---

.....men måske er der alligevel en metode??

Vi har en energisk og meget aktiv dreng på godt og vel 7 år.
Han er glad for at være fysisk aktiv og er rigtig god til bruge
sin fantasi og leger rigtig godt både for sig selv om sammen
med andre - når han ikke er opslugt af PC og især gameboy!
Når han er i nærheden af disse maskiner er alt andet ligegyldigt
og hvis han får lov, kan han spille fra han kommer hjem fra SFO
kl 17 og resten af aftenen. Og selv efter 2 timers spil kan han
blive rigtig gal når vi beder ham stoppe eller han plager om at få
lov til at spille igen.

Fra han begyndte at spille PC i en alder af godt og vel 3 år og
ca. indtil julen sidste år gik det rigtig fint med at spille på PC i den
forstand, at han måske spillede i godt og vel 2 timer hver dag i en
periode af 1 uge - 14 dage, hvorefter han gik over i en periode
hvor han måske ikke spillede i lige så lang tid eller helt op til en
måned. Vi forbød ham aldrig at spille og lod ham spille i så lang tid
af gangen, fordi vi vidste jo at han efterfølgende fik en periode hvor
han slet ikke rørte en PC. Vi syntes det gik rigtig godt og vi var helt
sikkert naive da vi troede det ville kunne fortsætte.

Fra han var knap 6 år og til hans fødselsdag medio januar i år,
spurgte han meget ofte om at få en gameboy. Svaret var nej.
Han begyndte ret hurtigt at tegne gameboy på papir og hyggede
sig med det og efter 1/2 års tid fandt han en træklods som han
tegnede på så den lignede en gameboy og den "spillede" han
utroligt livagtigt på det næste 1/2 år mens han ind i mellem spurgte
om lov til at få en rigtig. Måske var det en fejl, men vi syntes
alligevel at efter mere end 1 års spørgen og 1/2 års spillen på en
træklods så skulle han belønnes med en rigtig af slagsen.
På daværende tidspunkt gik det jo stadig fint mht. PC spilleriet.

Men efterfølgende har det været rent kaos!! Det startede med at
vi gav ham et bionicle spil i julegave. Han spillede det hver dag
og der gik ikke mere end 1 god uges tid før han begyndte at blive
aggressiv. På da værende tidspunkt vidste vi ikke at dét var årsagen.
Han fik sin gameboy medio januar og vi lavede dén aftale med ham
at den ikke måtte bruges mere end 1/2 time - 3 kvarter om dagen
og det fungerede fint! Men han fortsatte med at være aggressiv
generelt, men jeg opdagede at det var især om aftenen og i
weekenderne lige efter han havde spillet bionicle. Vi lagde spillet på
hylden og han blev ret hurtig sig selv igen. Efter en tid forsøgte vi
med spillet igen og det gik galt igen og derfor røg det i skraldespanden!
Efterfølgende er han blevet helt "hysterisk" med at spille ALTID og
allerhelst på sin gameboy som han også af alle kunstens regler forsøger
at smugle med i skole. Han måtte jo kun spille på den i knap1 time om
dagen men da han plagede uafbrudt på en måde vi aldrig har oplevet
før, troede vi det måske kunne hjælpe, hvis han nu fik lov til at spille på
den i længere tid af gangen - at det ville udarte sig ligesom med PC´en,
at han spillede meget i en periode for så at være uinteresseret i den i en
efterfølgende periode. Men nej nej nej - selvfølgelig ikke.... Og derfor
satte vi meget strengt 1 1/2 time af til ham hver dag hvor han kunne
spille gameboy eller PC som han nu lystede. Men alligevel kunne/kan
han ikke gå en eneste dag uden at spørge uafbrudt om han må spille.
Og nu er det ikke en spørgen - det er virkelig plageri der vil noget og
det er ved at drive os til vanvid!

Vi prøvede at skifte taktik for knap 2 måneder siden og lavede en aftale
med ham om at han kun måtte spille 4 dage om ugen i ca 2 timer om
dagen (i weekenderne lidt mere hvis det blev fordelt over dagen).
Hvis han forsøgte eller havde held med at smugle gameboyen med i
skolen eller hvis han plagede om at få lov til at spille længere tid på
spilledagene eller på dage hvor det ikke var spilledag ville det betyde
at næste dags spilletid ville blive inddraget. Det fungerede i knap 4 uger
og er nu helt ude af proportioner igen selvom vi har holdt fast på aftalen.
Vi har gennem månederne mange gange forklaret ham hvorfor han ikke
må spille mere end 1 1/2 time om dagen eller ca 2 timer hver anden dag
- vi har lige så mange gange bare sagt nej uden forklaring, fordi nej
nogle gange bare er et nej - og vi har næsten lige så mange gange været
helt oppe i det røde feldt og skælde ud. NU skal der altså bare ske
noget, men vi aner ikke vores levende råd.

Giv mig hvad I har!

Iben :-/

---

Iben Holst wrote:

> Giv mig hvad I har!

Jeg ville give ham et ultimatum. Enten accepterer han de regler, I har
fastsat for omfanget af hans spilletid, og han acceptere et nej og
lignende, så I kan slippe for alt det plagere. Kan han ikke acceptere
det eller overholde det, så er det nul computer, nul gameboy fremover.

Er han ikke i stand til at følge de regler, der er for omfanget af hans
spilletid, så er han heller ikke stor nok til at spille.

Har han brugt et halvt år på en træklods, så kan han jo nok også finde
andet at bruge sin tid på igen.

---

> Jeg ville give ham et ultimatum. Enten accepterer han de regler, I har
> fastsat for omfanget af hans spilletid, og han acceptere et nej og
> lignende, så I kan slippe for alt det plagere. Kan han ikke acceptere
> det eller overholde det, så er det nul computer, nul gameboy fremover.

Det har vi haft i tankerne.... Men det vil nok ikke sætte en stopper
for plagerierne - vores problem ved at forbyde det helt er, at vi
har fundet ud af at han kompensere ved at finde legekammerater
at spille hos. Så det vil komme til at medføre at vi forbyder ham
at komme med nogen som helst hjem. Men det kan måske være at
det så trænger ordentligt ind?!

> Har han brugt et halvt år på en træklods, så kan han jo nok også finde
> andet at bruge sin tid på igen.

Jamen det er jo netop dét - han er faktisk rigtig god til at bruge tiden
til noget andet når det endelig lykkes os at få hans tanker vendt væk
fra spilleriet. og f.eks. i dag har han sammen med sin søster leget så
godt i haven forskellige lege, holdt picnic etc etc. Jeg har spillet fodbold
sammen med dem i dag også og vi har læst. Han har virket rigtig glad for
aktiviteterne og har virket helt opslugt og alligevel har han prøvet til et
utal af gange både mellem og under legene....
- tankerne om spil er i hovedet på ham hele tiden selvom det ser ud til
at han er fordybet i en ny leg. Bedst som man er lettet over at nu er han
da i gang med noget andet, så springer han op og spørger om han da
ikke må spille nu.... :-/

Iben

---

Iben Holst wrote:
> Vi har en energisk og meget aktiv dreng på godt og vel 7 år.
> Han er glad for at være fysisk aktiv og er rigtig god til bruge
> sin fantasi og leger rigtig godt både for sig selv om sammen
> med andre - når han ikke er opslugt af PC og især gameboy!
> Når han er i nærheden af disse maskiner er alt andet ligegyldigt
> og hvis han får lov, kan han spille fra han kommer hjem fra SFO
> kl 17 og resten af aftenen. [...]
>
> Vi prøvede at skifte taktik for knap 2 måneder siden og lavede en aftale
> med ham om at han kun måtte spille 4 dage om ugen i ca 2 timer om
> dagen (i weekenderne lidt mere hvis det blev fordelt over dagen).
> Hvis han forsøgte eller havde held med at smugle gameboyen med i
> skolen eller hvis han plagede om at få lov til at spille længere tid på
> spilledagene eller på dage hvor det ikke var spilledag ville det betyde
> at næste dags spilletid ville blive inddraget. Det fungerede i knap 4 uger
> og er nu helt ude af proportioner igen selvom vi har holdt fast på aftalen.
> Vi har gennem månederne mange gange forklaret ham hvorfor han ikke
> må spille mere end 1 1/2 time om dagen eller ca 2 timer hver anden dag
> - vi har lige så mange gange bare sagt nej uden forklaring, fordi nej
> nogle gange bare er et nej - og vi har næsten lige så mange gange været
> helt oppe i det røde feldt og skælde ud. NU skal der altså bare ske
> noget, men vi aner ikke vores levende råd.
>
> Giv mig hvad I har!

Min holdning er at computerspil kan være stærkt vanedannende. Det kan
lyde underligt for folk som ikke har prøvet det, men der er
undersøgelser som indikerer dette. Jeg har selv været en kende for
optaget af computerspil og er overbevist om at det for andre sikkert kan
udvikle sig til en egentlig afhængighed.

Jeg skriver alt det ovenstående fordi jeg mener at computerspil kan være
stærkt vanedannende og derfor skal behandles på linie med andre
rusmidler. Det lyder måske ret voldsomt, men de undersøgelser der har
været, viser at man får et kæmpe endorfin-kick af at spille computerspil.

Mit forslag til Jer er at sætte nogle grænser for hvor meget spil Jeres
dreng får lov til og så ellers håndhæve det fuldstændig konsekvent. Når
du skriver at det er fuldstændig ude af proportioner nu, er det fordi at
I som forældre har ladet det komme ud af proportioner.

En måde at regulere det på er at sige at hvis han spiller mere end den
aftalte tid, får han ikke lov til at spille mere de næste x dage.

2 timer om dagen 4 ud af ugens 7 dage mener jeg er for meget. Jeg ville
nok gå efter 4 x 1 time pr. uge.

Desuden tror jeg det er en god idé at prøve at finde nogle andre vaner,
som kan erstatte computerspil. Han er gammel nok til brædtspil, så måske
I kan spille nogle sjove brædtspil sammen.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

Iben Holst wrote:
> Vi har en energisk og meget aktiv dreng på godt og vel 7 år.
> Han er glad for at være fysisk aktiv og er rigtig god til bruge
> sin fantasi og leger rigtig godt både for sig selv om sammen
> med andre - når han ikke er opslugt af PC og især gameboy!
> Når han er i nærheden af disse maskiner er alt andet ligegyldigt
> og hvis han får lov, kan han spille fra han kommer hjem fra SFO
> kl 17 og resten af aftenen. [...]
>
> Vi prøvede at skifte taktik for knap 2 måneder siden og lavede en aftale
> med ham om at han kun måtte spille 4 dage om ugen i ca 2 timer om
> dagen (i weekenderne lidt mere hvis det blev fordelt over dagen).
> Hvis han forsøgte eller havde held med at smugle gameboyen med i
> skolen eller hvis han plagede om at få lov til at spille længere tid på
> spilledagene eller på dage hvor det ikke var spilledag ville det betyde
> at næste dags spilletid ville blive inddraget. Det fungerede i knap 4 uger
> og er nu helt ude af proportioner igen selvom vi har holdt fast på aftalen.
> Vi har gennem månederne mange gange forklaret ham hvorfor han ikke
> må spille mere end 1 1/2 time om dagen eller ca 2 timer hver anden dag
> - vi har lige så mange gange bare sagt nej uden forklaring, fordi nej
> nogle gange bare er et nej - og vi har næsten lige så mange gange været
> helt oppe i det røde feldt og skælde ud. NU skal der altså bare ske
> noget, men vi aner ikke vores levende råd.
>
> Giv mig hvad I har!

Min holdning er at computerspil kan være stærkt vanedannende. Det kan
lyde underligt for folk som ikke har prøvet det, men der er
undersøgelser som indikerer dette. Jeg har selv været en kende for
optaget af computerspil og er overbevist om at det for andre sikkert kan
udvikle sig til en egentlig afhængighed.

Jeg skriver alt det ovenstående fordi jeg mener at computerspil skal
behandles på linie med andre rusmidler. Det lyder måske ret voldsomt,
men de undersøgelser der har været, viser at man får et kæmpe
endorfin-kick af at spille computerspil.

Mit forslag til Jer er at sætte nogle grænser for hvor meget spil Jeres
dreng får lov til og så ellers håndhæve det fuldstændig konsekvent. Når
du skriver at det er fuldstændig ude af proportioner nu, er det fordi at
I som forældre har ladet det komme ud af proportioner.

En måde at regulere det på er at sige at hvis han spiller mere end den
aftalte tid, får han ikke lov til at spille mere de næste x dage.

2 timer om dagen 4 ud af ugens 7 dage mener jeg er for meget. Jeg ville
nok gå efter 4 x 1 time pr. uge.

Desuden tror jeg det er en god idé at prøve at finde nogle andre vaner,
som kan erstatte computerspil. Han er gammel nok til brædtspil, så måske
I kan spille nogle sjove brædtspil sammen.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

> Min holdning er at computerspil kan være stærkt vanedannende. Det kan
> lyde underligt for folk som ikke har prøvet det, men der er
> undersøgelser som indikerer dette. Jeg har selv været en kende for
> optaget af computerspil og er overbevist om at det for andre sikkert kan
> udvikle sig til en egentlig afhængighed.

Det kan jeg sagtens følge dig i og jeg er meget enig!

> Mit forslag til Jer er at sætte nogle grænser for hvor meget spil Jeres
> dreng får lov til og så ellers håndhæve det fuldstændig konsekvent.

Og det er jo så afprøvet...

Når
> du skriver at det er fuldstændig ude af proportioner nu, er det fordi at
> I som forældre har ladet det komme ud af proportioner.

Så det lige kommer på plads er det plagerierne der er helt ude af
proportionerne (ikke spilletiden - for den håndhæver vi stadig konsekvent)
- er det også det du mener når du svarer som ovenstående?

> En måde at regulere det på er at sige at hvis han spiller mere end den
> aftalte tid, får han ikke lov til at spille mere de næste x dage.

Been there - done that.

> 2 timer om dagen 4 ud af ugens 7 dage mener jeg er for meget. Jeg ville
> nok gå efter 4 x 1 time pr. uge.

Et forsøg værd....

> Desuden tror jeg det er en god idé at prøve at finde nogle andre vaner,
> som kan erstatte computerspil. Han er gammel nok til brædtspil, så måske
> I kan spille nogle sjove brædtspil sammen.

Ja - det gør vi også i ligesom med højtlæsning - tager fat i skolebøgerne -
puslespil - fodbold - ridning - cykler etc etc.
Han laver meget meget andet end at spille - men han plager altså også
livet af os for at komme til at spille, selvom han har gang i meget andet.

Iben

---

Iben Holst wrote:

> Han laver meget meget andet end at spille - men han plager altså også
> livet af os for at komme til at spille, selvom han har gang i meget
> andet.
>
For nu at sige det meget firkantet: Hvis han plagede om slik eller bajere,
ville I vel ikke giive jer, uanset hvor meget han plagede. Og ligesom jeg
mener I åbenbart også, at spilleriet er skadeligt i større doser.

Mit råd kan lyde ret drastisk: Lav de faste regler, I synes er passende.
Håndhæv dem konsekvent. Og når han plager derudover, så sig, at I ikke gider
være sammen med ham, når han plager, og giv ham stuearrest, til han holder
op.

Jeg aner ikke, om det virker, men som sagt, hvis han plagede om noget
direkte fysisk skadeligt, ville I ikke give jer, uanset hvor længe han blev
ved.

Per V.

--
Det gode ved åndsfællerne Laban og Krarup er, at de giver os ateister
så mange gode argumenter

---

> For nu at sige det meget firkantet: Hvis han plagede om slik eller bajere,
> ville I vel ikke giive jer, uanset hvor meget han plagede.

Nej og det gør vi heller ikke mht at spille.
Det lyder nok underligt for nogle og jeg forventede også der ville være
nogen der svarede i tråden, som har svært ved at greje at vi rent faktisk
er meget konsekvente. Men det er jo netop også dér problemet ligger.
Vi giver os ikke, men alligevel kører han så voldsomt på. Og det er
derfor jeg søger råd....

Og ligesom jeg
> mener I åbenbart også, at spilleriet er skadeligt i større doser.

Ja bestemt!

> Mit råd kan lyde ret drastisk: Lav de faste regler, I synes er passende.
> Håndhæv dem konsekvent.

Det har vi jo så prøvet.

Og når han plager derudover, så sig, at I ikke gider
> være sammen med ham, når han plager, og giv ham stuearrest, til han holder
> op.

Ja? - en mulighed der bliver noteret!

> Jeg aner ikke, om det virker, men som sagt, hvis han plagede om noget
> direkte fysisk skadeligt, ville I ikke give jer, uanset hvor længe han
blev
> ved.

Og det gør vi som sagt heller ikke med hans spilletid *S*

Iben

---

Iben Holst wrote:

> Det lyder nok underligt for nogle og jeg forventede også der ville være
> nogen der svarede i tråden, som har svært ved at greje at vi rent faktisk
> er meget konsekvente. Men det er jo netop også dér problemet ligger.
> Vi giver os ikke, men alligevel kører han så voldsomt på. Og det er
> derfor jeg søger råd....

Men I giver jeg jo i sidste ende. Du fortæller jo i din fortælle, at I
løbende undervejs ændrer taktik. Det gennemskuer han sikkert, så han
venter sikkert bare på, at I ændrer til en taktik, der passer ham bedre.

Vejen frem er nok at sige, at reglerne er sådan og sådan, og det er de
altså også om to måneder, selvom de til den tid stadig ikke har givet et
tilfredsstillende resultat. Måske ser du først det resultat, du gerne
vil se, om seks måneder.

---

> Men I giver jeg jo i sidste ende. Du fortæller jo i din fortælle, at I
> løbende undervejs ændrer taktik. Det gennemskuer han sikkert, så han
> venter sikkert bare på, at I ændrer til en taktik, der passer ham bedre.

Hvis det er at give sig, så ja, det gør vi åbenbart så, men jeg kan ikke se
at det er blevet til hans fordel. Men måske er det en sport for ham at få
os til at ændre i tingene og måske er han så udspekuleret at han tror det
an ende med at blive til hans fordel. Men vi har dog kun ændret tingene
2 gange. Første gang da begyndte med spilleregler og anden gang da vi
ændrede fra spille tid hver dag til spilletid 2 hverdage og i weekenden.

> Vejen frem er nok at sige, at reglerne er sådan og sådan, og det er de
> altså også om to måneder, selvom de til den tid stadig ikke har givet et
> tilfredsstillende resultat. Måske ser du først det resultat, du gerne
> vil se, om seks måneder.

Ja, men det kan godt være at jeg bare er blevet alt for utålmodig. Men
det er alligevel ved at tage pippet fra mig
- men jeg synes at jeg allerede nu har fået flere gode input fra jer, så
jeg synes vi har fået noget at kunne arbejde ud fra.

Iben

---

"Iben Holst" <Iben@holst.mail.dk> wrote in message
news:448bdaad$0$47038$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Men I giver jeg jo i sidste ende. Du fortæller jo i din fortælle, at I
> > løbende undervejs ændrer taktik. Det gennemskuer han sikkert, så han
> > venter sikkert bare på, at I ændrer til en taktik, der passer ham bedre.
>
> Hvis det er at give sig, så ja, det gør vi åbenbart så, men jeg kan ikke
se
> at det er blevet til hans fordel. Men måske er det en sport for ham at få
> os til at ændre i tingene og måske er han så udspekuleret at han tror det
> an ende med at blive til hans fordel. Men vi har dog kun ændret tingene
> 2 gange. Første gang da begyndte med spilleregler og anden gang da vi
> ændrede fra spille tid hver dag til spilletid 2 hverdage og i weekenden.

Ud fra din 1. beskrivelse, har jeg udledt følgende ændringer:
1. Først måtte han ikke få en GB. Så måtte han.
2. Så måtte han kun spille Bionicle 1/2 time
3. Så måtte han slet ikke spille
4. Så måtte han spille Bionicle igen.
5. Så måtte han ikke spille Bionicle, og i smed spillet væk!! Til gengæld
måtte han spille andre spil 1 time??
6. Så måtte han spille så læang tid han gad.
7. Så måtte han kun spille 1 1/2 time hver dag.
8. Så måtte han spille 2 timer om dagen, 4 dage om ugen.
9. Nu må han spille 1 1/2 time hver dag, eller 2 timer hver anden dag.
10. Nogen gange siger i bare nej. Uden forklaring.

Den lader vi lige stå et øjeblik...

>
> > Vejen frem er nok at sige, at reglerne er sådan og sådan, og det er de
> > altså også om to måneder, selvom de til den tid stadig ikke har givet et
> > tilfredsstillende resultat. Måske ser du først det resultat, du gerne
> > vil se, om seks måneder.
>
> Ja, men det kan godt være at jeg bare er blevet alt for utålmodig. Men
> det er alligevel ved at tage pippet fra mig
> - men jeg synes at jeg allerede nu har fået flere gode input fra jer, så
> jeg synes vi har fået noget at kunne arbejde ud fra.

I bliver nød til at være de voksne og definere de regler der gælder. En gang
for alle.

Eller også lade ungen selv finde ud af det uden at blande jer (det er dog
ikke en særlig ansvarlig beslutning IMHO)...

Mvh
Michael

---

> Ud fra din 1. beskrivelse, har jeg udledt følgende ændringer:
> 1. Først måtte han ikke få en GB. Så måtte han.

Ja - efter et helt år!
Allerede her ser man at du gerne vil have det til at fremstå
som om vi ikke står fast på vore beslutninger over for ham.
Der ER altså stor forskel på at være 6 år og 7 år.

"Må jeg få den cykel?" - "Nej den er du for lille til, du skal
være lidt større"...(månederne går og barnet går brændende
og ønsker at blive stor nok) "Må jeg ikke nok få den cykel?"
- "jo da, nu har du ønsket dig den og ventet så længe og vi
synes du passer fint til den nu".
Og den kan bruges i rigtig mange sammenhænge og altså også
på en gameboy. Men du giver måske aldrig dine børn noget
i jule- eller fødselsdagsgave som de har ønsket sig længe?

> 2. Så måtte han kun spille Bionicle 1/2 time

Nå?? Det kender jeg ikke noget til ....

> 3. Så måtte han slet ikke spille

Nej, Bionicle? - bestemt ikke når alt tydede på at han blev
aggressiv af at spille det.

> 4. Så måtte han spille Bionicle igen.

Ja, ellers kunne vi jo ikke få be- eller afkræftet om det virkelig
var spillet der gjorde ham aggressiv. Hvis det ikke var spillet
skulle vi jo have fundet ud af hvad der så kunne være problemet.
Og hvorfor holde spillet væk fra ham hvis det ikke var dét som var
problemet?!
Vi fortalte ham inden vi lagde spillet væk at vi syntes han blev
underlig og ikke særlig rar at være sammen med når han havde
spillet dét spil og at derfor var nødt til at undvære spillet i et stykke
tid.

> 5. Så måtte han ikke spille Bionicle, og i smed spillet væk!!

Klart - hvilken forældre ville ikke gøre det, når barnet ændrer
sin adfærd så drastisk?!
Han fik forklaringen igen og at vi syntes det spil slet ikke skulle
være i huset. Han har aldrig beklaget sig over ikke at måtte spille
det hverken under pausen fra det eller da det blev smidt ud.

> Til gengæld måtte han spille andre spil 1 time??

Det hed max 1 1/2 time dagligt i de første regler der blev sat op.

> 6. Så måtte han spille så læang tid han gad.

Nej da - fra han begyndte at bruge PC måtte han spille så længe
han ville fordi han udlignede det selv. - sådan foregik det indtil vi
første gang satte regler op for spil.
Der står i gameboy-instrutionerne at det ikke er tilrådeligt at
lade barnet spille i mere end 1 time af gangen. Og det kan man
da ikke tage andet end meget seriøst. Så selvfølgelig måtte der
da laves en regel ommkring det. Men i den samme tid blev spil
ret hurtigt vendt til at være noget der skulle foregå hele tiden,
hvis det stod til ham selv.
Så enten var han allerede da blevet totalt grebet af at spille eller
også var det fordi han faktisk for første gang oplevede en
begrænsning i at spille og så har haft uhyggeligt svært ved at
acceptere at vi pludselig gik ind for at bestemme. Men havde det
fortsat som tidligere havde vi slet ikke grebet ind. Altså bortset fra
gameboyen som ikke måtte/må bruges i mere end 1 time af gangen.

> 7. Så måtte han kun spille 1 1/2 time hver dag.

Under de første regler, ja, så den er du for sent med i den rækkefølge
du selv laver - ligesom dit punkt nr. 6.

> 8. Så måtte han spille 2 timer om dagen, 4 dage om ugen.

Ja, da vi mente det kunne give noget bedre at arbejde med.
Det kunne det så ikke umiddelbart eller også er vi for utålmodige
med resultatet.

> 9. Nu må han spille 1 1/2 time hver dag, eller 2 timer hver anden dag.

Næ næ - ikke enten eller - 1 1/2 time dagligt var stadig under de
første regler. Dem er vi jo gået væk fra flere måneder siden. Vi laver
ikke noget om igen før vi er helt sikre på hvordan vi vil forsøge os,
så den hedder stadig ca 2 timer 4 dage om ugen.

> 10. Nogen gange siger i bare nej. Uden forklaring.

Ja.

> I bliver nød til at være de voksne og definere de regler der gælder.
> En gang for alle.

Det gider jeg slet ikke kommentere.... Læs mine andre indlæg, så
vil du måske kunne forstå hvorfor.

Iben

---

Iben Holst wrote:

>>I bliver nød til at være de voksne og definere de regler der gælder.
>>En gang for alle.
>
> Det gider jeg slet ikke kommentere.... Læs mine andre indlæg, så
> vil du måske kunne forstå hvorfor.

Ikke desto mindre tyder Michaels opremsning på, at I, som Michael siger,
bør definere nogle faste regler, der gælder, og lade disse regler
gælde både i dag, i morgen og om tre måneder og et halvt år.

---

> bør definere nogle faste regler, der gælder, og lade disse regler
> gælde både i dag, i morgen og om tre måneder og et halvt år.

Det råd har du vist også givet mig tidligere og det er bl.a. noget
af det som er noteret; ....at vi skal være mere tålmodige for at lade
det slå ordentligt igennem. Derfor har vi heller ikke endnu lavet om
på noget - så reglerne er stadig som da jeg skrev mit første indlæg
om det.

Iben

---

[snip]
> Allerede her ser man at du gerne vil have det til at fremstå
> som om vi ikke står fast på vore beslutninger over for ham.

Det er en ændring af reglen. Punktum.

> Der ER altså stor forskel på at være 6 år og 7 år.

Og?

>
> "Må jeg få den cykel?" - "Nej den er du for lille til, du skal
> være lidt større"...(månederne går og barnet går brændende
> og ønsker at blive stor nok) "Må jeg ikke nok få den cykel?"
> - "jo da, nu har du ønsket dig den og ventet så længe og vi
> synes du passer fint til den nu".
> Og den kan bruges i rigtig mange sammenhænge og altså også
> på en gameboy. Men du giver måske aldrig dine børn noget
> i jule- eller fødselsdagsgave som de har ønsket sig længe?

Du skrev jo intet om at han måtte fordi han var blevet moden til det.
Tværtimod begrundede du det med "...vi syntes alligevel at efter mere end 1
års spørgen og 1/2 års spillen på en træklods så skulle han belønnes med en
rigtig af slagsen."

Hvad har det med modenhed at gøre?

>
> > 2. Så måtte han kun spille Bionicle 1/2 time
>
> Nå?? Det kender jeg ikke noget til ....

Du skrev: "vi lavede dén aftale med ham at den ikke måtte bruges mere end
1/2 time - 3 kvarter om dagen".

>
> > 3. Så måtte han slet ikke spille
>
> Nej, Bionicle? - bestemt ikke når alt tydede på at han blev
> aggressiv af at spille det.

Det er en ændring af reglen...

>
> > 4. Så måtte han spille Bionicle igen.
>
> Ja, ellers kunne vi jo ikke få be- eller afkræftet om det virkelig
> var spillet der gjorde ham aggressiv. Hvis det ikke var spillet
> skulle vi jo have fundet ud af hvad der så kunne være problemet.
> Og hvorfor holde spillet væk fra ham hvis det ikke var dét som var
> problemet?!

Det er en ændring af reglen...

> Vi fortalte ham inden vi lagde spillet væk at vi syntes han blev
> underlig og ikke særlig rar at være sammen med når han havde
> spillet dét spil og at derfor var nødt til at undvære spillet i et stykke
> tid.
>
> > 5. Så måtte han ikke spille Bionicle, og i smed spillet væk!!
>
> Klart - hvilken forældre ville ikke gøre det, når barnet ændrer
> sin adfærd så drastisk?!
> Han fik forklaringen igen og at vi syntes det spil slet ikke skulle
> være i huset. Han har aldrig beklaget sig over ikke at måtte spille
> det hverken under pausen fra det eller da det blev smidt ud.

Det er en ændring af reglen...

>
> > Til gengæld måtte han spille andre spil 1 time??
>
> Det hed max 1 1/2 time dagligt i de første regler der blev sat op.


[snip en masse bortforklaringer...]
> > I bliver nød til at være de voksne og definere de regler der gælder.
> > En gang for alle.
>
> Det gider jeg slet ikke kommentere.... Læs mine andre indlæg, så
> vil du måske kunne forstå hvorfor.

Og det tror du jeg gider efter din reaktion på mit bud på hvad der går galt
for jer?

Glem det...

Michael

---

Iben Holst wrote:
>>Mit forslag til Jer er at sætte nogle grænser for hvor meget spil Jeres
>>dreng får lov til og så ellers håndhæve det fuldstændig konsekvent.
>
> Og det er jo så afprøvet...

Jeg kan se af dit svar til "Holst" at han bare opsøger legekammerater
hvor han kan spille.

> Når
>
>>du skriver at det er fuldstændig ude af proportioner nu, er det fordi at
>>I som forældre har ladet det komme ud af proportioner.
>
> Så det lige kommer på plads er det plagerierne der er helt ude af
> proportionerne (ikke spilletiden - for den håndhæver vi stadig konsekvent)
> - er det også det du mener når du svarer som ovenstående?

Men hvis han plager så voldsomt, må det være fordi han får noget ud af
at plage. Det kan da ikke være rigtigt at han går helt grassat gang på
gang og ikke får nogen indrømmelser fra Jer?

>>En måde at regulere det på er at sige at hvis han spiller mere end den
>>aftalte tid, får han ikke lov til at spille mere de næste x dage.
>
> Been there - done that.

Og så er det at han spiller hos sine venner hvis han ikke er tilfreds
med Jeres rammer?

>>Desuden tror jeg det er en god idé at prøve at finde nogle andre vaner,
>>som kan erstatte computerspil. Han er gammel nok til brædtspil, så måske
>>I kan spille nogle sjove brædtspil sammen.
>
> Ja - det gør vi også i ligesom med højtlæsning - tager fat i skolebøgerne -
> puslespil - fodbold - ridning - cykler etc etc.
> Han laver meget meget andet end at spille - men han plager altså også
> livet af os for at komme til at spille, selvom han har gang i meget andet.

I mine øjne kan der kun være to grunde til at han plager meget og det er
at han enten ikke har forstået Jeres system eller at I ikke håndhæver
det. Tror du at der er andre muligheder?

Jeg synes ikke helt at det lyder som om at I har fået taget konflikten
ud af situationen. Det er fair nok at sætte en øvre grænse for hvor
meget han kan spille computerspil hver dag, helt på samme måde som at
forældre også sætter grænser for hvor mange søde sager børnene kan få og
hvornår de skal sove. Hvis han er på besøg hos sine venner, er det
stadigvæk i min verden naturligt hvis I afstemmer den slags ting med
vennernes forældre.

Derfor mener jeg at I skal tage en ny omgang hvor I udvider systemet til
at omfatte den tid han er hos sine venner. Det forudsætter at I har så
god kontakt med hans venners forældre, så I kan få at vide hvor meget
han har spillet computerspil. I får nok ikke mulighed for at forhindre
ham i at spille i 4-6 timer hos en ven, men i det mindst kan I så tage
konsekvensen og inddrage kvoten for den følgende uge, samt holde ham
hjemme i den tid.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

> Jeg kan se af dit svar til "Holst" at han bare opsøger legekammerater
> hvor han kan spille.

Ja, især når vi har haft endnu en konflikt hvor spilletiden er blevet
taget fra ham den samme dag, følgende dag eller for en uges tid.

>> Men hvis han plager så voldsomt, må det være fordi han får noget ud af
> at plage.

Nej - ikke andet end at vi bliver temmelig irriterede fordi vi skal forklare
nok en gang.

Det kan da ikke være rigtigt at han går helt grassat gang på
> gang og ikke får nogen indrømmelser fra Jer?

Jo! Det er jo det som er så pokkers frustrende. Hvis vi ikke var så
konsekvente i forvejen ville det jo så såre simpelt blot være dét vi
skulle lære at være. Og det er kun i forbindelse med at spille at han er
sådan et plagehoved. Selvfølgelig plager han da også af og til om andre
ting eks. om legetøj, slik etc etc, men det er slet slet ingenting
sammenlignet med plagerierne når det drejer sig om at få lov til at spille.

> Og så er det at han spiller hos sine venner hvis han ikke er tilfreds
> med Jeres rammer?

Ja vi kan ligefrem se det af hans valg af legekammerat hvem han spørger
om han må komme med hjem. Især hvis hans spilletid er blevet taget fra
ham, så er det ham med flest spilleredskaber han vælger.

> I mine øjne kan der kun være to grunde til at han plager meget og det er
> at han enten ikke har forstået Jeres system eller at I ikke håndhæver
> det. Tror du at der er andre muligheder?

Det er stadig ikke et problem at håndhæve, men at takle hans opførsel
når han mener han skal spille mere eller at den spilletid der er blevet
taget fra ham alligevel skal bruges.
Forstået systemet?......tja, jeg synes jo vi har talt meget med ham om
det efterhånden, men jeg må jo også indrømme at når det efterhånden
er gået over i skæld ud næsten hver gang, så er det selvfølgelig ikke de
optimale situationer til at få ham til at forstå. Der hører han jo groft
sagt
kun at vi ikke gider høre på det. Det er der jo ikke så meget forklaring
i.

Hvis han er på besøg hos sine venner, er det
> stadigvæk i min verden naturligt hvis I afstemmer den slags ting med
> vennernes forældre.

Og det er så også en tanke vi vil arbejde videre med. Men jeg er lidt
led ved at skulle blande kammeraternes forældre ind i det fordi jeg
dog alligevel er af den opfattelse at i deres hjem er det dem som
bestemmer. Men helt klart noget vi vil overveje kraftigt.

> Derfor mener jeg at I skal tage en ny omgang hvor I udvider systemet til
> at omfatte den tid han er hos sine venner. Det forudsætter at I har så
> god kontakt med hans venners forældre, så I kan få at vide hvor meget
> han har spillet computerspil. I får nok ikke mulighed for at forhindre
> ham i at spille i 4-6 timer hos en ven, men i det mindst kan I så tage
> konsekvensen og inddrage kvoten for den følgende uge, samt holde ham
> hjemme i den tid.

Ja - jeg kan godt følge dig. Det er helt sikkert et nyt system der skal til
for det har jo ikke virket i længere tid af gangen det vi har prøvet hidtil.
Og det vil være nemmere for os at finde ud af hvor lang tid han har spillet
hos kammeraterne frem for at bede forældrene om at forbyde at spille.
Men det kan jo også være at vi er nødt til at gå så langt som til at
forbyde ham at tage med nogen hjem før han i det hele taget kan lære
at lade være med at plage.

Når han selv har kammerater med hjem, som altid er i weekenderne hvor
han jo selv har spilletid, så ligger jeg situationen for dem med det samme
så snart de begynder at tale om at spille; ingen spil før tidligst 1 time
før
kammeraten skal hjem. - denne spilletid medregnes i min søns spilletid
for dén dag.

Iben

---

Iben Holst wrote:
> Ja vi kan ligefrem se det af hans valg af legekammerat hvem han spørger
> om han må komme med hjem. Især hvis hans spilletid er blevet taget fra
> ham, så er det ham med flest spilleredskaber han vælger.

Kunne I prøve at tale med kammeraternes forældre om de vil hjælpe jer
til at gennemføre et forbud, ved at de sørger for at de heller ikke
spiller der?


Marianne Feddersen

---

Iben Holst wrote:
>> Det kan da ikke være rigtigt at han går helt grassat gang på
>>gang og ikke får nogen indrømmelser fra Jer?
>
> Jo! Det er jo det som er så pokkers frustrende. Hvis vi ikke var så
> konsekvente i forvejen ville det jo så såre simpelt blot være dét vi
> skulle lære at være. Og det er kun i forbindelse med at spille at han er
> sådan et plagehoved. Selvfølgelig plager han da også af og til om andre
> ting eks. om legetøj, slik etc etc, men det er slet slet ingenting
> sammenlignet med plagerierne når det drejer sig om at få lov til at spille.

Det virker som om at det at han plager så voldsomt er ret centralt, så
hvorfor tror du at han plager så voldsomt?

>>Og så er det at han spiller hos sine venner hvis han ikke er tilfreds
>>med Jeres rammer?
>
> Ja vi kan ligefrem se det af hans valg af legekammerat hvem han spørger
> om han må komme med hjem. Især hvis hans spilletid er blevet taget fra
> ham, så er det ham med flest spilleredskaber han vælger.

Det lyder faktisk som et temmelig usundt mønster. Det er ikke godt hvis
han prioriterer spil så højt at han er villig til at gå på kompromis med
hvem han besøger.

>>I mine øjne kan der kun være to grunde til at han plager meget og det er
>>at han enten ikke har forstået Jeres system eller at I ikke håndhæver
>>det. Tror du at der er andre muligheder?
>
> Det er stadig ikke et problem at håndhæve, men at takle hans opførsel
> når han mener han skal spille mere eller at den spilletid der er blevet
> taget fra ham alligevel skal bruges.
> Forstået systemet?......tja, jeg synes jo vi har talt meget med ham om
> det efterhånden, men jeg må jo også indrømme at når det efterhånden
> er gået over i skæld ud næsten hver gang, så er det selvfølgelig ikke de
> optimale situationer til at få ham til at forstå. Der hører han jo groft
> sagt
> kun at vi ikke gider høre på det. Det er der jo ikke så meget forklaring
> i.

Jeg foreslår at I tager Jeres måde at sætte grænser op til revison. Det
er nok ikke så nemt at hjælpe med ved at skrive frem og tilbage på
usenet. Siden du skriver indlæg her, er det vel ikke helt utænkeligt at
I kunne finde på at søge inspiration andre steder også. Det kunne enten
ved at læse nogle bøger eller hos en børnepsykolog.

Jeg er også nødt til at understrege at jeg blot er en helt almindelig
forælder uden uddannelse der er relevant ift. det vi diskuterer. Det er
muligt at jeg overser noget i det, du skriver.

>>Hvis han er på besøg hos sine venner, er det
>>stadigvæk i min verden naturligt hvis I afstemmer den slags ting med
>>vennernes forældre.
>
> Og det er så også en tanke vi vil arbejde videre med. Men jeg er lidt
> led ved at skulle blande kammeraternes forældre ind i det fordi jeg
> dog alligevel er af den opfattelse at i deres hjem er det dem som
> bestemmer. Men helt klart noget vi vil overveje kraftigt.

I behøver jo ikke at bede dem om at sætte nye grænser. I kan jo nøjes
med at få at vide hvor meget spil det er blevet til. Det er nok en god
idé så at afstemme systemet, så det der kan lade sig gøre hos vennerne
også kan lade sig gøre hjemme (og med samme konsekvenser!).

>>Derfor mener jeg at I skal tage en ny omgang hvor I udvider systemet til
>>at omfatte den tid han er hos sine venner. Det forudsætter at I har så
>>god kontakt med hans venners forældre, så I kan få at vide hvor meget
>>han har spillet computerspil. I får nok ikke mulighed for at forhindre
>>ham i at spille i 4-6 timer hos en ven, men i det mindst kan I så tage
>>konsekvensen og inddrage kvoten for den følgende uge, samt holde ham
>>hjemme i den tid.
>
> Ja - jeg kan godt følge dig. Det er helt sikkert et nyt system der skal til
> for det har jo ikke virket i længere tid af gangen det vi har prøvet hidtil.
> Og det vil være nemmere for os at finde ud af hvor lang tid han har spillet
> hos kammeraterne frem for at bede forældrene om at forbyde at spille.
> Men det kan jo også være at vi er nødt til at gå så langt som til at
> forbyde ham at tage med nogen hjem før han i det hele taget kan lære
> at lade være med at plage.

Jeps. Hvis han plager er det altså et tegn på at I har kontrol med hvor
meget han kan få lov til at spille. Hvis det er et helt fast system, er
det oplagt at han ikke kan få noget ud af at plage, så på en eller anden
måde kan det være at der er et smuthul. F. eks. kan det være at han
plager, fordi han helst vil spille hjemme, frem for at skulle besøge
sine venner, blot for at spille dér. Så plager han altså ikke så meget
om at få lov til at spille - det har han jo lov til at gøre hos
vennerne. Han plager om at få lov til at spille i sit eget hjem.

Det nemmeste er måske et ugebaseret system, hvor i sætter x timer af pr.
uge, som han så kan bruge som han har lyst til. Når timerne er brugt, må
han ikke besøge venner der har spil eller spille hjemme. Reglerne kan
ikke omfatte ting, I ikke kan regulere, så hvis der er noget med at han
låner andres spil i skolen, må I se bort fra det (med mindre det bliver
et stort problem).

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

> Det virker som om at det at han plager så voldsomt er ret centralt, så
> hvorfor tror du at han plager så voldsomt?

Fordi han simpelthen er blevet så grebet af det. Han lever sig meget ind
i de ting han foretager sig og oplever og PC/gameboy spil opsluger
ham altså helt.
Men når vi har fået lagt en plan/regelsæt ud fra de informationer og råd
I har givet os, så har vi store forhåbninger om at det nok skal komme
til at gå - vi må samtidig væbne os med mere tålmodighed for at lade
reglerne kunne slå igennem og så håber vi det gode vejr også kan være
med til at lave lidt om på det hele. Vi har altid været meget ude året
rundt, men når vejret er som nu bliver alting jo altid lettere.

> Det lyder faktisk som et temmelig usundt mønster. Det er ikke godt hvis
> han prioriterer spil så højt at han er villig til at gå på kompromis med
> hvem han besøger.

Ja og det er faktisk rigtig uhyggeligt at tænke på.

Siden du skriver indlæg her, er det vel ikke helt utænkeligt at
> I kunne finde på at søge inspiration andre steder også. Det kunne enten
> ved at læse nogle bøger eller hos en børnepsykolog.

Jamen hvis vi ikke synes vi for tilstrækkelig at tænke over gennem
jeres indlæg, så går vi da helt sikkert videre til andre. Men foreløbig
har vi noteret en del, men vi griber ikke til noget lige på sekundet
før vi er sikre på at det er dén måde vi vil gøre tingene på.

> Jeg er også nødt til at understrege at jeg blot er en helt almindelig
> forælder uden uddannelse der er relevant ift. det vi diskuterer. Det er
> muligt at jeg overser noget i det, du skriver.

Jo jo... og når man ikke selv oplever barnet er det jo aldrig noget man
kan udtale sig 100% om - ikke mindst som andre også er inde på
at hvad der virker for een familie virker ikke nødvendigvis for en anden.

> Jeps. Hvis han plager er det altså et tegn på at I har kontrol med hvor
> meget han kan få lov til at spille. Hvis det er et helt fast system, er
> det oplagt at han ikke kan få noget ud af at plage, så på en eller anden
> måde kan det være at der er et smuthul. F. eks. kan det være at han
> plager, fordi han helst vil spille hjemme, frem for at skulle besøge
> sine venner, blot for at spille dér. Så plager han altså ikke så meget
> om at få lov til at spille - det har han jo lov til at gøre hos
> vennerne. Han plager om at få lov til at spille i sit eget hjem.

Det virker som et helt nyt syn på sagen, men jeg fangede altså ikke
pointen helt til fulde - hvis du kunne forklare dig lidt mere?

> Det nemmeste er måske et ugebaseret system, hvor i sætter x timer af pr.
> uge, som han så kan bruge som han har lyst til.

Faktisk er jeg blevet mere stemt for at sætte timer på pr uge frem for pr.
dag. Ellers skal det daglige i hvert fald reduceres. Umiddelbart er systemet
som nu jo på hele 8 timer om ugen. Jeg synes ikke det lyder af for meget
med 2 timer 4 dage om ugen, men 8 timer om ugen lyder helt vildt. Det er
jo en hel arbejdsdag eller i hans tilfælde en hel dag i skole og SFO!

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> Det nemmeste er måske et ugebaseret system, hvor i sætter x timer af
>> pr. uge, som han så kan bruge som han har lyst til.
>
> Faktisk er jeg blevet mere stemt for at sætte timer på pr uge frem
> for pr. dag. Ellers skal det daglige i hvert fald reduceres.
> Umiddelbart er systemet som nu jo på hele 8 timer om ugen. Jeg synes
> ikke det lyder af for meget med 2 timer 4 dage om ugen, men 8 timer
> om ugen lyder helt vildt. Det er
> jo en hel arbejdsdag eller i hans tilfælde en hel dag i skole og SFO!

vores erfaringer her i huset har vist sig at det er en dårlig løsning med et
ugebaseret system hvor man kun går ud fra timer pr uge...
det har ofte vist sig at så æder han det hele op på to dage, og så plager
han alligevel om ekstra tid de andre dage....

her hos os har det fungeret at have time pr dag (ingen dage hvor der ikke er
tid til det, men samme regel hver eneste dag)..
feks 1½ -2 timer hver dag... også lørdag og søndag, selvom disse dage
indbyder til at bruge mere tid....
en finte der har virket efterhånden som han lærte systemet at kende her vra
at han kan i teorien opspare timer han ikke bruger til hverdag, og bruge dem
ekstra i weekenderne...

hvis i har et godt overblik over hvor længe han sidder foran computeren,
kunne det måske være en ide med en eller anden form for tællesystem....
tællesystemet er så JERES ansvar, men en metode for ham at se foran sig hvor
i ugen han befinder sig...
feks glaskuger og to skåle.... og glaskuglerne skal feks være i 7
forskellige farver men to kugler til hver dag.....
så har han feks to blå kugler til om mandagen, to hvide til tirsdag og så
videre og så videre....
når så ugen starter har han alle kuglerne i den ene skål (gerne gennemsigtig
så man kan holde styr på kuglerne).... når dagen er omme gøres op om han har
brugt en eller to timer, og et tilsvarende antal kugler flyttes over i den
anden skål..... det gør man hver dag hele ugen.... når han så rammer lørdag,
har han evt mulighed for at bruge de ikke brugte kugler på ekstra tid....
dvs har han 6 kugler tilbage om lørdagen, så har han som udgangspunkt hans
normale to kugler(timer) men kan vælge at bruge en eller to kugler mere den
dag... han har derimod 6 kugler om søndagen har han muligheden for at bruge
alle kuglerne (timerne) her.... om mandagen nulstilles systemet så*G*
giver det mening???

vi fandt ud af at når man har et ugesystem hvor hele forbruget er til fri
afbenyttelse, så kan ungen somregel ikke helt forstå konsekvensen af det
(den negative konsekvens altså)... han ser kun hvad der er lige foran ham,
hvilket er oceaner af computertid og spil.... men glemmer i farten at så har
man altså ingenting resten af ugen....
har man derimod et fast afsat tid hver eneste dag, og hverken mere eller
mindre, så er det konsekvent sådan...
lidt ligesom sengetid*G* den er vel heller ikke til forhandling, eller
voldsom meget anderledes 3 dage om ugen, men fast 4 dage om ugen eller hvad?
børn kan bedre focusere på positive konsekvenser.... feks: "altså hvis jeg
KUN spiller en time i dag, så kan vi spille en time mere i morgen når
nicolai kommer på besøg....."
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Iben Holst wrote:
>Michael skrev:
>>Jeps. Hvis han plager er det altså et tegn på at I har kontrol med hvor
>>meget han kan få lov til at spille. Hvis det er et helt fast system, er
>>det oplagt at han ikke kan få noget ud af at plage, så på en eller anden
>>måde kan det være at der er et smuthul. F. eks. kan det være at han
>>plager, fordi han helst vil spille hjemme, frem for at skulle besøge
>>sine venner, blot for at spille dér. Så plager han altså ikke så meget
>>om at få lov til at spille - det har han jo lov til at gøre hos
>>vennerne. Han plager om at få lov til at spille i sit eget hjem.
>
> Det virker som et helt nyt syn på sagen, men jeg fangede altså ikke
> pointen helt til fulde - hvis du kunne forklare dig lidt mere?

Jeg spekulerede bare på hvad motivet skulle være til at plage, men ved
nærmere eftertanke synes jeg at det virker en kende fortænkt. Det eneste
jeg synes der er værd at nævne er (som du selv også har skrevet om), at
når systemet kun omfatter hvor meget han får lov til at spille hjemme,
sker der nogle dumme ting i forbindelse med kammeraterne.

Det virker som om at der er skrevet det, der skal skrives indtil videre.

Held og lykke med projektet.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

"Iben Holst" <Iben@holst.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:448af664$0$47014$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> ....men måske er der alligevel en metode??
>

Har I prøvet i en periode, hvor det at få lov til at spille er en belønning
for et stykke udført arbejde, i stedet for som nu, noget han automatisk har
lov til i x antal timer om ugen?

Han er stor nok til at have forskellige pligter i huset. Lav et skema, hvor
det er gjort tydeligt, at fx at bære skraldespanden ud er 5 minutters
spilletid, tage af bordet og evt. sætte i opvaskemaskinen er 10 minutters
spilletid, være med til madlavningen er 15 minutters spilletid, osv. Så
sættes der kryds ved de pligter der er gjort i løbet af dagen, og dagen
efter må han så spille den opsparede spilletid, eller samle sammen så han
kan bruge det på 3 timers spil om søndagen. Det skal ikke være muligt at
opspare i længere tid end en uge, og den indeværende uges spilletid skal
anvendes senest dagen efter sidste ugedag.

På denne måde får han selv en følelse af at styre hvor meget han spiller,
uden han egentlig fanger, at det er jer der bestemmer det. Min erfaring er,
at der går sport i at samle spilletid sammen.

Tina

---

Tina A. wrote:

> På denne måde får han selv en følelse af at styre hvor meget han spiller,
> uden han egentlig fanger, at det er jer der bestemmer det. Min erfaring er,
> at der går sport i at samle spilletid sammen.

Ja, sådanne metoder har været oppe tidligere i forbindelse med lommepenge.

Jeg er principielt imod sådan noget. Hjemlige pligter er pligter, man
udfører, uden at få "løn" for det, hvad enten denne løn er spilletid
eller lommepenge.

Er man uheldig, ender man med en unge, som ikke vil gøre noget som helst
uden at skulle "tjene" spilletid for det.

---

"Holst" <newsjun06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:448b37ec$0$38696$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Tina A. wrote:
>
> > På denne måde får han selv en følelse af at styre hvor meget han
spiller,
> > uden han egentlig fanger, at det er jer der bestemmer det. Min erfaring
er,
> > at der går sport i at samle spilletid sammen.
>
> Ja, sådanne metoder har været oppe tidligere i forbindelse med lommepenge.
>
> Jeg er principielt imod sådan noget. Hjemlige pligter er pligter, man
> udfører, uden at få "løn" for det, hvad enten denne løn er spilletid
> eller lommepenge.
>
> Er man uheldig, ender man med en unge, som ikke vil gøre noget som helst
> uden at skulle "tjene" spilletid for det.

Iben spurgte efter andre forslag end dem de allerede har prøvet, og dette
har jeg svaret på. For nogle familier fungerer det fint med
"aflønningsmetoder", for andre familier fungerer det slet ikke. Det er ikke
op til hverken dig eller mig at afgøre, hvorvidt Iben, og alle andre, kan
bruge denne metode eller ej.

Tina

---

> Er man uheldig, ender man med en unge, som ikke vil gøre noget som helst
> uden at skulle "tjene" spilletid for det.

Det kunne også være min bekymring.
Så det er ikke noget jeg begiver mig ud i uden at det er nøje overvejet.
Han er jo god til at hjælpe til nu og det skal i al fald ikke spoleres.

Iben

---

"Holst" <newsjun06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:448b37ec$0$38696$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Tina A. wrote:
>
>> På denne måde får han selv en følelse af at styre hvor meget han spiller,
>> uden han egentlig fanger, at det er jer der bestemmer det. Min erfaring
>> er,
>> at der går sport i at samle spilletid sammen.
>
> Ja, sådanne metoder har været oppe tidligere i forbindelse med lommepenge.
>
> Jeg er principielt imod sådan noget. Hjemlige pligter er pligter, man
> udfører, uden at få "løn" for det, hvad enten denne løn er spilletid eller
> lommepenge.

Jeg er enig, pligter er pligter og SKAL laves, uanset hvad.
Og at give belønning med spilletid er helt hen i vejret, det øger
hans interesse og fokus på netop spilleriet.

For mig at se er han dybt afhængig - måske bør du kigge lidt
på, hvordan man faktisk behandler voksne med spilleafhængighed?
Han vil jo sælge sin gamle bedstemor for at kunne spille....

Mvh.Bodil.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:448c0f80$0$74149$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>

>
> Jeg er enig, pligter er pligter og SKAL laves, uanset hvad.
> Og at give belønning med spilletid er helt hen i vejret, det øger
> hans interesse og fokus på netop spilleriet.
>

Så kunne det være belønning for andet end de daglige pligter, eller for ikke
at have plaget, eller for at have taget initiativ til et eller andet på egen
hånd, etc. De pligter jeg skrev, var udelukkende eksempler.

Det kan godt lade sig gøre at få et 6-7 årigt barn til at forstå, at nogle
ting skal bare gøres, andet får man belønning for. Sådan er det jo også for
voksne: Alm. dagligdags hus- og havearbejde (m.m) er "ulønnet" og skal
gøres, mens andre ting (arbejde) får vi "belønning" for i form af penge på
bankbogen.

Kan man finde den gyldne middelvej, kan det godt fungere. Og som med alt
andet er det individuelt: Hvad der fungerer i én familie, fungerer
overhovedet ikke i en anden familie.

Tina

---

> På denne måde får han selv en følelse af at styre hvor meget han spiller,
> uden han egentlig fanger, at det er jer der bestemmer det. Min erfaring
er,
> at der går sport i at samle spilletid sammen.

Hm.... jeg ved faktisk ikke rigtig hvad min holdning generelt er til at gøre
det på sådan en måde, men jeg har ikke intentioner om at begynde at bruge
den overfor min søn for han er faktisk rigtig god til at hjælpe til. Han har
ikke
faste opgaver som sådan, men som vi nu beder ham om det, bærer han skraldet
ud - sætter på bordet når vi skal spise - rydder op - hjælper med at fodre
hestene og også med at tage halm ned fra halmloftet.

MEN jeg må alligevel tilstå at han selv er lidt inde på din ide. Faktisk har
han nogle gange forsøgt at "bestikke" mig når jeg har taget hans spilletid.
Han har nemlig flere gange selv tilbudt mig at hjælpe til med at muge ud
hos hestene, med ordene: "når jeg så er sød og hjælper dig, så kunne det
jo være at du synes jeg fortjener at få min spilletid igen". Han ved godt
jeg synes det er træls at muge ud og er derfor klar over at det er dér han
skal slå til *G*
Jeg giver mig ikke alligevel, men måske er dét så en fejl?! Hvis man kunne
finde en gylden middelvej så han forstå at han ikke må forvente direkte
belønning for at hjælpe til i familien - det skulle jo gerne være en glæde
at
hjælpe til og hjælpe andre uden at få noget igen udover den tak og glæde
det giver andre - men at han alligevel ved specifikke opgaver kan tjene
sammen til spille tid?! Det skal da også overvejes.

Iben

---

"Iben Holst" <Iben@holst.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:448bd326$0$47043$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

>
> Hm.... jeg ved faktisk ikke rigtig hvad min holdning generelt er til at
gøre
> det på sådan en måde, men jeg har ikke intentioner om at begynde at bruge
> den overfor min søn for han er faktisk rigtig god til at hjælpe til. Han
har
> ikke
> faste opgaver som sådan, men som vi nu beder ham om det, bærer han
skraldet
> ud - sætter på bordet når vi skal spise - rydder op - hjælper med at fodre
> hestene og også med at tage halm ned fra halmloftet.

De forskellige "pligter" var kun et eksempel. I stedet for de dagligdags
ting der SKAL laves, kunne det være "opgaver til lejligheden" som I finder
på.

Som voksen er der jo også nogle ting man laver "ulønnet" (husarbejde,
havearbejde og lign.) og andre ting man får "belønning" for (at gå på
arbejde).

Det kan godt lade sig gøre at finde en balance, så barnet ikke kommer til at
tro, at det skal belønnes for alt arbejde der bliver udført.

Tina

---

Iben Holst wrote:
>>På denne måde får han selv en følelse af at styre hvor meget han spiller,
>>uden han egentlig fanger, at det er jer der bestemmer det. Min erfaring
>
> er,
>
>>at der går sport i at samle spilletid sammen.
>
>
> Hm.... jeg ved faktisk ikke rigtig hvad min holdning generelt er til at gøre
> det på sådan en måde, men jeg har ikke intentioner om at begynde at bruge
> den overfor min søn for han er faktisk rigtig god til at hjælpe til. Han har
> ikke
> faste opgaver som sådan, men som vi nu beder ham om det, bærer han skraldet
> ud - sætter på bordet når vi skal spise - rydder op - hjælper med at fodre
> hestene og også med at tage halm ned fra halmloftet.
>
> MEN jeg må alligevel tilstå at han selv er lidt inde på din ide. Faktisk har
> han nogle gange forsøgt at "bestikke" mig når jeg har taget hans spilletid.
> Han har nemlig flere gange selv tilbudt mig at hjælpe til med at muge ud
> hos hestene, med ordene: "når jeg så er sød og hjælper dig, så kunne det
> jo være at du synes jeg fortjener at få min spilletid igen". Han ved godt
> jeg synes det er træls at muge ud og er derfor klar over at det er dér han
> skal slå til *G*
> Jeg giver mig ikke alligevel, men måske er dét så en fejl?! Hvis man kunne
> finde en gylden middelvej så han forstå at han ikke må forvente direkte
> belønning for at hjælpe til i familien - det skulle jo gerne være en glæde
> at
> hjælpe til og hjælpe andre uden at få noget igen udover den tak og glæde
> det giver andre - men at han alligevel ved specifikke opgaver kan tjene
> sammen til spille tid?! Det skal da også overvejes.

Jeg er betænkelig ved idéen med at give spilletid som belønning for
bestemte opgaver, men hvis det er den vej I vælger at gå, er det i hvert
fald helt sikkert at I skal lave et meget fast system for hvad for
opgaver der giver hvilke resultater. Ellers får I bare en ny slags mere
avanceret plageri på halsen.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

Iben Holst wrote:
> ....men måske er der alligevel en metode??

der er sikkert mange forskellige metoder, men finten er jo at finde den der
virker for jer ;)

> Når han er i nærheden af disse maskiner er alt andet ligegyldigt
> og hvis han får lov, kan han spille fra han kommer hjem fra SFO
> kl 17 og resten af aftenen. Og selv efter 2 timers spil kan han
> blive rigtig gal når vi beder ham stoppe eller han plager om at få
> lov til at spille igen.

det lyder meget typisk for visse drenge i den alder.... desværre ;(

> Fra han begyndte at spille PC i en alder af godt og vel 3 år og
> ca. indtil julen sidste år gik det rigtig fint med at spille på PC i
> den forstand, at han måske spillede i godt og vel 2 timer hver dag i
> en periode af 1 uge - 14 dage, hvorefter han gik over i en periode
> hvor han måske ikke spillede i lige så lang tid eller helt op til en
> måned. Vi forbød ham aldrig at spille og lod ham spille i så lang tid
> af gangen, fordi vi vidste jo at han efterfølgende fik en periode hvor
> han slet ikke rørte en PC. Vi syntes det gik rigtig godt og vi var
> helt sikkert naive da vi troede det ville kunne fortsætte.

godt i selv kan indse det ;)
jeg mener at grænser er godt.... og man bør sætte grænserne efter barnets
alder... feks mener jeg ikek at et barn på 3-6 år bør have lov at spille pc
i 2 timer af gangen... det er alt for meget ;) et barn i den alder skal
bruge sin krop noget mere....
jeg vil sige at ½ time om dagen for dem under 5 år er længe rigeligt, mens
5-8 årige ikke bør spille mere end en time... men det er så bare min
personlige holdning ;)

> Fra han var knap 6 år og til hans fødselsdag medio januar i år,
> spurgte han meget ofte om at få en gameboy. Svaret var nej.
> Han begyndte ret hurtigt at tegne gameboy på papir og hyggede
> sig med det og efter 1/2 års tid fandt han en træklods som han
> tegnede på så den lignede en gameboy og den "spillede" han
> utroligt livagtigt på det næste 1/2 år mens han ind i mellem spurgte
> om lov til at få en rigtig. Måske var det en fejl, men vi syntes
> alligevel at efter mere end 1 års spørgen og 1/2 års spillen på en
> træklods så skulle han belønnes med en rigtig af slagsen.
> På daværende tidspunkt gik det jo stadig fint mht. PC spilleriet.

jeg tror såmænd ikke det var en fejl.... min søn fik også gameboy i den
alder, og det har aldrig været et problem.....

> Men efterfølgende har det været rent kaos!! Det startede med at
> vi gav ham et bionicle spil i julegave. Han spillede det hver dag
> og der gik ikke mere end 1 god uges tid før han begyndte at blive
> aggressiv. På da værende tidspunkt vidste vi ikke at dét var årsagen.
> Han fik sin gameboy medio januar og vi lavede dén aftale med ham
> at den ikke måtte bruges mere end 1/2 time - 3 kvarter om dagen
> og det fungerede fint! Men han fortsatte med at være aggressiv
> generelt, men jeg opdagede at det var især om aftenen og i
> weekenderne lige efter han havde spillet bionicle. Vi lagde spillet på
> hylden og han blev ret hurtig sig selv igen. Efter en tid forsøgte vi
> med spillet igen og det gik galt igen og derfor røg det i
> skraldespanden! Efterfølgende er han blevet helt "hysterisk" med at
> spille ALTID og allerhelst på sin gameboy som han også af alle
> kunstens regler forsøger at smugle med i skole.

spillet var måske en fejl.... nu ved jeg ike lige med det spil i købte, men
de fleste spil plejer at have en vejledende alder på sig, og den har vi i
vid udstrækning holdt os til til vores unger....
men har man et barn, som du tilsyneladende har, der lader sig MEGET påvirke
af spil og bliver anderledes af det, så bør man tænke lidt mere over om der
er tale om krigsspil og lign....

> Han måtte jo kun spille på den i knap1 time om
> dagen men da han plagede uafbrudt på en måde vi aldrig har oplevet
> før, troede vi det måske kunne hjælpe, hvis han nu fik lov til at
> spille på den i længere tid af gangen - at det ville udarte sig
> ligesom med PC´en, at han spillede meget i en periode for så at være
> uinteresseret i den i en efterfølgende periode. Men nej nej nej -
> selvfølgelig ikke.... Og derfor satte vi meget strengt 1 1/2 time af
> til ham hver dag hvor han kunne spille gameboy eller PC som han nu
> lystede. Men alligevel kunne/kan
> han ikke gå en eneste dag uden at spørge uafbrudt om han må spille.
> Og nu er det ikke en spørgen - det er virkelig plageri der vil noget
> og det er ved at drive os til vanvid!

har i haft nogle konsekvenser for plageriet??
feks bortskafning af computer eller gameboy?

> Vi prøvede at skifte taktik for knap 2 måneder siden og lavede en
> aftale med ham om at han kun måtte spille 4 dage om ugen i ca 2 timer
> om
> dagen (i weekenderne lidt mere hvis det blev fordelt over dagen).
> Hvis han forsøgte eller havde held med at smugle gameboyen med i
> skolen eller hvis han plagede om at få lov til at spille længere tid
> på spilledagene eller på dage hvor det ikke var spilledag ville det
> betyde
> at næste dags spilletid ville blive inddraget. Det fungerede i knap 4
> uger og er nu helt ude af proportioner igen selvom vi har holdt fast
> på aftalen. Vi har gennem månederne mange gange forklaret ham hvorfor
> han ikke
> må spille mere end 1 1/2 time om dagen eller ca 2 timer hver anden dag
> - vi har lige så mange gange bare sagt nej uden forklaring, fordi nej
> nogle gange bare er et nej - og vi har næsten lige så mange gange
> været helt oppe i det røde feldt og skælde ud. NU skal der altså bare
> ske noget, men vi aner ikke vores levende råd.
>
> Giv mig hvad I har!

ok.... jeg personligt har den tanke at i skal til at skære helt og holdet
igennem... et nej er et nej - første gang.... anden gang er et nej en
advarsel hvor barnet får besked på at plager han igen, så forsvinger
computeren.... og 3. gang så forsvinder den altså.... og i bestemmer
ultimativt hvor længe den er væk.....

desværre kan man komme ud for at ungen er hamrende ligeglad.... men så er
det man skal være konsekvent.....
min søn er nu 12 år.... han har computer på værelset, gameboy, tv, Xbox og
mobiltelefon..... hans livsline er klart computeren.... han er begyndt at
have venner at tale med og sidder gerne og både chatter og fører samtaler
over headset.....
desværre kan han ikke helt finde ud af at han altså kun har 1½-2 timer om
dagen hvor han må bruge compen, og hvis han gentagne gange overskrider
aftalen, og prøver at snyde, så ryger compen altså.... ingen advarsel andet
end en enkelt, og så bliver den bare hentet..... i starten plagede han også,
men efterhånden som han fandt ud af at jo længere han plagede, jo længere
tid måtte han undvære den, så stoppede han*G*
ofte mister han computeren i en uge af gangen, når han overtræder
reglerne.... han har affundet sig med det, og venter troligt på at han får
tilladelsen igen.... det sker dog at han spørger om lov til at låne min comp
til at finde nogle oplysninger, men aldrig til spil....

tidligere hvor han har været VIRKELIG på tværs har han mistet både computer,
telefon, tv (og dermed x-box) og tv-rettigheder på vores tv og playdates....
men så har han altså også været ekstrem grov*G*

for os herhjemme er den slags privilegier.... alt der ikke er tøj på kroppe,
mad i maven og tag over hovedet, er privilegier, som vi alle skal arbejde
for på en eller anden vis.... vi voksne går på job hver dag og tjener
pengene til at betale for det, og ungerne må betale med god opførsel og
hjælp i hjemmet....

overvej engang for jer selv hvad computeren og gameboyen er for jer, og hvad
den er for jeres søn.... er det en rettighed? et privilegie? et behov?
overvej hvad den reelt betyder for ham og for jer....
og vurder så om i måske ikke skal prøve at gå helt over i den modsatte grøft
en tid.... enten ved at fjerne dem helt fra hverdagsbilledet, og gøre det
til en weekendaktivitet.... eller ved, som Tina er inde på, at gøre det til
en belønning..... det behøver ikke nødvendigvis være belønning for opgaver
han har udført, men det kan være en belønning for at han ikke har plaget....
men ultimativt skal i have indført at I bestemmer over begge dele... ikke
han... og kan han ike finde ud af det, så får han ikke lov, før han
accepterer at det er jer der bestemmer..... også selvom det tager 1-2-3 mdr
før han finder ud af det.....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> der er sikkert mange forskellige metoder, men finten er jo at finde den
der
> virker for jer ;)

Præcis.

> godt i selv kan indse det ;)

Jamen det nytter jo ikke at gå med skyklapper på.

> jeg mener at grænser er godt.... og man bør sætte grænserne efter barnets
> alder... feks mener jeg ikek at et barn på 3-6 år bør have lov at spille
pc
> i 2 timer af gangen... det er alt for meget ;) et barn i den alder skal
> bruge sin krop noget mere....
> jeg vil sige at ½ time om dagen for dem under 5 år er længe rigeligt, mens
> 5-8 årige ikke bør spille mere end en time... men det er så bare min
> personlige holdning ;)

Jamen hvis ikke sønnike selv regulerede det, ved at have flere og af og til
lange perioder hvor han slet ikke spillede (indtil det så gik galt), så
havde
vi også haft en helt anden begrænsning fra start.

> jeg tror såmænd ikke det var en fejl.... min søn fik også gameboy i den
> alder, og det har aldrig været et problem.....

Tja, ligsom vi skal finde en metode der kan passe lige ind i vores familie
kan det nok også være en fejl at netop vores søn fik en gameboy på dét
tidpunkt.

> spillet var måske en fejl.... nu ved jeg ike lige med det spil i købte,
men
> de fleste spil plejer at have en vejledende alder på sig, og den har vi i
> vid udstrækning holdt os til til vores unger....

Nu er spillet jo smidt ud, men jeg er ret sikker på at der stod 8 år.
Det er så også et år for tidligt, men så stramt køre jeg den heller ikke.
Når det er 2 år og derover der er til forskel så er det en anden snak
(i min verden *S*)

> men har man et barn, som du tilsyneladende har, der lader sig MEGET
påvirke
> af spil og bliver anderledes af det, så bør man tænke lidt mere over om
der
> er tale om krigsspil og lign....

De vildeste spil han har er Agent Hugo som er fra 3 år og Lego Race
som vist også er fra samme alder.

> har i haft nogle konsekvenser for plageriet??
> feks bortskafning af computer eller gameboy?

Konsekvenserne har været frataget spilletid og gameboyen
er hver gang blevet gemt væk fordi han ellers snyder sig til
at bruge den. Eks. hvis han ved at den ligger fremme men han
samtid ved at han ikk må spille den pågældende dag, kan han
hvis han vågner meget tidligt finde på at gå ned og spille istedet
for at ligge sig til at sove igen og skynder sig at gemme den væk
når når vi står op.
PC´en er noget mere kompliceret at få sat væk og frem igen, så
det gør vi ikke, men han har underligt nok endnu ikke luret at den
af og til ikke virker fordi vi har trukket strømstikket ud...

> ok.... jeg personligt har den tanke at i skal til at skære helt og holdet
> igennem... et nej er et nej - første gang.... anden gang er et nej en
> advarsel hvor barnet får besked på at plager han igen, så forsvinger
> computeren.... og 3. gang så forsvinder den altså.... og i bestemmer
> ultimativt hvor længe den er væk.....

Ja - det lyder så nemt *S*. Det er jo stadig plagerierne vi skal ud over
men vi skal have fundet en måde at forklare ham det på så det siver ind.

> desværre kan man komme ud for at ungen er hamrende ligeglad.... men så er
> det man skal være konsekvent.....

Ingen fare for at vores søn er det!

eller ved, som Tina er inde på, at gøre det til
> en belønning..... det behøver ikke nødvendigvis være belønning for opgaver
> han har udført, men det kan være en belønning for at han ikke har
plaget....

Ja belønning for ikke at have plaget kan jeg bedre forholde mig til.

også selvom det tager 1-2-3 mdr
> før han finder ud af det.....

Ja uha - men vi må jo også regne med at det kan tage sin tid at få ordentlig
styr på det igen når det er kommet så vidt. Jeg har opgivet at forstå
hvorfor
det er endt sådan, men nu drejer det sig bare om at komme ud af det på
en god måde.

Nu skal vi allerførst have tænkt de gode råd fra jer igennem og ud fra det
hele have fundet ud af hvad vi vil gøre og være helt sikre og enige og så
efterfølgende have sat sønnike ind i planen.

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> jeg mener at grænser er godt.... og man bør sætte grænserne efter
>> barnets alder... feks mener jeg ikek at et barn på 3-6 år bør have
>> lov at spille pc i 2 timer af gangen... det er alt for meget ;) et
>> barn i den alder skal bruge sin krop noget mere....
>> jeg vil sige at ½ time om dagen for dem under 5 år er længe
>> rigeligt, mens 5-8 årige ikke bør spille mere end en time... men det
>> er så bare min personlige holdning ;)
>
> Jamen hvis ikke sønnike selv regulerede det, ved at have flere og af
> og til lange perioder hvor han slet ikke spillede (indtil det så gik
> galt), så havde
> vi også haft en helt anden begrænsning fra start.

jamen, sådan hånden på hjertet... i vidste jo reelt ikke da det hele
startede, at han ville finde et ok leje med PC'en.... det var jo noget i
fandt ud af hen ad vejen....

>> men har man et barn, som du tilsyneladende har, der lader sig MEGET
>> påvirke af spil og bliver anderledes af det, så bør man tænke lidt
>> mere over om der er tale om krigsspil og lign....
>
> De vildeste spil han har er Agent Hugo som er fra 3 år og Lego Race
> som vist også er fra samme alder.

og de påvirker ham ikke negativt?
jeg formoder i har forklaret ham hvorfor spillet røg ud?

>> har i haft nogle konsekvenser for plageriet??
>> feks bortskafning af computer eller gameboy?
>
> Konsekvenserne har været frataget spilletid og gameboyen
> er hver gang blevet gemt væk fordi han ellers snyder sig til
> at bruge den. Eks. hvis han ved at den ligger fremme men han
> samtid ved at han ikk må spille den pågældende dag, kan han
> hvis han vågner meget tidligt finde på at gå ned og spille istedet
> for at ligge sig til at sove igen og skynder sig at gemme den væk
> når når vi står op.
> PC´en er noget mere kompliceret at få sat væk og frem igen, så
> det gør vi ikke, men han har underligt nok endnu ikke luret at den
> af og til ikke virker fordi vi har trukket strømstikket ud...

i hvor lang tid??
hvis i veksler for meget i tiden, så kan det være svært for ham at forstå
konsekvensens omfang.... konsekvensen skal også være konstant....
altså feks skal han helst vide at hvis han mister computeren, så ryger
gameboyen også, og det i x antal dage.. HVER gang.....
og så er det i skal have anlagt en form for stabilitet, der siger at feks
hver gang han plager, så ryger der endnu en dag på...
lav evt en kalender hvor i krydser af hver gang han har mistet
computeren.... og sæt krydser for hver dag han ikke har den...
sådan at han har et håndgribeligt bevis på hvornår han får den igen, hvis
han ellers opfører sig ordentligt og ike plager....
og hvis han plager, så mind ham om hvorfor han har mistet computeren og hvor
længe den er væk....

altså sådan skåret ud i pap... gør han A, så sker der B og B er den samme
ting i det samme tidsrum hver gang....

>> ok.... jeg personligt har den tanke at i skal til at skære helt og
>> holdet igennem... et nej er et nej - første gang.... anden gang er
>> et nej en advarsel hvor barnet får besked på at plager han igen, så
>> forsvinger computeren.... og 3. gang så forsvinder den altså.... og
>> i bestemmer ultimativt hvor længe den er væk.....
>
> Ja - det lyder så nemt *S*. Det er jo stadig plagerierne vi skal ud
> over men vi skal have fundet en måde at forklare ham det på så det
> siver ind.

det har jeg givet et løsningsforslag på herover ;)

>> desværre kan man komme ud for at ungen er hamrende ligeglad.... men
>> så er det man skal være konsekvent.....
>
> Ingen fare for at vores søn er det!

hvis han plager ude tanke for konsekvenserne, så er han også ligeglad.....,
så er det i skal finde ud af hvordan i kommer ind til et punkt hvor han ikke
længere er ligeglad..

> eller ved, som Tina er inde på, at gøre det til
>> en belønning..... det behøver ikke nødvendigvis være belønning for
>> opgaver han har udført, men det kan være en belønning for at han
>> ikke har plaget....
>
> Ja belønning for ikke at have plaget kan jeg bedre forholde mig til.

det virker kun hvis i har den fulde kontrol med begge dele....
jeg kan egentlig ikke se hvorfor det er så svært at tage pc'en fra ham.... i
kan jo nøjes med at fjerne enten skærmen eller kassen (medmindre det altså
er jeres pc han låner... hvor han i så fald skal gøres opmærksom på at det
reelt er det han gør)

> også selvom det tager 1-2-3 mdr
>> før han finder ud af det.....
>
> Ja uha - men vi må jo også regne med at det kan tage sin tid at få
> ordentlig styr på det igen når det er kommet så vidt. Jeg har opgivet
> at forstå hvorfor
> det er endt sådan, men nu drejer det sig bare om at komme ud af det på
> en god måde.

det er nok den bedste måde at håndtere det på....

> Nu skal vi allerførst have tænkt de gode råd fra jer igennem og ud
> fra det hele have fundet ud af hvad vi vil gøre og være helt sikre og
> enige og så efterfølgende have sat sønnike ind i planen.

måske det kan hjælpe at have det på skrift på en eller anden vis.... også
selvom han måske ikke er så stærk en læser endnu, så at i har det på skrift,
hængende i frit udsyn, kan i gøre ham opmærksom på det blot ved at vise ham
sedlen....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> >> men har man et barn, som du tilsyneladende har, der lader sig MEGET
> >> påvirke af spil og bliver anderledes af det, så bør man tænke lidt
> >> mere over om der er tale om krigsspil og lign....
> >
> > De vildeste spil han har er Agent Hugo som er fra 3 år og Lego Race
> > som vist også er fra samme alder.
>
> og de påvirker ham ikke negativt?

Nej. Han kan godt blive lidt sur/arrig når han ikke når sit mål. Jo længere
han når fra gang til gang jo højere forventinger har han. Lidt for høje
synes jeg, men efter ha har sluttet spillet kan vi ikke mærke noget
negativt på ham.

> jeg formoder i har forklaret ham hvorfor spillet røg ud?

Ja det har vi. Både da vi ville holde pausen med det og da det
denifitivt blev smidt ud.
Jeg har en formodning om at han godt selv vidste at det ikke var særlig
godt for ham, for selvom det var det eneste spil ham ville spille på PC
før pausen og da han fik det tilbage, brokkede han sig ikke en eneste
gang under pausen og da det efterfølgende blev smidt ud!

> måske det kan hjælpe at have det på skrift på en eller anden vis.... også
> selvom han måske ikke er så stærk en læser endnu, så at i har det på
skrift,
> hængende i frit udsyn, kan i gøre ham opmærksom på det blot ved at vise
ham
> sedlen....

Dén er også noteret. Det bliver gjort mere "håndgribeligt".

Iben

---

Iben Holst wrote:
>>>> men har man et barn, som du tilsyneladende har, der lader sig MEGET
>>>> påvirke af spil og bliver anderledes af det, så bør man tænke lidt
>>>> mere over om der er tale om krigsspil og lign....
>>>
>>> De vildeste spil han har er Agent Hugo som er fra 3 år og Lego Race
>>> som vist også er fra samme alder.
>>
>> og de påvirker ham ikke negativt?
>
> Nej. Han kan godt blive lidt sur/arrig når han ikke når sit mål. Jo
> længere han når fra gang til gang jo højere forventinger har han.
> Lidt for høje synes jeg, men efter ha har sluttet spillet kan vi
> ikke mærke noget negativt på ham.

noget kunne tyde på at han måske tenderer til at blive en "dårlig
taber"..... spiller i brædtspil? kortspil? lader i ham vinde? eller er der
andre der spiller med ham der lader ham vinde??

>> jeg formoder i har forklaret ham hvorfor spillet røg ud?
>
> Ja det har vi. Både da vi ville holde pausen med det og da det
> denifitivt blev smidt ud.
> Jeg har en formodning om at han godt selv vidste at det ikke var
> særlig godt for ham, for selvom det var det eneste spil ham ville
> spille på PC før pausen og da han fik det tilbage, brokkede han sig
> ikke en eneste
> gang under pausen og da det efterfølgende blev smidt ud!

han er jo ikke dum ;)

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> noget kunne tyde på at han måske tenderer til at blive en "dårlig
> taber".....

Ja, det har han faktisk været meget tidligere. Men det har været
helt ok længe i forhold til den slags spil du nævner nedenstående.
Der kommer nogle udbrud ind i mellem, men det er ikke noget vi
ligger noget i, forstået at vi ignorere ham hvis han bliver sur.
Hvis det en enkelt gang går over gevind som tidligere så pakker
vi spillet sammen og siger vi ikke vil spille før han kan aceptere
at vi andre også gerne vil vinde uden at han bliver sur og at man
må spille efter reglerne eller alde være med at spille.
Og det tager han fint til sig.

> spiller i brædtspil? kortspil?

Ja.

> lader i ham vinde?

Nej - dvs. det gør vi ikke mere. Indtil 4-5 års alderen kunne vi
jo ikke lade være med at gøre dén "fejl" at lade som at han var
den bedste i nogle af spillene - især dem hvor det handler om
at være hurtigt tænkene eller have hurtige bevægelser.
Men som det er nu og har været længe, så spiller vi alle spil
efter reglerne. Hvis han ikke forstå dem ordentlig, så lader vi
spillet ligge eller også spiller vi meget langsomt.

eller er der
> andre der spiller med ham der lader ham vinde??

Dét ved jeg ikke. Jeg kan ikke udelukke at andet af familien,
som bedsteforældre og kusiner og fætre lader ham vinde mere
end han burde.
- ellers vil jeg næsten påstå at det kun kan være i SFO hvor de
voksne spiller meget med børnene.

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> noget kunne tyde på at han måske tenderer til at blive en "dårlig
>> taber".....
>
> Ja, det har han faktisk været meget tidligere. Men det har været
> helt ok længe i forhold til den slags spil du nævner nedenstående.
> Der kommer nogle udbrud ind i mellem, men det er ikke noget vi
> ligger noget i, forstået at vi ignorere ham hvis han bliver sur.
> Hvis det en enkelt gang går over gevind som tidligere så pakker
> vi spillet sammen og siger vi ikke vil spille før han kan aceptere
> at vi andre også gerne vil vinde uden at han bliver sur og at man
> må spille efter reglerne eller alde være med at spille.
> Og det tager han fint til sig.

hvor går grænsen for hvad i vil tolerere??
må han skælde og smælde, eller er det bare "argh pis" der kommer ud af hans
mund?
hvornår pakker i spillet sammen?

>> lader i ham vinde?
>
> Nej - dvs. det gør vi ikke mere. Indtil 4-5 års alderen kunne vi
> jo ikke lade være med at gøre dén "fejl" at lade som at han var
> den bedste i nogle af spillene - især dem hvor det handler om
> at være hurtigt tænkene eller have hurtige bevægelser.
> Men som det er nu og har været længe, så spiller vi alle spil
> efter reglerne. Hvis han ikke forstå dem ordentlig, så lader vi
> spillet ligge eller også spiller vi meget langsomt.

jeg tror ganske enkelt det er her problemet bunder i.... jeg kender det
desværre fra andre familier, og det er sku lidt trist, hvilket i jo også har
indset..... det virker så banalt når man gør det, men man kan ofte se at det
absolut ike er så banalt som man gerne så det var, især når ungerne bliver
større og gerne vil vinde hele tiden.....
måske bør i overføre brædtspilstolerancen til computer eller gameboyspil
også.... altså acceptere et vist udtryk af "for fanden det er trælst", men
begynder han at gå bare en smule over gevind, så forsvinder spillet....
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> hvor går grænsen for hvad i vil tolerere??
> må han skælde og smælde, eller er det bare "argh pis" der kommer ud af
hans
> mund?
> hvornår pakker i spillet sammen?

Nej han må ikke skælde og smælde og hvis han ikke stopper
meget hurtigt med at gøre det så pakker vi sammen.

Pis....det ord vil jeg ikke høre uanset om han siger det med en
ærgerlig tone eller han er blevet rigtig sur.

Vi accepterer selvfølgelig at han er ærgerlig over ikke at have
vundet. Det må immervæk være en naturlig følelse. Desuden
hvis man var helt ligeglad med at vinde eller ej, så har man ikke
et drive til at ville dygtiggøre sig. Hvis man gerne vil vinde ligger
der god motivation for at gøre sig selv bedre. Men det skulle jo
meget gerne, af flere grunde, være så man ikke går helt til bunds
fordi man så taber.

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> hvor går grænsen for hvad i vil tolerere??
>> må han skælde og smælde, eller er det bare "argh pis" der kommer ud
>> af hans mund?
>> hvornår pakker i spillet sammen?
>
> Nej han må ikke skælde og smælde og hvis han ikke stopper
> meget hurtigt med at gøre det så pakker vi sammen.
>
> Pis....det ord vil jeg ikke høre uanset om han siger det med en
> ærgerlig tone eller han er blevet rigtig sur.

det var et eksembel..... det kunne lige så godt have været "årh for søren"
eller "for hulan" eller lignende.....
princippet var at følelsen blev udtrykt kort og præcist, uden antegn til
sure miner.....

> Vi accepterer selvfølgelig at han er ærgerlig over ikke at have
> vundet. Det må immervæk være en naturlig følelse. Desuden
> hvis man var helt ligeglad med at vinde eller ej, så har man ikke
> et drive til at ville dygtiggøre sig. Hvis man gerne vil vinde ligger
> der god motivation for at gøre sig selv bedre. Men det skulle jo
> meget gerne, af flere grunde, være så man ikke går helt til bunds
> fordi man så taber.

der er altså forskel på at ville stræbe efter at gøre sig bedre, og på at
VILLE vinde.... bare sådan for en god ordens skyld...
det ene udelukker ikke det andet.... eller omvendt.....
man kan sagtens VILLE vinde, uden at gide gøre noget for det, og omvendt,
kan man sagtens stræbe for at gøre sig bedre, uden at ville vinde....
at mene de to ting hænger uløseligt sammen er imo en smule trist....
det "må" da ikke være en naturlig følelse at blive sur og tvær hvis man
taber... det er en del af livet vi alle må forholde os til.... ærgelig, ja,
men jeg mener der er væsentlig forskel på at være ærgelig og så blive sur og
tvær og så igen at skælde og smælde....
man bør sætte en grænse for acceptabel opførsel i den retning.....

hos os er det feks ok at sidde i spøg og småbande hvis en anden klarer sig
bedre i et spil.... men tonen og holdningen bag er helt klart
humoristisk..... skifter tonen til at blive ubehagelig eller træls, så
stopper spillet øjeblikkeligt....

det er aldrig for tidligt at lære sine børn hvordan man bedst håndterer
ærgelige følelser....
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> det var et eksembel..... det kunne lige så godt have været "årh for
søren"
> eller "for hulan" eller lignende.....
> princippet var at følelsen blev udtrykt kort og præcist, uden antegn til
> sure miner.....

Ok - det vil altid være helt i orden at sønnike udtrykker sig sådan.

> > Vi accepterer selvfølgelig at han er ærgerlig over ikke at have
> > vundet. Det må immervæk være en naturlig følelse. Desuden
> > hvis man var helt ligeglad med at vinde eller ej, så har man ikke
> > et drive til at ville dygtiggøre sig. Hvis man gerne vil vinde ligger
> > der god motivation for at gøre sig selv bedre. Men det skulle jo
> > meget gerne, af flere grunde, være så man ikke går helt til bunds
> > fordi man så taber.
> det "må" da ikke være en naturlig følelse at blive sur og tvær hvis man
> taber... det er en del af livet vi alle må forholde os til.... ærgelig,
ja,
> men jeg mener der er væsentlig forskel på at være ærgelig og så blive sur
og
> tvær og så igen at skælde og smælde....
> man bør sætte en grænse for acceptabel opførsel i den retning.....

Jeg har lidt svært ved at se om du har misforstået det jeg skrev eller du
blot repeterer efterfølgende ?! - det er jo det samme vi skriver; at det er
ok at være ærgerlig men at skælde og smæld ikke er acceptabelt.

> hos os er det feks ok at sidde i spøg og småbande hvis en anden klarer sig
> bedre i et spil.... men tonen og holdningen bag er helt klart
> humoristisk..... skifter tonen til at blive ubehagelig eller træls, så
> stopper spillet øjeblikkeligt....

Det er så det samme hos os, tonefaldet er det afgørende og så hvorvidt
det fortsætter og evt går over genvind. Bandeord vil jeg stadig ikke høre,
men for søren - for hulen - for pokker og i den dur er helt ok.

> det er aldrig for tidligt at lære sine børn hvordan man bedst håndterer
> ærgelige følelser....

Næ og det kan man sætte i forhold til rigtig mange ting.

Iben

---

Iben Holst wrote:

>> det "må" da ikke være en naturlig følelse at blive sur og tvær hvis
>> man taber... det er en del af livet vi alle må forholde os til....
>> ærgelig, ja, men jeg mener der er væsentlig forskel på at være
>> ærgelig og så blive sur og tvær og så igen at skælde og smælde....
>> man bør sætte en grænse for acceptabel opførsel i den retning.....
>
> Jeg har lidt svært ved at se om du har misforstået det jeg skrev
> eller du blot repeterer efterfølgende ?! - det er jo det samme vi
> skriver; at det er ok at være ærgerlig men at skælde og smæld ikke er
> acceptabelt.

jeg repeterer nok en smule, men kun fordi jeg synes det er lidt svært at
finde ud af hvor grænsen går for jer.... hvornår er det "for meget"? for
noget kunne, som jeg læser det, tyde på at i måske venter en smule for længe
med at sætte grænsen.... ellers ville han jo fange budskabet....

>> hos os er det feks ok at sidde i spøg og småbande hvis en anden
>> klarer sig bedre i et spil.... men tonen og holdningen bag er helt
>> klart humoristisk..... skifter tonen til at blive ubehagelig eller
>> træls, så stopper spillet øjeblikkeligt....
>
> Det er så det samme hos os, tonefaldet er det afgørende og så hvorvidt
> det fortsætter og evt går over genvind. Bandeord vil jeg stadig ikke
> høre, men for søren - for hulen - for pokker og i den dur er helt ok.

igen, hvornår går det over gevind og bliver for meget?
snakker vi om at det er ok at sige "argh for søren" og så ikke mere, eller
får han lov at sidde og mugge/knurre for sig selv en tid, inden i siger "så
makker nu går den ikke mere"?

>> det er aldrig for tidligt at lære sine børn hvordan man bedst
>> håndterer ærgelige følelser....
>
> Næ og det kan man sætte i forhold til rigtig mange ting.

enig ;)

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Du er hurtig på aftrækkeren *S*

> jeg repeterer nok en smule, men kun fordi jeg synes det er lidt svært at
> finde ud af hvor grænsen går for jer.... hvornår er det "for meget"? for
> noget kunne, som jeg læser det, tyde på at i måske venter en smule for
længe
> med at sætte grænsen.... ellers ville han jo fange budskabet....

Jamen for lige at få det på det rene, så er det kun omkring kortspil,
brædtspil
etc etc jeg har skrevet i disse sidste indlæg til dig?!
Og det er jo ikke hér vi har vores problemer som noget vi mener et et
problem for os vi ikke kan komme udover - han kan godt fra tid til anden
til godt gal i skralden over ikke at vinde, men det er så sjældent nu så det
ikke er noget der optager os specielt. Det er længe siden vi begyndte at
pakke
spil sammen når det gik over gevind.

> igen, hvornår går det over gevind og bliver for meget?
> snakker vi om at det er ok at sige "argh for søren" og så ikke mere, eller
> får han lov at sidde og mugge/knurre for sig selv en tid, inden i siger
"så
> makker nu går den ikke mere"?

Det troede jeg at jeg havde defineret! *S*
Men jeg skal prøve at gøre det mere specifikt. Han må godt være
ærgerlig.....
Og for at tage melleniveauet med; hvis han bliver sur og tvær og mugger og
ikke er til at tale med, så kan han gå ind i et andet rum mens vi andre
spiller
videre. Bliver han god igen må han være med igen. Er det kun jeg som
spiller
med ham, ligger spillet i standby når han bliver god igen, men mugger han
igen
under spillet bliver det pakket sammen, for ellers giver det jo konstant
dårlig
stemning selvom han ikke gør mere end dét.
Begynder han at skælde og smælde bliver spillet pakket sammen med det samme.

Eget citat start:
Der kommer nogle udbrud ind i mellem, men det er ikke noget vi ligger noget
i,
forstået at vi ignorere ham hvis han bliver sur. Hvis det en enkelt gang går
over
gevind som tidligere så pakker vi spillet sammen og siger vi ikke vil spille
før han
kan acceptere at vi andre også gerne vil vinde uden at han bliver sur og at
man må
spille efter reglerne eller lade være med at spille.
Og det tager han fint til sig.
Citat slut.

Iben

---

Iben Holst wrote:
> Du er hurtig på aftrækkeren *S*
>
>> jeg repeterer nok en smule, men kun fordi jeg synes det er lidt
>> svært at finde ud af hvor grænsen går for jer.... hvornår er det
>> "for meget"? for noget kunne, som jeg læser det, tyde på at i måske
>> venter en smule for længe med at sætte grænsen.... ellers ville han
>> jo fange budskabet....
>
> Jamen for lige at få det på det rene, så er det kun omkring kortspil,
> brædtspil
> etc etc jeg har skrevet i disse sidste indlæg til dig?!
> Og det er jo ikke hér vi har vores problemer som noget vi mener et et
> problem for os vi ikke kan komme udover - han kan godt fra tid til
> anden til godt gal i skralden over ikke at vinde, men det er så
> sjældent nu så det ikke er noget der optager os specielt. Det er
> længe siden vi begyndte at pakke
> spil sammen når det gik over gevind.

min pointe er ligesom, at i måske ikke bør skelne mellem spil med andre, og
spil alene.... spil er spil, om det er computer, gameboy, brædt eller
kort..... derfor bør grænsen ligge præcist samme sted....

>> igen, hvornår går det over gevind og bliver for meget?
>> snakker vi om at det er ok at sige "argh for søren" og så ikke mere,
>> eller får han lov at sidde og mugge/knurre for sig selv en tid,
>> inden i siger "så makker nu går den ikke mere"?
>
> Det troede jeg at jeg havde defineret! *S*
> Men jeg skal prøve at gøre det mere specifikt. Han må godt være
> ærgerlig.....
> Og for at tage melleniveauet med; hvis han bliver sur og tvær og
> mugger og ikke er til at tale med, så kan han gå ind i et andet rum
> mens vi andre spiller
> videre. Bliver han god igen må han være med igen. Er det kun jeg som
> spiller
> med ham, ligger spillet i standby når han bliver god igen, men mugger
> han igen
> under spillet bliver det pakket sammen, for ellers giver det jo
> konstant dårlig
> stemning selvom han ikke gør mere end dét.
> Begynder han at skælde og smælde bliver spillet pakket sammen med det
> samme.

hvad hjælper det at han får en minitimeout??
hvad er der i vejen med at skære helt igennem med det samme og sige, "det
mindste optræk til mug, og spillet slutter, færdig punktum"..... det giver
et HELT klart billede af hvad konsekvensen er, mens det i gør nu, faktisk
giver ham indtrykket af at "indimellem går den"......
forstår du hvad jeg mener?

altså helt eliminere "mellemnivauet", som du kalder det, og gå direkte til
"så stopper legen"..... jeg tror faktisk det er mellemnivauet der ødelægger
det klare budskab for jer...

jeg siger ikke at i skal gøre det til tid og evighed, men indtil han har
forstået budskabet godt og grundigt... måske et års tid.....




--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> min pointe er ligesom, at i måske ikke bør skelne mellem spil med andre,
og
> spil alene.... spil er spil, om det er computer, gameboy, brædt eller
> kort..... derfor bør grænsen ligge præcist samme sted....

Sabrina - du blander 2 ting helt sammen.
Jeg ved godt at alt omkring os allesammen hænger sammen i en helhed,
men sønnike´s og vores problemer med spil på PC etc er i form af plagerier
- det oplever vi ikke ved "manuelle" spil...... Ligesom vi ikke oplever ret
tit at han - som han tidligere gjorde meget ved "manuelle" spil - sidder
og bliver sur/gal.

> hvad hjælper det at han får en minitimeout??

Så bliver stemningen god igen. Med mindre vi en sjælden gang render ind
i at han begynder at mule påny under samme spil igen eller skælder ud
- så bliver spillet jo sat væk. Det er klart at det i starten skete tit, men
længe før vi fik problemet med plagerier om de maskinelle spil var vi jo
ude over de problemer.... Så så meget hænger dét altså ikke sammen.

> hvad er der i vejen med at skære helt igennem med det samme og sige, "det
> mindste optræk til mug, og spillet slutter, færdig punktum"..... det giver
> et HELT klart billede af hvad konsekvensen er, mens det i gør nu, faktisk
> giver ham indtrykket af at "indimellem går den"......

Den går jo ikke ind i mellem, for hvis det starter igen er det jo slut. Det
kan
da ikke passe at børn aldrig må være det mindste sure?! Vi gider bare ikke
blive ved at se og høre på det og derfor vil han få besked på at gå væk fra
os indtil han er ok igen. Og han viser jo at han respekterer det vi siger,
når
han får sin timeout og efterfølgende fungerer fint med os og spillet igen.

Du gør noget til et problem som ikke er et problem for os.
Plagerierne omkring maskinelle spil er noget der er blevet et nummer for
meget for os, men der er ikke andet jeg vil "lave" problemer ud af.
Og jeg vil ikke have små nikkedukker af nogle børn som aldrig tør vise
deres følelser.
Må de virkelig kun vise sine følelser hvis de er glade og lykkelige??
- eller kun vise noget negativt hvis de holder, når de når helt op på at
være blevet ærgerlig??
Jeg vil ikke have at mine børn aldrig må vise at de bliver sure over et spil
(eller mange andre ting), når bare de forstår at vi ikke vil have den
dårlige
stemning vedvarende - at vi ikke gider sidde og spille (eller lave hvilken
som helst anden aktivitet) hvis der kun er mulerier - og den er jo ikke
vedvarende hos os i det sønnike tager det fint til sig (som jeg nu flere
gange har nævnt). Jeg vil absolut hellere have, at jeg må sende mine børn
væk i de få tilfælde det er nødvendigt for at se, at de efterfølgende viser,
at de faktisk forstod budskabet og kan sætte sig og erkende at de opførte
sig på en måde vi andre ikke kunne holde ud og nu vil gøre det godt igen.

De bør da opleve at vi faktisk ikke behøver at gå hele vejen som til at
afslutte
spillet eller hvad vi nu har gang i, fordi de istedet kan lære at overvinde
deres
temperament og komme tilbage og se at den gode opførsel belønnes med, at
så gider vi godt at være sammen med dem igen.

> forstår du hvad jeg mener?
>
> altså helt eliminere "mellemnivauet", som du kalder det, og gå direkte til
> "så stopper legen"..... jeg tror faktisk det er mellemnivauet der
ødelægger
> det klare budskab for jer...

Ja jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men lige dette kan vi ikke bruge
til noget selvom jeg ved, at du absolut kun har de bedste intentioner.
Havde det været for et år siden eller mere kunne jeg bruge det! - ingen
tvivl
om det; men med den måde vi har gjort har vi opnået et godt resultat der gør
at han kan spille ordentligt med enhver.

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> min pointe er ligesom, at i måske ikke bør skelne mellem spil med
>> andre, og spil alene.... spil er spil, om det er computer, gameboy,
>> brædt eller kort..... derfor bør grænsen ligge præcist samme sted....
>
> Sabrina - du blander 2 ting helt sammen.

for det første hedder jeg Sabina*G* (uden r), og for det andet så er børn
små komplekse individer hvor alt uvilkårligt hænger næsten uløseligt
sammen....

> Jeg ved godt at alt omkring os allesammen hænger sammen i en helhed,
> men sønnike´s og vores problemer med spil på PC etc er i form af
> plagerier - det oplever vi ikke ved "manuelle" spil...... Ligesom vi
> ikke oplever ret tit at han - som han tidligere gjorde meget ved
> "manuelle" spil - sidder og bliver sur/gal.

det jeg bider mærke i er at du skriver "ikke oplever ret tit "... det
fremstår for mig som at det sker.... også selvom det kun sker indimellem
(måske endda med måneders mellemrum), så sker det.... og jeg tror der er en
sammenhæng, men kan da sæfølig ikke diktere hvad i bør og ikke bør gøre....

>> hvad hjælper det at han får en minitimeout??
>
> Så bliver stemningen god igen. Med mindre vi en sjælden gang render
> ind
> i at han begynder at mule påny under samme spil igen eller skælder ud
> - så bliver spillet jo sat væk. Det er klart at det i starten skete
> tit, men længe før vi fik problemet med plagerier om de maskinelle
> spil var vi jo ude over de problemer.... Så så meget hænger dét altså
> ikke sammen.

du understreger blot min pointe..... han har jo blot flyttet "problemet",
frem for at udvide det om du vil....
dvs han har flyttet hans reaktioner fra de manuelle spil, hvor der var
konsekvenser, til de spil hvor han er alene, og derfor måske i nogle
tilfælde slipper afsted med at blive sur og hysterisk.... og problemet er jo
ikke kun plagerierne, men også hans temprament som jeg har forstået det?

min pointe var at i måske bør droppe minitimeouten helt.... i alle
aspekter.... sådan at en konsekvens er en konsekvens, altid og uden
undtagelse....

>> hvad er der i vejen med at skære helt igennem med det samme og sige,
>> "det mindste optræk til mug, og spillet slutter, færdig
>> punktum"..... det giver et HELT klart billede af hvad konsekvensen
>> er, mens det i gør nu, faktisk giver ham indtrykket af at
>> "indimellem går den"......
>
> Den går jo ikke ind i mellem, for hvis det starter igen er det jo
> slut. Det kan
> da ikke passe at børn aldrig må være det mindste sure?! Vi gider bare
> ikke blive ved at se og høre på det og derfor vil han få besked på at
> gå væk fra os indtil han er ok igen. Og han viser jo at han
> respekterer det vi siger, når
> han får sin timeout og efterfølgende fungerer fint med os og spillet
> igen.

i visse tilfælde, hvor det overtager store aspekter af familiens hverdag,
bør man måske skære igennem, og ikke acceptere en vis form for adfærd... i
dette tilfælde surhed/arrigskab i forbindelse med tab af spil......

> Du gør noget til et problem som ikke er et problem for os.

nej jeg gør ikke, jeg prøver blot at finde frem til en sammenhæng og en
mulig løsning.... ikke nødvendigvis en løsning for jer, men for de
potientelle andre læsere der sidder med lignende problemer.....

> Plagerierne omkring maskinelle spil er noget der er blevet et nummer
> for meget for os, men der er ikke andet jeg vil "lave" problemer ud
> af.

hvorfor så bede om råd hvis det ikke er et problem??

> Og jeg vil ikke have små nikkedukker af nogle børn som aldrig tør vise
> deres følelser.
> Må de virkelig kun vise sine følelser hvis de er glade og lykkelige??
> - eller kun vise noget negativt hvis de holder, når de når helt op på
> at være blevet ærgerlig??

nej naturligvis ikke.... men børn har brug for klare grænser.. fra mit
synspunkt (og vist også fra andres) har jeres grænser været en smule
flydende, og i har følt jer en smule frem.... måske har i tilfældigvis et
barn der IKKE reagerer så godt på netop den fremgangsmåde.... og
konsekvensen er så plagerier og surhedsanfald når han ikke kan vinde......
det eneste der bliver sagt er jo at konsekvenserne skal være klare.... og
100% ens og forudsigelige...
dvs hvis du starter med at lave en minitimeout, og bagefter pakker spillet
væk, så er konsekvensen ikke 100% ens eler forudsigelig..... der er to
forskellige konsekvenser han skal forholde sig til, og i hans hovede er det
ikke nemt at adskille præcist HVOR forskellen mellem de to konsekvenser
ligger.....

> Jeg vil ikke have at mine børn aldrig må vise at de bliver sure over
> et spil (eller mange andre ting), når bare de forstår at vi ikke vil
> have den dårlige
> stemning vedvarende - at vi ikke gider sidde og spille (eller lave
> hvilken som helst anden aktivitet) hvis der kun er mulerier - og den
> er jo ikke vedvarende hos os i det sønnike tager det fint til sig
> (som jeg nu flere gange har nævnt). Jeg vil absolut hellere have, at
> jeg må sende mine børn væk i de få tilfælde det er nødvendigt for at
> se, at de efterfølgende viser, at de faktisk forstod budskabet og kan
> sætte sig og erkende at de opførte sig på en måde vi andre ikke kunne
> holde ud og nu vil gøre det godt igen.

jamen det kan jeg da godt forstå.... hvis det virker altså..... men livet
HÆNGER sammen som en helhed..... og når der er problemer med en form for
adfærd er der oftest andre steder man også kan træde til for at ændre den
specifikke adfærd.....

> De bør da opleve at vi faktisk ikke behøver at gå hele vejen som til
> at afslutte
> spillet eller hvad vi nu har gang i, fordi de istedet kan lære at
> overvinde deres
> temperament og komme tilbage og se at den gode opførsel belønnes med,
> at så gider vi godt at være sammen med dem igen.

naturligvis bør de det... igen, hvis det virker efter hensigten....

>> forstår du hvad jeg mener?
>>
>> altså helt eliminere "mellemnivauet", som du kalder det, og gå
>> direkte til "så stopper legen"..... jeg tror faktisk det er
>> mellemnivauet der ødelægger det klare budskab for jer...
>
> Ja jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men lige dette kan vi ikke
> bruge til noget selvom jeg ved, at du absolut kun har de bedste
> intentioner. Havde det været for et år siden eller mere kunne jeg
> bruge det! - ingen tvivl
> om det; men med den måde vi har gjort har vi opnået et godt resultat
> der gør at han kan spille ordentligt med enhver.

undtagen med sig selv åbenbart..... ;)
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> undtagen med sig selv åbenbart..... ;)

Jeg havde faktisk besvaret dit indlæg ud fra flere af afsnittene
og som de andre blev det også til et længere indlæg. Men så
begyndte jeg at tænke mere over din afslutning på dit indlæg
som egentlig først blot stod som en lille kommentar.
Alenestående får man ikke noget ud af den, men sammenholdt
med flere af de indlæg du har skrevet (ud fra mine indlæg) og
især dit det seneste, siger den meget om dig - desværre ikke
så meget om det aktuelle i tråden......

Så jeg slutter af i denne tråd, men måske du kan hjælpe mig
i det indlæg jeg poster i en ny tråd.

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> undtagen med sig selv åbenbart..... ;)
>
> Jeg havde faktisk besvaret dit indlæg ud fra flere af afsnittene
> og som de andre blev det også til et længere indlæg. Men så
> begyndte jeg at tænke mere over din afslutning på dit indlæg
> som egentlig først blot stod som en lille kommentar.

det var faktisk blot en lille kommentar.... en bemærkning som måske kunne
mane til eftertanke, hvilket den også gjorde kan jeg fornemme....

> Alenestående får man ikke noget ud af den, men sammenholdt
> med flere af de indlæg du har skrevet (ud fra mine indlæg) og
> især dit det seneste, siger den meget om dig - desværre ikke
> så meget om det aktuelle i tråden......

det er jeg så uenig i... min pointe var at selvom han måske sagtens kan
spille fint og rart med andre, så kan han tilsyneladende ikke det samme når
han kun spiller med sig selv... jeg forstår ikke helt hvad du mener, men
måske det kommer til at fremgå af den næste tråd :)

> Så jeg slutter af i denne tråd, men måske du kan hjælpe mig
> i det indlæg jeg poster i en ny tråd.

vi får se ;) jeg svarer hvis noget får mig til at tænke... as allways ;)
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> > Jeg havde faktisk besvaret dit indlæg ud fra flere af afsnittene
> > og som de andre blev det også til et længere indlæg. Men så
> > begyndte jeg at tænke mere over din afslutning på dit indlæg
> > som egentlig først blot stod som en lille kommentar.
>
> det var faktisk blot en lille kommentar.... en bemærkning som måske kunne
> mane til eftertanke, hvilket den også gjorde kan jeg fornemme....
>
> > Alenestående får man ikke noget ud af den, men sammenholdt
> > med flere af de indlæg du har skrevet (ud fra mine indlæg) og
> > især dit det seneste, siger den meget om dig - desværre ikke
> > så meget om det aktuelle i tråden......
>
> det er jeg så uenig i...

Selvfølgelig er du det!
Jeg er til gengæld enig med dig i, at den bemærkning mandede
til megen eftertanke, men det var ærgerligt nok ikke over indholdet
af tråden.

Iben

---

Hej

Vores unger (7 og 8 år) spiller også meget i perioder, men det er
suverænt os forældre der bestemmer om der må spilles. De skal spørge
HVER gang og hvis vi fornemmer at det er ved at bliver for mange dage i
træk, siger vi nej og holder fast i det.
Hvis vejret er godt er det helt udelukket at få lov, så er det ud at
lege. Vi har talt med ungernes kammeraters forældre og vi er rimeligt
enige om at i godt vejr sidder man ikke inde og man sidder ikke og
spiller gameboy, for det er en en-mands-sport.
PC-spil og PS2-spil bliver accepteret, hvis de spiller sammen. Det er
ikke OK at sidde og spille et single-playerspil, hvis man er to eller
flere til stede. Skal der dispenseres fra dette, skiftes man pænt, lige
til man ikke kan enes om det, så bliver der slukket.
Alt dette er ikke til diskussion, dvs vi træffer beslutningen og hvis de
bliver sure er det bare ærgerligt.

Det er OK at være sur, men her i huset er man det i enrum (hvis man er
urimelig). Vi prøver at vise at vi ikke vil være i stue med dem, når de
har en adfærd vi ikke vil acceptere, humlen er at de får nul
opmærksomhed ved negativ adfærd.

Måske det kan bruges.


Marianne Feddersen

---

> vi lavede dén aftale med ham
> at den ikke måtte bruges mere end 1/2 time - 3 kvarter om dagen

Efter min mening laver man ikke aftaler med børn i den alder. Man laver
regler og sætter rammer for deres adfærd. Ordet aftale indikerer at begge
parter har en grad af ansvar for og indflydelse på indholdet. Men du kan
ikke forlange at en 7 årig skal kunne forstå hvorfor han ikke må spille, når
det nu er det han gerne vil. Det udelukker ikke at man (hvis de spørger)
giver barnet en forklaring på hvorfor man opstiller en giver en regel. Man
skal bare sørge for at gøre det klart at det er en forklaring og ikke et
forhandlingsgrundlag.
Jeg *aftaler* jo heller ikke med min 6 årige datter at hun ikke må gå ud på
vejen. Jeg fortæller hende at det må hun ikke - færdig. Når hun spørger
hvorfor, får hun så forklaret at det er pga trafikken og jeg nødigt ser
hende komme til skade i den.

> satte vi meget strengt 1 1/2 time af til ham hver dag hvor han kunne
> spille gameboy eller PC som han nu lystede

Hvis man vil undgå plageri så må man konsekvent fastholde sine beslutninger
og ikke give efter for plageriet. Og her røg konsekvensen så for Jeres
vedkommende. Det er inderligt ligegyldigt hvor strengt I satte tiden af.
Knægten er 7 år. Det eneste han registrerede var at plageri nytter og han nu
fik lov til at spille mere end tidligere.

> Vi prøvede at skifte taktik for knap 2 måneder siden og lavede en aftale
> med ham om at han kun måtte spille 4 dage om ugen i ca 2 timer om
> dagen (i weekenderne lidt mere hvis det blev fordelt over dagen).

Igen det der med aftaler med små børn. De duer ikke - og slet ikke når I
som her (endnu en gang) ikke er konsekvente omkring dem og ændrer på
aftalen.

> Hvis han forsøgte eller havde held med at smugle gameboyen med i
> skolen eller hvis han plagede om at få lov til at spille længere tid på
> spilledagene eller på dage hvor det ikke var spilledag ville det betyde
> at næste dags spilletid ville blive inddraget. Det fungerede i knap 4 uger
> og er nu helt ude af proportioner igen selvom vi har holdt fast på
aftalen.

I har 2 gange før været inkonsekvente og givet efter for hans plageri. Så
han ved at plageriet virker. Og derfor bliver han ved.

> Vi har gennem månederne mange gange forklaret ham hvorfor han ikke
> må spille mere end 1 1/2 time om dagen eller ca 2 timer hver anden dag

Hvorfor så mange forklaringer. Er I voksne nødt at have et 7 årigt barns
accept af jeres handlemåde ?
Og hvad forklaring er det han har behov for ? I fortæller ham at han må
spille max. så og så meget, fordi det er usundt for ham at spille mere.
Færdig. Mere forklaring behøver en 7 årig ikke. I kan forklare ham nok så
mange gange, den dybere mening i hvorfor han ikke må spille. Men det er en
7-årig ikke i stand til forstå. Det er alt for abstrakt for ham. Han ved at
han gerne vil spille og at I forhindrer ham i det. Og hans erfaring er at
hvis han plager får han mere spilletid.

> - vi har lige så mange gange bare sagt nej uden forklaring, fordi nej
> nogle gange bare er et nej - og vi har næsten lige så mange gange været
> helt oppe i det røde feldt og skælde ud. NU skal der altså bare ske
> noget, men vi aner ikke vores levende råd.
>
Giv ham en fast regel. Ikke en aftale - en fast ikke-forhandlingsbar regel.
Sig til ham at han må spille X antal minutter pr. dag og overtræder han
reglen får det en konsekvens. Konsekvensen kunne f.eks. være at
gameboy'en/PCen inddrages. Færdig. Så skal I bare sørge for at stå ved
Jeres beslutning og om nødvendigt drage konsekvensen. Også selv om knægten
skaber sig gasblå i hovedet af arrigskab. Men når først han har indset at I
mener det I siger, så stopper plagerierne helt af sig selv.

mvh
Jesper

---

> Efter min mening laver man ikke aftaler med børn i den alder. Man laver
> regler og sætter rammer for deres adfærd. Ordet aftale indikerer at begge
> parter har en grad af ansvar for og indflydelse på indholdet. Men du kan
> ikke forlange at en 7 årig skal kunne forstå hvorfor han ikke må spille,
når
> det nu er det han gerne vil. Det udelukker ikke at man (hvis de spørger)
> giver barnet en forklaring på hvorfor man opstiller en giver en regel. Man
> skal bare sørge for at gøre det klart at det er en forklaring og ikke et
> forhandlingsgrundlag.

Og der har du så misforstået; men jeg påtager mig absolut skylden for at
skrive det på en fejl måde. Min søn har siden børnehaven altid brugt
ordet aftale om regler. Det brugte de voksne i dén børnehave når de
havde sat nogle nye regler op eller de repeterede de regler der var.
Faktisk meget underligt, men derfor har vi fejlagtigt (indrømmet og
det skal da helt sikkert laves om på!) fortsat med at bruge udtrykket på
den måde når der er blevet sat regler op. Vores søn har siden bhv.tiden
brugt at sige "så er det en aftale I har lavet" når vi eks. fortæller ham at
der er blevet lavet et ny regel i forhold til de ting han fortager sig eller
gerne vil foretage sig.

> > satte vi meget strengt 1 1/2 time af til ham hver dag hvor han kunne
> > spille gameboy eller PC som han nu lystede
>
> Hvis man vil undgå plageri så må man konsekvent fastholde sine
beslutninger
> og ikke give efter for plageriet. Og her røg konsekvensen så for Jeres
> vedkommende.

Hvor??? - han fik ikke lov til at spille mere da vi gav ham spilletid 1 1/2
time dagligt!

> Knægten er 7 år. Det eneste han registrerede var at plageri nytter og han
nu
> fik lov til at spille mere end tidligere.

Hvordan??? Da vi forsøgte med en ny strategi blev det til 2 timer dagligt
4 dage om ugen. Hvordan er det blevet til mere spilletid? I forhold
til hvad jeg skriver nedenstående, vil det knap kunne komme op på det
samme hvis der blev lagt lidt ekstra oveni i weekenderne...

> > Vi prøvede at skifte taktik for knap 2 måneder siden og lavede en aftale
> > med ham om at han kun måtte spille 4 dage om ugen i ca 2 timer om
> > dagen (i weekenderne lidt mere hvis det blev fordelt over dagen).
>
> Igen det der med aftaler med små børn. De duer ikke - og slet ikke når I
> som her (endnu en gang) ikke er konsekvente omkring dem og ændrer på
> aftalen.

Og det med måden at bruge ordet aftale, har jeg så været omkring. Jeg
ved det godt - det er meget forkert brugt på dén måde!
Jeg undrer mig over "endnu engang". Det var faktisk første ændring. Der
var slet ingen regler i starten og i lang tid og det fungerede. Det stoppede
da gameboyen kom ind i billedet - først da blev der sat regler op. Så da
vi ændrede "taktik" var det faktisk første gang vi ændrede reglerne.

> I har 2 gange før været inkonsekvente og givet efter for hans plageri. Så
> han ved at plageriet virker. Og derfor bliver han ved.

Nope - har vi sagt nej har vi sagt nej.

> > Vi har gennem månederne mange gange forklaret ham hvorfor han ikke
> > må spille mere end 1 1/2 time om dagen eller ca 2 timer hver anden dag

> Hvorfor så mange forklaringer. Er I voksne nødt at have et 7 årigt barns
> accept af jeres handlemåde ?

At forklare har da intet at gøre med accept af vores handlemåde. At sige at
børn ikke har spor brug for forklaringer er vås i mine ører. Vore
forklaringer
var mange gange, men det samme der blev sagt hver gang.
Og selvom det er forældrene der klart skal bestemme, må vi da ikke glemme
at børn ikke skal tales til men tales med.

> Og hvad forklaring er det han har behov for ? I fortæller ham at han må
> spille max. så og så meget, fordi det er usundt for ham at spille mere.
> Færdig. Mere forklaring behøver en 7 årig ikke.

Nej og mere har han aldrig fået forklaret, for jeg kan slet ikke finde ud af
at forklare ham det på anden måde, da jeg jo ganske udmærket ved at han
så ikke vil kunne forstå det.
- det kan han så alligevel ikke. Han hører det som han hører om så meget
andet der er usundt, men hvilke konsekvenser det kan give for ham kan
han ikke forstå 100%. "Du kan blive kørt over af en bil og dø" - det giver
jo stof til eftertanke for det er håndgribeligt. Ordet dø er jo skrækkeligt.
Men "du skal børste tænder for at dine tænder ikke bliver ødelagt" er jo
en helt anden verden. Det er ufarligt og konsekvenserne er ikke nem at
genneskue for et barn. Lige så med at spille for meget.....

> Og hans erfaring er at hvis han plager får han mere spilletid.

Ikke hos os; et nej er stadig et nej...

> Men når først han har indset at I mener det I siger, så stopper
> plagerierne helt af sig selv.

Så nemt at sige og faktisk meget nemt at gøre. Men hvis det havde
stoppet plagerierne ville jeg ikke havde været nødt til at skrive og
bede om gode råd.

Men jeg synes vi har fået en masse godt fra de forskellige svar
I har givet....

Iben

---

"Iben Holst" skrev

Her er mine tanker efter at have læst tråden:

Tillad spil i en time (eller hvor meget I nu synes) om dagen på et bestemt
tidspunkt. (Fx mens I laver aftensmad). Hvis han plager annuleres næste dags
spil. Der kan krydses af i en kalender, som en anden har foreslået, når en
dags spil er annuleret.

Hvis han vil hjem til kammerater for at spille - siger I nej, men tilbyder
at kammeraten kan komme med hjem til jer istedet. Her kan I så styre hvor
meget der spilles.

Ros ham, når han ikke har plaget i nogle dage. Brug ind i mellem lidt tid på
at sidde sammen med ham ved computeren, så han også oplever at I er
interesseret i hvad han laver og hvorfor han finder det spændende.

Jeg kan godt forstå I er frustrerede og jeg må indrømme at jeres beskrivelse
af jeres søns adfærd i forbindelse med bionicle-spillet var lidt rystende.

Håber I finder en løsning der fungerer.
Venligst Anita

---

> Ros ham, når han ikke har plaget i nogle dage.

De gange vi har oplevet lidt stilstand i plagerierne, har vi rost ham
meget.

Brug ind i mellem lidt tid på
> at sidde sammen med ham ved computeren, så han også oplever at I er
> interesseret i hvad han laver og hvorfor han finder det spændende.

Det gør vi også ind i mellem. Når han har fået nyt spil har jeg altid sat
mig
ind i spillet før ham. Det lykkedes mig aldrig med Bioniclespillet, men
desværre
kunne jeg ikke selv se at det spil kunne skade så meget som det gjorde.

- men sønnike var selv meget hurtigt til at lære spillet at kende.

> Jeg kan godt forstå I er frustrerede og jeg må indrømme at jeres
beskrivelse
> af jeres søns adfærd i forbindelse med bionicle-spillet var lidt rystende.

Han bliver af og til rigtig sur hvis han taber et spil - især hvis han een
gang
har oplevet 1. pladsen eller det at komme i mål så kan han godt blive sur
hvis han ikke fortsat lever op til egen forventninger.
Med bioniclespillet så jeg flere gange at han var mere og mere sur under
spillet og sammenholdt med at vi synes han var blevet aggressiv generelt,
holdte vi så pausen med dét. Og ved at sætte ham til at spille det igen
og se det gentage sig var der jo ingen tvivl....

Iben