Englemagerskers fjenders selvmodsigelser.
Da Rousseau i 1760 satte sine børn i pleje på privat
underklassebørnehjem, vidste alle, at der var enorm dødelighed på
disse institutioner, og da abort var et ikke-tilbud dengang, var disse
billige pleje-steder en måde at slippe af med egne børn, der var i
vejen.
I 1900 beskrev Strindberg private døgninstitutioner af samme art, som
dengang var små hjem og typisk styret af fattige, enlige mødre i
København og Stockholm, og han brugte betegnelsen "englemagersker" om
ejerne, hvorom rygtet gik, at efter ca 50 kr var betalt for en måneds
pleje, stak ejeren en hattenål gennem det bløde punkt i den nyfødtes
isse, så der ikke skulle spildes dyr mad på det uønskede barn - og
alle var tilfredse , undtagen kristne do-good'ers, som jo brystede sig
af at kristenmoral havde afskaffet, at man satte overskuds-nyfødte ud
til ulvene efter år 1000.
I lørdags var jeg på en kommunal bytur, der reklamerede for min bydel,
og i min nabogade, Jægersborggade, fokuseredes på lejligheden, hvor
en "englemagerske" Dagmar Overby, i 1923 påvistes af have brændt i
sin kakkelovn tyve børn, der var sat i pleje, og en mor til at
bortadopteret barn, påstod ondt mord og der blev givet livsvarigt
fængsel.
Anmeldelse skete formodentlig i alliance med journalister og politi,
der ønskede en god sag.
Udfra "størst mulig lykke for flest mulig" moral er der intet mere
kritisabelt ved eventuelle mord begået af englemagersker end ved
abortindgreb eller statslige døgninstitutioner med stor dødelighed,
som først fornylig er udryddet.
Udfra §-rytteri var det forbrydelse, ligesom hvis jeg kører bil uden
at spænde sikkerhedsselen.
Måske alle de døde børn er døde psykosomatisk, fordi de
understimuleredes og uden kærligehed, er der ringe livslyst og dermed
styrtdykker immunforsvaret.
De børn der overlevede institutionerne har oftest fået et trist
forældreløst liv.
Der er brug for revisionisme vedr forenklende dømmesyg selvgod
løgnagtig historie-propaganda om de "onde gamle dage".
|