---

Hej
Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg blevet endnu
mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske for mine børn.
Jeg har fortalt min den store dreng (11 år), hvor det er okay at andre rører
ved ham, og hvor det absolut *ikke* er okay, at de rører. Jeg har vendt
spørgsmålet om og spurgt ham, er det okay at jeg rører ved ham der(?) Eller
der(?) Og han svarede rigtigt hver eneste gang.
Vi har talt om, hvem han skal snakke med, hvis der er nogen, der gør noget
ved ham, som han ikke kan lide. Mor, far, klasselærer, mormor, morfar, nabo,
spejderleder...
Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan gøre mere, men jeg vil gerne sikre mine
børn bedst muligt.
Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end ikke tale
til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med fremmede. F. eks.
I dag var min datter og jeg på torvet for at købe frugt, og "frugt-manden"
sagde til min datter, at hun gerne måtte tage et æble gratis. Min datter lod
som om hun overhovedet ikke hørte, hvad han sagde, hvorpå "frugt-manden"
sagde "åhh ja, det er den lille pige, som ikke må tale med fremmede."
Ja det er svært, for "frugt-manden" var jo venlig, men hvad er den næste
mand eller kvinde vi møder på vores vej...
Hvad gør I andre???
MVH
Laila

---

Finn Christiansen wrote:
> Hej
> Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg
> blevet endnu mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske
> for mine børn. Jeg har fortalt min den store dreng (11 år), hvor det er
> okay at
> andre rører ved ham, og hvor det absolut *ikke* er okay, at de rører.
> Jeg har vendt spørgsmålet om og spurgt ham, er det okay at jeg rører
> ved ham der(?) Eller der(?) Og han svarede rigtigt hver eneste gang.
> Vi har talt om, hvem han skal snakke med, hvis der er nogen, der gør
> noget ved ham, som han ikke kan lide. Mor, far, klasselærer, mormor,
> morfar, nabo, spejderleder...
> Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan gøre mere, men jeg vil gerne sikre
> mine børn bedst muligt.
> Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end
> ikke tale til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med
> fremmede. F. eks. I dag var min datter og jeg på torvet for at købe
> frugt, og "frugt-manden" sagde til min datter, at hun gerne måtte
> tage et æble gratis. Min datter lod som om hun overhovedet ikke
> hørte, hvad han sagde, hvorpå "frugt-manden" sagde "åhh ja, det er
> den lille pige, som ikke må tale med fremmede." Ja det er svært, for
> "frugt-manden" var jo venlig, men hvad er den
> næste mand eller kvinde vi møder på vores vej...
> Hvad gør I andre???
> MVH
> Laila

I hvert fald ikke det, du gør. Sandsynligheden for, at hun skulle blive
udsat for en pædofil, trods avisskriverierne er ret ringe, er
sandsynligheden for, at hun tager skade af en sådan paranoia, at hun end
ikke tør tale med fremmede, når hendes mor sytår ged siden af, meget stor.

Og så er det en uforskammethed over for alle de mennesker, der godt kan lide
børn, men ikke vil dem noget ondt.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Finn Christiansen wrote:
> Hej
> Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg
> blevet endnu mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske
> for mine børn. Jeg har fortalt min den store dreng (11 år), hvor det er
> okay at
> andre rører ved ham, og hvor det absolut *ikke* er okay, at de rører.
> Jeg har vendt spørgsmålet om og spurgt ham, er det okay at jeg rører
> ved ham der(?) Eller der(?) Og han svarede rigtigt hver eneste gang.
> Vi har talt om, hvem han skal snakke med, hvis der er nogen, der gør
> noget ved ham, som han ikke kan lide. Mor, far, klasselærer, mormor,
> morfar, nabo, spejderleder...
> Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan gøre mere, men jeg vil gerne sikre
> mine børn bedst muligt.
> Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end
> ikke tale til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med
> fremmede. F. eks. I dag var min datter og jeg på torvet for at købe
> frugt, og "frugt-manden" sagde til min datter, at hun gerne måtte
> tage et æble gratis. Min datter lod som om hun overhovedet ikke
> hørte, hvad han sagde, hvorpå "frugt-manden" sagde "åhh ja, det er
> den lille pige, som ikke må tale med fremmede." Ja det er svært, for
> "frugt-manden" var jo venlig, men hvad er den
> næste mand eller kvinde vi møder på vores vej...
> Hvad gør I andre???
> MVH
> Laila


Hej

Kan godt forstå din bekymring - men pas alligevel på at den ikke overtager
for meget.

Jeg har 1 - 2 gange taget en snak med mine 2 børn (5 og 9 år) om det - men
det var mest for at fortælle dem at Børnelokkere ikke er "grimme mænd med
sorte regnfrakker og hug tænder" - men almindelige mennesker.

Men jeg fortalte dem også at kun agtpågivenhed var nødvendigt når de var
alene nogen steder.

I selskab med andre (familie - venner) var der nartuligvis ikke påkrævet den
samme bevågenhed.

Jeg tror det er vigtigt at fortælle børnene at det ikke er en stor risiko
der er - men at de bare skal være opmærksomme på at der "findes personer
som ikke er hvad de udgiver sig for". For man vil vel heller ikke fratage
sine børn den mulighed for at have lyst til at være på legepladsen - ved at
skræmme dem om at "det er et farligt sted"

Det med at din datter ikke vil/tør hilse på frugtmanden - det er et skråplan
du / i er på vej ud på! (og uhøfligt). Pas på at frygten ikke overtager den
reele mulighed for at det sker. Evt kan man snakke med de andre forældre i
nabolaget, og sørge for at alle ved hvilke børn der er hvems - og aftale at
man lige holder lidt øje på mistænkelige personer i nabolaget. (det er sådan
vi gør her hvor jeg bor) - skumle elementer opdager det med det samme og
søger andre steder hen (også cykeltyve, osv)

Mvh
Brian

---

Brian k wrote:

> I selskab med andre (familie - venner) var der nartuligvis ikke påkrævet den
> samme bevågenhed.

Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.

---

Holst wrote:

>
> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.

Det er sandt. Derfor er den eneste form for "forebyggelse" vel at sørge for
et åbent fortrolighedsforhold til sit barn i den udstrækning, det kan lade
sig gøre.

Det er ligesom med trafikken: Vi ved, det går galt en gang imellem, men vi
kan ikke forebygge ulykker ved at forbyde vores børn at færdes udendørs.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Per Vadmand wrote:

>>Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>
> Det er sandt. Derfor er den eneste form for "forebyggelse" vel at sørge for
> et åbent fortrolighedsforhold til sit barn i den udstrækning, det kan lade
> sig gøre.

Derfor er nogle regler nu ikke af vejen. Regler som:

1. Ikke gå med fremmede
2. Behold tøjet på - og det skal gælde begge parter
3. Fortæl mor og far alt

> Det er ligesom med trafikken: Vi ved, det går galt en gang imellem, men vi
> kan ikke forebygge ulykker ved at forbyde vores børn at færdes udendørs.

Problemet i de seneste år er lidt, at medierne har blæst de seksuelle
overgreb af børn utroligt op til et niveau, hvor der i dag er mange
mænd, som er bange for at være pædagoger, idrætsledere, spejderledere og
lignende. Og tilsvarende er der forældre, der som Laila er blevet lidt
for voldsomt skræmt af alle historierne, så de nærmest går ud i
ekstremer for at beskytte deres barn.

At Laila lærer sine børn, at de end ikke må tale med fremmede, er efter
min mening lidt skræmmende. Der er en langt større sandsynlighed for, at
det er Lailas egen storebror (hvis hun har en sådan), der begår et
overgreb mod Leilas datter, end at det er en vildt fremmed, som datteren
har mødt på gaden.

Ved at forbyde så meget, som Laila gør, vil det sikkert meget hurtigt
ende med, at hendes børn skjuler ting for hende. De tør ikke længere
fortælle, at de alligevel talte med frugtmanden, for det må de jo ikke,
og derfor tør de ikke fortælle det.

Selvfølgelig er det en problematik, som skal tages alvorlig, men nogle
simple omgangsregler, der ikke sætter alt for strikse regler for barnet,
og disse regler skal gælde, hvad enten det er over for familie, venner,
lærere, pædagoger, fritidsledere eller fremmede. Og så selvfølgelig tale
med sine børn om, hvad barnet har oplevet i løbet af dagen.

---

--
Kristian Damm Jensen
"Holst" <newsjan06@shelter.dk> wrote in message
news:43ec5d6c$0$38628$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Per Vadmand wrote:
>
>>>Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>>
>> Det er sandt. Derfor er den eneste form for "forebyggelse" vel at sørge
>> for et åbent fortrolighedsforhold til sit barn i den udstrækning, det kan
>> lade sig gøre.
>
> Derfor er nogle regler nu ikke af vejen. Regler som:
>
> 1. Ikke gå med fremmede
> 2. Behold tøjet på - og det skal gælde begge parter
> 3. Fortæl mor og far alt
>
>> Det er ligesom med trafikken: Vi ved, det går galt en gang imellem, men
>> vi kan ikke forebygge ulykker ved at forbyde vores børn at færdes
>> udendørs.
>
> Problemet i de seneste år er lidt, at medierne har blæst de seksuelle
> overgreb af børn utroligt op til et niveau, hvor der i dag er mange mænd,
> som er bange for at være pædagoger, idrætsledere, spejderledere og
> lignende. Og tilsvarende er der forældre, der som Laila er blevet lidt for
> voldsomt skræmt af alle historierne, så de nærmest går ud i ekstremer for
> at beskytte deres barn.
>
> At Laila lærer sine børn, at de end ikke må tale med fremmede, er efter
> min mening lidt skræmmende. Der er en langt større sandsynlighed for, at
> det er Lailas egen storebror (hvis hun har en sådan), der begår et
> overgreb mod Leilas datter, end at det er en vildt fremmed, som datteren
> har mødt på gaden.
>
> Ved at forbyde så meget, som Laila gør, vil det sikkert meget hurtigt ende
> med, at hendes børn skjuler ting for hende. De tør ikke længere fortælle,
> at de alligevel talte med frugtmanden, for det må de jo ikke, og derfor
> tør de ikke fortælle det.
>
> Selvfølgelig er det en problematik, som skal tages alvorlig, men nogle
> simple omgangsregler, der ikke sætter alt for strikse regler for barnet,
> og disse regler skal gælde, hvad enten det er over for familie, venner,
> lærere, pædagoger, fritidsledere eller fremmede. Og så selvfølgelig tale
> med sine børn om, hvad barnet har oplevet i løbet af dagen.

---

Holst wrote:
> Per Vadmand wrote:
>
>>> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>>
>> Det er sandt. Derfor er den eneste form for "forebyggelse" vel at
>> sørge for et åbent fortrolighedsforhold til sit barn i den
>> udstrækning, det kan lade sig gøre.
>
> Derfor er nogle regler nu ikke af vejen. Regler som:
>
> 1. Ikke gå med fremmede
> 2. Behold tøjet på - og det skal gælde begge parter
> 3. Fortæl mor og far alt

Det er for så vidt rigtigt. Der er bare det problem med det sidste, at når
ungen når over børnehavealderen, så vil han eller hun gerne have lidt
privatliv, også i forhold til mor og far. Og så er det faktisk nærmest et
overgreb (og ikke fremmende for opbyggelse af barnets selvtillid og
personlige integritet, som jeg skrev om i et andet indlæg) at forlange at
ungen fortæller alt. Her må man bløde op, men holde fast i, at *visse ting*
skal far og mor have at vide.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen

---

Per Vadmand wrote:
> Holst wrote:
>
>>
>> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>
> Det er sandt. Derfor er den eneste form for "forebyggelse" vel at
> sørge for et åbent fortrolighedsforhold til sit barn i den
> udstrækning, det kan lade sig gøre.

Man kan gøre én ting til.

Man kan hjælpe sit barn med at udvikle selvtillid og integritet. Så får det
nemmere ved at sige nej, hvis nogen forsøger at overskride dets grænser.

> Det er ligesom med trafikken: Vi ved, det går galt en gang imellem,
> men vi kan ikke forebygge ulykker ved at forbyde vores børn at færdes
> udendørs.

Jeps.

--
Kristian Damm Jensen

---

Holst wrote:
> Brian k wrote:
>
>> I selskab med andre (familie - venner) var der nartuligvis ikke
>> påkrævet den samme bevågenhed.
>
> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.


Og det har du vel naturligvis noget dokumentation på, ikke?

mvh
brian

---

Brian k wrote:

> Holst wrote:
>> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>
> Og det har du vel naturligvis noget dokumentation på, ikke?

Uden at vide en døjt om det, prøvede jeg Google. Den gav bl.a. dette:
http://www.vfcudsatte.dk/page442.asp , der ser rimelig relevant ud.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

Brian k wrote:

>>>I selskab med andre (familie - venner) var der nartuligvis ikke
>>>påkrævet den samme bevågenhed.
>>
>>Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>
> Og det har du vel naturligvis noget dokumentation på, ikke?

Næh, du kan selv lede efter det, hvis du vil have det.

Som du ser, skriver jeg "i familiens skød" i anførselstegn, for jeg
bruger det som kontrast til den ukendte børnelokker. Det omfatter altså
ikke udelukkende barnets far, men også folk, som familien ellers har
tillid til.

Man skal ikke læse særligt mange aviser for at se, at overgreb i langt
overvejende grad sker blandt de mennesker, som børnene omgås til daglig.
Netop den gruppe, som Laila siger, at hendes søn skal fortælle det til,
hvis nogen gør noget ved ham.

Det er forældre, søskende, bedsteforældre, andre familiemedlemmer,
naboer, skolelærere, idrætsledere, fritidsledere, pædagoger og lignende
eller barnets egne kammerater og jævnaldrende.

Den fremmede børnelokker er ganske sjælden. Det er i hvert fald mit
indtryk ud fra læsning af aviser. Skal Laila bruge tid på at træne sit
barn i at undgå seksuelle overgreb, så er tiden efter min mening lidt
spildt på at forebygge med den fremmede børnelokker - især fordi hun
derved giver barnet frygt/mistro mod fremmede.

Derimod bør hun lære barnet nogle fornuftige omgangsformer mellem børn
og voksne, for de virker over for alle - også den fremmede børnelokker.

---

On 10/02/06 22:07, in article
43ed008b$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk, "Brian k"
<brian@nospam.com> wrote:

> Holst wrote:
>> Brian k wrote:
>>
>>> I selskab med andre (familie - venner) var der nartuligvis ikke
>>> påkrævet den samme bevågenhed.
>>
>> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.
>
>
> Og det har du vel naturligvis noget dokumentation på, ikke?
>
> mvh
> brian
>
>

Hej Brian.

Alle undersøgelser af den art, som jeg har læst/set i tv, peger på, at de
fleste overgreb mod børn bliver begået af en person som børnene kender i
forvejen.

Mvh.
Charlotte

--
Bøger sælges:
www.petit.onlinesalg.dk
Læs om højtbegavede børn: www.mentiqa.dk

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
>
> Alle undersøgelser af den art, som jeg har læst/set i tv, peger på, at de
> fleste overgreb mod børn bliver begået af en person som børnene kender i
> forvejen.

Og der er såmænd osse skrevet bøger om det.
Hvoraf (mindst) én har konklusionen, at hvis du absolut vil begå seksuelle
overgreb mod børn - så hold dig til den nærmeste familie: Der er meget stor
sandsynlighed for, at det ikke opdages/ikke anmeldes/ikke dømmes.

Hilsen Inger

---

Holst wrote:
> Brian k wrote:
>
>> I selskab med andre (familie - venner) var der nartuligvis ikke
>> påkrævet den samme bevågenhed.
>
> Det er ellers "i familiens skød", at langt de fleste overgreb sker.


Jeg har det sådan her med dit indlæg...... Jeg svarer at Finn's måde at
overbeskytte sit barn på er skadeligt/forkert. Og samtidig helt ude af
porpvertion med sansynligheden for at der sker noget - hvad gør du så - du
får det til at lyde som om at ens barn skal frygte sin famile - ved at du
siger at der er større sansynlighed for at der sker barnet noget sammen med
sin famile end på legepladsen -Genialt!

---

Brian k wrote:

> hvad gør du så - du får det til at lyde som om at ens barn skal
> frygte sin famile - ved at du siger at der er større sansynlighed for
> at der sker barnet noget sammen med sin famile end på legepladsen
> -Genialt!

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at overgreb alt andet lige er langt mere
skadelige - og svære at forebygge - fra familie og nærtstående end fra vildt
fremmede.

--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Brian k wrote:

> [...] - du får det til at lyde som om at ens barn skal
> frygte sin famile - ved at du siger at der er større sansynlighed
> for at der sker barnet noget sammen med sin famile end på
> legepladsen -Genialt!

Hvis det nu vitterligt _er_ mere sandsynligt med de interne overgreb,
er det jo bare ærgerligt at du opfatter det skræmmende. Alternativet er
at lukke øjnene for sandheden, hvis den gør os utrygge.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

"Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> wrote in message
news:Xns97675F77A9CD9tokeeskildsen@130.225.247.90...
> Brian k wrote:
>
>> [...] - du får det til at lyde som om at ens barn skal
>> frygte sin famile - ved at du siger at der er større sansynlighed
>> for at der sker barnet noget sammen med sin famile end på
>> legepladsen -Genialt!
>
> Hvis det nu vitterligt _er_ mere sandsynligt med de interne
> overgreb,
> er det jo bare ærgerligt at du opfatter det skræmmende. Alternativet
> er
> at lukke øjnene for sandheden, hvis den gør os utrygge.

Jeg bor lige overfor en børnehave-vuggestue og er chokeret over
hvordan der er alt for mange pædagoger og de derfor omklamrer børn og
vil løse problemer og konflikter for dem, så børnene holdes tilbage og
bliver dumme..

Når vold mellem børn, skal de adskilles og der skal ikke tages
stilling til "hvem der begyndte"
Voksnes retfærdighedsprincipper bør ikke doceres - men børn skal
forstå at ord kan ikke såre dem der ikke vil såres - man kan gå væk
hvis ord irriterer. Men vold er der aldrig en undsky ldning for,
heller ikke som gengældelse

Hvis børn ved at de kan søge hjælp i de yderst yderst sjældne
tilfælde, hvor det er berettiget, bliver de trygge ved at gå i kødet
på fremmede og ikke miste oplevelser pga oversforsigtighed

Det er forskruet at tro at staten kan gøre noget som helst for at
mindske eller forebygge pædofili. Men forældre kan lære børn at sige
nej og være skeptiske og holde afstand i de sjældne tilfælde, hvor der
er grund til det. Alt ovenfra giver falsk tryghed. Alt fra barnet selv
, styrker og godhed er ofte mangel på styrke til at være ond, og at
barnet kender sine begrænsninger skaber en fantastisk tryghed. At det
tidligt vælger legekammrater fra der er kedelige, og intet gør af
medlidenhed, der jo ofte er beregning, er et skridt frem, som alt for
få tør.

Jeg selv var kristent dydsmønster og konverserede klassekammerater der
blev mobbet. Intet gavnede det. Sympati skal være spontan, lysten skal
drive værket - moral skal komme indefra og ikke af påbud

"Opdragelse er eksempel og kærlighed, intet andet", siger Frøbel og
Montessori, der - ligesom Nietzsche - videreførerr stafetten fra
Rousseaus "Emile"

Som enhver kann forestille sig er mine børn godt trætte af min
akademiske bedreviden og teoretiske doceren, men ord kan de jo bare gå
væk fra, og der er ingen sure miner af den grund.

At jeg hellere vil betale til lærebøger eller en rejse, der oplever
som erhvervsgavnlig(jobskabende) og ikke til druk, selskabelighed,
fornøjelsespjat er derimod et punkt hvor jeg ikke kan finde ud af om
jeg er for formynderisk.

---

Finn Christiansen wrote:
> Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg blevet endnu
> mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske for mine børn.
> Jeg har fortalt min den store dreng (11 år), hvor det er okay at andre rører
> ved ham, og hvor det absolut *ikke* er okay, at de rører. Jeg har vendt
> spørgsmålet om og spurgt ham, er det okay at jeg rører ved ham der(?) Eller
> der(?) Og han svarede rigtigt hver eneste gang.
> Vi har talt om, hvem han skal snakke med, hvis der er nogen, der gør noget
> ved ham, som han ikke kan lide. Mor, far, klasselærer, mormor, morfar, nabo,
> spejderleder...
> Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan gøre mere, men jeg vil gerne sikre mine
> børn bedst muligt.

Jeg synes det lyder som om du gør et større nummer ud af det, end
nødvendigt. Desuden kan din iver efter at tabuisere faktisk være
medvirkende til at du får endnu mindre at vide, hvis det faktisk skulle
ske (hvilket jo stadigvæk er meget, meget usandsynligt).

Problemet er, at de fleste tilfælde af misbrug af børn tager
udgangspunkt i tætte venskabsforhold imellem barn og voksen. Først efter
at der har været seksuel kontakt, kan det være at barnet opdager at det
måske ikke var så godt. Hvis du så samtidig har brugt meget tid på at
forstærke denne "det må man ikke"-tankegang, kan du risikere at dit barn
vil føle sig så skamfuld over det, at han (eller hun) ikke vil snakke om
det.

Derfor tror jeg at det bedste forsvar er, at sikre at børnene fortæller
åbent og ærligt om det, de oplever. Den slags kan man ikke opnå ved at
tabuisere bestemte emner.

> Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end ikke tale
> til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med fremmede. F. eks.
> I dag var min datter og jeg på torvet for at købe frugt, og "frugt-manden"
> sagde til min datter, at hun gerne måtte tage et æble gratis. Min datter lod
> som om hun overhovedet ikke hørte, hvad han sagde, hvorpå "frugt-manden"
> sagde "åhh ja, det er den lille pige, som ikke må tale med fremmede."
> Ja det er svært, for "frugt-manden" var jo venlig, men hvad er den næste
> mand eller kvinde vi møder på vores vej...

Jeg synes at det er at gå over stregen. Dine børn lærer jo at frygte
andre mennesker i en sådan grad at de kommer til at mangle sociale
færdigheder.

> Hvad gør I andre???

Det er ikke aktuelt for mig endnu, da min datter er så lille at der ikke
er meget, jeg kan gøre. Jeg tror generelt at jeg vil sørge for at hun
vil fortælle mig om hvad hun laver og sikre at hun ikke kommer til at
føle skyld eller skam, så hun holder ting tilbage.

Derudover vil jeg lære hende om at hun ikke skal gå med fremmede, men
jeg mener at det er et helt andet problem, da de fleste "rigtige"
pædofilisager tager udgangspunkt i venskaber og udvikler sig over
længere tid.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

---

"Michael Zedeler" <michael@zedeler.dk> wrote in message
news:AbNGf.7349$Cl2.136451@news000.worldonline.dk...
> Finn Christiansen wrote:
>> Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg
>> blevet endnu mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske
>> for mine børn.
>> Jeg har fortalt min den store dreng (11 år), hvor det er okay at
>> andre rører ved ham, og hvor det absolut *ikke* er okay, at de
>> rører. Jeg har vendt spørgsmålet om og spurgt ham, er det okay at
>> jeg rører ved ham der(?) Eller der(?) Og han svarede rigtigt hver
>> eneste gang.
>> Vi har talt om, hvem han skal snakke med, hvis der er nogen, der
>> gør noget ved ham, som han ikke kan lide. Mor, far, klasselærer,
>> mormor, morfar, nabo, spejderleder...
>> Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan gøre mere, men jeg vil gerne sikre
>> mine børn bedst muligt.
>
> Jeg synes det lyder som om du gør et større nummer ud af det, end
> nødvendigt. Desuden kan din iver efter at tabuisere faktisk være
> medvirkende til at du får endnu mindre at vide, hvis det faktisk
> skulle ske (hvilket jo stadigvæk er meget, meget usandsynligt).
>
> Problemet er, at de fleste tilfælde af misbrug af børn tager
> udgangspunkt i tætte venskabsforhold imellem barn og voksen. Først
> efter at der har været seksuel kontakt, kan det være at barnet
> opdager at det måske ikke var så godt. Hvis du så samtidig har brugt
> meget tid på at forstærke denne "det må man ikke"-tankegang, kan du
> risikere at dit barn vil føle sig så skamfuld over det, at han
> (eller hun) ikke vil snakke om det.
>
> Derfor tror jeg at det bedste forsvar er, at sikre at børnene
> fortæller åbent og ærligt om det, de oplever. Den slags kan man ikke
> opnå ved at tabuisere bestemte emner.
>
>> Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end
>> ikke tale til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med
>> fremmede. F. eks. I dag var min datter og jeg på torvet for at købe
>> frugt, og "frugt-manden" sagde til min datter, at hun gerne måtte
>> tage et æble gratis. Min datter lod som om hun overhovedet ikke
>> hørte, hvad han sagde, hvorpå "frugt-manden" sagde "åhh ja, det er
>> den lille pige, som ikke må tale med fremmede."
>> Ja det er svært, for "frugt-manden" var jo venlig, men hvad er den
>> næste mand eller kvinde vi møder på vores vej...
>
> Jeg synes at det er at gå over stregen. Dine børn lærer jo at frygte
> andre mennesker i en sådan grad at de kommer til at mangle sociale
> færdigheder.
>
>> Hvad gør I andre???
>
> Det er ikke aktuelt for mig endnu, da min datter er så lille at der
> ikke er meget, jeg kan gøre. Jeg tror generelt at jeg vil sørge for
> at hun vil fortælle mig om hvad hun laver og sikre at hun ikke
> kommer til at føle skyld eller skam, så hun holder ting tilbage.
>
> Derudover vil jeg lære hende om at hun ikke skal gå med fremmede,
> men jeg mener at det er et helt andet problem, da de fleste
> "rigtige" pædofilisager tager udgangspunkt i venskaber og udvikler
> sig over længere tid.

Og det er især egosvage forsømte børn, som slikonklen kan bage på i
lang tid og få til at sutte pik

Hvilket bør føre til betingede domme, kun

"Hvad ikke nedbryder dig, gør dig stærkere" Friedrich Nietzsche

---

"Finn Christiansen" <finn.christiansen@fjernesmail.dk> wrote in
message news:43eb80d9$0$46977$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg
> blevet endnu mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske
> for mine børn.
> Jeg har fortalt min den store dreng (11 år), hvor det er okay at
> andre rører ved ham, og hvor det absolut *ikke* er okay, at de
> rører. Jeg har vendt spørgsmålet om og spurgt ham, er det okay at
> jeg rører ved ham der(?) Eller der(?) Og han svarede rigtigt hver
> eneste gang.
> Vi har talt om, hvem han skal snakke med, hvis der er nogen, der gør
> noget ved ham, som han ikke kan lide. Mor, far, klasselærer, mormor,
> morfar, nabo, spejderleder...
> Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan gøre mere, men jeg vil gerne sikre
> mine børn bedst muligt.
> Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end
> ikke tale til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med
> fremmede. F. eks. I dag var min datter og jeg på torvet for at købe
> frugt, og "frugt-manden" sagde til min datter, at hun gerne måtte
> tage et æble gratis. Min datter lod som om hun overhovedet ikke
> hørte, hvad han sagde, hvorpå "frugt-manden" sagde "åhh ja, det er
> den lille pige, som ikke må tale med fremmede."
> Ja det er svært, for "frugt-manden" var jo venlig, men hvad er den
> næste mand eller kvinde vi møder på vores vej...
> Hvad gør I andre???

"Enhver ondskab stammer fra svaghed, barnet er kun ondt fordi det er
svagt. Gør barnet uforfærdet overfor alt". Rousseau

Langt den bedste pædofili-forebyggelse ligger i at gøre barnet stærkt
og uforfærdet.

Når mine børn var ca 2 år og vi skulle ud til farmor og ventede ved
busstop eller på station, så sagde jeg.

"Det er dit job at finde ud af hvilket vi skal med - jeg går ti meter
væk (og lader som om jeg ikke kender dig) og du spørger en voksen
fremmed om nr. dit eller dat går til Nærum". (eller evt hvad klokken
er)
De har altid været stolte over tilliden og er blevet modige mht
tidligt at være selvhjulpne, rejse alene og diskutere alt med
vildtfremmede.
Overbeskyttes man, er man nemt offer for slik-onkel - der ligesom
voldtægtsforbrydere og rovdyr udkikkker, hvilket af
offer-mulighederne er mest egosvagt og uden selvtillid, og let at få
ned.
Selvfølgelig er moderen og jeg mødt med flere "fuck you" svar fra de
ganske små børn end ellers, for det man ikke dør af, bliver man
stærkere af" og styrken skal afprøves imod autoriteter som er ved
hånden. Det har været sjovt - og gavnligt.

At turde være uhøflig i uoverskuelige sammenhænge, betyder man får
overskud til ikke at være det af refleks men når berettiget, og de er
perfekt høflige og siger kun fuckyou til de der kan tåle det

"Høflighed betyder som regel, at man ikke siger til folk, hvad man
tænker. Katharina Hepburn

"Høflighed er en form for opførsel, som man ofte fejlagtigt anser for
gode omgangsformer. Harry Ruby

Høflighed er fiktiv velvilje. Samuel Johnson

Høflighed er reguleret ligegyldighed. Paul Valéry

Høflighed er velvilje i småting. Thomas Babington Macaulay



Opdrages til svaghed og hyklerisk høflighed og lignende, vil
forældrene forfærdes ved risiko, og falde for strafliderlighedens
falske tryghed og se beskyttelse i hetz mod pædofile og den groteske
dømmesyge, der afføder de mange justitsmord

---

Bo Warming wrote:

> "Enhver ondskab stammer fra svaghed, barnet er kun ondt fordi det er
> svagt. Gør barnet uforfærdet overfor alt". Rousseau
>
> Langt den bedste pædofili-forebyggelse ligger i at gøre barnet stærkt og
> uforfærdet.
>
> Når mine børn var ca 2 år og vi skulle ud til farmor og ventede ved
> busstop eller på station, så sagde jeg.
>
> "Det er dit job at finde ud af hvilket vi skal med - jeg går ti meter
> væk (og lader som om jeg ikke kender dig) og du spørger en voksen
> fremmed om nr. dit eller dat går til Nærum". (eller evt hvad klokken er)
> De har altid været stolte over tilliden og er blevet modige mht tidligt
> at være selvhjulpne, rejse alene og diskutere alt med vildtfremmede.
> Overbeskyttes man, er man nemt offer for slik-onkel - der ligesom
> voldtægtsforbrydere og rovdyr udkikkker, hvilket af offer-mulighederne
> er mest egosvagt og uden selvtillid, og let at få ned.

Utroligt. For en gang skyld skriver du noget fornuftigt, som er on
topic. Ikke nok med det - jeg er også meget enig med dig. Jeg synes
måske det er lige hårdt nok at sætte en 2-årig til at spørge om hjælp,
men jeg er enig i dine betragtninger om selvhjulpethed.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

---

"Michael Zedeler" <michael@zedeler.dk> wrote in message
news:Dn0Hf.7383$Cl2.136223@news000.worldonline.dk...
> Bo Warming wrote:
>
>> "Enhver ondskab stammer fra svaghed, barnet er kun ondt fordi det
>> er svagt. Gør barnet uforfærdet overfor alt". Rousseau
>>
>> Langt den bedste pædofili-forebyggelse ligger i at gøre barnet
>> stærkt og uforfærdet.
>>
>> Når mine børn var ca 2 år og vi skulle ud til farmor og ventede ved
>> busstop eller på station, så sagde jeg.
>>
>> "Det er dit job at finde ud af hvilket vi skal med - jeg går ti
>> meter væk (og lader som om jeg ikke kender dig) og du spørger en
>> voksen fremmed om nr. dit eller dat går til Nærum". (eller evt hvad
>> klokken er)
>> De har altid været stolte over tilliden og er blevet modige mht
>> tidligt at være selvhjulpne, rejse alene og diskutere alt med
>> vildtfremmede.
>> Overbeskyttes man, er man nemt offer for slik-onkel - der ligesom
>> voldtægtsforbrydere og rovdyr udkikkker, hvilket af
>> offer-mulighederne er mest egosvagt og uden selvtillid, og let at
>> få ned.
>
> Utroligt. For en gang skyld skriver du noget fornuftigt, som er on
> topic. Ikke nok med det - jeg er også meget enig med dig. Jeg synes
> måske det er lige hårdt nok at sætte en 2-årig til at spørge om
> hjælp, men jeg er enig i dine betragtninger om selvhjulpethed.

Det er nok mest på lidt ældre alderstrin end 2 år, at jeg fandt på den
slags julelege, men hvad er der at risikere når forælderen står nogle
meter derfra og lader som om han ikke kender barnet, men kan gribe
ind. Barnet ved det vil få ros ved at turde give sig ikast med
udfordringen, og at det intet risikerer.

At invitere andres børn med hjem så mine børn blev inviteret hjem til
dem, og snakke med andre forældre i vuggestue og børnehave indgår i
bevidstgørelse om selvhjulpenhed

Finn Søborgs bog Alfred har været inspirerende for vor infamt børn kan
hæmmes af at forældre gør sig til dommer over bekendtskaber incl på
andre alderstrin end deres eget, og at OVERVÅGNING incl med elektronik
er vejen frem, hvis man er lidt utryg.

Hvis du har oplevet en anden ånd i andre af mine indlæg, så er det
måske fordi du ikke har set den større sammenhæng - frihed er det
bedste guld, er sagens kerne - og at udfordringer kan man ikke få for
mange af.

Helt ned i mindse detalje såsom hvad vil du spise, have læst, se på
videoen, have købt, mener jeg at barnet skal bestemme og have lov at
lære af egne fejl - det man ikke dør af, bliver man stærkere af, stort
set.

Med mobiltelefon kan man sende børn langt ud i byen alene, og lade dem
vise en seddel med kompliceret budskab i Silvan og få købt det rigtige
og tjene penge ved at udføre voksenærinder, meget tidligt. De kan jo
ringe hvert tiende minut hjem, og gør de ikke det, så er man på spring
til at cykle hen hvor barnet må være og hjælpe hvis nødvendigt.
Barnet kan ved eet tastetryk alamere.
Edison er så vigtig som Rousseau-banaliteterne
Når jeg cyklede med en af de små på traktorsædet mellem mine ben så
forklarede jeg om alt hvad de så og fik dem til at spørge om alt, og
at være nysgerrig betyder at andre voksne hurtigt kommer til at
supplere forælderen - frygt for pædofililigegyldigheder er vildt
overdrevet

---

"Finn Christiansen" skrev

> Hvad gør I andre???

Ingenting!
Tager det stille og roligt. Chancerne for at det sker er rimelig lille, og
at begynde at snakke med mine børn om det før de når en vis alder og selv
kan læse spisesedlerne, mener jeg er mere ødelæggende end gavnligt.

Nette

---

"Finn Christiansen" <finn.christiansen@fjernesmail.dk> skrev i en meddelelse
news:43eb80d9$0$46977$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej
> Men tanke på de forfærdelige skildringer i nyhederne, så er jeg blevet
> endnu mere opsat på at forebygge, at noget lignende skal ske for mine
> børn.
<klip>
> Begge mine børn har lært, at de aldrig må gå med fremmede, og end ikke
> tale til dem. Det har de taget til sig, og de taler aldrig med fremmede.

Der er jo ikke nogen af os, der ønsker, at det skal gå ud over nogen som
helst børn, mindst af alle vores egne guldklumper. Men hvis jeg nu havde
gjort ligesom dig, havde min søn godtnok været i problemer:

- da han (ca 8 år) ved en fejltagelse blev efterladt i Århus Musikhus efter
et arrangement med sin SFO. Han spurgte efter sin gruppe ved skranken - og
gik derefter de 5 km næsten hjem, til han blev samlet op af den politibil,
der var på vej ud og lede efter ham

- da han (et års tid efter) kom til at tage bussen fra kor i den forkerte
retning fra Århus midtby og havde omløb nok i hovedet til at gå ind på
Kommunehospitalet og spørge om vej.

Vi har aldrig lært ham, at han ikke måtte tale med fremmede. Derimod har vi
lært ham, at det er godt og positivt at kunne tænke selv. Det ser ud til at
virke - nu er han 16 og færdes hjemmevant i København. Hvor gamle mener du,
dine børn skal være, før du vil slække på reglen om, at de aldrig må tale
med fremmede?

Venlig hilsen Dikte

---

Hej alle sammen
mange tak for alle svar
Jeg har læst omtrent alle svar mere end een gang og jeg må jo give alle ret.
Jeg er en overbeskyttende forælder, ja. Er jeg ked af det(?) Nej.
Jeg mener ikke, at det skader mine børn at være skeptiske over for fremmede,
indtil de lærer dem ordentligt at kende.

Da jeg var 9 år gammel, var min familie og jeg i sommerhuset og min veninde
og jeg gik til stranden.
Vi lå i sandet og snakkede, og vi legede legen med at lukke øjnene og gætte,
når den andens finger nåede et bestemt sted på armen. Og for at forvirre
modparten, så kildede man armen før man startede.
Så kom der en fremmed mand.
At der kom fremmede var vi vant til, men pludseligt så tog han bukserne af
foran os.
Jeg havde da godt nok set min far i bad en gang før, men det her var altså
noget andet.
Manden gjorde os ikke direkte bange, men jeg følte det ubehageligt.
Vi vidste ikke lige, hvad vi skulle gøre, så vi valgte at gå i vandet. Vi
badede i vandet indtil han gik sin vej, men på vejen tilbage til sommerhuset
fandt han os, og så stod han der og bad os om at kilde ham og bad os om at
komme med ham. Min veninde var nysgerrig og ville følge efter ham, men jeg
løb min vej hjemad og råbte, at hun skulle følge med. Det gjorde hun.
Da vi kom tilbage til sommerhuset et minut senere kunne min far se, at der
var noget galt, og han spurgte, hvad der var sket. Han løb i hjemmesko
(indtil han tabte den ene på vejen) for at fange manden. Han fandt ham
desværre aldrig. Jeg har aldrig set ham så "tosset."
Hele sommerhuskolonien blev underrettet om episoden, men ingen kunne
identificere ham.
Vi så ham heldigvis aldrig igen.

Hvad det ville have endt med, hvis vi var gået med, ved jeg heldigvis ikke.
Men jeg ved til gengæld, at intet kun sker for naboen, og den man måske
stoler mest på kan ende med at være ens værste fjende.
Det sidste er ikke noget, jeg lærer mine børn, men jeg lærer dem, at de ikke
kan stole på alle.
Og jeg lærer dem, at i vores "lille" omgangskreds, der er der nogle
personer, man kan stole på. Og skulle een af dem forråde dem eller gøre dem
ondt, så skal de gå til en af de andre og betro sig til dem. Forhåbentlig
vil det aldrig ske, og skulle det ske - jeg kan mærke kløerne kommer ud af
mine hænder....
Så har de altid en voksen at betro sig til. Forhåbentlig er det mig, men
hvis de ikke føler at betro mig det - og tro mig - der kommer altid et
tidspunkt i ethvert barns liv, hvor mor eller far ikke er den første
fortrolige (selvom vi ikke ønsker det sådan) - så har de altid en anden de
kan være tryg ved. Og det har jeg det godt med.
MVH
Laila