/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Forældremyndighedssag
Fra : Tina Christiansen


Dato : 16-04-06 09:26

Hej NG
Dette indlæg er sendt for en meget god veninde, der ikke selv har mulighed
for at benytte usenet!

Jeg er mor til 2 små børn: dreng på 2 ¼ og pige netop fyldt 1. Faderen og
jeg (ugift, men fælles forældremyndighed) er marts i år gået fra hinanden,
og alt tyder på, at vi på ingen måde kan blive enige om samværssituationen.
Jeg har i over 2 år gået hjemme og passet de 2 små. Faderen hjalp stort set
aldrig og viste ingen nævneværdig interesse for børnene. Nu, da jeg er
flyttet ud af vort fælles hus, er han pludselig begyndt at udvise "interesse."
Han foreslår, at vi skal dele børnene ligeligt og have dem 50% af tiden
hver - en uge hos dig, en uge hos mig. Dette føler jeg ikke er holdbart.
Børnene er simpelthen for små til at håndtere en sådan omstilling og til
ikke at have en fast "base" hos den ene forælder.



Børnene har begge meget stor tilknytning til mig og især den ældste har i
store perioder fuldstændig afvist faderen, mens vi stadig boede sammen,
fordi denne oftest var fraværende og ikke forstod at tackle barnet/børnene,
når han var hjemme.

Jeg ar den, der til 99% stod for alt i hjemmet (husholdning , børn etc.)
samt alle aktiviteter med børnene udenfor hjemmet (babysvømning, legestue,
spejder etc.) Faderen havde dog mulighed for dette, fordi han i 1½ år (siden
drengen var 3 mdr gammel) er gået hjemme, sygemeldt med dårlig ryg, men dog
stadig er så fit, at han kan foretage sig stort set alt pånær meget tunge
løft. Nu er han begyndt at studere (siden september sidste år,)
revalideringsberettiget.



Jeg går hjemme på forældreorlov. Faderen indmeldte børnene i institution for
ca 3 uger siden uden mit samtykke. På denne måde ville han kunne klare den
50-50 samværsordning, han selv ønsker. Børnene skulle placeres i en
institution nær ham, hvor han så kunne hente og bringe efter egen skole. Jeg
kunne så gå hjemme på forældreorlov UDEN børn, alene og savne mine børn.
Dette var jeg naturligvis ikke interesseret i, så jeg udmeldte dem igen.
Grunden til, at han kunne indmelde dem, er, at begge børn stadig har
bopælsadresse hos ham. Jeg er flyttet fra adressen, og han har nægtet at
lade dem registrere på min nye adresse, idet han overfor folkeregistret har
påstået, at jeg har "fjernet børnene fra hans hjem mod hans vilje" - altså
faktisk lig bortførelse. Dette er vanvittigt. Han var jo selv behjælpelig
med flytningen og kørte børnene i bil til min nye adresse.



Jeg står nu og overvejer kraftigt at søge forældremyndigheden alene. P.t.
har jeg adresse få kilometer fra vor tidligere bopæl, men jeg ønsker ikke på
længere sigt at blive boende så tæt på ham. Dog skal siges, at jeg
ingenlunde har planer om at flytte længere end max 45-60 min. kørsel væk.



Jeg er ikke i tvivl om, at en fælles forældremyndighed vil føre til mange
problemer i fremtiden. Han vil bestemt sabotere hvert forslag fra min side
af.



Er der nogen, der kan give mig et prej om, hvor store mine chancer er i en
forældremyndighedssag ? Jeg har helt klart haft den "primære omsorg" for
børnene, men hvad nu, hvis han påstår det modsatte ? Hvordan "beviser" jeg
det ?



Med venlig hilsen

Henriette



 
 
Kent Oldhøj (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 16-04-06 19:55

"Tina Christiansen" <tinachr@mail.dkFJERN> wrote in
news:4441ff9c$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Er der nogen, der kan give mig et prej om, hvor store mine chancer er
> i en forældremyndighedssag ? Jeg har helt klart haft den "primære
> omsorg" for børnene, men hvad nu, hvis han påstår det modsatte ?
> Hvordan "beviser" jeg det ?

Du og faderen burde lukkes inde i et rum, og ikke have lov til at komme ud
før i var 100% enige om jeres børns fremtid.

Mit bedste råd er faktisk at i gør netop det. Få evt. hjælp til det hos en
familierådgiver. Hvis i starter en forældrekrig nu, så vil de eneste ofre
på slagmarken være jeres børn.

Lad være. Please...

Brian K (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 16-04-06 22:21

"Kent Oldhøj" <oldhoj@g-m-a-i-l.com> skrev i en meddelelse
news:Xns97A7D4D573C06kentoldhoj@oldhoj.dk...
> "Tina Christiansen" <tinachr@mail.dkFJERN> wrote in
> news:4441ff9c$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
>
>> Er der nogen, der kan give mig et prej om, hvor store mine chancer er
>> i en forældremyndighedssag ? Jeg har helt klart haft den "primære
>> omsorg" for børnene, men hvad nu, hvis han påstår det modsatte ?
>> Hvordan "beviser" jeg det ?
>
> Du og faderen burde lukkes inde i et rum, og ikke have lov til at komme ud
> før i var 100% enige om jeres børns fremtid.

Tror desværre ikke at det i alle tilfælde kan lade sig gøre - men enig - det
var en måde at gøre det på.

>
> Mit bedste råd er faktisk at i gør netop det. Få evt. hjælp til det hos en
> familierådgiver.

Enig - men desværre gør magtbalancen at den ene part ikke altid er villig -
og nogen gange er den ene af parterne simpelthen for snot dum til at ville.
Min pointe at at begge parter man være skyld i at det ikke lykkes)

> Hvis i starter en forældrekrig nu, så vil de eneste ofre
> på slagmarken være jeres børn.

Enig.


> Lad være. Please...

Det KAN være nødvendigt - men med 2 fornuftige forældre, enig - lad være!



Holst (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 16-04-06 20:30


Tina Christiansen wrote:

> Er der nogen, der kan give mig et prej om, hvor store mine chancer er i en
> forældremyndighedssag ? Jeg har helt klart haft den "primære omsorg" for
> børnene, men hvad nu, hvis han påstår det modsatte ? Hvordan "beviser" jeg
> det ?

Stakkels børn. Indimellem kunne man godt ønske sig, at skilsmissebørn
kunne tvangsfjernes og anbringes i en ordentlig familie i stedet. Visse
mennesker fortjener ikke at have børn, for de varetager ikke deres tarv.

Henriette, du og børnenes far er på vej ud i en krig, og I er
sandsynligvis lige gode om den. En historie har altid to sider, og begge
sider har det med at pynte lidt ekstra godt på sin egen side. De største
tabere i denne situation er børnene. Det er altid børnene, der er den
største taber.

I medierne læser man igen og igen om, hvordan skilsmissebørn klarer sig
dårligere end andre. Det er blot et par dage siden, at man kunne læse,
at skilsmissebørn klarer sig dårligere i skolen end de øvrige børn:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/14/214000.htm

Personligt synes jeg, at I bør sætte jer ned og få det talt grundigt
igennem og prøve at lade være med udelukkende at hyppe jeres egne
kartofler. De vigtigste kartofler er trods alt jeres børns. Børn
fortjener begge forældre, og de fortjener begge forældre. Personligt
synes jeg, at børnenes far forslag om en 50/50 ordning lyder bedst for
børnene, men i som i så mange skilsmissesituationer, så vil den ene part
helst have det hele - både for at få børnene, men alt for ofte også for
at få trådt mest muligt på den anden part.

Den mest perfekte løsning for børnene, når I nu ikke formår at blive
boende sammen, vil nok være, at I sørger for en fast base til børnene,
og I som forældre kan så flytte ud og ind af denne faste base én uge af
gangen.

Kim (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 16-04-06 21:51

"Holst" <newsmar06@shelter.dk> skrev
> I medierne læser man igen og igen om, hvordan skilsmissebørn klarer sig
> dårligere end andre.

Den udtagelse må du selv stå for-

> Det er blot et par dage siden, at man kunne læse, at skilsmissebørn klarer
> sig dårligere i skolen end de øvrige børn:
>
> http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/14/214000.htm

Nej der gør ej.
Der står:" Børn hvis forældre er gået fra hinanden har oftere problemer
i..."
Kan du se det, der står "oftere"...?
Derfor generalisere du, der er masser af skilsmissebørn der klarer sig som
de plejer,
ja og skam også masser af skilsmissebørn der klare sig bedre for nu er der
mere ro og
harmoni på hjemmefronten efter mor og far ikke bor sammen mere.

Mvh Kim



Brian K (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 16-04-06 22:18

"Holst" <newsmar06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:44429b21$0$38683$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Tina Christiansen wrote:
>
>> Er der nogen, der kan give mig et prej om, hvor store mine chancer er i
>> en forældremyndighedssag ? Jeg har helt klart haft den "primære omsorg"
>> for børnene, men hvad nu, hvis han påstår det modsatte ? Hvordan
>> "beviser" jeg det ?
>
> Stakkels børn. Indimellem kunne man godt ønske sig, at skilsmissebørn
> kunne tvangsfjernes og anbringes i en ordentlig familie i stedet. Visse
> mennesker fortjener ikke at have børn, for de varetager ikke deres tarv.

Det gælder desværre så ikke kun for skilsmisse familier


> Henriette, du og børnenes far er på vej ud i en krig, og I er
> sandsynligvis lige gode om den. En historie har altid to sider, og begge
> sider har det med at pynte lidt ekstra godt på sin egen side.

Det er så en af de fordomme som bla jeg kæmper imod hvergang jeg går i
retten om FM. For det er tydeligt at dommerne tænker nøjagtigt det samme og
på det grundlag vælger de bare at sige "tsk, tsk" og vælger feks den nemme
løsning at sige "vi giver FM til mor - for det er uoverskueligt (og vi gider
iøvrigt heller ikke) at slå fast om og hvem der er "skurken" - blot for at
nævne en af de 1000000 fordomme "systemet" har omkring FM og samvær.

>De største tabere i denne situation er børnene. Det er altid børnene, der
>er den største taber.

Helt enig - men nogen gange er man bare nødtil at tage kampen op (både som
far og som mor) - der er jo vitterlig parter på begge sider som ikke burde
have lov til at være forældre. (og jeg gider ikke at høre devisen om "det
skulle du/i have tænkt på før i fik børn med personen" - jeg havde INGEN
chanser for at vide at min EX ikke havde nogen som helst ide om hvordan man
behandler/opdrager børn - der er langt fra at sige "sådan vil jeg gøre - og
på at kunne gøre det når barnet så er kommet)


> I medierne læser man igen og igen om, hvordan skilsmissebørn klarer sig
> dårligere end andre. Det er blot et par dage siden, at man kunne læse, at
> skilsmissebørn klarer sig dårligere i skolen end de øvrige børn:
>
> http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/14/214000.htm
>

Ja - det er sørgeligt - men systemet stikker hovedet i busken - idet sekund
de hører at der er tale om et skilsmissebarn (hvis man prøver på at kontakte
skolen/børnehaven for at hjælpe/belyse forholdene).


> Personligt synes jeg, at I bør sætte jer ned og få det talt grundigt
> igennem og prøve at lade være med udelukkende at hyppe jeres egne
> kartofler. De vigtigste kartofler er trods alt jeres børns. Børn fortjener
> begge forældre, og de fortjener begge forældre. Personligt synes jeg, at
> børnenes far forslag om en 50/50 ordning lyder bedst for børnene, men i
> som i så mange skilsmissesituationer, så vil den ene part helst have det
> hele - både for at få børnene, men alt for ofte også for at få trådt mest
> muligt på den anden part.

Enig - men der er mennesker som er totalt uimodtagelig for at snakke om
det - specielt hvis personen VED at han/hun (læs hun) kan få det hele ved at
gå en tur i retten.

>
> Den mest perfekte løsning for børnene, når I nu ikke formår at blive
> boende sammen, vil nok være, at I sørger for en fast base til børnene, og
> I som forældre kan så flytte ud og ind af denne faste base én uge af
> gangen.

Det tror jeg ikke er en god løsning - en vigtig ting for børnene er at deres
forældre er i balance - tror ikke at mange voksne kan være i balance ved at
flytte ind og ud af et hus.
For børnene er det vigtigt at de har gode forhold - deres værelse er feks en
vigtig ting, så at børnene har deres eget værelse begge steder er et godt
udgangpunkt.
Men det vigtigste er (som du også siger) at forældrene kan snakke sammen og
holder børnene ude af konflikterne, og det bedste er naturligvis hvis begge
forældre forstår at sætte børnenes behov foran deres eget.

Bla er det nødvendigt at disse ting er opfyld for at en 7/7 ordninge kan
fungere tilfredstillende (blandt mange ting).

Der er vel også ting som børnenes alder - tilknytning - afstand mellem
forældrene - og afhængigt af børnenes alder: deres egne ønsker om hvor længe
de skal være hvert sted. Om begge forældre har overskudet og evnen til at
varetage ting som lektier, hygiejne, osv, osv.

Til Henriette / Tina:

Håber at du ikke vælger at "tromle" hen ovre din ex blot fordi du KAN - så
"hypper" du kun dit eget skin og ikke børnene. Med risiko for at straffen
kommer på et senere tidspunkt når børnene opdager hvad sandheden er.

Min 8 årige datter sagde for et stykke tid siden: Far, jeg tror ikke at jeg
kommer til at ville se min mor særlig meget når jeg bliver større!
Uden at komme for meget ind på sagens omstændigheder, skal jeg sige at jeg
godt forstår hende - hvilket jeg dog ikke tilkendegav over for hende, sagde
blot noget i stil med: "Skat - uanset hvad du tror grundene er for de ting
din mor laver - skal du ikke være i tvivl om at hun elsker dig - og jeg ved
også at du elsker hende - mange ting kan nå at forandre sig inden du bliver
stor". Min datter var ikke helt enig, og kom med mange forskellige grunde
til hvorfor hun har den mening - lod hende tale færdig og sagde noget i stil
med: "ja - det er ikke rare ting - men lige nu kan der ikke rigtigt ændres
på det - du må forsøge at få det bedste ud af det" og DET er bestemt ikke
rart at opleve den form for magtesløshed - idet jeg INTET kan gøre, andet
end at starte en NY (3 gang) FM retsag - hvilket jeg iøvrigt også gør i
næste uge.

Inden i kommer med kritik for at "så er jeg selv skyld i, osv, osv" vil jeg
lige gøre opmærksom på at i INTET aner om hvordan situationen ser ud for
børnene - andet end den lille smule information jeg her har givet - så hold
liiiiige lidt igen med kritikken!

Min pointe: Børn husker! - og NOGEN fædre/mødre giver ikke op bare fordi at
den ene part "vandt" fordi at systemet ikke gider at undersøge forholdene
ordentligt - så du kan risikere at skulle kæmpe i mange flere måneder end de
typisk 4 - 10 mdr den første FM sag varer!
Omkostningerne for børnene = frygtlige
Personlige omkostninger = advokat regninger op til begge ører - ingen søvn -
evige bekymringer og vel engtligt; heller intet liv.

Og jeg NÆGTER at lade dette (private) emne blive til en længrevarende
diskussion - ville blot belyse omkostningerne med et eks fra mit eget liv.

Iøvrigt varer det nok ikke længe for min sag ender i medierne - så kan i jo
selv dømme.



Kim (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 17-04-06 18:36

"Brian K" <spam@noway.dk> skrev
> Iøvrigt varer det nok ikke længe for min sag ender i medierne - så kan i
> jo selv dømme.

Hey Brian.
Nu kender jeg jo din "sag" lidt, gider du give lidt info om
hvornår og evt hvilken kanal, gerne på privat mail ?

Mvh Kim
2400 Kbh Nv.
[ kim dot temp @ gmail dot com ]

P.S. Jeg er iøvrigt enig med alt hvad Brian har skrevet
i denne tråd, bedømt gemmen egen erfaringer med systemet.



Brian K (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 17-04-06 19:45

"Kim" <no@way.dk> skrev i en meddelelse
news:4443d297$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> Hey Brian.
> Nu kender jeg jo din "sag" lidt, gider du give lidt info om
> hvornår og evt hvilken kanal, gerne på privat mail ?

Jeg ved ikke hvornår endnu. Er også stadig i tvivl om jeg ønsker at udstille
mine børn den vej - men faktisk er det min datter der nu i over 1 år har
sagt at hun syntes jeg skal sørge for at det kommer i tv eller aviserne. Jeg
har forklaret hende hvad det kommer til at betyde - alligevel insistere hun
på at hun vil have at jeg gør det. (jeg har ikke nævnt noget om at jeg har
tænkt på det selv - ej heller at der reelt er en mulighed for at det kan
lade sig gøre).

På nuværende tidspunkt er jeg i kontakt med 2 forskellige journalister der
begge vil have "sagen".

Fremtiden må vise om det er nødvendigt at bruge den mulighed - selv om jeg
bestemt ikke har lyst til det.

mvh
brian



Mus (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Mus


Dato : 17-04-06 19:48


"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:4443e243$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Kim" <no@way.dk> skrev i en meddelelse
> news:4443d297$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> > Hey Brian.
> > Nu kender jeg jo din "sag" lidt, gider du give lidt info om
> > hvornår og evt hvilken kanal, gerne på privat mail ?
>
> Jeg ved ikke hvornår endnu. Er også stadig i tvivl om jeg ønsker at
udstille
> mine børn den vej - men faktisk er det min datter der nu i over 1 år har
> sagt at hun syntes jeg skal sørge for at det kommer i tv eller aviserne.
Jeg
> har forklaret hende hvad det kommer til at betyde - alligevel insistere
hun
> på at hun vil have at jeg gør det. (jeg har ikke nævnt noget om at jeg har
> tænkt på det selv - ej heller at der reelt er en mulighed for at det kan
> lade sig gøre).
>
> På nuværende tidspunkt er jeg i kontakt med 2 forskellige journalister der
> begge vil have "sagen".
>
> Fremtiden må vise om det er nødvendigt at bruge den mulighed - selv om jeg
> bestemt ikke har lyst til det.
>
> mvh
> brian
>

Hvor gamle er dine børn Brian. Det kan være svært nogengange at overskue
konsekvenserne for voksne og ja endnu sværrere for børn. Forstår godt du
tøver.

Jeg synes også nogen gange medierne har med at manipulere. Dvs de
manipulerer så de får os til at tænke det de ønsker og viser ikke altid det
sande billede desværre.

LN





Brian K (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 17-04-06 21:40

"Mus" <Bastian@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:4443e6bd$0$27612$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
> news:4443e243$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>
>> Jeg ved ikke hvornår endnu. Er også stadig i tvivl om jeg ønsker at
> udstille
>> mine børn den vej - men faktisk er det min datter der nu i over 1 år har
>> sagt at hun syntes jeg skal sørge for at det kommer i tv eller aviserne.
> Jeg
>> har forklaret hende hvad det kommer til at betyde - alligevel insistere
> hun
>> på at hun vil have at jeg gør det. (jeg har ikke nævnt noget om at jeg
>> har
>> tænkt på det selv - ej heller at der reelt er en mulighed for at det kan
>> lade sig gøre).
>>
>> På nuværende tidspunkt er jeg i kontakt med 2 forskellige journalister
>> der
>> begge vil have "sagen".
>>
>> Fremtiden må vise om det er nødvendigt at bruge den mulighed - selv om
>> jeg
>> bestemt ikke har lyst til det.
>>
>> mvh
>> brian
>>
>
> Hvor gamle er dine børn Brian.

Dreng 5 år - pige 8 år, psykologen i Statsamtet har udtalt at "hun er en
meget moden pige der fuldt og holdent forstår konsekvensen af de ting hun
fremsiger omkring sin mor" og at "hun udvikler mestringsstrategier for at
beskytte sig selv mod foholdene i moderens hjem" og ikke mindst fortalte hun
at "moderens kæreste har slået hende" blot for at komme med et par få
eksempler - samtalen forgik 5 dage før vi var i retten sidste gang -
Referatet fra psykologen blev fremlagt i Landsretten - alligevel blev FM hos
moderen. (tvivler på at de overhovedet har læst det)

Og hvis nogen sidder og tænker "det kan sgu ikke lade sig gøre" - så kan jeg
ydermere fortælle at overnstående ikke er blandt de 10 værste eksempler jeg
kan komme med omkring mine 4 ture i retten omkring Forældremyndigheden.

>Det kan være svært nogengange at overskue
> konsekvenserne for voksne og ja endnu sværrere for børn. Forstår godt du
> tøver.

Ja - medierne bliver udelukkende trukket ind i det med henblik på at få
belyst sagen så systemet ikke igen kan vælge at ignorere den næste FM
retsag. Hvis jeg altså vælger at gøre det. Min datter skubber hårdt på for
at det skal ske.


> Jeg synes også nogen gange medierne har med at manipulere. Dvs de
> manipulerer så de får os til at tænke det de ønsker og viser ikke altid
> det
> sande billede desværre.

Enig - men det er svært at manipulere med min sag - jeg har beviser for
ALT - videooptagelser af politiet der med magt trækker min datter ud af mit
hjem efter hun for 40 gang er stukket af fra sin mor - politiet og fogden
overhører helt og aldeles at hun igen og igen siger "jeg VIL ikke derover -
min stedfar slår mig!!!" - eneste svar fra fogeddommeren var "det må vi
snakke om på et andet tidspunkt". Min datter har desværre været nødtil at
blive "voksen" alt for hurtigt

Retten modtog 27 breve fra naboer hvor i de alle sammen beskrev hvad min
datter havde fortalt dem - hvordan hun kom løbende rundt om hjørnet med
tårerne løbende ned af kinden og op af min trappe - alligevel troede retten
på min exes påstand om at jeg havde været hjemme hos hende og kidnappe vores
datter.

Anklagemyndigheden har derefter opretholdt anklagen om kidnapning - skal i
retten i næste mdr.

Så jo - system danmark ved hvordan de skal (forsøge at) holde fædre nede.



Brian K (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 17-04-06 21:49

"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:4443fd0c$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> og ikke mindst fortalte hun at "moderens kæreste har slået hende" og "at
> moderen intet gør for at forhindre det"

Altså et klart brud på forældremyndighedsloven - alligevel taber jeg sagen -
alligevel vælger politiet og fogeddommeren at bringe hende fra sin far over
til sin mor (med vold og magt) - det er nydeligt!




Brian K (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 17-04-06 21:50

"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:4443fd0c$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> og ikke mindst fortalte hun at "moderens kæreste har slået hende"

og "at moderen intet gør for at forhindre det"

Altså et klart brud på forældremyndighedsloven - alligevel taber jeg sagen -
alligevel vælger politiet og fogeddommeren at bringe hende fra sin far over
til sin mor (med vold og magt) - det er nydeligt!




nusle nuslesen (30-04-2006)
Kommentar
Fra : nusle nuslesen


Dato : 30-04-06 22:12


"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:4443fd0c$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

Hej Brian,

[snip]
Måske læser du ikke med i gruppen længere, men så kan det være at andre
trængte skilsmisse-forældre gør.

Når man sidder i statsamtet, i retsalen eller et helt tredje sted - og man
udstråler vrede (aggresioner), så fremstår man ikke tillidsvækkende mv.

En skilsmisse (også hvis forældrene ikke er gift - opbruddet) er vanskelig
at håndtere for børnene, selv under de bedste vilkår og med de mest
omsorgsfulde og samarbejdsvillige forældre.

I sager som den her skitserede, siger min logiske sans mig, at
"et-eller-andet" afholder domstolen fra at tilkende faderen
forældremyndigheden. Jeg skal ikke gøre mig klog på noget, som jeg ret beset
ikke ved ret meget om - men en teoretisk mulighed er, at faderen utilsigtet
kommer til at fremstå aggresiv. At det så skyldes den "umulige" situation,
som han og børnene (og moderen) er i - er der måske mindre forståelse for,
end han kunne ønske.

Når man kommer om på den anden side af vreden, handler det alligevel om, at
man er ked af det. Ked af det, fordi ens børn lider (i varierende grad). En
løsning kan være, at man lader sin advokat "slås" for sig, og lader sig selv
være det man er - ked af det.

Ikke ked af det på en sådan måde, at man bliver handlingslammet - men sådan
at man kan fokusere på det som er det vigtigste - børnene. Ikke "krigen" med
den anden forælder. Målet er, at børnene skal få det godt, ikke at man får
"sin vilje" eller "vinder" over den anden forælder - og hvis man ikke kan få
forældremyndigheden, må man målindskrænke for en stund til at forsøge at
hjælpe til, at børnene har det godt med det. Altså få det bedste ud af den
situation, om det så kræver at man støtter op om den anden forælder (uanset
om man bryder sig om det eller ej - kan man vælge at gøre det helhjertet
alligevel - "målet" helligere midlet, og målet er at børnene har det godt).

Der er forskel på disse to nedenstående udsagn, selvom de reelt kan dække
over det samme (bare et par hurtige, ikke synderligt gennemtænkte eksempler
*smil*):
1. Jeg vil ikke finde mig i, at børnene skal hjem til deres mor, forholdene
derhjemme er kritisable og hun tager ikke ordentlig vare på børnene. Derfor
vil jeg have forældremyndigheden, så jeg kan skabe tryghed omkring børnene.
2. Børnenes reaktioner, når de skal hjem til deres mor, gør mig ked af det.
Jeg forsøger at hjælpe, men jeg ved ikke altid hvordan. Min utryghed har
fået mig til at søge forældremyndigheden, da jeg tror, at jeg har mere
overskud pt. og at det er det børnene kan mærke. Uanset om jeg tildeles
forældremyndigheden eller ej, vil jeg gerne have etableret et bedre
samarbejde med børnenes mor omkring børnene.

mange hilsner



Brian K (01-05-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 01-05-06 08:22

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4455280c$0$46983$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
> news:4443fd0c$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Hej Brian,
>
> [snip]
> Måske læser du ikke med i gruppen længere, men så kan det være at andre
> trængte skilsmisse-forældre gør.

Hej Nusle

Jeg håber at du naturligvis er klar over at det man siger til andre ikke er
det man siger når man sidder i en retsal.

I mit tilfælde var det ex en der stævnede mig efter hun havde vææret væk fra
hjemme (og børnene) i 10 mdr (8 mdr hvor vi slet ikke havde set hende) -
hendes begrundelse for stævningen var at jeg var usamarbejdsvillig -
jamen.... jeg havde slet ikke snakket med hende i de sidste 8 mdr?

På trods af at børnene (1 3/4 år og 4 år) ikke havde set deres mor i næsten
1 år - mente dommeren at det var bedst at mor fik FM.

Mine argumenter i retten var KUN baseret på hvad der var bedst for børnene -
jeg nævnte intet om hendes utroskab, hendes vredesudbrud osv - jeg holdt mig
udelukkende til hvordan børnene havde det og hvordan de reagerede. Min
advokat spurgte hende natuligvis omkring de ting jeg ikke nævnte.

Og at jeg - når jeg er snakker med andre - fortæller hvilken sæk hun er -
gør jo ikke at jeg gør det samme i retten. (eller når børnene er tilstede).

Min (og mange andres opfattelse) er at dommerne reelt ikke hører hvad man
som far siger. De tænker deres, laver deres egne konklutioner - som på ingen
måde bunder i det man forklarer.

Min ex sad og svinede mig til: Jeg var ubehagelig - det havde været et
helvede at bo sammen med mig, osv, osv. Dommeren var da bedøvende ligeglad
med at jeg havde 1 - 2 emails fra hende (pr dag) hvor hun havde skrevet til
mig at jeg var det bedste i hendes liv - jeg var den bedste far til vores
børn, osv , osv - næ, han godtog tilsyneladende hendes forklaring.

At sende et brev til børnehaven/dagplejen og spørge: "hvem henter og bringer
børn", "hvem står for den dagligekontakt", osv - det var åbenbart for
besværligt - selv om det havde afklaret hvem der løj, idet at moderen påstod
at det var hende der havde stået for alle disse ting - jeg påstod det
modsatte - 4 kr i frimærke havde det kostet. Men nej.

Sådan kan jeg fortsætte med exsempler fra min egen retsag (retsager). Intet
af hvad jeg forklarede kom med i referatet i sin oprindelige form - istedet
stod der hvad dommeren troede hun/han mente jeg havde sagt, feks:

"på nuværende tidspunkt gør begge børn voldsomt oprør når moderen henter
børnene - den mindste sparker og slår hende og den store flygter over til
veninder eller låser sig inde på værelset" (ordret forklaring)

Referat: "Faderen mener ikke at børnene skal se deres mor"

HVORDAN fanden hænger de 2 ting sammen?

Bare for at nævne 1 eksempel.



nusle nuslesen (02-05-2006)
Kommentar
Fra : nusle nuslesen


Dato : 02-05-06 18:41


"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:4455b723$0$60787$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

Hej Brian,

> Jeg håber at du naturligvis er klar over at det man siger til andre ikke
> er det man siger når man sidder i en retsal.

Selvfølgelig (selvom nogle desværre ikke har den opfattelse).

> I mit tilfælde var det ex en der stævnede mig efter hun havde vææret væk
> fra hjemme (og børnene) i 10 mdr (8 mdr hvor vi slet ikke havde set
> hende) - hendes begrundelse for stævningen var at jeg var
> usamarbejdsvillig - jamen.... jeg havde slet ikke snakket med hende i de
> sidste 8 mdr?

Blev hun bedt om at dokumentere sin påstand?
Spurgte din advokat ind til eksempler?
Havde hun været i kontakt med evt. institutioner i det tidsrum?

> På trods af at børnene (1 3/4 år og 4 år) ikke havde set deres mor i
> næsten 1 år - mente dommeren at det var bedst at mor fik FM.

Ja, det forekommer umiddelbart groteskt.

> Mine argumenter i retten var KUN baseret på hvad der var bedst for
> børnene - jeg nævnte intet om hendes utroskab, hendes vredesudbrud osv -
> jeg holdt mig udelukkende til hvordan børnene havde det og hvordan de
> reagerede.

Flot!

Det er svært, men det er vejen frem, synes jeg.

> Min advokat spurgte hende natuligvis omkring de ting jeg ikke nævnte.

Okay.

> Og at jeg - når jeg er snakker med andre - fortæller hvilken sæk hun er -
> gør jo ikke at jeg gør det samme i retten. (eller når børnene er
> tilstede).

Når du udtrykker dig sådan, afspejler det sikkert dine følelser og
tanker. Her er det, at jeg ikke mener, at det er konstruktivt at føle og
tænke sådan, heller ikke selvom jeg til fulde forstår det.

Problemet er, at ens antipati osv. altid kommer til udtryk på den
ene eller den anden måde.

> Min (og mange andres opfattelse) er at dommerne reelt ikke hører hvad man
> som far siger. De tænker deres, laver deres egne konklutioner - som på
> ingen måde bunder i det man forklarer.

Nogle gange hører de heller ikke på hvad man som mor siger.

> Min ex sad og svinede mig til: Jeg var ubehagelig - det havde været et
> helvede at bo sammen med mig, osv, osv.

Det er alt for velkendt, og det kan være både fædre og mødre der gør dette
mod hinanden.

> Dommeren var da bedøvende ligeglad med at jeg havde 1 - 2 emails fra hende
> (pr dag) hvor hun havde skrevet til mig at jeg var det bedste i hendes
> liv - jeg var den bedste far til vores børn, osv , osv - næ, han godtog
> tilsyneladende hendes forklaring.

Det bliver også hurtigt til "mudderkastning" - det er farligt at gå ad det
spor i en retsag (særligt for dommeren).

> At sende et brev til børnehaven/dagplejen og spørge: "hvem henter og
> bringer børn", "hvem står for den dagligekontakt", osv - det var åbenbart
> for besværligt - selv om det havde afklaret hvem der løj, idet at moderen
> påstod at det var hende der havde stået for alle disse ting - jeg påstod
> det modsatte - 4 kr i frimærke havde det kostet. Men nej.

Det er ikke rimeligt, det er jeg helt og aldeles enig i.

> Sådan kan jeg fortsætte med exsempler fra min egen retsag (retsager).
> Intet af hvad jeg forklarede kom med i referatet i sin oprindelige form -
> istedet stod der hvad dommeren troede hun/han mente jeg havde sagt, feks:
>
> "på nuværende tidspunkt gør begge børn voldsomt oprør når moderen henter
> børnene - den mindste sparker og slår hende og den store flygter over til
> veninder eller låser sig inde på værelset" (ordret forklaring)
>
> Referat: "Faderen mener ikke at børnene skal se deres mor"
>
> HVORDAN fanden hænger de 2 ting sammen?
>
> Bare for at nævne 1 eksempel.

Sådan er det desværre blevet udlagt. Det kunne du evt. adressere i et brev
til statsamtet, men jeg tror, at du får vanskeligt ved at trænge igennem pt.
Det lyder i hvert fald som om, at det er det du oplever.

Vi voksne kan heldigvis tage slagene og vide, at det bliver bedre med
tiden - uanset hvor mørkt det ser ud, så er det muligt at arbejde med
vilkårene og søge bedre løsninger. Fejler alt andet, kan vi acceptere status
quo, velvidende at tiden alene vil løsne op for de fleste problemer.

Børnene er dog fanget i "ingenmandsland" - de kan intet gøre, og de kan
ingen "ende" se på den smerte de oplever ved det. Deres erfaringer og
tidshorisonter er slet og ret ikke udviklede nok.

Det er helt igennem rædselsfuldt at være vidne til som forælder

Så jeg tror, at jeg forstår din frustration. Og jeg tror ikke andet, end at
du vil dine børn det bedste.

Jeg tror, at dine børns mor mister mest i det lange løb, ved at vælge
som hun gør. Børnene ved jo godt, hvad der foregår, de lever i det.
I det lange løb mister hun deres fortrolighed (bl.a. fordi hun taler
grimt om dig, det gør børn kede af det, når forældre taler grimt om
hinanden) og hun mister deres tillid.

Det er trist. For hende.

Nu og her er det trist for dig på flere måder. Men kan du arbejde dig ud af
frustrationen og tackle de livsomstændigheder som er blevet dig og børnene
tildelt med så positiv en tilgang som muligt - så er jeg sikker på, at du
vinder ved det i længden.

Det gjorde min far - og det gjorde jeg (det er 10 år siden jeg blev skilt,
og min ældste er nu 17 år).

mange hilsner



Brian K (03-05-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 03-05-06 01:11

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44579994$0$47030$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
> news:4455b723$0$60787$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> Hej Brian,
>
>> Jeg håber at du naturligvis er klar over at det man siger til andre ikke
>> er det man siger når man sidder i en retsal.
>
> Selvfølgelig (selvom nogle desværre ikke har den opfattelse).

Ja

>
>> I mit tilfælde var det ex en der stævnede mig efter hun havde vææret væk
>> fra hjemme (og børnene) i 10 mdr (8 mdr hvor vi slet ikke havde set
>> hende) - hendes begrundelse for stævningen var at jeg var
>> usamarbejdsvillig - jamen.... jeg havde slet ikke snakket med hende i de
>> sidste 8 mdr?
>
> Blev hun bedt om at dokumentere sin påstand?

Det var jo min påstand - at hun ikke havde haft nogen kontakt til hjemmet de
sidste 10 mdr - hun sagde blot "Det er ikke sandt, jeg har været hjemme og
passet børnene hverneste dag - derimod har faderen været væk fra hjemme i
over 21 dage" - som beskrevet længere nede fandt dommeren det ikke
nødvendigt at bruge 2x4 kr i frimærker på at undersøge hvem der talte sandt.

> Spurgte din advokat ind til eksempler?

Der var afsat 90 minutter til følgende:
1. Indledning af retsagen.
2. Min advokats afhøring af mig
3. Modpartens advokats afhøring af mig
4. Modpartens afhøring af min ex
5. Min advokats afhøring af min ex
6. Min advokats procedering (sammentræk af sagens esentielle emner)
7. Modpartens advokats procedering (sammentræk af sagens esentielle emner)

Prøv selv at regne på hvor meget tid der var til hver ting!

> Havde hun været i kontakt med evt. institutioner i det tidsrum?

Hun havde hentet børnene cirka 6 - 8 gange på de 10 mdr -alle gangene havde
børnene reageret stærkt imod at skulle med hende - specielt den lille som
var 1 3/4 år gammel, han gemte sig, slog hende og græd i vilden sky når hun
fik fat i ham - flere gange måtte hun opgive og køre uden at tage ham med.
(det er faktisk nogen lunde det jeg forklarede i retten - man kan "undre"
sig over at dommeren ikke fandt det nødvendigt at spørge
børnehaven/dagplejen)
>
>> På trods af at børnene (1 3/4 år og 4 år) ikke havde set deres mor i
>> næsten 1 år - mente dommeren at det var bedst at mor fik FM.
>
> Ja, det forekommer umiddelbart groteskt.

Jeg kan da lige give dig nogle små detaljer om en anden FM sag som er lige
så grotesk:

Mor: har været indlag for selvmordsforsøg 3 - 4 gange det sidste år
Barn: 2 1/2 år - tvangsfjernet fra moderen fordi kommunen anser at hun er
farlig for barnet - barnet er anbragt i midlertidig familiepleje
Far: Almindelig far med almindeligt arbejde - bor i en 3 værelses
lejlighed - har sin søn hver 14 dag i 8 timer
Mor: ser sin søn i overvåget samvær (skal være mindst 2 voksen tilstede
undre samværet) i 1 (EN) time hver 3 søndag.
Far: stævner for overførsel af FM så drengen kan komme hjem til sin far og
bo.

Far taber BÅDE i byret og landsret

2 mdr senere folænger kommunen tvangsfjernelsen med 2 år - moderen anker til
Landsretten - DEN FUCKING samme landsret som IKKE ville give faderen FM -
stadsfæster at moderen "udgør en fare for sit barn og stadsfæster kommunens
forlængelse på 2 år".

Faderen har lige igen stævnet for overførsel af FM (igen), hvad tror du hans
chanser er?
Dertil skal det siges at mor i 90`% af tilfældende får gratis advokat (fri
proces) - mens under 5% af fædrene får det samme - en lille regning på "kun"
40.000 - 70.000 kr - det har jeg så gjort 3 gange nu (sidder og skriver på
stævningen lige nu -skulle gerne sendes senest fredag morgen)



>> Mine argumenter i retten var KUN baseret på hvad der var bedst for
>> børnene - jeg nævnte intet om hendes utroskab, hendes vredesudbrud osv -
>> jeg holdt mig udelukkende til hvordan børnene havde det og hvordan de
>> reagerede.
>
> Flot!
>
> Det er svært, men det er vejen frem, synes jeg.
>
>> Min advokat spurgte hende natuligvis omkring de ting jeg ikke nævnte.
>
> Okay.
>
>> Og at jeg - når jeg er snakker med andre - fortæller hvilken sæk hun er -
>> gør jo ikke at jeg gør det samme i retten. (eller når børnene er
>> tilstede).
>
> Når du udtrykker dig sådan, afspejler det sikkert dine følelser og
> tanker. Her er det, at jeg ikke mener, at det er konstruktivt at føle og
> tænke sådan, heller ikke selvom jeg til fulde forstår det.
>
> Problemet er, at ens antipati osv. altid kommer til udtryk på den
> ene eller den anden måde.

Ikke nødvendigvis - det er hendes handlinger jeg har et problem med - ikke
hendes som "person".

jeg har den fulde respekt for hende som "mor for vores børn" - altså respekt
for at børnene elsker hende som deres mor - de ønsker bare ikke at være
sammen med hende - forstår du?
>
>> Min (og mange andres opfattelse) er at dommerne reelt ikke hører hvad man
>> som far siger. De tænker deres, laver deres egne konklutioner - som på
>> ingen måde bunder i det man forklarer.
>
> Nogle gange hører de heller ikke på hvad man som mor siger.

Statestikkerne siger noget andet: 87% af FM sager tilfalder mor.


>> Min ex sad og svinede mig til: Jeg var ubehagelig - det havde været et
>> helvede at bo sammen med mig, osv, osv.
>
> Det er alt for velkendt, og det kan være både fædre og mødre der gør dette
> mod hinanden.

Forskellen er bare at når mor gør det så er "der sikkert hold i det", men
når far siger "hun er altså ikke en god mor" så er han enten hævngerrig,
fuld af løgn, kun ude på at få hende igen, osv.

>
>> Dommeren var da bedøvende ligeglad med at jeg havde 1 - 2 emails fra
>> hende
>> (pr dag) hvor hun havde skrevet til mig at jeg var det bedste i hendes
>> liv - jeg var den bedste far til vores børn, osv , osv - næ, han godtog
>> tilsyneladende hendes forklaring.
>
> Det bliver også hurtigt til "mudderkastning" - det er farligt at gå ad det
> spor i en retsag (særligt for dommeren).

Da hun beskrev det helvede hun havde levet i var det jeg sagde: "det udsagn
undre mig, jeg har medbragt alt vores korrenspodance for for de sidste 18
mdr, hvor af det fremgår at jeg har i snit 1 - 2 mails om dagen fra min ex
hvor i hun erklærer at "jeg er verden bedste far og at hun elsker mig over
alt på jorden"

>
>> At sende et brev til børnehaven/dagplejen og spørge: "hvem henter og
>> bringer børn", "hvem står for den dagligekontakt", osv - det var åbenbart
>> for besværligt - selv om det havde afklaret hvem der løj, idet at moderen
>> påstod at det var hende der havde stået for alle disse ting - jeg påstod
>> det modsatte - 4 kr i frimærke havde det kostet. Men nej.
>
> Det er ikke rimeligt, det er jeg helt og aldeles enig i.

Det er sådan 99 ud af 100 FM sger forgår - man tager mors ord for gode
varer, far er pr defination fuld af løgn


>> Sådan kan jeg fortsætte med exsempler fra min egen retsag (retsager).
>> Intet af hvad jeg forklarede kom med i referatet i sin oprindelige form -
>> istedet stod der hvad dommeren troede hun/han mente jeg havde sagt, feks:
>>
>> "på nuværende tidspunkt gør begge børn voldsomt oprør når moderen henter
>> børnene - den mindste sparker og slår hende og den store flygter over til
>> veninder eller låser sig inde på værelset" (ordret forklaring)
>>
>> Referat: "Faderen mener ikke at børnene skal se deres mor"
>>
>> HVORDAN fanden hænger de 2 ting sammen?
>>
>> Bare for at nævne 1 eksempel.
>
> Sådan er det desværre blevet udlagt. Det kunne du evt. adressere i et brev
> til statsamtet, men jeg tror, at du får vanskeligt ved at trænge igennem
> pt.
> Det lyder i hvert fald som om, at det er det du oplever.

Man får udskriftet 5 - 6 dage EFTER dommen er faldet - dommen bliver ikke
lavet om fordi man siger "hov hov - den del er ikke korrekt beskrevet" -
problemet er at dommeren ikke begrunder derees dom i bevisføreelsen - men
udfra et "helheds indtryk" så ingen kan sige hvad del det var de "faldt"
for. 9 ud af 10 gange er begrudnelsen "udfra et samlet indtryk af parternes
forklaring vil det efter rettens opfattelse være bedst for børnene at være
hos moderen" SLUT PRUT FINALE!

>
> Vi voksne kan heldigvis tage slagene og vide, at det bliver bedre med
> tiden - uanset hvor mørkt det ser ud, så er det muligt at arbejde med
> vilkårene og søge bedre løsninger. Fejler alt andet, kan vi acceptere
> status
> quo, velvidende at tiden alene vil løsne op for de fleste problemer.
>
> Børnene er dog fanget i "ingenmandsland" - de kan intet gøre, og de kan
> ingen "ende" se på den smerte de oplever ved det. Deres erfaringer og
> tidshorisonter er slet og ret ikke udviklede nok.

Nej - og det er det der er problemet - de når ikke at være børn - og uden at
have været barn - kan du ikke blive voksen

>
> Det er helt igennem rædselsfuldt at være vidne til som forælder

Ja- det er frygteligt! (følelsen af afmagt er ubeskrivelig) - man har mest
lyst til at tage dem under armen og flygte til et andet land - men så er man
jo ikke selv meget bedre - for selv om de ikke kan holde ud at være sammen
med deres mor i mere end et par timer - så savner de hende jo alligevel når
der er gået et par uger.


> Så jeg tror, at jeg forstår din frustration. Og jeg tror ikke andet, end
> at
> du vil dine børn det bedste.

Tak.
>
> Jeg tror, at dine børns mor mister mest i det lange løb, ved at vælge
> som hun gør.

Det løb er kørt for hende - som jeg skrev tidligere så sagde min datter feks
for ca 6 uger siden: "jeg tror ikke at jeg kommer til at ville se min mor
når jeg bliver større!" (og det er 1 ud af 100 udtalelser de sidste 3 år) -
jeg opmundre på ingen måder til det - tværtimod - indtil for 4 - 6 mdr siden
fik hun en repremande når hun talte om sin mor på den måde: "skat, du skal
tale pænt om din mor" - den går ikke længere - hun argumentere imod det og
siger "hvorfor forsvarer du hende far - du ved hvordan hun behandler os!"

>Børnene ved jo godt, hvad der foregår, de lever i det.
> I det lange løb mister hun deres fortrolighed (bl.a. fordi hun taler
> grimt om dig, det gør børn kede af det, når forældre taler grimt om
> hinanden) og hun mister deres tillid.

Ja - men jeg tror faktisk at det hun mister mest på er at hun intet gør for
at forhindre de overgreb stedfaderen gør (slår og taler meget grimt til
dem - om dem og om mig). i sidste uge havde min datter taget alle billederne
i foto albummet og revet alle de billeder med mors kæreste på i stykker -
straffen var 2 dage på værelset. Istedet for at tale med hende om hvad
problemet var.


> Det er trist. For hende.

Ja - og ikke mindst for børnene - de har brug for både en mor og en far.


> Nu og her er det trist for dig på flere måder. Men kan du arbejde dig ud
> af frustrationen og tackle de livsomstændigheder som er blevet dig og
> børnene tildelt med så positiv en tilgang som muligt - så er jeg sikker
> på, at du vinder ved det i længden.

Jeg er omgivet af nogle fantastiske naboer og venner - som i den grad tager
sig godt af mig - de elsker og forguder mine børn og det er gengældt. Uden
dem (naboer og venner) var jeg bukket under for længe siden.

>
> Det gjorde min far - og det gjorde jeg (det er 10 år siden jeg blev skilt,
> og min ældste er nu 17 år).

Ja - man skal holde sin sti ren og være der for sine børn - de mærker det,
og det er ekstremt vigtigt at de føler at der er "et sted hvor døren altid
er åben, helst et sted hvor sjælen får ro" - som min datters veninde sagde
til min datter en aften hvor de sad og snakkede: "dit hjem er der hvor dit
hjerte er" - min datter kom løbende ned og fortalte mig at hun på den måde
altid ville bo hos mig - uanset hvad dommeren så sagde.

Mvh
Brian



Kim (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 16-04-06 21:36

"Tina Christiansen" <tinachr@mail.dkFJERN> skrev
> Er der nogen, der kan give mig et prej om, hvor store mine chancer er i en
> forældremyndighedssag ?

Meget store. Læs mere her: http://www.foreningenfar.dk/forum/index.php

>Jeg har helt klart haft den "primære omsorg" for børnene, men hvad nu, hvis
>han påstår det modsatte ?

Helt op til den dommer der får sagen.
Det primære er ikke "dig" eller "ham".
Kan du gætte hvad det primære i fremtiden bliver ?

>Hvordan "beviser" jeg det ?

Lyder ikke særlig opmuntrende for dine børns fremtid.
Næsten uanset hvad kan du ikke nægte at faderen ser sine børn.
Og hvis du for det gennemtvunget, vil det så være det bedste for dine børn ?
Og når børnene bliver større kan du slet ikke.
Tror du ikke jeres børn elsker sin mor og far lige højt ?

Hold evt en lille pause, mød hinanden i starten på
neutrale steder og snak om fremtiden for jeres børn.
Og få det til at virke om ik andet så for børnenes skyld.

Jo det er hårdt i starten, har selv prøvet det men i dag
snakker min Ex og jeg sammen og er tit sammen på ture med vores datter.

I morgen skal vi foreksempel ind i Parken og se FCK på
børne tribunen tror du ikke jeres børn ville have bedst
af at se til dagligt at deres mor og far kunne snakke ordentlig sammen ?

Bare spørg løs og husk tiden læger alle sår.

Mvh Kim



Brian K (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 16-04-06 22:23

"Tina Christiansen" <tinachr@mail.dkFJERN> skrev i en meddelelse
news:4441ff9c$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej NG
> Dette indlæg er sendt for en meget god veninde, der ikke selv har mulighed
> for at benytte usenet!
>

Hej

Jeg har føste nu set dette indlæg - altså er mine 2 tidligere besvarerelser
skrevet FØR dette indlæg blev læst (aner ikke hvorfor jeg kun fik svarerne
fra HOLST og KENT før jeg fik det første indlæg????)



henisa@os.dk (19-04-2006)
Kommentar
Fra : henisa@os.dk


Dato : 19-04-06 22:47

Stakkels børn. Indimellem kunne man godt ønske sig, at
skilsmissebørn
kunne tvangsfjernes og anbringes i en ordentlig familie i stedet. Visse

mennesker fortjener ikke at have børn, for de varetager ikke deres
tarv.

Jeg synes helt klart,at dette er meget hårde ord fra dig. Du kender
mig jo slet ikke. Jeg ved, at du tænker, at enhver historie har 2
sider, men jeg har virkelig forsøgt at fremstille den så nøgtert som
muligt netop fordi, jeg ønsker et råd fra Jer derude. Jeg kan jo
logisk nok ikke have nogen interesse i at forvrænge sagen, fordi jeg
netop søger råd. At skrive at børnene skal tvangsfjernes er -
undskyld mig - mangel på insigt fra din side af. Før du fyrer den
slags bemærkninger af, burde du spørge mig, hvis du er i tvivl, om
jeg har været en god mor. Du tror mig tilsyneladende ikke, men det har
jeg været/er jeg. Det bedste for børn må vel være at være hos min.
en af dere forældre og ikke blive anbragt et andet sted. DET kan vi da
kun være enige om.

Henriette, du og børnenes far er på vej ud i en krig, og I er
sandsynligvis lige gode om den. En historie har altid to sider, og
begge
sider har det med at pynte lidt ekstra godt på sin egen side. De
største
tabere i denne situation er børnene. Det er altid børnene, der er den

største taber.

Igen jeg kan kun gentage: hvorfor skulle jeg pynte på sagen ? Dette er
ikke byretten. Jeg havde håbet på vejledende råd. Tro mig - mine
børns trivsel og tarv står i første række, og jeg er villig til at
strække mig MEGET langt for deres skyld, men deres far rokker sig ikke
så meget som en centimeter. Jeg er allerede indgået på mange af hans
forslag og kompromisser i bestræbelserne på at finde en fredelig
løsning, men hver gang jeg siger ja til noget, HAN har foreslået,
siger han igen pludselig nej. Han ville blot se, hvor langt jeg er
villig til at strække mig. Forslaget var aldrig alvorligt ment. Jeg
arbejder således seriøst med hans forslag, men han trækker dem
derefter tilbage som luftballoner og afviser pure mine. Hvad synes du
så, jeg skal gøre ?

Personligt synes jeg, at børnenes far forslag om en 50/50 ordning
lyder bedst for
børnene, men i som i så mange skilsmissesituationer, så vil den ene
part
helst have det hele - både for at få børnene, men alt for ofte også
for
at få trådt mest muligt på den anden part.

Jeg har ingen interesse - please tro mig - i at træde på min ex, som
du udtrykker der. 50/50 ville måske være ok, hvis børnene var
ældre, men de er simpelthen for små til at klare det. Fakt er, at
når far kommer og henter, siger min søn på 2 1/4, at han ikke vil
med, og min datter netop fyldt 1 er i 2-3 dage efter at være kommet
tilbage til mig utrøstelig. Jeg må ikke forlade rummet for bare 10
sek., hun klynger sig til mig og sover dårligt, vil op til mig hele
tiden, hvor hun før havde de bedst tænkelige sovevaner. Søn
udtrykker verbalt, at han ikke vil med far, "vil hellere blive hos
mor." Skal jeg sidde dette overhørigt ? Vente på, at de får det
bedre med deres far ?

Jeg vil meget gerne høre fra dig igen, men vil du ikke være sød at
lade være med at bedømme mig ud fra en forestilling, du måtte have
om mig, men istedet forholde dig til det jeg skriver ? Som helhed er
jeg meget glad for dit svar og dine tanker, så jeg håber, at du kan
give mig et objektivt svar. Jeg uddyber gerne, hvis du "mangler"
informationer !!!


henisa@os.dk (19-04-2006)
Kommentar
Fra : henisa@os.dk


Dato : 19-04-06 23:09

> Meget store. Læs mere her: http://www.foreningenfar.dk/forum/index.php

OK - jeg har kigget lidt på hjemmesiden, men med 2 meget små børn er
det begrænset, hvor meget tid, man har. Det forstår du helt sikkert
også.
>
> >Jeg har helt klart haft den "primære omsorg" for børnene, men hvad nu, hvis
> >han påstår det modsatte ?
>
> Helt op til den dommer der får sagen.
> Det primære er ikke "dig" eller "ham".
> Kan du gætte hvad det primære i fremtiden bliver ?

Undskyld mig, men jeg synes, det er et mærkeligt spørgsmål. Jeg
spørger ikke om fortiden, for den kender jeg om nogen. Jeg ved, at jeg
var der 99% af tiden for børnene før, og er faderen ærlig, vil han
indrømme dette. At fremtiden så afhænger af en fælles løsning, er
jeg 100% indstillet på. Vær sød ikke at dømme mig på falsk
grundlag. Jeg har virkelig forsøgt at være så nøgtern i
fremstilling som overhovedet mulig.

> >Hvordan "beviser" jeg det ?
>
> Lyder ikke særlig opmuntrende for dine børns fremtid.
> Næsten uanset hvad kan du ikke nægte at faderen ser sine børn.
> Og hvis du for det gennemtvunget, vil det så være det bedste for dine børn ?
> Og når børnene bliver større kan du slet ikke.
> Tror du ikke jeres børn elsker sin mor og far lige højt ?

Hold your breath - jeg har aldrig nogensinde nægtet/eller vil nægte
børnene at se deres far. Tværtimod - børn har brug for en far. Jeg
har netop tilbudt faderen en løsning med MEGET udvidet samvær, men
han siger nej. Han insisterer på 50/50 løsning p.t., hvilket børnene
ikke trives under. For mig at se er børnene for små til at kunne
tackle 50-50. Er du ikke enig ?


Kim (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 20-04-06 17:11

<henisa@os.dk> skrev
>OK - jeg har kigget lidt på hjemmesiden, men med 2 meget små børn er
>det begrænset, hvor meget tid, man har. Det forstår du helt sikkert
>også.

Ikke enig. Min datter kommer i seng i god tid hver aften, så man har
lidt voksentid til sig selv, plus den fordel hun er frisk og udvilet om
morgenen når hun skal i skole.

> >Jeg har helt klart haft den "primære omsorg" for børnene, men hvad nu,
> >hvis
> >han påstår det modsatte ?
>
> Helt op til den dommer der får sagen.
> Det primære er ikke "dig" eller "ham".
> Kan du gætte hvad det primære i fremtiden bliver ?

>Undskyld mig, men jeg synes, det er et mærkeligt spørgsmål.

Næe det syntes jeg da ikke.

>Jeg
>spørger ikke om fortiden, for den kender jeg om nogen.

Det gør jeg heller ikke.

>Jeg ved, at jeg
>var der 99% af tiden for børnene før, og er faderen ærlig, vil han
>indrømme dette.

Uanset hvad du og din Ex siger inde i Byretten, er det stadig 100%
dommerens beslutning. Og har dommeren en dårlig dag og syntes
du er en "xxxxx" så taber du uanset hvad du siger og lægger frem af beviser.
Bare spørg BrianK eller inde på http://www.foreningenfar.dk/forum/index.php
Det hele komme an på dommeren, og selvfølgelig sin advokat.
Jeg var meget heldig med at få en god advokat. Hans speciale er
netop disse sager og lign og han rejser i hele danmark.
Tager kun 7500,- kr i timen uden moms

>At fremtiden så afhænger af en fælles løsning, er
>jeg 100% indstillet på.

Nemlig rigtigt.
Undgå helst "systemets" vej med byret, statsamt osv.
Det er spild af tid og penge som I begge kunne bruge på børnene istedet.
Hvis I kommer i byretten og statsamtt osv skal I alligevel snakke sammen
i fremtiden da I jo er forældre til de sammen børn.
Det kan ikke undgås.
Jeg snakker af egne erfaringer.

>Vær sød ikke at dømme mig på falsk
>grundlag. Jeg har virkelig forsøgt at være så nøgtern i
>fremstilling som overhovedet mulig.

Jeg prøver faktisk ikke på at dømme dig, klasker blot nogle fakta i hovedet

uden at pakke dem ind ud fra egne erfaringer.
Jeg har selv været hele møllen igennem og det var ikke mig der stævnede.

> >Hvordan "beviser" jeg det ?
>
> Lyder ikke særlig opmuntrende for dine børns fremtid.
> Næsten uanset hvad kan du ikke nægte at faderen ser sine børn.
> Og hvis du for det gennemtvunget, vil det så være det bedste for dine børn
> ?
> Og når børnene bliver større kan du slet ikke.
> Tror du ikke jeres børn elsker sin mor og far lige højt ?

>Hold your breath - jeg har aldrig nogensinde nægtet/eller vil nægte
>børnene at se deres far. Tværtimod - børn har brug for en far. Jeg
>har netop tilbudt faderen en løsning med MEGET udvidet samvær, men
>han siger nej. Han insisterer på 50/50 løsning p.t., hvilket børnene
>ikke trives under. For mig at se er børnene for små til at kunne
>tackle 50-50. Er du ikke enig ?

Jo helt enig.
Min Ex ville først have en 14/14 ordning...hun tilbød det til vores
retsmægling,
hvad jeg selvfølgelig afviste. Ligeledes med en 7/7 ordning.
Vi har nu en 10/4 ordning fra torsdag eftermiddag til mandag morgen.
Desværre prioterer min Ex arb frem for samvær når vores datter har div
skoleferier.
Men det kommer hun garanteret til at mærke når vores datter bliver størrere.
Min gamle mor har altid sagt at den tid man er sammen med sine børn når de
er små
kommer tilbage når de blir store. Det tror jeg på.
Bare spørg løs.
Mvh Kim



henisa@os.dk (25-04-2006)
Kommentar
Fra : henisa@os.dk


Dato : 25-04-06 13:07

>OK - jeg har kigget lidt på hjemmesiden, men med 2 meget små børn er
>det begrænset, hvor meget tid, man har. Det forstår du helt sikkert
>også.

Ikke enig. Min datter kommer i seng i god tid hver aften, så man har
lidt voksentid til sig selv, plus den fordel hun er frisk og udvilet om

morgenen når hun skal i skole.

Ja, det er jeg jo som sådan enig i, men netop fordi børnene ikke
trives med denne 50-50 ordning, er de meget svære at få i seng om
aftenen især de første 3-4 dage efter, at de har været hos deres
far. Især vores søn har et meget stort kontaktbehov og har svært ved
at falde til ro, hvis han ikke må ligge i min seng. Jeg ved godt, at
dette bliver bedre med tiden, men netop den omskiftelige situation
vanskeliggør dette. Det er som at begynde påny, hver gang børnene
kommer til mig. Desuden bør nævnes, at begge børn havde fantastisk
gode sovevaner før. Det er hjerteskærende at se på, hvordan dette
har ændret sig. Har du nogle gode tips ?


> Kan du gætte hvad det primære i fremtiden bliver ?
>Undskyld mig, men jeg synes, det er et mærkeligt spørgsmål.

Næe det syntes jeg da ikke.

Okay, men jeg forstår stadig ikke, hvad du mener ? At vil begge skal
være der for børnene i fremtiden ? Det er jeg 100% indstillet på.
Deres far skal/bør spille en stor rolle. At nægte ham dette ville
være totalt egoistisk af mig og ikke i børnenes interesse. Jeg er
MEGET kompromis-indstillet !!!


Jeg var meget heldig med at få en god advokat. Hans speciale er
netop disse sager og lign og han rejser i hele danmark.
Tager kun 7500,- kr i timen uden moms

Betaler du virkelig 7.500,- kr/time ? Det lyder fuldstændig
vanvittigt. Jeg håber da for dig, at det var en taste-fejl !!

Desværre prioterer min Ex arb frem for samvær når vores datter har
div
skoleferier.
Men det kommer hun garanteret til at mærke når vores datter bliver
størrere.
Min gamle mor har altid sagt at den tid man er sammen med sine børn
når de
er små kommer tilbage når de blir store. Det tror jeg på.

Det er jo fuldstændig forkasteligt. Har hun det største del af
samværet, SKAL hun også prioritere børnene. Ville du have mulighed
for at være der mere for dem, hvis ordningen var i dit favør ? Ja,
helt enig - det kommer til at blive et minus for hende på længere
sigt. Det lugter jo langt væk af, at hun bare vil have mere tid med
børnene KUN for at tage denne fra dig.

Håber at høre fra dig igen.

M.v.h.
Henriette


Kim (26-04-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 26-04-06 07:21

<henisa@os.dk> skrev i en meddelelse
news:1145966845.956096.276380@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>OK - jeg har kigget lidt på hjemmesiden, men med 2 meget små børn er
>det begrænset, hvor meget tid, man har. Det forstår du helt sikkert
>også.

>Ikke enig. Min datter kommer i seng i god tid hver aften, så man har
>lidt voksentid til sig selv, plus den fordel hun er frisk og udvilet om
>morgenen når hun skal i skole.

Ja, det er jeg jo som sådan enig i, men netop fordi børnene ikke
trives med denne 50-50 ordning, er de meget svære at få i seng om
aftenen især de første 3-4 dage efter, at de har været hos deres
far. Især vores søn har et meget stort kontaktbehov og har svært ved
at falde til ro, hvis han ikke må ligge i min seng. Jeg ved godt, at
dette bliver bedre med tiden, men netop den omskiftelige situation
vanskeliggør dette. Det er som at begynde påny, hver gang børnene
kommer til mig. Desuden bør nævnes, at begge børn havde fantastisk
gode sovevaner før. Det er hjerteskærende at se på, hvordan dette
har ændret sig. Har du nogle gode tips ?

Som jeg opfatter det du fortæller et typisk eksempel på hvorfor en
50/50 ordning ikke er godt for børnene. Nogle børn kan garanteret
godt men min påstand er at over 50 % af børn har det bedst med en
10/4 eller 9/5 ordning. Vi har en 10/4 ordning og i starten gik der altid
1-2
dage før min datter var "normal" igen når han havde været hjemme hos min ex.
Nu kan der gå måske 1-2 timer.
Det primære her er ikke børnene men forældrenes behov på
bekostning af børnene. Og for at skærer det ud i pap,
forældrenes behov er her at begge vil se børnene lige meget.

> Kan du gætte hvad det primære i fremtiden bliver ?
>Undskyld mig, men jeg synes, det er et mærkeligt spørgsmål.

Næe det syntes jeg da ikke.

Ok jeg skærer det ud i pap
Det primære i fremtiden bliver børnene. Overrasket ?

Okay, men jeg forstår stadig ikke, hvad du mener ?

Ok.

At vil begge skal være der for børnene i fremtiden ?

Selvfølgeliug skal I det.

Det er jeg 100% indstillet på.
Deres far skal/bør spille en stor rolle. At nægte ham dette ville
være totalt egoistisk af mig og ikke i børnenes interesse. Jeg er
MEGET kompromis-indstillet !!!

Godt.

Jeg var meget heldig med at få en god advokat. Hans speciale er
netop disse sager og lign og han rejser i hele danmark.
Tager kun 7500,- kr i timen uden moms

Betaler du virkelig 7.500,- kr/time ? Det lyder fuldstændig
vanvittigt. Jeg håber da for dig, at det var en taste-fejl !!

Desværre prioterer min Ex arb frem for samvær når vores datter har
div skoleferier. Men det kommer hun garanteret til at mærke når
vores datter bliver størrere. Min gamle mor har altid sagt at den
tid man er sammen med sine børn når de er små kommer tilbage
når de blir store. Det tror jeg på.

Det er jo fuldstændig forkasteligt.

Jae, mange ting i livet er fuldstændig forkasteligt, men vi bliver nødt til
at leve det alligevel og forberede vores børn voksenlivet.

Har hun det største del af
samværet, SKAL hun også prioritere børnene.

Uanset om hun har det mindste eller største del af samværet
burde man forvente af en mor at hun priotere det, ja.

Ville du have mulighed
for at være der mere for dem, hvis ordningen var i dit favør ?

Som de fleste jeg snakker med om dette kommer det nok også
bag på dig. Vi har en 10/4 ordning i mit favør fra siden vi blev skilt
for ca 2 år siden. Voren datter er 9 år i dag.

Ja,
helt enig - det kommer til at blive et minus for hende på længere
sigt. Det lugter jo langt væk af, at hun bare vil have mere tid med
børnene KUN for at tage denne fra dig.

Næe det tror jeg skam ikke.
Uvidenhed og en begærlighed for at tjene penge.

Håber at høre fra dig igen.

M.v.h.
Henriette

Np

Mvh Kim



Kim (26-04-2006)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 26-04-06 08:37

<henisa@os.dk> skrev
Jeg var meget heldig med at få en god advokat. Hans speciale er
netop disse sager og lign og han rejser i hele danmark.
Tager kun 7500,- kr i timen uden moms

Betaler du virkelig 7.500,- kr/time ?

Jep.

Det lyder fuldstændig
vanvittigt. Jeg håber da for dig, at det var en taste-fejl !!

Nej det var det ikke.
½ times møde i SA, incl kørsel og forberedelse.
7500,- kr incl moms.

Mvh Kim




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste