Hej NG !
Fy da for en weekend... Først al den regn, og så problemer med MC'en oven i
det.
Batteriet på min gamle XJ600 fra '86, har i lang tid været lidt sløvt, men
ved jævnlig kørsel, var der ikke de store problemer, så hvorfor gå ud og
skifte noget som "næsten" virker. Så med det lille problem i glemmebogen,
tog vi i denne weekend på en lille tur fra Sønderborg til Hemmet ved Nr.
Nebel i vestjylland.
Det startede da også meget godt, men efter et tank stop, sådan næsten i
Hemmet, kunne den ikke starte igen, og måtte løbes i gang.
Men vel fremme, var jeg jo nok klar over at der ikke var for meget strøm på,
og inden hjem turen næste dag, blev der lige ladet lidt på MC'en. Den
startede så OK, og så gik det bare hjem over. Det blev dog dårligere og
dårligere med strømmen, og på et tidspunkt måtte jeg opgive at køre med lys
på, og opbremsning måtte ske med motorbremse, da bremselygten tog for meget
strøm.
Sådan ca. i Rødekro, godt 40 km hjemme fra, opgav den så helt, men da vi
alligevel skulle ind i Rødekro, på en kop kaffe, gik det jo nok.
Svigerfar kom til med sin bil, og vi fik startet den med lidt strøm der fra.
Helet turen der fra og hjem, skulle dog blive lidt af en oplevelse, vi fik
nu kigget nærmere efter og fandt ud af at laderen åbenbart ikke virkede, men
ved, for hver ca. 2-8 km at "tanke" lidt strøm på fra bilen, kom vi et lille
stykke videre. Det blev til 13 stop, før vi var hjemme igen - træls tur, men
man får lidt rutine i at starte MC'en op på startkabler.
Vel hjemme, skulle problemet så lige kigges ordentligt efter, og hele
problemet viste sig i at ligge i et lille kul, som var slidt næsten op. Nu
havde jeg ikke hørt om kul i laderen før, men sådan som jeg ser det, må det
være der problemet er, efter at have "strukket" kullet lidt, ser det ud som
om den lader igen.
Kullet skal selvfølgelig skiftes, men er det nu laderen jeg har haft åbnet ?
Eller hva' ? Måske kan nogle af de XJ600 kyndige hjælpe mig videre her? Det
dæksel jeg har haft af, er på venstre side af MC'en, fæstnet med 3 umbraco
skruer, runde, ca 10-12 cm. i diameter, og der går et kabel neden ud af
dette. Inden i dækslet er så monteret en holder hvor i der er 2 stykker kul
som slæber ind på enden af ankeret, og det ene af disse er altså slidt.
Efter at have tjekket MC-Nøglen, med reservedele, er jeg dog ikke kommet det
nærmere, det ser kun ud til at der er starterkul, og de som er afbilledet
ligner bestemt ikke det som er monteret her under dækslet.
Så hvis du har nogen ide om hvad det er og måske kan hjælpe mig videre - så
siger jeg tak.
mvh...
Finn - XJ600 uden strøm