/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Ekkolod newbie
Fra : KalleKnas


Dato : 20-03-06 21:22

Hej gruppe
Jeg er blevet ejer af et Eagle Cuda 128 lod.
Har ikke den fjerneste forstand på ekkolod. Den skulle helst gøres mobil, så
den kan monteres på foreningsbåden og tages med hjem igen.
Er der nogle links i brug af et ekkolod?

--
Med venlig hilsen
Karsten - Brande



 
 
Lars (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 22-03-06 21:54

Hej Karsten.

Prøv at skrive lidt mere om, hvad der egentlig er din situation.
Sidder loddet netop nu fast monteret i en anden båd eller hvad?
Hvis den er i "løs vægt", hvilke dele er der så med i kassen? Fortæl,
fortæl...

Helt generelt gør nogen lystfiskere det, at laver en eller anden
fastspændingspordning på et "kosteskaft", som så hænges på siden af båden
under fiskeri og som forneden holder den dims, der sender og modtager
signalerne fra bund (og fisk). Den dims hedder transduceren, og der
forskelligt, man skal være opmærksom på, for at få det til at fungere
acceptabelt.
Men fortæl nu lige først, hvad du står med i hånden...

Og når du har fået lidt af det rent tekniske på plads, skal du måske prøve
at spørge videre i gruppen dk.fritid.lystfiskeri, der finder du nok mange
med netop de erfaringer, du efterlyser.
VH,
Lars



3140 Bjørgheim (23-03-2006)
Kommentar
Fra : 3140 Bjørgheim


Dato : 23-03-06 06:07

KalleKnas wrote:

> Har ikke den fjerneste forstand på ekkolod. Den skulle helst gøres
> mobil, så den kan monteres på foreningsbåden og tages med hjem igen.

Bruger selv et lowrance x-135, hvortil der kan købes en kraftig sugekop med
skrue. Fungerer fint, undtagen ved hård sejlads. Sugekoppen kan sikkert
passe til alt muligt andet også. Min irriterende kammerat, der fanger
ørreder, selv når han kun burde fange små torsk, har købt fire mindre
sugekopper hos isenkræmmeren, monteret dem på en plade, hvorpå transduceren
også sidder. Transducer og sugekop suges fast på hækken af jollen.

Selve loddet kan du montere på et bræt og sætte, hvor du har lyst.

Husk strømmen - også den til loddet

--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>'



Lars (23-03-2006)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 23-03-06 08:35

Hvis du kigger i din medfølgende manual - eller evt kigger på
http://www.eaglegps.com/Downloads/Manuals/Files/cuda128_0143-631_111902.pdf
kan du se på side 6, at dimsen bruger 10 - 17 Volt og 110-250 mA, så det
burde være muligt at montere loddet på et brædt i båden og montere
transduceren på en lodret stang og så forsyne hele herligheden med strøm fra
et lille batteri, enten et af de små fra 30/45-scootere eller noget andet i
en bærbar størrelse akku. Eagle vil da også gerne sælge dig en bærbar boks
med indbygget batteri - sikker _ganske_ billigt
I en mindre båd er kan det være et problem at få transducerens underside til
at være vandret under sejlads når båden løfter næsen.
Den måler ved at sende lydbølger ned og opfange ekkoet fra bund/fisk. Og
hvis den ikke "peger" nogenlunde lige nedad, får du ikke den rigtige afstand
til bunden med til et sted et stykke fremme eller agter for båden - og måske
signaler fra fisk, der er svømmet, når du kommer derhen
Ifølge samme manual, side 28, sender transduceren med en 20 graders kegle,
så det giver dig et rimeligt spillerum til at finde en måde at montere på,
der gør at den står nogenlunde vandret, når du sejler med den hastighed, som
du vil fisk med (hvis du troller) eller når du ligger stille.

Hvis du vælger at montere den med den sugekop, der følger med, skal den
sidde på agterspejlet af båden og at transducerens vinkel kan justeres i
beslaget.
Hvis du vælger den metode, så husk at lave en lille sikkerhedsline og monter
den nede på transducerens beslag, Linen skal være lidt kortere end kablet,
så det ikke er kablet, der skal taget skraldet, hvis du støder på noget og
sugekoppen må slippe grebet. Sådan et kabel kan IKKE bare kortes op og
sættes sammen igen, hvis det bliver revet i stykker, så måler hele
herligheden konsekvent forkert.

Det var vist mine bedste bud. Den praktiske erfaring vedrørende
lystfisker-brug af ekkeolod finder du som skrevet nok bedre i
dk.fritid.lystfiskeri


God fornøjelse og knæk og bræk,
Lars



Lars (23-03-2006)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 23-03-06 08:56

Hov, glemte:


> Er der nogle links i brug af et ekkolod?

Jeg prøvede med Google og "brug af ekkolod" af det gav da mindst én side,
der kunne være interessant for dig:
http://www.fiskeringen.dk/artikel.asp?ID=11


En anden side
http://www.7days.dk/fishing/havfiskeri/havfiskeri.htm
lover, at der snart kommer noget om - ja, brug af ekkolod...

VH,
Lars



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste