"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44579994$0$47030$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
> news:4455b723$0$60787$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> Hej Brian,
>
>> Jeg håber at du naturligvis er klar over at det man siger til andre ikke
>> er det man siger når man sidder i en retsal.
>
> Selvfølgelig (selvom nogle desværre ikke har den opfattelse).
Ja
>
>> I mit tilfælde var det ex en der stævnede mig efter hun havde vææret væk
>> fra hjemme (og børnene) i 10 mdr (8 mdr hvor vi slet ikke havde set
>> hende) - hendes begrundelse for stævningen var at jeg var
>> usamarbejdsvillig - jamen.... jeg havde slet ikke snakket med hende i de
>> sidste 8 mdr?
>
> Blev hun bedt om at dokumentere sin påstand?
Det var jo min påstand - at hun ikke havde haft nogen kontakt til hjemmet de
sidste 10 mdr - hun sagde blot "Det er ikke sandt, jeg har været hjemme og
passet børnene hverneste dag - derimod har faderen været væk fra hjemme i
over 21 dage" - som beskrevet længere nede fandt dommeren det ikke
nødvendigt at bruge 2x4 kr i frimærker på at undersøge hvem der talte sandt.
> Spurgte din advokat ind til eksempler?
Der var afsat 90 minutter til følgende:
1. Indledning af retsagen.
2. Min advokats afhøring af mig
3. Modpartens advokats afhøring af mig
4. Modpartens afhøring af min ex
5. Min advokats afhøring af min ex
6. Min advokats procedering (sammentræk af sagens esentielle emner)
7. Modpartens advokats procedering (sammentræk af sagens esentielle emner)
Prøv selv at regne på hvor meget tid der var til hver ting!
> Havde hun været i kontakt med evt. institutioner i det tidsrum?
Hun havde hentet børnene cirka 6 - 8 gange på de 10 mdr -alle gangene havde
børnene reageret stærkt imod at skulle med hende - specielt den lille som
var 1 3/4 år gammel, han gemte sig, slog hende og græd i vilden sky når hun
fik fat i ham - flere gange måtte hun opgive og køre uden at tage ham med.
(det er faktisk nogen lunde det jeg forklarede i retten - man kan "undre"
sig over at dommeren ikke fandt det nødvendigt at spørge
børnehaven/dagplejen)
>
>> På trods af at børnene (1 3/4 år og 4 år) ikke havde set deres mor i
>> næsten 1 år - mente dommeren at det var bedst at mor fik FM.
>
> Ja, det forekommer umiddelbart groteskt.
Jeg kan da lige give dig nogle små detaljer om en anden FM sag som er lige
så grotesk:
Mor: har været indlag for selvmordsforsøg 3 - 4 gange det sidste år
Barn: 2 1/2 år - tvangsfjernet fra moderen fordi kommunen anser at hun er
farlig for barnet - barnet er anbragt i midlertidig familiepleje
Far: Almindelig far med almindeligt arbejde - bor i en 3 værelses
lejlighed - har sin søn hver 14 dag i 8 timer
Mor: ser sin søn i overvåget samvær (skal være mindst 2 voksen tilstede
undre samværet) i 1 (EN) time hver 3 søndag.
Far: stævner for overførsel af FM så drengen kan komme hjem til sin far og
bo.
Far taber BÅDE i byret og landsret
2 mdr senere folænger kommunen tvangsfjernelsen med 2 år - moderen anker til
Landsretten - DEN FUCKING samme landsret som IKKE ville give faderen FM -
stadsfæster at moderen "udgør en fare for sit barn og stadsfæster kommunens
forlængelse på 2 år".
Faderen har lige igen stævnet for overførsel af FM (igen), hvad tror du hans
chanser er?
Dertil skal det siges at mor i 90`% af tilfældende får gratis advokat (fri
proces) - mens under 5% af fædrene får det samme - en lille regning på "kun"
40.000 - 70.000 kr - det har jeg så gjort 3 gange nu (sidder og skriver på
stævningen lige nu -skulle gerne sendes senest fredag morgen)
>> Mine argumenter i retten var KUN baseret på hvad der var bedst for
>> børnene - jeg nævnte intet om hendes utroskab, hendes vredesudbrud osv -
>> jeg holdt mig udelukkende til hvordan børnene havde det og hvordan de
>> reagerede.
>
> Flot!
>
> Det er svært, men det er vejen frem, synes jeg.
>
>> Min advokat spurgte hende natuligvis omkring de ting jeg ikke nævnte.
>
> Okay.
>
>> Og at jeg - når jeg er snakker med andre - fortæller hvilken sæk hun er -
>> gør jo ikke at jeg gør det samme i retten. (eller når børnene er
>> tilstede).
>
> Når du udtrykker dig sådan, afspejler det sikkert dine følelser og
> tanker. Her er det, at jeg ikke mener, at det er konstruktivt at føle og
> tænke sådan, heller ikke selvom jeg til fulde forstår det.
>
> Problemet er, at ens antipati osv. altid kommer til udtryk på den
> ene eller den anden måde.
Ikke nødvendigvis - det er hendes handlinger jeg har et problem med - ikke
hendes som "person".
jeg har den fulde respekt for hende som "mor for vores børn" - altså respekt
for at børnene elsker hende som deres mor - de ønsker bare ikke at være
sammen med hende - forstår du?
>
>> Min (og mange andres opfattelse) er at dommerne reelt ikke hører hvad man
>> som far siger. De tænker deres, laver deres egne konklutioner - som på
>> ingen måde bunder i det man forklarer.
>
> Nogle gange hører de heller ikke på hvad man som mor siger.
Statestikkerne siger noget andet: 87% af FM sager tilfalder mor.
>> Min ex sad og svinede mig til: Jeg var ubehagelig - det havde været et
>> helvede at bo sammen med mig, osv, osv.
>
> Det er alt for velkendt, og det kan være både fædre og mødre der gør dette
> mod hinanden.
Forskellen er bare at når mor gør det så er "der sikkert hold i det", men
når far siger "hun er altså ikke en god mor" så er han enten hævngerrig,
fuld af løgn, kun ude på at få hende igen, osv.
>
>> Dommeren var da bedøvende ligeglad med at jeg havde 1 - 2 emails fra
>> hende
>> (pr dag) hvor hun havde skrevet til mig at jeg var det bedste i hendes
>> liv - jeg var den bedste far til vores børn, osv , osv - næ, han godtog
>> tilsyneladende hendes forklaring.
>
> Det bliver også hurtigt til "mudderkastning" - det er farligt at gå ad det
> spor i en retsag (særligt for dommeren).
Da hun beskrev det helvede hun havde levet i var det jeg sagde: "det udsagn
undre mig, jeg har medbragt alt vores korrenspodance for for de sidste 18
mdr, hvor af det fremgår at jeg har i snit 1 - 2 mails om dagen fra min ex
hvor i hun erklærer at "jeg er verden bedste far og at hun elsker mig over
alt på jorden"
>
>> At sende et brev til børnehaven/dagplejen og spørge: "hvem henter og
>> bringer børn", "hvem står for den dagligekontakt", osv - det var åbenbart
>> for besværligt - selv om det havde afklaret hvem der løj, idet at moderen
>> påstod at det var hende der havde stået for alle disse ting - jeg påstod
>> det modsatte - 4 kr i frimærke havde det kostet. Men nej.
>
> Det er ikke rimeligt, det er jeg helt og aldeles enig i.
Det er sådan 99 ud af 100 FM sger forgår - man tager mors ord for gode
varer, far er pr defination fuld af løgn
>> Sådan kan jeg fortsætte med exsempler fra min egen retsag (retsager).
>> Intet af hvad jeg forklarede kom med i referatet i sin oprindelige form -
>> istedet stod der hvad dommeren troede hun/han mente jeg havde sagt, feks:
>>
>> "på nuværende tidspunkt gør begge børn voldsomt oprør når moderen henter
>> børnene - den mindste sparker og slår hende og den store flygter over til
>> veninder eller låser sig inde på værelset" (ordret forklaring)
>>
>> Referat: "Faderen mener ikke at børnene skal se deres mor"
>>
>> HVORDAN fanden hænger de 2 ting sammen?
>>
>> Bare for at nævne 1 eksempel.
>
> Sådan er det desværre blevet udlagt. Det kunne du evt. adressere i et brev
> til statsamtet, men jeg tror, at du får vanskeligt ved at trænge igennem
> pt.
> Det lyder i hvert fald som om, at det er det du oplever.
Man får udskriftet 5 - 6 dage EFTER dommen er faldet - dommen bliver ikke
lavet om fordi man siger "hov hov - den del er ikke korrekt beskrevet" -
problemet er at dommeren ikke begrunder derees dom i bevisføreelsen - men
udfra et "helheds indtryk" så ingen kan sige hvad del det var de "faldt"
for. 9 ud af 10 gange er begrudnelsen "udfra et samlet indtryk af parternes
forklaring vil det efter rettens opfattelse være bedst for børnene at være
hos moderen" SLUT PRUT FINALE!
>
> Vi voksne kan heldigvis tage slagene og vide, at det bliver bedre med
> tiden - uanset hvor mørkt det ser ud, så er det muligt at arbejde med
> vilkårene og søge bedre løsninger. Fejler alt andet, kan vi acceptere
> status
> quo, velvidende at tiden alene vil løsne op for de fleste problemer.
>
> Børnene er dog fanget i "ingenmandsland" - de kan intet gøre, og de kan
> ingen "ende" se på den smerte de oplever ved det. Deres erfaringer og
> tidshorisonter er slet og ret ikke udviklede nok.
Nej - og det er det der er problemet - de når ikke at være børn - og uden at
have været barn - kan du ikke blive voksen
>
> Det er helt igennem rædselsfuldt at være vidne til som forælder
Ja- det er frygteligt! (følelsen af afmagt er ubeskrivelig) - man har mest
lyst til at tage dem under armen og flygte til et andet land - men så er man
jo ikke selv meget bedre - for selv om de ikke kan holde ud at være sammen
med deres mor i mere end et par timer - så savner de hende jo alligevel når
der er gået et par uger.
> Så jeg tror, at jeg forstår din frustration. Og jeg tror ikke andet, end
> at
> du vil dine børn det bedste.
Tak.
>
> Jeg tror, at dine børns mor mister mest i det lange løb, ved at vælge
> som hun gør.
Det løb er kørt for hende - som jeg skrev tidligere så sagde min datter feks
for ca 6 uger siden: "jeg tror ikke at jeg kommer til at ville se min mor
når jeg bliver større!" (og det er 1 ud af 100 udtalelser de sidste 3 år) -
jeg opmundre på ingen måder til det - tværtimod - indtil for 4 - 6 mdr siden
fik hun en repremande når hun talte om sin mor på den måde: "skat, du skal
tale pænt om din mor" - den går ikke længere - hun argumentere imod det og
siger "hvorfor forsvarer du hende far - du ved hvordan hun behandler os!"
>Børnene ved jo godt, hvad der foregår, de lever i det.
> I det lange løb mister hun deres fortrolighed (bl.a. fordi hun taler
> grimt om dig, det gør børn kede af det, når forældre taler grimt om
> hinanden) og hun mister deres tillid.
Ja - men jeg tror faktisk at det hun mister mest på er at hun intet gør for
at forhindre de overgreb stedfaderen gør (slår og taler meget grimt til
dem - om dem og om mig). i sidste uge havde min datter taget alle billederne
i foto albummet og revet alle de billeder med mors kæreste på i stykker -
straffen var 2 dage på værelset. Istedet for at tale med hende om hvad
problemet var.
> Det er trist. For hende.
Ja - og ikke mindst for børnene - de har brug for både en mor og en far.
> Nu og her er det trist for dig på flere måder. Men kan du arbejde dig ud
> af frustrationen og tackle de livsomstændigheder som er blevet dig og
> børnene tildelt med så positiv en tilgang som muligt - så er jeg sikker
> på, at du vinder ved det i længden.
Jeg er omgivet af nogle fantastiske naboer og venner - som i den grad tager
sig godt af mig - de elsker og forguder mine børn og det er gengældt. Uden
dem (naboer og venner) var jeg bukket under for længe siden.
>
> Det gjorde min far - og det gjorde jeg (det er 10 år siden jeg blev skilt,
> og min ældste er nu 17 år).
Ja - man skal holde sin sti ren og være der for sine børn - de mærker det,
og det er ekstremt vigtigt at de føler at der er "et sted hvor døren altid
er åben, helst et sted hvor sjælen får ro" - som min datters veninde sagde
til min datter en aften hvor de sad og snakkede: "dit hjem er der hvor dit
hjerte er" - min datter kom løbende ned og fortalte mig at hun på den måde
altid ville bo hos mig - uanset hvad dommeren så sagde.
Mvh
Brian