---

Er der nogen herinde, der har gode erfaringer med at hjælpe en umoden
teenager til at blive lidt mere voksen og selvstændig?

Jeg har i familien en 18-årig teenager, der opfører sig mere
umodent, pjevset og skabagtigt, end JEG personligt ville acceptere fra et
barn på 4-5 år.

Hun taler meget tit med en meget barnlig, klynkende, pivet, kælen lille-pige
stemme.
Er meget optaget krammedyr - køber nye, tigger om nye, ønsker sig nye
krammedyr.
Kalder oftest på sine forældre med en kælen pivestemme.
Er hun hjemmefra piver hun af længsel efter hunden derhjemme - og taler
konstant om, hvoir meget hun savner hunden. Og når hun kommer hjem til den
efter en ferie, falder hun i svime med høj, skinger stemmer over, hvor
søøøøøød og kææær den er. Og den proces tager et par døgn, før forholdet til
kæledyret er normaliseret og stemmen ikke mere går op i det skingre toneleje
over dyret. Vi er på det niveau, hvor en hunden bare behøver kigge på hende
eller rulle rundt på gulvet, før hun falder i svime med skingre udbrud, der
i mine ører grænser til det hysteriske.

Hun er samtidig en meget ansvarsbevidst pige - grænsende til det kedelige og
næsten FOR ansvarsbevidste. Passer sin skole og sine lektier 100% og slår
sig yderst sjældent løs. Vil ikke til fester med vennerne - men hellere
ligger hjemme på sofaen med slik, puder, tæpper, bamser og hendes lige så
umodne kæreste. Når de to er sammen, er der en konstant hvinen og fnisen -
ofte afledt af kildeture - som kan drive mig og andre (hendes søskende) til
vanvid.

Hendes forældre ser ikke ud til at bekymre sig overhovedet, men taler ofte
til hende i den samme kælne tone. Ved eksempelvis at "ynke" hende, når hun
piver.

Lader man bare stå til og håber på, at det går over i løbet af et par år?
Eller kan man på nogen måde hjælpe hende på vej?

Hendes storesøster er en helt anden type. En pige med knald på... langt mere
moden. Og hendes to år yngre lillebror driller hende ofte med, at hans
venner etc, tror hun er hans lillesøster. Hvilket man faktisk også skulle
tro til tider.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Lader man bare stå til og håber på, at det går over i løbet af et par år?
> Eller kan man på nogen måde hjælpe hende på vej?

Ja, afliv hunden og spark tøsen ud fra hjemmet, så hun må lære at stå på
egne ben.

Men det kan du jo ikke gøre. Du kan ikke gøre andet end at tage en
samtale med pigens forældre og eventuelt hende selv.

---

"Holst" <newsjan06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:43fc452d$0$38679$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Ja, afliv hunden og spark tøsen ud fra hjemmet, så hun må lære at stå på
> egne ben.

Jeg tror ikke det vil løse sagen. Og sidste del er ikke en praktisk mulig
løsning. Når man er 18 og går på et gymnasium, der ligger få km fra
forældrenes bopæl, så får man stort set intet i SU. Ikke nok til at kunne bo
ude.

I går så jeg i øvrigt et tilsvarende umodent eksemplar i Dr. Phils show.

Hun, en pige på 22 år, boede ikke hjemme - men var ved at drive sin roommaid
til vanvid med sin småbarnsagtige opførsel, som hun holdt fast i og oplevede
som helt normal og helt igennem OK.

> Men det kan du jo ikke gøre. Du kan ikke gøre andet end at tage en samtale
> med pigens forældre og eventuelt hende selv.

En samtale.... jo. Jeg havde ikke forestillet mig andet. *S*

Men hvad vil du fylde på den samtale? Du har at gøre med en pige og et hold
forældre, der ikke selv synes at mene, at der er noget problem.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> En samtale.... jo. Jeg havde ikke forestillet mig andet. *S*
>
> Men hvad vil du fylde på den samtale? Du har at gøre med en pige og et hold
> forældre, der ikke selv synes at mene, at der er noget problem.

Du kan ikke gøre særlig meget. Af begge dine indlæg fremgår det jo, at
ingen af dem umiddelbart anser det som et problem. Dog skal man ikke
afvise, at forældrene vil kunne indse, at der måske er noget, som ikke
er helt, som det burde være, hvis du tog en samtale med dem om deres datter.

Min mening er stadig, at hun bør ud og stå på egne ben. Så længe hun går
hjemme og forældrene nusser om hende, så sker der ikke noget. Kan hun
ikke leve af sin SU, så må hun jo ud og finde sig et fritidsjob eller
lignende.

---

> Men hvad vil du fylde på den samtale? Du har at gøre med en pige og et
> hold forældre, der ikke selv synes at mene, at der er noget problem.
>
> Mvh. Lisbeth

Men Lisbeth, hvis hverken pige eller dennes forældre synes de har et
problem, er det så ikke DIG der har et problem? Dine normer og holdninger
gør at DU synes det er et problem, men derfor skal det vel ikke påduttes de
andre personer?
- dermed ikke sagt at du ikke sagtens kan tage en samtale med dem om emnet,
men prøv bare at huske på hvem det egentlig er der er problembærer...

Mette

---

"Mette M" <mettefjernfjern(a)marmet.dk> skrev i en meddelelse
news:43fc54fe$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Men Lisbeth, hvis hverken pige eller dennes forældre synes de har et
> problem, er det så ikke DIG der har et problem?

Korrekt! JEG har et problem med pigens barnlige opførsel, som jeg har meget
svært ved at holde ud.

> gør at DU synes det er et problem, men derfor skal det vel ikke påduttes
> de andre personer?

Nej, det skal bestemt ikke påduttes andre.

Jeg har ikke tænkt mig at få pigen eller hendes forældre til at opleve hende
eller hendes opførsel som et problem. Men kan jeg, vil jeg gerne give pigen
mod til at opleve mere end hun gør.

> - dermed ikke sagt at du ikke sagtens kan tage en samtale med dem om
> emnet, men prøv bare at huske på hvem det egentlig er der er
> problembærer...

Det er MIG der synes, det er et problem. Det er MIG, der synes, at pigens
adfærd er problematisk - også for hende. Det betyder ikke, at hun eller
hendes forældre synes det samme!

Pigen synes, at alle hendes i mine øjne barnlige aktiviteter er vældig
hyggelige - og at hendes veninders/venners fester og sammenkomster er
særdeles anstrengende. Så hun vil hellere være hjemme og se video med
kæresten, når han er der og ellers lave lektier og se tv sammen med
forældrne. Hun har ingen veninder og ingen aktiviteter udover skolen.

Det er MIG, der synes, at det ikke er det optimale liv for en 18-årig og jeg
vil derfor gerne hjælpe hende et skridt videre til at turde andet og mere.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> writes:

> Korrekt! JEG har et problem med pigens barnlige opførsel, som jeg har meget
> svært ved at holde ud.

Jamen, så har du jo det at kunne melde ud overfor pigen selv og hendes
forældre.

Du kan jo så vurdere hvor alvorligt du ønsker at præsentere problemet
som.

Hvordan er det iøvrigt lykkedes hende at finde sig en kæreste hvis hun
ingen aktiviteter har?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2u0arjy68.fsf@luhmann.netc.dk...

> Jamen, så har du jo det at kunne melde ud overfor pigen selv og hendes
> forældre.

Det gør jeg (samt hendes søskende og hendees kæreste) allerede... når
eksempelvis hendes hvinende udbrud bliver for meget.

Jeg synes ikke det er spor svært at finde ud af, hvornår og hvordan jeg skal
reagere, når hendes barnlige opførsel bliver for meget.

> Du kan jo så vurdere hvor alvorligt du ønsker at præsentere problemet
> som.

Jeg synes ikke der er meget konstruktivt i at fokusere på problemet, måle,
veje eller diskutere det! Hverken med hende eller hendes forældre.

Jeg vil hellere fokusere på, hvordan at hjælpe pigen til at blive mere
voksen, mere udadvendt, mere modig på at vove sig ud i livet og opleve.

Og jeg vil især gerne høre om andres erfaringer med at tackle særdeles
umodne teenagere.

> Hvordan er det iøvrigt lykkedes hende at finde sig en kæreste hvis hun
> ingen aktiviteter har?

De seneste to år har hun været til tre undomsfester: Ved den første mødte
hun kæresten. Til den anden fest deltog hun sammen med kæresten. Den tredie
deltog hun i uden kæresten og vendte hurtigt hjem.

De seneste to år har hun haft én veninde på besøg én gang. Og besøgt
veninder to gange.

Hun forklarer det manglende samvær med veninder med, at der ikke rigtig er
tid til det, med alle de lektier, der er i gymnasiet. Hun bruger dog mere
tid på fjernsyn end på lektier, så jeg har lidt svært ved at forstå, at
lektierne skulle hindre hende i at være sammen med veninder.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> writes:

> > Jamen, så har du jo det at kunne melde ud overfor pigen selv og hendes
> > forældre.
>
> Det gør jeg (samt hendes søskende og hendees kæreste) allerede... når
> eksempelvis hendes hvinende udbrud bliver for meget.

Det er nok bare det forkerte tidspunkt. Tror jeg.

> Jeg vil hellere fokusere på, hvordan at hjælpe pigen til at blive mere
> voksen, mere udadvendt, mere modig på at vove sig ud i livet og opleve.

Det synes jeg lyder fornuftigt, men hvis der ikke er nogen af dem der
anser det som et problem, og de er godt tilfredse med det så er der
virkelig ikke meget der arbejder for at tingene skal ændre sig.

> De seneste to år har hun haft én veninde på besøg én gang. Og besøgt
> veninder to gange.

Man skal jo heller ikke sidde lårene af hinanden.

> Hun forklarer det manglende samvær med veninder med, at der ikke rigtig er
> tid til det, med alle de lektier, der er i gymnasiet. Hun bruger dog mere
> tid på fjernsyn end på lektier, så jeg har lidt svært ved at forstå, at
> lektierne skulle hindre hende i at være sammen med veninder.

Jeg kender en ung mand der havde langt til skole (og som følge deraf
også kammerater) og som var god til at spille computer. Så god at det
var et problem fordi han isolerede sig selv yderligere.

I år er han på efterskole - hvilket han gerne ville - og det har
virkelig gjort en forskel med hans sociale liv. Han vil fx ikke hjem
i weekenderne fordi han hellere vil være på skolenn (og det er ikke
fordi han ikke vil hjem - der står nemlig hans spillecomputer).

Måske kunne et sceneskift hjælpe den unge dame. Problemet er bare
hvad hun er rustet til?

Måske var det noget for hende at blive ung pige i huset hos jer?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2bqwy6gww.fsf@luhmann.netc.dk...

> Det er nok bare det forkerte tidspunkt. Tror jeg.

Ikke enig. Når vi reagerer på hendes hvinen er det for at stoppe hende - og
det virker!
Men vores reaktion har ingen længerevarende eller forandrende effekt -
hvilket heller ikke er meningen eller forventet, når vi reagerer spontant på
hendes barnlige reaktioner.

Skal man tage fat i hendes problem tror jeg heller ikke det skal gøres, når
hun er hvinende og barnlig i irriterende grad, men på et andet og mere
passende tidspunkt.

> Det synes jeg lyder fornuftigt, men hvis der ikke er nogen af dem der
> anser det som et problem, og de er godt tilfredse med det så er der
> virkelig ikke meget der arbejder for at tingene skal ændre sig.

Jeg har udtrykt mig forkert. Forældrene ser gerne, at hun blev mere moden,
mere udadvendt og mere modig. Men de gør ikke rigtig noget ved det, så vidt
jeg kan vurdere. Måske fordi de ligesom jeg synes, at det er lidt svært at
få øje på, hvad man bedst kan gøre for at støtte hende.

Men når jeg foreslår, om ikke vi skal prøve at se, om vi kan hjælpe hende
til at turde mere og være mere udadvendt, er de helt enige i, at det er en
god idé!

> Jeg kender en ung mand der havde langt til skole (og som følge deraf
> også kammerater) og som var god til at spille computer. Så god at det
> var et problem fordi han isolerede sig selv yderligere.

Hendes bror er en af den slags. Men han spiller med venner og mødes med
venner. Somme tider spiller de mod hinanden selvom de er fjernt fra
hinanden. Og somme tider går de i byen og spiller på spillecafé.

> Måske kunne et sceneskift hjælpe den unge dame. Problemet er bare
> hvad hun er rustet til?

Ikke meget, desværre. Hun vil hellere være hjemme og nusse/putte/hygge med
video og slikposer.

> Måske var det noget for hende at blive ung pige i huset hos jer?

Det er af mange årsager ikke nogen løsning. Blandt andet fordi hjemmet her
ofte er tomt i dagevis. *S*

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com>
> De seneste to år har hun været til tre undomsfester: Ved den første mødte
> hun kæresten. Til den anden fest deltog hun sammen med kæresten. Den
tredie
> deltog hun i uden kæresten og vendte hurtigt hjem.
>
> De seneste to år har hun haft én veninde på besøg én gang. Og besøgt
> veninder to gange.
>
> Hun forklarer det manglende samvær med veninder med, at der ikke rigtig er
> tid til det, med alle de lektier, der er i gymnasiet. Hun bruger dog mere
> tid på fjernsyn end på lektier, så jeg har lidt svært ved at forstå, at
> lektierne skulle hindre hende i at være sammen med veninder.


Måske er det hele bare en forsvar fordi hun reelt ikke har noget valg. Måske
har hun ikke nogen venner, sådan rigtigt. Måske snakker hun med nogen i
skolen, måske slet ikke? Der kan være mange til at hun opfører sig som hun
gør. Har hun altid gjort det eller er det noget der har udviklet sig?

Selvom man er 18 er man ikke nødvendigvis særlig moden - måske kommer det en
dag når hun er færdig med gymnasiet og skal videre?

---

"Jørgen Flainard" <smallerb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43fdf54b$0$24287$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Måske er det hele bare en forsvar fordi hun reelt ikke har noget valg.

Udover hende selv, er der intet, der hindrer hende i at vælge at gøre det
anderledes.

> Måske har hun ikke nogen venner, sådan rigtigt.

Det ser ikke sådan ud! Men venner får man jo også kun ved at gøre en indsats
for det.

> Måske snakker hun med nogen i skolen, måske slet ikke?

Hun snakker med nogen i skolen. Og hun bliver ikke mobbet. Hun er heller
ikke spor depressiv, men grinende og glad. Hun har bare ikke rigtig kontakt
med venner/veninder udover tiden i skole.

> Har hun altid gjort det eller er det noget der har udviklet sig?

Hun er aldrig blevet voksen men har altid været den mest kælne og pylrede.
Hendes søskende var selv som små nogle robuste størrelser med krudt i. Hende
her havde kolik som barn og var meget omsorgskrævende. Og det har måske (nu
gætter jeg!) gjort hendes forældre mere pylret i forhold til hende.

> Selvom man er 18 er man ikke nødvendigvis særlig moden

Nej. Men man kan være umoden på mange måder. Og hende her er ikke kun
umoden - hun er barnlig!

Hun er "skabagtig" på måder, som jeg ikke engang har accepteret fra min
datter, da hun var 3-4 år. Det er noget med at tale med ekstremt kælen
stemme, falde i svime over småting og gøre et stort og overdrivende
småhysterisk nummer ud af mangt og meget. Hun er mere optaget af bamser og
kæledyr end relationer til andre mennesker.


> - måske kommer det en
> dag når hun er færdig med gymnasiet og skal videre?

Eller også forbliver hun i rollen som hjælpeløs lillepige?

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> writes:

> Hun er "skabagtig" på måder, som jeg ikke engang har accepteret fra min
> datter, da hun var 3-4 år. Det er noget med at tale med ekstremt kælen
> stemme, falde i svime over småting og gøre et stort og overdrivende
> småhysterisk nummer ud af mangt og meget. Hun er mere optaget af bamser og
> kæledyr end relationer til andre mennesker.

Kan det være hun måske er syg?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2oe0xgd28.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> writes:
>
>> Hun er "skabagtig" på måder, som jeg ikke engang har accepteret fra min
>> datter, da hun var 3-4 år. Det er noget med at tale med ekstremt kælen
>> stemme, falde i svime over småting og gøre et stort og overdrivende
>> småhysterisk nummer ud af mangt og meget. Hun er mere optaget af bamser
>> og
>> kæledyr end relationer til andre mennesker.
>
> Kan det være hun måske er syg?

Ja det er også lige netop min tanke. Der er masser af syndromer og handicaps
der giver en afvigende adfærd. Specielt fordi de andre børn i familien er
"normalt" fungerende er det i den retning jeg også tænker.

I øvrigt kan jeg anbefale bogen " Børn der er anderledes" til alle forældre
og andre personer der ønsker en indsigt i at ikke alle børn og unge bare er
som de andre.

Og så er der egentligt ikke noget værre end fremmedes indblanding med
undertonen: "I har opdraget forkert" og jeg skal nok fortælle jer hvordan I
bør gøre.

mk

---

"mk" <ingenpost@tilmiginvalid.dk> skrev i en meddelelse
news:43ff2e11$0$84013$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Og så er der egentligt ikke noget værre end fremmedes indblanding med
> undertonen: "I har opdraget forkert" og jeg skal nok fortælle jer hvordan
> I bør gøre.

Jeg har vist ikke engang antydet, at hun er forkert opdraget - men tvært
imod gjort opmærksom på, at hun er vokset op i et miljø med to søskende, der
er helt, helt anderledes. De har nok fået nogenlunde samme opdragelse, men
har vidt forskelligt temperament.

Jeg anser det i øvrigt heller ikke for konstruktivt at gå op i, om nogen har
"skylden" eller har gjort noget "forkert".

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:43ff451f$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "mk" <ingenpost@tilmiginvalid.dk> skrev i en meddelelse
> news:43ff2e11$0$84013$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Og så er der egentligt ikke noget værre end fremmedes indblanding med
>> undertonen: "I har opdraget forkert" og jeg skal nok fortælle jer hvordan
>> I bør gøre.
>
> Jeg har vist ikke engang antydet, at hun er forkert opdraget - men tvært
> imod gjort opmærksom på, at hun er vokset op i et miljø med to søskende,
> der er helt, helt anderledes. De har nok fået nogenlunde samme opdragelse,
> men har vidt forskelligt temperament.

Det var heller ikke møntet på dig, men mere en bemærkning i forbindelse med
anbefaling af bogen "børn der er anderledes", som jeg mener netop de
mennesker med ovennævte holdning bør læse.

> Jeg anser det i øvrigt heller ikke for konstruktivt at gå op i, om nogen
> har "skylden" eller har gjort noget "forkert".

Næ, det gør jeg heller ikke, men det er der rigtigt mange der gør, (og i
enkelte tilfælde er det jo det der skal til for at løse et barns problemer).

mk

---

"Thorbjørn Ravn Andersen" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2oe0xgd28.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> writes:
>
> > Hun er "skabagtig" på måder, som jeg ikke engang har accepteret fra min
> > datter, da hun var 3-4 år. Det er noget med at tale med ekstremt kælen
> > stemme, falde i svime over småting og gøre et stort og overdrivende
> > småhysterisk nummer ud af mangt og meget. Hun er mere optaget af bamser
og
> > kæledyr end relationer til andre mennesker.
>
> Kan det være hun måske er syg?
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Også min tanke. Har skrevet lidt om det længere ned i tråden.

LN

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2oe0xgd28.fsf@luhmann.netc.dk...

> Kan det være hun måske er syg?

Det tror jeg bestemt ikke hun er.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> writes:

> > Kan det være hun måske er syg?
>
> Det tror jeg bestemt ikke hun er.

Hvorfor ikke? Du synes jo ikke selv at det er normal adfærd.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> wrote in
message news:43fc43f7$0$4820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Er der nogen herinde, der har gode erfaringer med at hjælpe en umoden
> teenager til at blive lidt mere voksen og selvstændig?
>
> Jeg har i familien en 18-årig teenager, der opfører sig mere
> umodent, pjevset og skabagtigt, end JEG personligt ville acceptere fra
> et
> barn på 4-5 år.

----------------------------------------------------------------------

Det bliver mere og mere påfaldende, at "voksne" kvinder er optaget af
omgivende ungpigers adfærd og mænds adfærd overfor piger.

Optagetheden skyldes samfundets favorisering af ungdom og kvindernes
oplevelse af, at miste deres attraktion med tiden.

Helt belastende bliver det, når kvinderne skrider til handling enten ved
indblanding i pigens liv eller grundløs anmeldelse af mænd.

Folk bør passe egne sager og vide, at de selv er gode nok.

Ulrich Valera

---

"Ulrich Valera" <ulrich@valera.cc> skrev i en meddelelse
news:43fc6847$0$27554$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det bliver mere og mere påfaldende, at "voksne" kvinder er optaget af
> omgivende ungpigers adfærd og mænds adfærd overfor piger.

Hvordan oplever du, at det bliver "mere og mere påfaldende"?

Og hvad mener du med "voksne" kvinder? Er det tilfældigt at du bruger
anførselstegn? Betyder de noget?

> Optagetheden skyldes samfundets favorisering af ungdom og kvindernes
> oplevelse af, at miste deres attraktion med tiden.

Jeg oplever ikke, at samfundet favoriserer barnlighed og barndom - tvært
imod synes jeg at alt for mange børn synes at være udsat for et krav om IKKE
at være børn, men snarere té se og se ud som små voksne.

> Helt belastende bliver det, når kvinderne skrider til handling enten ved
> indblanding i pigens liv eller grundløs anmeldelse af mænd.

Jeps.. hvis indblandingen er utidig, så er det bestemt.

> Folk bør passe egne sager og vide, at de selv er gode nok.

Mener du dermed, at man aldrig skal blande sig - uanset hvordan og hvad der
foregår?

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> wrote in
message news:43fc6a3d$0$12401$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Ulrich Valera" <ulrich@valera.cc> skrev i en meddelelse
> news:43fc6847$0$27554$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> Det bliver mere og mere påfaldende, at "voksne" kvinder er optaget af
>> omgivende ungpigers adfærd og mænds adfærd overfor piger.
>
> Mener du dermed, at man aldrig skal blande sig - uanset hvordan og
> hvad der foregår?

-----------------------------------------------

Samfundet, reklameverdenen og medierne forherliger helt klart ungdom,
hvad der gør folk over 30 yt.
Det er ubehageligt og medfører så den nævnte indblanding fra ytterne.

Næ, man skal til enhver tid passe sig selv -
Børn skuespiller tit og er ofte meget bedre kørende end det ser ud til.

Aldrig blande sig??

Jo, ved igangværende korporlige overgreb med fare for liv og helse, kan
man blande sig ved at påtale dem direkte til de, der er i færd med
overfaldet.
Eventuelt bære overfaldskvinden bort fra offeret.

Men ellers ikke - .
Falske anmeldelser med løse formodninger om dit eller dat duer ikke og
vil medføre frihedsstraf og erstatningsansvar for anmelderne.

Ulrich Valera
Bodyguard

---

"Ulrich Valera" <ulrich@valera.cc> skrev i en meddelelse
news:43fc7347$0$27517$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Samfundet, reklameverdenen og medierne forherliger helt klart ungdom, hvad
> der gør folk over 30 yt.
> Det er ubehageligt og medfører så den nævnte indblanding fra ytterne.

Den omtalte pige har to søskende, der lever det ungdomsliv, som
samfundet/reklameverdenen og medierne forlanger, forventer, idylliserer. Og
dét liv synes jeg bedre om end det indelukkede/uudfordrende/ustimulerende
lillepigeliv pigen her lever.

HUN lever langt fra det liv, som samfundet/reklameverdenen og medierne
forherliger!

Og jeg vil hellere stimulere pigen til at leve det udbredte ungdomsliv - end
se hende i rollen som umoden lillepige i krammebamseland.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 22-02-2006 12:00:
> Er der nogen herinde, der har gode erfaringer med at hjælpe en umoden
> teenager til at blive lidt mere voksen og selvstændig?
>
> Jeg har i familien en 18-årig teenager, der opfører sig mere
> umodent, pjevset og skabagtigt, end JEG personligt ville acceptere fra et
> barn på 4-5 år.
>
> Hun taler meget tit med en meget barnlig, klynkende, pivet, kælen lille-pige
> stemme.
> Er meget optaget krammedyr - køber nye, tigger om nye, ønsker sig nye
> krammedyr.
> Kalder oftest på sine forældre med en kælen pivestemme.



Tja, som den gode DrPhil vil udtrykke det (oversat til dansk):


Hvorfor gør hun det? Fordi det bringer fordele for hende!


Du er selv inde på, at hun får øget opmærksomhed af hendes forældre i de
"barnlige timer" eller over/om den "barnlige handling".
Hvad med den opmærksomhed hun får, når hun ikke udviser det barnlige
handlingsmønster?


Men vigtigst af alt: Er det et reelt problem? Afholder hendes
handlingsmønster fra at leve det liv hun reelt ønsker at leve.
som du selv er inde på: hun passer sin skole og i hele taget har et
almindeligt liv, som du ovenikøbet betegner til det kedelige.
Mit svar vil være: Nej det gør det ikke.


Kan det være, at hendes "barnlige timer" er hendes måde at holde fri på.
Eller kan det være de sidste "barnlige krampetrækninger" før hun flytter
hjemmefra for så at tænke på husleje, forsikringer, licens og vasketøj?


I bund og grund - tror jeg - at hendes handlingsmønster ikke er noget
der er betænkelig.
Måske bliver du selv irriteret over hendes handlingsmønster fordi du
ikke selv tør slippe "dit indre barn" eller et eller andet i den stil.



mvh


Carsten

---

"Carsten Riis" <.@.> skrev i en meddelelse
news:CB5Lf.2480$5A4.1092@news.get2net.dk...

> Du er selv inde på, at hun får øget opmærksomhed af hendes forældre i de
> "barnlige timer" eller over/om den "barnlige handling".

Ikke mere opmærksomhed end hendes søskende får med en helt anden opførsel.

Og hun får også negative reaktioner på sin opførsel. Mere end hendes
søskende får på deres.

Den gevinst hun får ud af at være barnlig er måske snarere tryghed. Det er
ufarligt for hende. Uudfordrende.

> Hvad med den opmærksomhed hun får, når hun ikke udviser det barnlige
> handlingsmønster?

?

> Men vigtigst af alt: Er det et reelt problem? Afholder hendes
> handlingsmønster fra at leve det liv hun reelt ønsker at leve.

Hun er selv ked af (eller irriteret over), at hun ikke tør mere og at hun
ikke føler sig på lige fod med jævnaldrende. Eksempelvis at hun ikke synes
det er sjovt at være med i flokken, når hendes søskende sammen med familiens
unge tager ud og morer sig. Så bliver hun hjemme..... fordi hun føler sig
akavet i sådanne situationer.


> som du selv er inde på: hun passer sin skole og i hele taget har et
> almindeligt liv, som du ovenikøbet betegner til det kedelige.
> Mit svar vil være: Nej det gør det ikke.

Hvad gør det ikke?

> Kan det være, at hendes "barnlige timer" er hendes måde at holde fri på.

Måske.

Hun er jo også samtidig et meget voksent og næsten overansvarligt barn, der
ikke kunne drømme om at pjække fra skole eller være lemfældig med lektierne.

> Eller kan det være de sidste "barnlige krampetrækninger" før hun flytter
> hjemmefra for så at tænke på husleje, forsikringer, licens og vasketøj?

Kan godt være.

Jeg oplever det bare som højst ualmindeligt (og kedeligt for hende selv) at
være mere optaget af bamser på ungpigeværelset, videofilm og slikposer - end
af venner og mere udadvendt aktivitet.

> I bund og grund - tror jeg - at hendes handlingsmønster ikke er noget der
> er betænkelig.

Det synes JEG den er. Meget endda. Jeg ser en pige, der er afskåret fra en
masse sjove ting, fordi hun ikke har modet til at være med sammen med
jævnaldrende. Hun falder alt for meget ved siden af og føler det selv.

> Måske bliver du selv irriteret over hendes handlingsmønster fordi du ikke
> selv tør slippe "dit indre barn" eller et eller andet i den stil.

Jeg bliver i min omgangskreds omtalt som et stort legebarn *GGGG*

Pigens forældre mente eksempelvis jeg var på vildspor, da jeg ville invitere
deres børn til heksefest til halloween - med ulækker mad på bordet. Det var
DERES børn for gamle til, mente forældrene og grinede af mit "barnlige"
forslag. Men det faldt i særdeles god jord! Så vi spiste ulækker mad fra
heksegryder og så gyserfilm. De inviterede unge (16, 18, 20, 21 og 27) var
lige så vilde med arrangementet som de mindste børn i selskabet.

Sååååå ... jeg har særdeles nemt ved også at bruge mit indre barn. På
passende tidspunkter *S*

Og måske er det lige præcis FORDI jeg faktisk er i god kontakt med mit indre
barn, at jeg kan se, at pigen har så godt fat i SIT "indre barn" at dét
fylder for meget og ikke giver hende lov til også at være ung/voksen?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 24-02-2006 11:14:
> "Carsten Riis" <.@.> skrev i en meddelelse
> news:CB5Lf.2480$5A4.1092@news.get2net.dk...
>
>> Du er selv inde på, at hun får øget opmærksomhed af hendes forældre i de
>> "barnlige timer" eller over/om den "barnlige handling".
>
> Ikke mere opmærksomhed end hendes søskende får med en helt anden opførsel.
>
> Og hun får også negative reaktioner på sin opførsel. Mere end hendes
> søskende får på deres.
>

Det var ikke det du skrev i starten.

Du omtaler opmærksomheden hun får fra hendes forældre som Kælen
og accepterende.

Nu er det lige pludselig negative reaktioner.




> Den gevinst hun får ud af at være barnlig er måske snarere tryghed. Det er
> ufarligt for hende. Uudfordrende.
>

Så må man finde ud af hvorfor hun har det bedst med at være i den tryghed.

Det kan være vildt mange årsager til den. Ligefra at hun har erfaret
kravet til en alm. voksen (pligter a la regninger som _skal_ betales)
over ikke fået trygge rammer som barn til fornylig oplevet voldtægtsforsøg.
som sagt: der kan være RIGTIG MANGE forklaringer på handlingsmønstret.


>> Hvad med den opmærksomhed hun får, når hun ikke udviser det barnlige
>> handlingsmønster?
>
> ?
>

Hvilken opmærksomhed (hvis i hele taget) får hun når ikke er sine
"barnlige timer"?

Alene det, at du ikke ved hvad du skal svare spørgsmålet gør, at jeg
fornemmer, at hun får meget begrænset eller ingen opmærksomhed når hun
opfører sig i voksent.



>> Men vigtigst af alt: Er det et reelt problem? Afholder hendes
>> handlingsmønster fra at leve det liv hun reelt ønsker at leve.
>
> Hun er selv ked af (eller irriteret over), at hun ikke tør mere og at hun
> ikke føler sig på lige fod med jævnaldrende. Eksempelvis at hun ikke synes
> det er sjovt at være med i flokken, når hendes søskende sammen med familiens
> unge tager ud og morer sig. Så bliver hun hjemme..... fordi hun føler sig
> akavet i sådanne situationer.
>
>

Tja, det kan være, at der er nogen sociale kompetencer som bliver dannet
i de tidlige teenageår som ikke er blevet dannet.




>> som du selv er inde på: hun passer sin skole og i hele taget har et
>> almindeligt liv, som du ovenikøbet betegner til det kedelige.
>> Mit svar vil være: Nej det gør det ikke.
>
> Hvad gør det ikke?
>

afholder hende fra at leve et almindeligt liv (fx passer sin skole)


du nævnte i dit indledende indlæg intet om, at hun selv var ked af sin
opførsel og hendes forældre ej heller var bekymret.


Når nu du giver udtryk for, at hun selv er ked af sit handlingsmønster,
så skal man - jf. den gode drPhil - sætte et andet handlingsmønster
istedet for det gamle.
Bare at stoppe handlingsmønsteret er ikke nok, da man lynhurtig vil
erstatte det ene uhensigtsmæssige handlingsmønster (her: den barnlige
adfærd) med et andet uhensigtsmæssigt handlingsmønster (fx alkohol,
stoffer, ludomani, netomani, trøstespisning..... you name it....)


Hvad med fritidsjob (fx 10 timer om ugen som butiksassistent/kassedame i
den lokale kvickly.)?



>> Kan det være, at hendes "barnlige timer" er hendes måde at holde fri på.
>
> Måske.
>
> Hun er jo også samtidig et meget voksent og næsten overansvarligt barn, der
> ikke kunne drømme om at pjække fra skole eller være lemfældig med lektierne.
>

netop! Du omtaler hende stadig som et /næsten overansvarligt
barn/. og at hun går i skole (skole = folkeskole).... Jeg går ud fra,
t hun går i gymnasiet eller tilsvarende ungdomsuddannelse.



Hun er 18 år! en kvinde! En myndig person.


Hvad med at stoppe omtalen af hende som et barn.


Kan det være, at din/jeres omtale af hende bunder i et perspektiv, at
hun stadig er et barn.
I så fald bør dit/jeres tilgang til hende ændre sig ganske væsentlig!


Jeres = resten af familien.




Har jeg ret i min formodning om at omtalte person er en "efternøler" i
en søskendeflok dvs. at hendes søskende er 8-10 år måske endnu ældre end
hun er.



>> Eller kan det være de sidste "barnlige krampetrækninger" før hun flytter
>> hjemmefra for så at tænke på husleje, forsikringer, licens og vasketøj?
>
> Kan godt være.
>
> Jeg oplever det bare som højst ualmindeligt (og kedeligt for hende selv) at
> være mere optaget af bamser på ungpigeværelset, videofilm og slikposer - end
> af venner og mere udadvendt aktivitet.
>

Igen: Find ud af hvad der gør, at hun udviser den adfærd
(bedre sagt: lad en professionel finde ud af det).

At hun søger tryghed....ja hurra. Det gør vi vist allesammen.
Jeg søger tryghed i form af, at jeg betaler min husleje til tiden og
derfor har et sted at bo -->> at have et sted at bo gør, at man har et
sted hvor man kan hvile ud fra dagligdagens trummerum -->> trummerummet
kan nogen gange godt være overvældende og omskifteligt, at jeg har min
egen lejlighed gør, at der er noget som ikke ændrer sig hele tiden -->>
at have noget som ikke ændrer sig hele tiden gør, at man faste
holdepunkter som man kan vende tilbage til, hvis man "har været ude og
svømme et sted man ikke kunde bunde".





Hvad er det der gør, at hun søger den form for tryghed som hun finder i
den barnlige adfærd.
Bare søge tryghed....den er lidt for let købt, hvis du spørger mig.





>> I bund og grund - tror jeg - at hendes handlingsmønster ikke er noget der
>> er betænkelig.
>
> Det synes JEG den er. Meget endda. Jeg ser en pige, der er afskåret fra en
> masse sjove ting, fordi hun ikke har modet til at være med sammen med
> jævnaldrende. Hun falder alt for meget ved siden af og føler det selv.
>

Det var ikke det du gjorde udtryk for i dit indledende indlæg.


Du var endda selv i tvivl om det er et problem. Du spurgte om man bare
skal lade stå til. Det er at være i tvivl.

Nu skriver du, at du opfatter det som et problem. Hvorfor så lige
pludslig denne skråsikkerhed?



mvh

Carsten

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:43fc43f7$0$4820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Er der nogen herinde, der har gode erfaringer med at hjælpe en umoden
> teenager til at blive lidt mere voksen og selvstændig?
>
> Jeg har i familien en 18-årig teenager, der opfører sig mere
> umodent, pjevset og skabagtigt, end JEG personligt ville acceptere fra et
> barn på 4-5 år.

Hej Lisbeth

Ud fra resten af din beskrivelse tror jeg ikke, det bare handler om
umodenhed.
Den adfærd du beskriver ser man da ikke engang hos en to-årig: Enten er
pigen helt skæv i kommunikationen - eller der er et eller andet
riv-rav-ruskende galt enten hos pigen selv eller i hendes nære miljø.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43fd052b$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
> meddelelse news:43fc43f7$0$4820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Er der nogen herinde, der har gode erfaringer med at hjælpe en umoden
>> teenager til at blive lidt mere voksen og selvstændig?
>>
>> Jeg har i familien en 18-årig teenager, der opfører sig mere
>> umodent, pjevset og skabagtigt, end JEG personligt ville acceptere fra et
>> barn på 4-5 år.
>
> Hej Lisbeth
>
> Ud fra resten af din beskrivelse tror jeg ikke, det bare handler om
> umodenhed.
> Den adfærd du beskriver ser man da ikke engang hos en to-årig: Enten er
> pigen helt skæv i kommunikationen - eller der er et eller andet
> riv-rav-ruskende galt enten hos pigen selv eller i hendes nære miljø.
>
> Hilsen Inger

Det er jeg helt enig i. Min første tanke da jeg læste Lisbeths indlæg var:
her er der noget helt andet galt. Det handler ikke om at man bar tager en
snak. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad det skulle være men har dog en
formodning, men der skal man nok vide lidt mere for (måske) at kunne udtale
sig.

mk

---

>
> Hej Lisbeth
>
> Ud fra resten af din beskrivelse tror jeg ikke, det bare handler om
> umodenhed.
> Den adfærd du beskriver ser man da ikke engang hos en to-årig: Enten er
> pigen helt skæv i kommunikationen - eller der er et eller andet
> riv-rav-ruskende galt enten hos pigen selv eller i hendes nære miljø.
>
> Hilsen Inger
>
>

Det var også min umiddelbare tanke.

Jeg har en veninde hvis datter er retarderet. Hun har ikke noget filter dvs
alt går lige ind hos hende og hendes reaktioner er meget voldsomme - både
glæde og sorg.

Jeg siger ikke pigen er retarderet i nogen form, men at der måske er noget
der gør at hun ikke har noget filter eller kun delvis????? Tænker på bla
reaktionen der blev beskrevet med hunden.

LN

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43fd052b$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...

> Den adfærd du beskriver ser man da ikke engang hos en to-årig:

Nej. Kun i korte øjeblikke. Og som regel kun som skuespil.

> Enten er pigen helt skæv i kommunikationen

Det er hun, synes jeg.

> - eller der er et eller andet riv-rav-ruskende galt enten hos pigen selv
> eller i hendes nære miljø.

Hun har to søskende, der er særdeles udadvendte, aktive, søde, sjove,
uproblematiske - som lever et sundt, sprudlende, festligt, oplevelsesrigt
ungdomsliv. Så vi har at gøre med tre søskende, der er vokset op i samme
miljø - men som reagerer meget forskelligt.

Ifølge den største af de tre har pigen på 18 (den mellemste af de tre) altid
været en kæledægge, der har krævet meget mere omsorg og opmærksomhed fra
forældrene end de to andre. Bklandt andet ved at kravle mellem sine forældre
i sofaen/dobbelsengen etc.

Og storesøster synes det er kedeligt (i betydningen trist) at lillesøsteren
er svær at hive med til sjove ting. Hun kan ikke lokkes med til fester, på
byture etc. Storesøsteren forsøger tit - men forgæves - at peppe sin
lillesøster op men har opgivet at hive hende med ud, hvor andre unge færdes.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 24-02-2006 11:19:

> Hun har to søskende, der er særdeles udadvendte, aktive, søde, sjove,
> uproblematiske - som lever et sundt, sprudlende, festligt, oplevelsesrigt
> ungdomsliv. Så vi har at gøre med tre søskende, der er vokset op i samme
> miljø - men som reagerer meget forskelligt.
>
Det kaldes personlighed





mvh


Carsten

---

Unormal adfærd kan slet og ret være usædvanlig i forhold til, hvad
der er almindeligt udbredt og hyppigt set. Det kan selvfølgelig også
være en sygdom, der er årsag til den unærmale adfærd - men behøver
jo ikke være det.

Pigen her er faktisk i stand til at bestemme, om hun vil "te sig
barnligt" eller ej. Hun stopper eksempelvis, når vi "punker" hende til
det. Det ville hun vel næppe kunne, hvis det var et udslag af sygdom.

Hendes barnlige adfærd viser sig også kun, når hun er omgivet af
folk hun kender. Når der er "fremmede" gæster i huset, er der intet
at mærke. Oplevede det i aftes.

Hun ved godt selv et eller andet sted, at hendes barnlige opførsel (de
udadvendte reaktioner) ikke er helt passende/accepteret. Og hun kan
kontrollere dem.

Mvh. Lisbeth

---

<lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1140863089.721381.218340@i40g2000cwc.googlegroups.com...

Hej,

> Hun ved godt selv et eller andet sted, at hendes barnlige opførsel
> (de udadvendte reaktioner) ikke er helt passende/accepteret.
> Og hun kan kontrollere dem.

Hvis du kan tale med hendes forældre om det, kunne en løsning være at al
form for "belønning" ophører.

Den nemmest, mest overskuelige og virkningsfulde enkelt-ting er at afvise at
være/blive en del af hendes afvigende adfærd - ganske simpelt ved at hendes
"nære" f.eks. hver eneste gang rejser sig og tydeligt siger: "Når du
optræder på den facon, vil jeg/vi ikke være sammen med dig" - og så går man,
og bliver væk længe (og tager hunden med, f.eks. med begrundelsen: "Den
bliver kulret"). Årsagen til at man skal blive væk længe, er hendes alder.
Og man skal være konsekvent - man skal ikke begynde at argumentere, man skal
ikke lade sig irritere til små-skænderier eller andet - man skal slet og ret
tilkendegive at man ikke vil hendes selskab, hvis det skal være på den
uhensigtsmæssige facon.

Lur mig, om ikke hun ville droppe sin uhensigtsmæssige adfærd, hvis eneste
andet alternativ var "ensomhed".

- og så kunne familien jo begynde ikke at være så meget hjemme, så hvis hun
vil gå i frø, må det ske i hendes eget selskab. Hvis valget står mellem at
gå med søster til fest - eller at sidde alene derhjemme (=ingen forældre,
ingen opmærksomhed ved at være "anderledes") - så kunne det være at hun i
højere grad ville vælge at gå med. Forældrene kunne også i højere grad
tilbyde hende at deltage i lidt aktiviteter med dem - om ikke andet, så for
at vænne hende til mere udadvendte aktiviteter.

Blot mine 2 ører.

mange hilsner

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:43fc43f7$0$4820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Eller kan man på nogen måde hjælpe hende på vej?

Pigen gør bare hvad hun har erfaret er bedst for hende.

Send forældrene til psykolog.

---

ThomasB skrev:

> Send forældrene til psykolog.

Lyder for mig som en rigtig dårlig dårlig løsning - fordi det er en
stor omvej. Og fordi det i mine øjne er PIGEN der har et problem og
ikke hendes forældre.

Mvh. Lisbeth

---

lisbeth_jacobsen@hotmail.com skrev:
> ThomasB skrev:
>
>> Send forældrene til psykolog.
>
> Lyder for mig som en rigtig dårlig dårlig løsning - fordi det er en
> stor omvej. Og fordi det i mine øjne er PIGEN der har et problem og
> ikke hendes forældre.

Det er forældrene der har ladet datteren blive sådan og synes det er helt
fint.
Det er forældrene der er noget galt med.

Det er svært for datteren at komme ud af rollen, hvis hendes forældre ikke
ændrer sig.

---

Carsten Riis skrev:

> Det var ikke det du skrev i starten.

Nej.. det fik jeg ikke med fra start.

> Du omtaler opmærksomheden hun får fra hendes forældre som Kælen
> og accepterende.

Ja. Til tider. Ikke altid.

> Nu er det lige pludselig negative reaktioner.

Det er primært andre end hendes forældre, der reagerer negativt på
hendes barnlige reaktioner!

> Så må man finde ud af hvorfor hun har det bedst med at være i den tryghed.

Hvorfor må man finde ud af det? Hvad jeg mener er... er du sikker
på, at man er nødt til at finde årsager til en given opførsel for
at støtte pigen i en anden måde at opføre sig på?

> Hvilken opmærksomhed (hvis i hele taget) får hun når ikke er sine
> "barnlige timer"?

Den samme som vi andre får, når vi agerer normalt og voksen.

> Alene det, at du ikke ved hvad du skal svare spørgsmålet gør, at jeg
> fornemmer, at hun får meget begrænset eller ingen opmærksomhed når hun
> opfører sig i voksent.

Det gør hun.

> afholder hende fra at leve et almindeligt liv (fx passer sin skole)

Nej. Hvis dét er lig med et almindeligt liv, så er hun ikke afskåret
fra at leve et almindeligt liv. Men der skulle gerne være mere i en
teenagers liv.

> Når nu du giver udtryk for, at hun selv er ked af sit handlingsmønster,
> så skal man - jf. den gode drPhil - sætte et andet handlingsmønster
> istedet for det gamle.

Det er jeg enig i. Og hvordan gør man så det? *S*

> Hvad med fritidsjob (fx 10 timer om ugen som butiksassistent/kassedame i
> den lokale kvickly.)?

Det fritidsjob hun har haft, har tydeligvis ikke hjulpet meget, så jeg
tror ikke umiddeltbart, at et andet fritidsjob vil gøre megen gavn.

> netop! Du omtaler hende stadig som et /næsten overansvarligt
> barn/. og at hun går i skole (skole = folkeskole).... Jeg går ud fra,
> t hun går i gymnasiet eller tilsvarende ungdomsuddannelse.

Gymnasiet.

> Hun er 18 år! en kvinde! En myndig person.

Ja. Snart 19 år.

> Hvad med at stoppe omtalen af hende som et barn.

Jeg har primært omtalt hende som en teenager med barnlig adfærd.
Fordi det er dét, sagen drejer sig om. Til tider er hun som et barn.

> Kan det være, at din/jeres omtale af hende bunder i et perspektiv, at
> hun stadig er et barn.

Min omtale af hende bunder i og fokuserer på hendes til tider barnlige
adfærd. Men jeg har også omtalt hendes voksne ansvarlighed - hvilket
også er en side af hende.

> Har jeg ret i min formodning om at omtalte person er en "efternøler" i
> en søskendeflok dvs. at hendes søskende er 8-10 år måske endnu ældre end
> hun er.

Nej. Hun er den midterste i en søskendeflok på 3. Der er to år
mellem dem.

Og som nævnt tidligere driller hendes lillebror på 16 hende med, at
hans kammerater tror hun er hans lillesøster....

> Hvad er det der gør, at hun søger den form for tryghed som hun finder i
> den barnlige adfærd.

Ved det ikke! Ved heller ikke, om det ER tryghed. Tror bare, at det KAN
være det.
Og jeg ved heller ikke, om det ER trygt at være hende.

> Nu skriver du, at du opfatter det som et problem. Hvorfor så lige
> pludslig denne skråsikkerhed?

Synes jeg har forklaret, hvorfor jeg anser det for at være et problem.
Og det har jeg såmænd ment hele tiden. Jeg har jo længe vidst, at
pigen føler sig begrænset i forhold til søskende og jævnaldrende.

Mvh. Lisbeth

---

nusle nuslesen skrev:

> Hvis du kan tale med hendes forældre om det, kunne en løsning være at al
> form for "belønning" ophører.

Jeg taler med dem om det. Jævnligt.

Jeg er usikker på, hvad det er for en form for "belønning" der kan
ophøre.

> Den nemmest, mest overskuelige og virkningsfulde enkelt-ting er at afvise at
> være/blive en del af hendes afvigende adfærd - ganske simpelt ved at hendes
> "nære" f.eks. hver eneste gang rejser sig og tydeligt siger: "Når du
> optræder på den facon, vil jeg/vi ikke være sammen med dig"

Nogenlunde sådan (dog ikke helt) har jeg reageret på min egen datter
de få gange hun har udvist en sådan adfærd.

> - og så kunne familien jo begynde ikke at være så meget hjemme,

Familien er ikke meget hjemme. De er aktive og udafvendte.

> så hvis hun vil gå i frø, må det ske i hendes eget selskab.

Hun har intet imod at være alene hjemme. Vælger det tit.

> Hvis valget står mellem at
> gå med søster til fest - eller at sidde alene derhjemme (=ingen forældre,
> ingen opmærksomhed ved at være "anderledes") - så kunne det være at hun i
> højere grad ville vælge at gå med.

Nej!

> Forældrene kunne også i højere grad
> tilbyde hende at deltage i lidt aktiviteter med dem - om ikke andet, så for
> at vænne hende til mere udadvendte aktiviteter.

Forældrene deltager i MANGE aktiviteter med deres børn. Vist endda
mere end almindeligt. Men hende her kan finde på at melde fra til de
fælles aktiviteter for eksempelvis at blive hjemme og lave lektier.

> Blot mine 2 ører.

Tak for dine input. *S*

Mvh. Lisbeth

---

<lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1140971834.339560.58170@t39g2000cwt.googlegroups.com...

Hej igen,

> Jeg er usikker på, hvad det er for en form for "belønning" der
> kan ophøre.

F.eks. opmærksomhed, øget interesse fra forældrene (også den negative) mv.

> Familien er ikke meget hjemme. De er aktive og udafvendte.

Hmmm... hun er et svært "tilfælde" - men mon ikke det skyldes, at der ikke
blev sat en stopper for denne adfærd, dengang den opstod - så den har fået
lov at udvikle sig og blive rodfæstet?

> Hun har intet imod at være alene hjemme. Vælger det tit.

Darn!

> Forældrene deltager i MANGE aktiviteter med deres børn. Vist
> endda mere end almindeligt. Men hende her kan finde på at melde
> fra til de fælles aktiviteter for eksempelvis at blive hjemme og lave
> lektier.

Så må de griber til lidt "grovere" metoder - såsom at invitere børnene med
på en rejse, men ikke hende, da de ikke kan acceptere sådan adfærd på turen.
Når det er sagt, kan de jo supplere med, at hvis hun kan beherske sine
"pattebarns-manér" i to måneder, så vil de alligevel gerne have hende med.

Noget i den stil - det er jo forskelligt, hvad der ligesom "virker". Men du
kan sikkert se princippet i det.

Det er ikke sikkert det virker, men det er sådanne "metoder" jeg ville tage
i brug.

> Tak for dine input. *S*



Det er faktisk en vældig interessant problemstilling at tænke over.

mange hilsner

---

ThomasB skrev:

> Det er forældrene der er noget galt med.

Hvordan ved du det?

> Det er svært for datteren at komme ud af rollen, hvis hendes forældre ikke
> ændrer sig.

Vi taler om en pige på snart 19 år. Uanset forældrenes ansvar er
hendes personlighed (nuværende og fremtidige) hendes eget ansvar og
ikke forældrenes.

Er der noget galt med mig og min opførsel, synes jeg folk skal
henvende sig til MIG - ikke til mine forældre.

Mvh. Lisbeth

---

nusle nuslesen skrev:

> F.eks. opmærksomhed, øget interesse fra forældrene (også den negative) mv.

Jeg mener ikke, at myndige og raske personers adfærd skal reguleres af
forældres straf og belønning. Og nu er det altså MIG, der vil gøre
noget for pigen - hvis jeg kan. Jeg har ikke til sinds at bruge ret
mange kræfter på at få forældrene til at gøre noget. Jeg taler med
dem om hendes opførsel - men egentlig ikke med henblik på at få dem
til at gribe ind. Mere for at finde ud af, om jeg har deres opbakning
til selv at gøre noget.

> - men mon ikke det skyldes, at der ikke
> blev sat en stopper for denne adfærd, dengang den opstod - så den har fået
> lov at udvikle sig og blive rodfæstet?

Jeg mener i hvert fald, at jeg med mine reaktioner har hindret min
datter i at opføre sig tilsvarende. Men reaktionerne er også taget i
opløbet - fra hun var hele lille.

Sådan en adfærd skal forældre heller ikke begynde at straffe 14-16
år for sent! Det ville være ganske absurd.

> Så må de griber til lidt "grovere" metoder - såsom at invitere børnene med
> på en rejse, men ikke hende, da de ikke kan acceptere sådan adfærd på turen.

Vi er IKKE enige.

Jeg ville ikke bruge straf - og jeg mener da slet ikke man som
forældre skal bruge straf for at regulere en adfærd, man har
accepteret i årevis. Jeg ville finde det ganske absurd!

Mvh. Lisbeth

---

<lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1140990158.589661.81790@j33g2000cwa.googlegroups.com...

Hej,

> Jeg mener ikke, at myndige og raske personers adfærd skal
> reguleres af forældres straf og belønning.

Enig.

Når det er sagt, så lyder det for mig som om, at du ikke mener pigens adfærd
er helt normal. Så måske skulle man alligevel overveje som forældre, om man
ikke skulle gøre en ekstra indsats, selvom det er på et meget sent tidspunkt
i hendes liv/udvikling.

> Og nu er det altså MIG, der vil gøre noget for pigen - hvis jeg kan.

Medmindre din relation til pigen er meget tæt, vil jeg ikke tro, at du kan
gøre ret meget. Derfor mine forslag der involverede forældrene, der qua
deres større tilknytning til pigen også har bedre muligheder for at gøre
deres indflydelse gældende.

> Jeg har ikke til sinds at bruge ret mange kræfter på at få forældrene
> til at gøre noget. Jeg taler med dem om hendes opførsel - men
> egentlig ikke med henblik på at få demtil at gribe ind. Mere for at
> finde ud af, om jeg har deres opbakning til selv at gøre noget.

Du kunne selvfølgelig snakke med hende om det, og prøve at præge hende ad
den vej - men jeg tror ikke, at du vil kunne opnå ret meget, når hun er
blevet så "sat" i hendes adfærd, som hun må være - eftersom hun er
voksen/myndig.

> Sådan en adfærd skal forældre heller ikke begynde at straffe
> 14-16 år for sent! Det ville være ganske absurd.

Det er der så meget der er - absurd. Pigens adfærd f.eks.

Der er mange ting man må gøre "for sent", hvis man ikke gjorde det i tide -
forældrene har været med til at skabe problemet, måske var det rimeligt, at
de deltog i løsningen - måske vil de gerne, hvis de forstår at det kan skade
deres datter på sigt.

Forstil dig denne pige som hustru, mor, bedstemor - hun bliver en rædsel.

> > Så må de griber til lidt "grovere" metoder - såsom at invitere børnene
> > med
> > på en rejse, men ikke hende, da de ikke kan acceptere sådan adfærd på
> > turen.
>
> Vi er IKKE enige.

Det behøver vi heller ikke at være

> Jeg ville ikke bruge straf - og jeg mener da slet ikke man som
> forældre skal bruge straf for at regulere en adfærd, man har
> accepteret i årevis. Jeg ville finde det ganske absurd!

Jeg finder det sådan set mere absurd, at de har accepteret adfærden fra
begyndelsen af.

Mht. straf - der er ikke tale om aktiv straf, der er tale om at de viser
hende, hvordan hovedparten af almindelige mennesker med overvejende
sandsynlighed vil reagere på hendes adfærd.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44047745$0$46981$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> forældrene har været med til at skabe problemet,

Hvorfor tror du det?

mk

---

"mk" <ingenpost@tilmiginvalid.dk> skrev i en meddelelse
news:44049211$0$84033$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hej,

>> forældrene har været med til at skabe problemet,
>
> Hvorfor tror du det?

Fordi forældrene er med til at skabe børnene, forme deres personlighed og
opdrage generelt.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44049b42$0$47052$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>> forældrene har været med til at skabe problemet,
>>
>> Hvorfor tror du det?
>
> Fordi forældrene er med til at skabe børnene, forme deres personlighed og
> opdrage generelt.

Præcis og så har de i øvrigt (nogenlunde) de samme gener som forældrene

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4404a147$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

>>>> forældrene har været med til at skabe problemet,
>>>
>>> Hvorfor tror du det?
>>
>> Fordi forældrene er med til at skabe børnene, forme deres personlighed og
>> opdrage generelt.
>
> Præcis og så har de i øvrigt (nogenlunde) de samme gener som forældrene
>

Ja - det glemte jeg lige

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44049b42$0$47052$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "mk" <ingenpost@tilmiginvalid.dk> skrev i en meddelelse
> news:44049211$0$84033$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>>> forældrene har været med til at skabe problemet,
>>
>> Hvorfor tror du det?
>
> Fordi forældrene er med til at skabe børnene, forme deres personlighed og
> opdrage generelt.

Menr du at hvis et barn f.eks. har en afvigende adfærd på grund af Asperger
(autisme) så er det forældrene der har skabt problemet?.

mk

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44047745$0$46981$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Når det er sagt, så lyder det for mig som om, at du ikke mener pigens
> adfærd er helt normal.

Det synes jeg ikke den er.... det vil sige... jeg ved ikke, hvor
normalt/udbredt/almindeligt det er, at 18-19-årige piger opfører sig
barnligt. Jeg kender kun den ene, der gør det.

For at tage et ekstremt eksempel, er det åbenbart udbredt og almindeligt, at
unge sniffer ligtergas. Og det er immervæk bekymrende.

> Så måske skulle man alligevel overveje som forældre, om man ikke skulle
> gøre en ekstra indsats, selvom det er på et meget sent tidspunkt i hendes
> liv/udvikling.

Jeg overlader det til hendes forældre at finde ud af, om og hvad de vil
gøre.

> Medmindre din relation til pigen er meget tæt, vil jeg ikke tro, at du kan
> gøre ret meget.

Det er den.

> Derfor mine forslag der involverede forældrene, der qua deres større
> tilknytning til pigen også har bedre muligheder for at gøre deres
> indflydelse gældende.

Jeg overlader det helt til forældrene at gøre hvad de vil og kan.

> Du kunne selvfølgelig snakke med hende om det, og prøve at præge hende ad
> den vej - men jeg tror ikke, at du vil kunne opnå ret meget, når hun er
> blevet så "sat" i hendes adfærd, som hun må være - eftersom hun er
> voksen/myndig.

Deter muligt.

Min hensigt med at skrive her var ikke først og fremmest at få råd til, hvad
jeg eller andre skal gøre. De er dog særdeles velkomme! Jeg var dog
allermest intereseret i at høre fra nogen, der... "har gode erfaringer med
at hjælpe en umoden teenager til at blive lidt mere voksen og selvstændig".

> Der er mange ting man må gøre "for sent", hvis man ikke gjorde det i
> tide -

Men at straffe for adfærd man hidtil har accepteret, mener jeg ikke man på
noget tidspunkt skal begynde på.

> forældrene har været med til at skabe problemet, måske var det rimeligt,
> at de deltog i løsningen

Bestemt. Men dem om det!

Har mine voksne veninder problemer, inddrager jeg ikke deres forældre. Og
det vil jeg heller ikke gøre i dette tilfælde. Jeg har blot stukket en
finger i jorden for at fornemme, om forældrene bakker mig op i at forsøge at
gøre noget. Og det gør de.

> Forstil dig denne pige som hustru, mor, bedstemor - hun bliver en rædsel.

De ER en rædsel.

Mvh. Lisbeth