---

Hejsa,

Jeg har en dejlig datter på 3 år 8 mdr., som på alle måder er rask og
sund. Den sidste måneds tid er hun dog begyndt at opføre sig på en
måde, som jeg ikke rigtig ved, om bare er barneopførsel eller om jeg
skal være bekymret for. Der sker det flere gange hver aften, mens vi
spiser, at hun pludselig bliver meget fjern og tom i blikket, og hun
laver så grimasser og rykker hovedet hurtigt til den ene eller anden
side tilsyneladende uden selv at være bevidst om det. Nogle gange når
vi siger noget til hende når dette sker, er der ingen reaktion, som om
hun slet ikke hører os, men hvis vi så lægger hånden på hendes hånd
eller aer hende på kinden, kan man se, at hun pludselig "bliver sig
selv" og nærværende igen. I starten troede jeg, at hun sad og legede
eller efterlignede nogle af de andre børn i børnehaven, men indenfor
den sidste uge er det ikke længere kun hovedet hun pludselig kan rykke
kraftigt til siden, nu kan det også være armene der pludselig laver en
bevægelse, som hun tilsyneladende ikke selv har kontrol over, og i dag
stak hun næsten sig selv i hovedet med gaflen, fordi armen og hånden
pludselig for op i luften efter at have ligget på bordet. Jeg har
oplevet det samme når hun sidder på skødet for at få børstet tænder,
så kan hun pludselig blive meget fjern og tom i blikket og hovedet og
armene kan bevæge sig i pludselige ryk, som ikke ser kontrollable ud.
Her til aften da hun skulle sove, lå hun så på maven i sin seng, og
jeg stod i døren for at se, om der også ville ske noget her, og to
gange løftede hun hovedet og overkroppen op fra underlaget i samme
pludselige bevægelse for så at falde ned igen. Jeg gik så ind til
hende for at holde hende i hånden til hun sov (noget vi normalt ikke
gør, da hun plejer at falde i søvn ret hurtigt af sig selv), og der
skete det samme med hendes hoved og arme flere gange. Når vi spørger
hende om hvad hun laver, om hun leger eller andet, så får vi ikke
noget svar, som om hun ikke selv er klar over, hvad hun lige har
gjort. Jeg har endnu ikke snakket med pædagogerne for at høre, om de
oplever det samme i børnehaven, men det vil jeg gøre meget snart. Kan
denne opførsel, som jeg indtil videre kun har observeret om aftenen,
skyldes, at hun "bare" er træt og fyldt op med oplevelser og indtryk
efter en lang dag, eller kan der være en anden og mere bekymrende
grund? Er der nogen andre forældre, som har oplevet det samme, og
synes I, at vi bør vente og se tiden an, eller skal vi aktivt gøre
noget nu som f.eks. at snakke med vores læge?

Venlig hilsen en muligvis alt for bekymrende far!

Ronnie

---

> Venlig hilsen en muligvis alt for bekymrende far!

Det lyder ikke som epilepsi, men måske noget 'i den stil' - der findes
mange måder at få anfald på.
Jeg er ikke læge og vil ikke rode mig ud i forklaringer, jeg ikke er sikker
på, men jeg ville med det samme få hende undersøgt, om ikke andet så for en
sikkerheds skyld...
--
sniper_Nolight

http://www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"rondo" skrev

> Venlig hilsen en muligvis alt for bekymrende far!

Jeg ville tale med lægen, hvis det var mig. Der kan sagtens være tale om en
lidelse - og det ville sikkert være rarest at få det be- eller afkræftet med
det samme.

Hvis I har mulighed for det, kunne I måske filme når det sker og medbringe
dette til lægen.

Venligst Anita

---

"rondo" <newsnospam@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
news:h18m12hf6jq2n3c5r92e1g34i593are6hk@4ax.com...
> Hejsa,
>
> Jeg har en dejlig datter på 3 år 8 mdr., som på alle måder er rask og
> sund. Den sidste måneds tid er hun dog begyndt at opføre sig på en
> måde, som jeg ikke rigtig ved, om bare er barneopførsel eller om jeg
> skal være bekymret for. Der sker det flere gange hver aften, mens vi
> spiser, at hun pludselig bliver meget fjern og tom i blikket, og hun
> laver så grimasser og rykker hovedet hurtigt til den ene eller anden
> side tilsyneladende uden selv at være bevidst om det. Nogle gange når
> vi siger noget til hende når dette sker, er der ingen reaktion, som om
> hun slet ikke hører os, men hvis vi så lægger hånden på hendes hånd
> eller aer hende på kinden, kan man se, at hun pludselig "bliver sig
> selv" og nærværende igen. I starten troede jeg, at hun sad og legede
> eller efterlignede nogle af de andre børn i børnehaven, men indenfor
> den sidste uge er det ikke længere kun hovedet hun pludselig kan rykke
> kraftigt til siden, nu kan det også være armene der pludselig laver en
> bevægelse, som hun tilsyneladende ikke selv har kontrol over, og i dag
> stak hun næsten sig selv i hovedet med gaflen, fordi armen og hånden
> pludselig for op i luften efter at have ligget på bordet. Jeg har
> oplevet det samme når hun sidder på skødet for at få børstet tænder,
> så kan hun pludselig blive meget fjern og tom i blikket og hovedet og
> armene kan bevæge sig i pludselige ryk, som ikke ser kontrollable ud.
> Her til aften da hun skulle sove, lå hun så på maven i sin seng, og
> jeg stod i døren for at se, om der også ville ske noget her, og to
> gange løftede hun hovedet og overkroppen op fra underlaget i samme
> pludselige bevægelse for så at falde ned igen. Jeg gik så ind til
> hende for at holde hende i hånden til hun sov (noget vi normalt ikke
> gør, da hun plejer at falde i søvn ret hurtigt af sig selv), og der
> skete det samme med hendes hoved og arme flere gange. Når vi spørger
> hende om hvad hun laver, om hun leger eller andet, så får vi ikke
> noget svar, som om hun ikke selv er klar over, hvad hun lige har
> gjort. Jeg har endnu ikke snakket med pædagogerne for at høre, om de
> oplever det samme i børnehaven, men det vil jeg gøre meget snart. Kan
> denne opførsel, som jeg indtil videre kun har observeret om aftenen,
> skyldes, at hun "bare" er træt og fyldt op med oplevelser og indtryk
> efter en lang dag, eller kan der være en anden og mere bekymrende
> grund? Er der nogen andre forældre, som har oplevet det samme, og
> synes I, at vi bør vente og se tiden an, eller skal vi aktivt gøre
> noget nu som f.eks. at snakke med vores læge?
>
> Venlig hilsen en muligvis alt for bekymrende far!
>
> Ronnie

Vi oplever noget lignende med vores datter på snart 12 mdr.

Det er kun periosevis det sker. Feks havde hun nogle nafald i januar og så
ikke før nu her igen for en uge siden.

Den form for anfald Anna har varer i kort tid 2-3 sek. Og betegnes vist
tiks.

Anna har fået foretaget en EEG som viste normale forhold.

LN

---

rondo wrote:

> Er der nogen andre forældre, som har oplevet det samme, og
> synes I, at vi bør vente og se tiden an, eller skal vi aktivt gøre
> noget nu som f.eks. at snakke med vores læge?

Måske epilepsi. Det lyder i hvert fald til at være anfald af en eller
anden art. Jeg synes helt klart, at I bør tale med jeres læge, og I bør
naturligvis også tage en snak med barnets pædagoger, som du også er inde
på, og høre, om de også har observeret noget. Om ikke andet så også for
at få dem til at observere hende lidt nærmere i den nærmeste fremtid.

---

Ja og for at berolige en alt for bekymret far som går og spekulerer over
det!

---

Jeg ringede til min datters læge mandag i sidste uge, og hun har sendt
en henvisning til børneklinikken på Rigshospitalet. Umiddelbart
skulle vi vente til minimum 18. april for at komme til at tale med en
læge, men efter at have snakket med en utrolig sød sygeplejerske en
del gange, har vi efter et afbud fået tid på torsdag. Normalt ville
de tage en EEG inden, men det kan de desværre ikke nå, så det må
komme bagefter. I det mindste er vi nu inden i systemet, og så håber
vi på det bedste.
Jeg har også snakket med pædagogerne i børnehaven, som nu er
opmærksomme på, om der er noget i børnehaven. Indtil videre har de
ikke noteret nogle ting, men til gengæld er hendes anfald hjemme
desværre blevet mere kraftige, specielt om natten hvor hun de fleste
nætter er vågen i 1½ - 2 timer med anfald som gør, at hun ikke kan
falde i søvn. Nu venter vi kun på, at det bliver torsdag, og så må
vi se hvad lægen siger.

Tak til alle for deres input.

Mvh
Ronnie

---

"rondo" <newsnospam@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
news:h18m12hf6jq2n3c5r92e1g34i593are6hk@4ax.com...
> Hejsa,
>
> Jeg har en dejlig datter på 3 år 8 mdr., som på alle måder er rask og
> sund. Den sidste måneds tid er hun dog begyndt at opføre sig på en
> måde, som jeg ikke rigtig ved, om bare er barneopførsel eller om jeg
> skal være bekymret for. Der sker det flere gange hver aften, mens vi
> spiser, at hun pludselig bliver meget fjern og tom i blikket, og hun
> laver så grimasser og rykker hovedet hurtigt til den ene eller anden
> side tilsyneladende uden selv at være bevidst om det. Nogle gange når
> vi siger noget til hende når dette sker, er der ingen reaktion, som om
> hun slet ikke hører os, men hvis vi så lægger hånden på hendes hånd
> eller aer hende på kinden, kan man se, at hun pludselig "bliver sig
> selv" og nærværende igen. I starten troede jeg, at hun sad og legede
> eller efterlignede nogle af de andre børn i børnehaven, men indenfor
> den sidste uge er det ikke længere kun hovedet hun pludselig kan rykke
> kraftigt til siden, nu kan det også være armene der pludselig laver en
> bevægelse, som hun tilsyneladende ikke selv har kontrol over, og i dag
> stak hun næsten sig selv i hovedet med gaflen, fordi armen og hånden
> pludselig for op i luften efter at have ligget på bordet. Jeg har
> oplevet det samme når hun sidder på skødet for at få børstet tænder,
> så kan hun pludselig blive meget fjern og tom i blikket og hovedet og
> armene kan bevæge sig i pludselige ryk, som ikke ser kontrollable ud.
> Her til aften da hun skulle sove, lå hun så på maven i sin seng, og
> jeg stod i døren for at se, om der også ville ske noget her, og to
> gange løftede hun hovedet og overkroppen op fra underlaget i samme
> pludselige bevægelse for så at falde ned igen. Jeg gik så ind til
> hende for at holde hende i hånden til hun sov (noget vi normalt ikke
> gør, da hun plejer at falde i søvn ret hurtigt af sig selv), og der
> skete det samme med hendes hoved og arme flere gange. Når vi spørger
> hende om hvad hun laver, om hun leger eller andet, så får vi ikke
> noget svar, som om hun ikke selv er klar over, hvad hun lige har
> gjort. Jeg har endnu ikke snakket med pædagogerne for at høre, om de
> oplever det samme i børnehaven, men det vil jeg gøre meget snart. Kan
> denne opførsel, som jeg indtil videre kun har observeret om aftenen,
> skyldes, at hun "bare" er træt og fyldt op med oplevelser og indtryk
> efter en lang dag, eller kan der være en anden og mere bekymrende
> grund? Er der nogen andre forældre, som har oplevet det samme, og
> synes I, at vi bør vente og se tiden an, eller skal vi aktivt gøre
> noget nu som f.eks. at snakke med vores læge?
>
> Venlig hilsen en muligvis alt for bekymrende far!
>
> Ronnie


Min første tanke da jeg læste dit indlæg var Epilepsi! Der er rigtigt mange
forskellige måder at have epileptiske anfald på. Lige fra krampe i en enkelt
finger, til de store 'grand mal' kramper med bevidsthedsfravær. Så jeg synes
det er fint hvis I får det undersøgt.

mvh,
Camilla