samme
retning :)

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:m0ehb2hh1nk39p958c4gd1clf8pk98oe9p@4ax.com...

Hej,

Det er altså super, det I (forsøger at) gør(e) *S*.

> Netop - i hans tilfælde har han fået at opleve at han var "i vejen" når
> han
> var sammen med hans mor og stedfar, så det er nok endnu en grund til de
> uheldige oplevelser.

Ja, og så er det jo netop endnu vigtigere at han får nogle andre oplevelser
til at nuancere billedet - selvom han selvfølgelig meget naturligt vil søge
at undgå det.

Det er det pokkers ved det - at negative oplevelser omkring bestemte ting,
giver os afsmag for at prøve tingene igen - og derved hindre os i at få
positive oplevelser omkring de ting

> Enig - og det er vi også i gang med - når blot at det ikke kommer som en
> overraskelse for ham - han er ikke godt til alt for spontan planlægning på
> hans vegne :)

Det lyder som om (andet indlæg), at det med planlægning er en god ting, og
det har I også fået styr på

> Ja, men det er ikke generthed der har været hindringen; det er mere det
> med
> at man hygger MENS man spiser (ikke at man hurtigt overstår at spise).

Åh, jeg sværger - selve spisesituationen er altså også anspændt og
ubehagelig i en del hjem. Det er der, der rigtigt kan trumfes igennem med
lange tirade om børnenes uheldigheder - og hakkes igennem på selv de mindste
fejltrin (smasken, albuer på bordet osv.) - opmærksomheden er jo kun på
maden og menneskene... avdr.. det kan blive grumt.

Mine børns far var dygtig til at få spisetiden til at være et helvede for
alle involverede. Til sidste var det så ingen af os ønskede at spise
aftensmad. På et tidspunkt krævede jeg så - at der blev givet slip på den
adfærd, og jeg accepterede "anarki" for en tid - og så "startede vi forfra"
(på det tidspunkt var jeg så også blevet skilt).

Jeg kan ikke beskrive lettelsen for os alle, da vi begyndte at kunne "hygge
os" ved maden!!

- jeg blev dog nødt til at finde nogle emner/teknikker, for ellers sad vi
der bare ligesom og ventede på negtiviteten. Så vi hyggede med at skære
gulerødderne over i x-antal og lege med brøker, eller med
stave-konkurrencer, eller med at skulle fortælle en lille historie hver, som
den næste skulle bygge videre på - eller med at vi hver især skulle fortælle
en lille ting fra vores dag osv. Det hjalp meget til at indarbejde en ny
måde at spise sammen på... men børnene var jo også meget yngre end jeres
søn...

> Han har allerede en kæreste - en kæreste der også sætter pris på os og at
> hygge mens man spiser, så vi er "mange" der prøver at trække i ham i samme
> retning :)

Alletiders - han er en heldig knægt - håber han kommer med et stort smil på
læben og nogle år og siger, at nu (nu!) forstår han pludselig nogle af alle
de små og store tiltag I gjorde

Så bliver man rigtig, rigtig glad...

---

[nusle nuslesen | Sat, 15 Jul 2006 15:08:58 +0200]

>Det er altså super, det I (forsøger at) gør(e) *S*.

Tak skal du have :) Selvom det var en stor beslutning om en stor opgave,
var det en let beslutning at tage. Vi kunne simpelthen se en masse
potentialer i en ellers sød og intelligent knægt, potentialer vi kunne se
aldrig ville blive udnyttet hvis ingen greb ind.

>Ja, og så er det jo netop endnu vigtigere at han får nogle andre oplevelser
>til at nuancere billedet - selvom han selvfølgelig meget naturligt vil søge
>at undgå det.

Enig & enig. Vi snakker også om det engang imellem og både han og os synes
at der sker fremskridt.

>Det er det pokkers ved det - at negative oplevelser omkring bestemte ting,
>giver os afsmag for at prøve tingene igen - og derved hindre os i at få
>positive oplevelser omkring de ting

Præcist. Men selvom han i perioder er meget hæmmet af hvad der er sket, og
falder tilbage til gamle reaktionsmønste med at mentalt lukke sig
fuldstændigt inde, kan vi alligevel godt se at han besidder en vilje til at
bryde med nogle af disse negative oplevelser og give dem en chance igen.

>Det lyder som om (andet indlæg), at det med planlægning er en god ting, og
>det har I også fået styr på

Jeps - det er generelt set (og især omkring unge med autistiske/asperger
træk) meget vigtigt at lave aftaler og så holde dem, og ikke improvisere alt
for meget (men naturligvis heller ikke at holde tingene 100% statisk).

>Åh, jeg sværger - selve spisesituationen er altså også anspændt og
>ubehagelig i en del hjem. Det er der, der rigtigt kan trumfes igennem med
>lange tirade om børnenes uheldigheder - og hakkes igennem på selv de mindste
>fejltrin (smasken, albuer på bordet osv.) - opmærksomheden er jo kun på
>maden og menneskene... avdr.. det kan blive grumt.

.... ja, har hørt om det. Og efter at have fået lidt kendskab til hans
plejefar, især gennem kommunens sagsbehandler, er det i særdeleshed også det
han har oplevet - kombineret med en stadige påmindelse om at han ikke var
plejefaderens rigtige søn.

>Jeg kan ikke beskrive lettelsen for os alle, da vi begyndte at kunne "hygge
>os" ved maden!!

Tak for beskrivelsen - og jeg satser på at vi nok skal kommer der ligeså :)

>Det hjalp meget til at indarbejde en ny måde at spise sammen på...
>men børnene var jo også meget yngre end jeres søn...

Ja, det gør jo nogle ting lidt nemmere.

>Alletiders - han er en heldig knægt - håber han kommer med et stort smil på
>læben og nogle år og siger, at nu (nu!) forstår han pludselig nogle af alle
>de små og store tiltag I gjorde

Woah - DET glæder jeg mig også til!!! :D

Men det var ret lækkert at være med til et møde på kommunen hvor han
fortalte sagsbehandleren hvor glad han var for os - så mangler vi bare at
han også kan sige det direkte til os :)

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:o1e2b25jrh6p6vsvm2he6mhj1n9sc80grp@4ax.com...

> Skal jeg/vi insistere på at han tager med for at træne lidt sociale
> færdigheder hos ham, eller er det normalt for andre teenager drenge at de
> ikke orker at mad på en restaurant er noget der tager mere end 5 minutter?
> :)

Har i overvejet den mulighed, at han måske er en smule genert over at skulle
ses sammen med jer? Evt. fordi i er homoseksuelle?

---

ThomasB wrote:
> "Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
> news:o1e2b25jrh6p6vsvm2he6mhj1n9sc80grp@4ax.com...
>
>> Skal jeg/vi insistere på at han tager med for at træne lidt sociale
>> færdigheder hos ham, eller er det normalt for andre teenager drenge
>> at de ikke orker at mad på en restaurant er noget der tager mere end
>> 5 minutter? :)
>
> Har i overvejet den mulighed, at han måske er en smule genert over at
> skulle ses sammen med jer? Evt. fordi i er homoseksuelle?

helæt ærligt, hvorfor skulle den unge mand ligefrem ønske at blive en del af
deres familie, hvis han var genert over at de var som de var? har du
overvejet at han måske netop ville være en del af deres familie af den
grund?

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:44b25df1$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Har i overvejet den mulighed, at han måske er en smule genert over at
>> skulle ses sammen med jer? Evt. fordi i er homoseksuelle?
>
> helæt ærligt, hvorfor skulle den unge mand ligefrem ønske at blive en del
> af deres familie, hvis han var genert over at de var som de var? har du
> overvejet at han måske netop ville være en del af deres familie af den
> grund?

Jeg har ingen ide om, om det forholder sig som jeg gættede på, det var blot
en mulighed de kunne overveje og evt. tale med knejten om. Jeg har haft en
del homoseksuelle venner som jeg til tider har haft svært ved at se
offentligt sammen med mine ikke-homoseksuelle venner, fordi de er bange for
at blive opfattet som homoseksuelle.

---

On Mon, 10 Jul 2006 16:38:27 +0200, "ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL
FJERNES*2ma2.dk> wrote:

>Jeg har ingen ide om, om det forholder sig som jeg gættede på, det var blot
>en mulighed de kunne overveje og evt. tale med knejten om. Jeg har haft en
>del homoseksuelle venner som jeg til tider har haft svært ved at se
>offentligt sammen med mine ikke-homoseksuelle venner, fordi de er bange for
>at blive opfattet som homoseksuelle.

Hej Thomas,

Jeg kan ikke tro du nogensinde har set René og jeg, siden du kan komme
med den slags udtalelser.

Ingen af os ligner bare en lille smule den almindelige stereotype
opfattelse af bøsser. Jeg har kendt hetereoer der var 100 gange mere
fimsede, feminine og "bøssede" end René og jeg.

Du kan f.eks. se os begge på
http://gallery.hjorth.com/wedding/030315_2236_24 ...

Den frygt for at blive opfattet som bøsse, de fordommme du lægger for
dagen og din bekymring om hvordan omverden opfatter dig, er med til at
fastholde og forstærke homoseksuelle - og deres børn - i de problemer
de har i visse egne af Danmark.


Med venlig hilsen
Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

"Nicolai Lang" <nnews0403051902@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:vgs4b2tjkbv6i4tcblcbpf1vaur7h42nsf@4ax.com...
> Jeg kan ikke tro du nogensinde har set René og jeg, siden du kan komme
> med den slags udtalelser.

Det har intet med jeres udseende at gøre.

> Ingen af os ligner bare en lille smule den almindelige stereotype
> opfattelse af bøsser. Jeg har kendt hetereoer der var 100 gange mere
> fimsede, feminine og "bøssede" end René og jeg.
> Du kan f.eks. se os begge på
> http://gallery.hjorth.com/wedding/030315_2236_24 ...

Nej, indrømmet i ligner jo ikke ligefrem George Michael

> Den frygt for at blive opfattet som bøsse, de fordommme du lægger for
> dagen og din bekymring om hvordan omverden opfatter dig, er med til at
> fastholde og forstærke homoseksuelle - og deres børn - i de problemer
> de har i visse egne af Danmark.

Nej hold nu op. Dette er et klassisk eksempel på homoseksuelles (og andre
minoriteters) måde at fastholde dem selv i "forfulgt-homo-offer-rolle". Du
læste vist noget jeg ikke havde skrevet.

Jeg har ingen fordomme og jeg er hamrende ligeglad med om folk fejlagtigt
skulle tro at jeg er homo.

Det jeg prøvede at forklare jer var, at det måske kan være at purken her, er
bange for at blive opfattet som homoseksuel når han er ude med jer. Selvom i
ikke ligner "de fantastiske 5", så kan han godt have fornemmelsen af, at
alle kan se at i er homoseksuelle.

En anden mulighed kunne være at i gør ting som gør ham pinlig.

---

["ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> | Mon, 10 Jul 2006 13:26:55
+0200]

>Har i overvejet den mulighed, at han måske er en smule genert over at skulle
>ses sammen med jer? Evt. fordi i er homoseksuelle?

Vi har i sin tid overvejet det, dog ikke fordi vi er homoseksuelle, fordi vi
opfører os ikke "bøsset" på nogen måde, tvært imod er vi helt normale
fyre/mænd. Men det er ret tydeligt at han holder af os og er "stolt" over
at have os, så genertheden kommer ikke herfra.

Hans venner har dog ikke den situation - flere af dem er ret vilde med at
"hænge ud" sammen med os og hopper gerne til hvis han ikke vil med ud at
spise :)

Jeg tror nærmest at hans situation er at spise og hygge ikke kombineres
(fordi sådan var hans barndom og ungdom desværre IKKE) - så hvis han er med
på restaurant overstår han spisningen på 3 minutter - og kommer så til at
kede sig resten af tiden mens vi andre spiser færdigt.

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
> Hejsa,
>
> Som "plejefar" (på 41 år) for en sød og rar teenager dreng (på 18
> år), er der nogle ting man kunne få lyst til at spørge andre forældre
> om - vi/jeg har trods alt kun 3/4 års erfaring med den slags.
>
> Hvor nemt/svært har i andre det med at få jeres teenagere med på
> restaurant/ud at spise?

umiddelbart vil jeg mene det nok er rimeligt normalt at en stor knægt ikke
gider det der restaurantræs..... en pizza fra den lokale foran tv eller pc
er garanteret langt at foretrække i den alder ;)

> Altså, han er en sød og intelligent dreng, men er ikke voldsom
> social, så tanken om at være med ude at spise og bruge (lang) tid på
> det - rider ham lidt som en mare og han vil allerhelst blive hjemme,
> evt. få penge til en pizza.
>
> Skal jeg/vi insistere på at han tager med for at træne lidt sociale
> færdigheder hos ham, eller er det normalt for andre teenager drenge
> at de ikke orker at mad på en restaurant er noget der tager mere end
> 5 minutter? :)

ud fra hvad du fortæller om ham, så vil jeg mene ja.... men gør det på en
måde så det ikke bliver for foceret... tag ham med på afslappede steder...
den lokale jensens eller kinasnask er et godt sted at lægge ud..... og øg så
gradvist udfordringen....
når han ikke har været vant til det, så er det en god færdighed at få med
efter hans tid hos jer.... både det at kunne deltage i et restaurantbesøg,
men også at være i stand til at gennemskue et menukort, og bestille er
udemærkede lektier for ham....

jeg ville, hvis muligheden foreligger, aftale en eller to restaurantbesøg om
måneden feks.... lave en fast aftale, og den ene gang bestemmer i, og den
anden gang han, under forudsætning af at der bliver spist på lokalitetn....


--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

[Sabina H. | Mon, 10 Jul 2006 16:08:53 +0200]

>umiddelbart vil jeg mene det nok er rimeligt normalt at en stor knægt ikke
>gider det der restaurantræs..... en pizza fra den lokale foran tv eller pc
>er garanteret langt at foretrække i den alder ;)

Ja, man må sige at du rammer hovedet på sømmet :)

Men det med "velfungerende kernefamilie" er fremmet for os alle på hver
vores måde - vi har begge haft en vefungerende barndom/ungdom men er nye med
forældrerollen - han har nu en god "sen ungdom" men har ikke prøvet den gode
barndom/ungdom.

>ud fra hvad du fortæller om ham, så vil jeg mene ja.... men gør det på en
>måde så det ikke bliver for foceret... tag ham med på afslappede steder...
>den lokale jensens eller kinasnask er et godt sted at lægge ud..... og øg så
>gradvist udfordringen....

Enig - og som jeg har just har skrevet i denne tråd, er det også lykkjedes
os at få ham med på den lokale kinestiuske restaurant (sammen med kæresten).

>jeg ville, hvis muligheden foreligger, aftale en eller to restaurantbesøg om
>måneden feks.... lave en fast aftale, og den ene gang bestemmer i, og den
>anden gang han, under forudsætning af at der bliver spist på lokalitetn....

God idé, tak.

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
> [Sabina H. | Mon, 10 Jul 2006 16:08:53 +0200]
>
>> umiddelbart vil jeg mene det nok er rimeligt normalt at en stor
>> knægt ikke gider det der restaurantræs..... en pizza fra den lokale
>> foran tv eller pc er garanteret langt at foretrække i den alder ;)
>
> Ja, man må sige at du rammer hovedet på sømmet :)

hehe, jeg havde i teenageårene en stedbror ;) og er på nippet til at have en
teenagesøn, så jeg har måske en lille smule indsigt*GGG*

> Men det med "velfungerende kernefamilie" er fremmet for os alle på
> hver vores måde - vi har begge haft en vefungerende barndom/ungdom
> men er nye med forældrerollen - han har nu en god "sen ungdom" men
> har ikke prøvet den gode barndom/ungdom.

hvorfor også stræbe efter noget som er "urealistisk"/"ikke jer"??
hvorfor ikke stræbe efter at jeres familie skal være velfungerende,
kernefamilie eller ej....

alle familier er nødt til at lave reglerne efter hvordan de fungerer
bedst... især i dag hvor "kernefamilien", som man mener det "bør" være,
egentlig er ret sjælden...

>> ud fra hvad du fortæller om ham, så vil jeg mene ja.... men gør det
>> på en måde så det ikke bliver for foceret... tag ham med på
>> afslappede steder... den lokale jensens eller kinasnask er et godt
>> sted at lægge ud..... og øg så gradvist udfordringen....
>
> Enig - og som jeg har just har skrevet i denne tråd, er det også
> lykkjedes os at få ham med på den lokale kinestiuske restaurant
> (sammen med kæresten).

dejligt nok ;) tålmodighed*G* og blid overtalelse....

>> jeg ville, hvis muligheden foreligger, aftale en eller to
>> restaurantbesøg om måneden feks.... lave en fast aftale, og den ene
>> gang bestemmer i, og den anden gang han, under forudsætning af at
>> der bliver spist på lokalitetn....
>
> God idé, tak.

anytime ;)
har faktisk brugt det selv lidt til hvalpen herhjemme.... han er dog det
yngere*G* så der vælges ofte mac D, eller hvis han er helt flippet vil han
på herreford beefstouw.... ;)

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

[Sabina H. | Mon, 17 Jul 2006 22:18:45 +0200]

>hehe, jeg havde i teenageårene en stedbror ;) og er på nippet til at have en
>teenagesøn, så jeg har måske en lille smule indsigt*GGG*

Haha, ja.

>hvorfor også stræbe efter noget som er "urealistisk"/"ikke jer"??
>hvorfor ikke stræbe efter at jeres familie skal være velfungerende,
>kernefamilie eller ej....

Uhh, DET gør vi bestemt også. den første oplevelse var Julen sidste år, en
periode han skyede og frygtede som pesten, en masse tid der i den grad
mindede ham om at være i vejen og ikke være værdsat overhovedet.

Men det blev RIGTIGT hyggeligt; han fik lavet marcipanfigurer til kæresten
og var sågar med til at pyntejuletræet og alt den slags - det var sgu' ren
kernefamilie

Men vi tager også udgangspunkt i at vi ER 2 fyre der leget forældre for ham
- så der er en masse "drengeting" såsom fashinationen af programmering,
computere, Science-fiction, fjernstyrede biler etc. etc. kan vi fuldtud dele
med ham.

Det skal sgu' nok lykkedes... :D

Mvh René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>> hvorfor også stræbe efter noget som er "urealistisk"/"ikke jer"??
>> hvorfor ikke stræbe efter at jeres familie skal være velfungerende,
>> kernefamilie eller ej....
>
> Uhh, DET gør vi bestemt også. den første oplevelse var Julen sidste
> år, en periode han skyede og frygtede som pesten, en masse tid der i
> den grad mindede ham om at være i vejen og ikke være værdsat
> overhovedet.
>
> Men det blev RIGTIGT hyggeligt; han fik lavet marcipanfigurer til
> kæresten og var sågar med til at pyntejuletræet og alt den slags -
> det var sgu' ren kernefamilie

dejligt.... lyder til at i alle sammen havde en rigtig god jul ;)

> Men vi tager også udgangspunkt i at vi ER 2 fyre der leget forældre
> for ham - så der er en masse "drengeting" såsom fashinationen af
> programmering, computere, Science-fiction, fjernstyrede biler etc.
> etc. kan vi fuldtud dele med ham.

heldige ham.... to der kan dele hans interesser ;) ike alle forundt må man
sige....

> Det skal sgu' nok lykkedes... :D

det er jeg SLET ikke i tvivl om....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Nicolai Lang wrote:

> Jeg kan ikke tro du nogensinde har set René og jeg, siden du kan komme
> med den slags udtalelser.

Uanset hvordan I ser ud (jeg har set jer) kan der være mennesker, der
ikke vil ses i selskab med jer - af andre årsager end jeres
udseende/optræden. Og alene det at være i selskab med et par
erklærede bøsser kan for nogle - like it or not - være mere end de
bryder sig om.

> Ingen af os ligner bare en lille smule den almindelige stereotype
> opfattelse af bøsser. Jeg har kendt hetereoer der var 100 gange mere
> fimsede, feminine og "bøssede" end René og jeg.

Thomas nævnte intet om, at det lige skulle være stereotyp
bøsseoptræden, der skulle være årsag til ikke at bryde sig om at
blive set i selskab med bøsser. Så her kom DINE fordomme vel i spil
..... din fordom om, at folks modvilje mod bøsser kun eller primært er
knyttet til det fimsede, feminine eller "bøssede". *S*

> Du kan f.eks. se os begge på
> http://gallery.hjorth.com/wedding/030315_2236_24 ...

At dømme efter det billede ville jeg nødig gå i byen og spise med
jer..... hvis det skal tages som udtryk for, at der skal ryges cigar
efter middagen *S*

> Den frygt for at blive opfattet som bøsse, de fordommme du lægger for
> dagen og din bekymring om hvordan omverden opfatter dig, er med til at
> fastholde og forstærke homoseksuelle - og deres børn - i de problemer
> de har i visse egne af Danmark.

At Thomas nævner de årsager der måske (kunne!) være årsag til, at
en ung mand ikke vil i byen med jer og spise, kan lige så vel være
med til at LØSNE op for problemer og fordomme. Det må, alt andet
lige, være bedre at få fordomme på bordet og tale om dem end tie om
deres eksistens.

Mvh. Lisbeth

---

<lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1152558024.385112.173270@m79g2000cwm.googlegroups.com...

> At Thomas nævner de årsager der måske (kunne!) være årsag til, at
> en ung mand ikke vil i byen med jer og spise, kan lige så vel være
> med til at LØSNE op for problemer og fordomme. Det må, alt andet
> lige, være bedre at få fordomme på bordet og tale om dem end tie om
> deres eksistens.

Tak fordi du forstår hvad jeg skriver

Varm sommerhilsen
Thomas

---

On 10 Jul 2006 12:00:24 -0700, lisbeth_jacobsen@hotmail.com wrote:

>At dømme efter det billede ville jeg nødig gå i byen og spise med
>jer..... hvis det skal tages som udtryk for, at der skal ryges cigar
>efter middagen *S*

Ja ja - selvmål? Ryger vel 1-2 gange om året, og altid cigar ;)

>At Thomas nævner de årsager der måske (kunne!) være årsag til, at
>en ung mand ikke vil i byen med jer og spise, kan lige så vel være
>med til at LØSNE op for problemer og fordomme. Det må, alt andet
>lige, være bedre at få fordomme på bordet og tale om dem end tie om
>deres eksistens.

Ja - men nu er det således at jeg er sikker på at det ikke er vores
livsstil eller seksualitet der er årsag til teenagerens forbehold.

Det er en helt anden diskussion.

Men - jeg vil til enhver tid bekæmpe fordomme, selvom der er steder,
også i Danmark, det nok er forgæves at forsøge. :S


Med venlig hilsen
Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com