Jeg har haft en del problemer med at få lov til at børste min datters
tænder. Hun er snart tre år og siden vi startede med at børste hendes
tænder, er det gået støt ned ad bakke - hun er begyndt at gøre mere og
mere modstand imod at få børstet tænder.
Til sidst var det så grelt at jeg var nødt til at holde hende fast,
imens jeg børstede hendes tænder og hun græd af raseri.
Efter at jeg havde taget den tur i nogle dage, fik jeg lavet et nyt
system, som virker overraskende godt. Jeg vil beskrive det her, så andre
i samme situation, kan få inspiration til hvordan man kan gribe
tandbørstningen an.
Tandbørstning er en aktivitet, der er så specifik, at man kan
tilrettelægge den meget nøje, uden at skulle håndtere situationer, der
falder udenfor planen. Derfor kan man planlægge det, som var det et
teaterstykke, der skal spilles en gang hver aften.
Som med rigtige teaterstykker, kan man holde (mange) prøver, før den
rigtige forestilling.
Vores teaterstykke har følgende manuskript:
Amilia (vores datter) er blevet skiftet og ved at det er tid til at få
børstet tænder. Her starter teaterstykket så. Der siger jeg så til hende
at hun skal have børstet tænder og spørger hvilket af hendes tøjdyr, der
skal med som tilskuer. Hun vælger et tøjdyr (med øjne - det lægger hun
selv meget vægt på
, hvorefter vi tæller til tre og (alle - tøjdyret
inklusive) løber ud på toilettet, hvor jeg allerede har lagt alt
tandbørstegrejet frem og ryddet området omkring vasken for ting, der kan
forstyrre.
Vi sætter tøjdyret til rette, så det kan se tandbørstningen, hvorefter
Amilia stiller sig op på en skammel og åbner munden. Derefter børster
jeg tænder imens jeg tæller til ti. Når jeg har nået ti, er
tandbørstningen ovre og hun skyller munden to gange. Derefter får hun
ros af mig (og som regel også tøjdyret) for at have været dygtig til at
få børstet tænder. Slutningen af ritualet er, at tøjdyret kommer med
tilbage til hendes seng.
Selve teaterstykkets sammensætning kan variere, men pointen er, at man
kan træne det uden at gennemføre selve tandbørstningen. Jeg trænede det
fem-seks gange med Amilia, hvor hun stod inde i sengen på en pude (som
var udnævnt til skammel) og fik "børstet tænder" med min finger.
Gradvist gjorde jeg det mere og mere realistisk, dog uden at børste
hendes tænder. Til sidst brugte jeg endda tandpasta på min finger og
hold tandbørsten i hånden, så hun vænnede sig til at den var med i ritualet.
Det er vigtigt at forklare hvad der foregår uden omsvøb. At det handler
om at børste tænder, hvor det først er noget man leger, men at barnet
senere skal have børstet tænder for alvor. Selve det at træne kan så
blive rigtig sjovt, fordi det element, som barnet ikke kan lide, i
starten ikke er med. Når elementet så senere kommer med, er det nemmere
at for barnet at overskue, fordi at hele rutinen er velkendt. Desuden
bliver den også fra starten forbundet med noget positivt - nemlig
samvær, opmærksomhed og leg med mor eller far.
En detalje, der fungerer godt, er at Amilia ved at når jeg er nået til
ti, er tandbørstningen forbi. Det er iorden at jeg tæller langsomt, men
det giver hende stadigvæk en fornemmelse af hvor lang tid, der er
tilbage. Små børn, der ikke kan tælle, kan sikkert lære at tælle, hvis
man bruger dette ritual.
Nogle aftener går der kludder i ritualet - som regel fordi at Amilia
stadigvæk ikke kan lide at få børstet tænder. Der vælger jeg at starte
fuldstændig forfra og det fungerer godt. Hvis man prøver at rette op på
situationen, risikerer man at den fravigelse, der kom ind, bliver en del
af teaterstykkets manuskript - altså at det bliver gentaget hver gang
fremover.
Vi har brugt ritualet i omkring to måneder nu, og det fungerer stadigvæk.
Jeg tror godt at man kan bruge samme metode på andre rutineopgaver, der
er svære at få børnene til at udføre.
Håber at det kan bruges til noget derude. Kommentarer er velkomne.
Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at
http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at
http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf