---

Hvor langt kan børn huske tilbage?? Kan vores pige på knap 2½ huske hvad der
skete/hvor hun boede for 4 måneder siden??

Mvh Rikke

---

"Prikke" <prikke@mail.dk> wrote in message
news:43e8e9fb$0$38655$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hvor langt kan børn huske tilbage?? Kan vores pige på knap 2½ huske hvad
> der skete/hvor hun boede for 4 måneder siden??
>
> Mvh Rikke
>

Tjah... Jeg ved ikke ret meget om børn, da jeg ikke har nogen. Men jeg kan
sagtens huske min dagplejemor ganske tydeligt, og der var je ikke ret
gammel. Jeg kan også svagt huske et sted jeg boede da jeg var ca 2 år, så
mon ikke godt hun kan? Der er trods alt gået en del år siden. Jeg er 22.

---

"nana sørensen" skrev

> Tjah... Jeg ved ikke ret meget om børn, da jeg ikke har nogen.

Hmm, det er ikke nødvendigvis et kriterie at have børn, for at vide noget om
børn.
Nogle gange synes jeg det er mere berigende at tale med folk uden børn om
netop børn end at tal emed andre forældre om børn.

>Men jeg kan sagtens huske min dagplejemor ganske tydeligt, og der var je
ikke ret
> gammel. Jeg kan også svagt huske et sted jeg boede da jeg var ca 2 år, så
> mon ikke godt hun kan? Der er trods alt gået en del år siden. Jeg er 22.


Men kunne du huske det, da du var tre eller fire år?
Man siger jo, at den del af hukommelsen bliver bedre med årene. Da jeg gik i
børnehaveklasse, måtte mine forældre ofte fortælle mig historien om dengang,
jeg var indlagt på hospitalet, men i dag kan jeg komme til dem medglimt fra
dengang, som de bevidst havde undladt at fortælle mig. Jeg kan i dag
ligeledes fortælle, hvad der skete på hospitalet, når mine forældre ikke var
tilstede.
Jeg var to år, da jeg blev indlagt.

Nette

---

Nette wrote:

> Men kunne du huske det, da du var tre eller fire år?
> Man siger jo, at den del af hukommelsen bliver bedre med årene. Da jeg gik i
> børnehaveklasse, måtte mine forældre ofte fortælle mig historien om dengang,
> jeg var indlagt på hospitalet, men i dag kan jeg komme til dem medglimt fra
> dengang, som de bevidst havde undladt at fortælle mig. Jeg kan i dag
> ligeledes fortælle, hvad der skete på hospitalet, når mine forældre ikke var
> tilstede.
> Jeg var to år, da jeg blev indlagt.

Man siger, at ens hukommelse ofte spiller en et puds, for det man husker
er virkelig ikke noget man husker. Det er blot billeder, man selv
danner, baseret på senere erfaringer (og sikkert fantasien) og
fortællinger om hændelsen.

Dermed naturligvis ikke sagt, at man ikke kan huske noget fra dengang
man var ganske lille.

---

"Holst" <newsjan06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:43e9dada$0$38642$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Man siger, at ens hukommelse ofte spiller en et puds, for det man husker
> er virkelig ikke noget man husker. Det er blot billeder, man selv danner,
> baseret på senere erfaringer (og sikkert fantasien) og fortællinger om
> hændelsen.
>
> Dermed naturligvis ikke sagt, at man ikke kan huske noget fra dengang man
> var ganske lille.

Tja, det vil jeg så opponere imod.

Jeg har et minde fra da jeg var et spædbarn, som jeg ikke kan huske som et
billede, men som en oplevelse/skræktilstand - min mor holdt mig svævende
over "noget" og så slap hun, så chokket over at falde fik mig til at stoppe
med at græde.

Da jeg konfronterede hende med dette, som voksen - blev hun meget chokeret,
for at sige det mildt. Hendes første udbrud var: "Hvor ved du det fra?".

Jeg fik på den måde opklaret hvorfra min højdeskræk stammede, og min udtalte
angst for at falde - siden har jeg arbejdet med det selv *G* - det er blevet
meget, meget bedre.

Mht. hvad jeg kan huske i billeder, så boede jeg sammen med min far i en
lejlighed, da jeg var ca. 2½ år gammel - boede der kun et par måneder. Da
jeg som voksen beskrev lejligheden, indretningen mv. i detaljer for min
far - blev han meget chokeret. Jeg kunne supplere med mindet om en tegning,
som en daværende veninde til min far havde tegnet til mig - kunne og kan
huske motiv og det hele. Kunne og kan også huske at min far engang lavede
pandekager til os, og en af dem røg ned bag komfuret. Jeg har skam mange
meget tidlige minder. Kan endda huske et af de store skænderier der gik
forud for at min mor og far gik fra hinanden første gang (altså da jeg var
omkring de 2½ år) - kan huske min mor smed min fars tøj ud på opgangen, at
en af vores katte stak af i forvirringen (bortset fra at jeg altså så det),
at jeg sad og gemte mig under køkkenbordet mens de skændtes.

Min far har efterfølgende helt ændret holdning til helt små børn, som han
plejer at sige: De kan jo huske det!

Jeg havde også en "veninde" i børnehaven - som jeg kom på gymnasiet med, i
de mellemliggende år havde der ikke været kontakt overhovedet. Jeg genkendte
hende første dag, med navn og det hele - det tog en hel del graveri i gamle
billeder at bevise overfor hende, at jeg havde ret, da jeg påstod, at vi
havde gået i børnehave sammen et års tid som små

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:

>>Dermed naturligvis ikke sagt, at man ikke kan huske noget fra dengang man
>>var ganske lille.
>
> Tja, det vil jeg så opponere imod.

Nå, vil du det?

Du læser vist ikke mit indlæg ordentligt.

---

"Holst" skrev

> Nå, vil du det?
>
> Du læser vist ikke mit indlæg ordentligt.

Hvad er det så, du mener, Holst?
For jeg læser dit indlæg ligesom Nusle; at du mener, at f.eks. mine
oplevelser og genfortællinger, er min hukommelse, der spiller mig et puds,
at det i stedet er noget jeg selv har genskabt ( via fantasi??) eller fået
genfortalt en masse gange.

Jeg er opmærksom på, hvilke ting jeg har fået genfortalt og skabt
fantasibilleder ud fra, men der er også nogle ting vedr. min indlæggelse,
som mine forældre enten af hensigtsmæssige grunde aldrig har omtalt eller
stilletiende undret sig over.
Mine skrig og rædsel i forbindelse med en rygmarvsprøve f.eks. Følelsen af
at mine forældre forlod mig i armene på en stor grim læge med fuldskæg, som
gjorde mig ondt. ( En rygmarvsprøve kan gøre frygtelig ondt). Jeg kan se for
mig, hvordan de gik hurtigt ned af gangen, efterfulgt af en sygeplejerske
jeg et par dage senere rakte tunge af, uden andre så det. Mine forældre
valgte aldrig at fortælle mig om dette og min mor blev helt hvid i hovedet,
da jeg konfronterede hende med det for et par år siden.
Min meget selvstændige begrundelse for, hvorfor jeg nægtede at spise, har
jeg for nylig fortalt mine forældre. Jeg har altid vidst det, men først da
et lille familiemedlem blev indlagt og ikke ville spise, nævnte mine
forældre, at jeg heller ikke havde noget appetit på hospitalet. Jeg
fortalte, at jeg faktisk ofte var vildt sulten, men at jeg kun ville lade
min sygeplejerskemoster made mig. De snakkede med min moster, som havde en
helt anden udlægning end dem; Hun mente, det var noget pjat dengang, for hun
oplevede mig aldrig som en, der ikke ville spise, tvært imod bad jeg hende
altid om at hente noget mad og sagde , at jeg var sulten, når hun kom. Men
hun var nyuddannet og skulle ikke have noget klinket, så hun valgte at tie
om det. ( Min læge holder med mine forældre,- han var nervøs fordi jeg
aldrig spiste noget).

Det jeg finder sjovt ved det, er at jeg i dag kan se min tankegang og min
logik allerede som toårig.

Jeg talte med en ældre veninde om dette fornylig. Jeg husker og finder ofte
frem til følelser via dufte. Hun har det på samme måde og har også minder
fra dengang hun var 1½ år gammel. Ting, hun ikke har fået fortalt, men som
hun senere har konfronteret sine forældre med.

Men selvfølgelig er det mig umuligt at bevise, overfor dig, vi ikke har fået
tingene fortalt senere. Men Nusle giver nogle rigtig gode eksempler på ting,
som forældre netop aldrig ville minde deres børn om.

Nette

---

Nette wrote:

>>Nå, vil du det?
>>
>>Du læser vist ikke mit indlæg ordentligt.
>
> Hvad er det så, du mener, Holst?
> For jeg læser dit indlæg ligesom Nusle; at du mener, at f.eks. mine
> oplevelser og genfortællinger, er min hukommelse, der spiller mig et puds,
> at det i stedet er noget jeg selv har genskabt ( via fantasi??) eller fået
> genfortalt en masse gange.

Ja, det skriver jeg. Men jeg afsluttede også mit indlæg med: "Dermed
naturligvis ikke sagt, at man ikke kan huske noget fra dengang man var
ganske lille", så jeg vil på ingen måde benægte, at man kan huske ting
fra dengang.

Jeg siger blot, at mange "narres" til at tro, at de kan huske noget fra
de var ganske små, men i virkeligheden husker de ting, som de har fået
genfortalt eller har set billeder af i familiealbummet.

---

"Holst" skrev

> Jeg siger blot, at mange "narres" til at tro, at de kan huske noget fra
> de var ganske små, men i virkeligheden husker de ting, som de har fået
> genfortalt eller har set billeder af i familiealbummet.

Jamen, det er jo netop dette, jeg har taget højde for, når jeg skriver, at
det er nogle ting mine forældre bevidst har fravalgt at fortælle mig. Så
forsøger jeg jo ligesom at bevise, at det ikke er et af de tilfælde, hvor
hukommelsen snyder mig ubevidst.

Nette

---

Nette wrote:

> Jamen, det er jo netop dette, jeg har taget højde for, når jeg skriver, at
> det er nogle ting mine forældre bevidst har fravalgt at fortælle mig. Så
> forsøger jeg jo ligesom at bevise, at det ikke er et af de tilfælde, hvor
> hukommelsen snyder mig ubevidst.

Ja, og?

---

"Holst" skrev

> Ja, og?

Du citerer mig, og derefter tilføjer netop det, jeg har "modbevist",- så er
der jo ikke noget at sige til, at vi tror, du mener noget andet.

Nette

---

Nette wrote:

> Du citerer mig, og derefter tilføjer netop det, jeg har "modbevist",- så er
> der jo ikke noget at sige til, at vi tror, du mener noget andet.

Hvad er det, du har modbevist?

---

"Holst" skrev

> Hvad er det, du har modbevist?

Når jeg fortæller ting, som jeg ikke har fået fortalt noget om, og som mine
forældre i dag fortæller mig er sande,- så har jeg vel ligesom modbevist at
hjernen har spillet mig et puds?

Nette

---

Nette wrote:

> Når jeg fortæller ting, som jeg ikke har fået fortalt noget om, og som mine
> forældre i dag fortæller mig er sande,- så har jeg vel ligesom modbevist at
> hjernen har spillet mig et puds?

Hvorfor skulle du modbevise det? Det har ingen jo påstået!

---

"Holst" skrev

> Hvorfor skulle du modbevise det? Det har ingen jo påstået!

Glem det!

Nette

---

Nette wrote:

> Glem det!

Ok. Undrer mig bare over, at du vil modbevise noget, som ikke er påstået.

---

Nette wrote:

>
> Men selvfølgelig er det mig umuligt at bevise, overfor dig, vi ikke
> har fået tingene fortalt senere. Men Nusle giver nogle rigtig gode
> eksempler på ting, som forældre netop aldrig ville minde deres børn
> om.

Man skal nu ikke desto mindre være forsigtig. Jeg har fx et par tydelige
barndomserindringer om ting, som bevisligt ikke har fundet sted, men som jeg
ikke desto mindre kan se for mig. Det drejer sig helt klart om ting, som jeg
på et eller andet tidspunkt har forestillet mig, kunne ske, og som derefter
er gledet ind som en pseudoerindring.

Og lige for at forebygge misforståelser: Det drejer sig om ganske dagligdags
ting, ikke fortrængte incesterindringer eller den slags.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in message
news:43e9305a$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "nana sørensen" skrev
>
>> Tjah... Jeg ved ikke ret meget om børn, da jeg ikke har nogen.
>
> Hmm, det er ikke nødvendigvis et kriterie at have børn, for at vide noget
> om
> børn.
> Nogle gange synes jeg det er mere berigende at tale med folk uden børn om
> netop børn end at tal emed andre forældre om børn.

Måske fordi mennesker uden børn ikke er opslugt af barn-forældrefølelsen og
derfor er mere objektive? Jeg aner minus om børn. Virkelig. Jeg er heller
ikke sådan til børn overhovedet, men jeg er til gengæld stadig et barn
indeni. LOL

>
>>Men jeg kan sagtens huske min dagplejemor ganske tydeligt, og der var je
> ikke ret
>> gammel. Jeg kan også svagt huske et sted jeg boede da jeg var ca 2 år, så
>> mon ikke godt hun kan? Der er trods alt gået en del år siden. Jeg er 22.
>
>
> Men kunne du huske det, da du var tre eller fire år?
> Man siger jo, at den del af hukommelsen bliver bedre med årene. Da jeg gik
> i
> børnehaveklasse, måtte mine forældre ofte fortælle mig historien om
> dengang,
> jeg var indlagt på hospitalet, men i dag kan jeg komme til dem medglimt
> fra
> dengang, som de bevidst havde undladt at fortælle mig. Jeg kan i dag
> ligeledes fortælle, hvad der skete på hospitalet, når mine forældre ikke
> var
> tilstede.
> Jeg var to år, da jeg blev indlagt.
>
> Nette
>
>

Det kunne jeg sagtens. Det kommer måske også an på om man taler med
barnet om det, og derved holder oplevelsen/mindet friskt?

---

"nana sørensen" skrev

> Måske fordi mennesker uden børn ikke er opslugt af barn-forældrefølelsen
og
> derfor er mere objektive?

Der rammer du plet.
Det er så let at lulle sig ind i sin egen verden, og at få skulderklap fra
ligesindede, men ind imellem er det meget sundt, at få et friskt pust
udefra.

> Det kunne jeg sagtens. Det kommer måske også an på om man taler med
> barnet om det, og derved holder oplevelsen/mindet friskt?

Det tror jeg, du har helt ret i. Men problemet er blot, at hvis man får
genfortalt noget, kan man på et tidligt eller senere tidspunkt, danne
billeder og fantasier omkring det fortalte, som man er overbevist om er
sandheden, skønt man slet ikke kan erindre den oprindelige oplevelse.

Nette

---

On 07/02/06 19:42, in article
43e8e9fb$0$38655$edfadb0f@dread12.news.tele.dk, "Prikke" <prikke@mail.dk>
wrote:

> Hvor langt kan børn huske tilbage?? Kan vores pige på knap 21Ž2 huske hvad der
> skete/hvor hun boede for 4 måneder siden??
>
> Mvh Rikke
>
>

Hej Rikke.

De fleste børn kan ikke huske noget fra før 2-års alderen.
Hun kan muligvis nu huske hvor hun boede for 4 mdr. siden, men med tiden
tror jeg, at det er meget sandsynligt, at det bliver "udvisket" i
hukommelsen, men det er ikke til at sige med sikkerhed.

Charlotte.

--
Bøger sælges:
www.petit.onlinesalg.dk
Læs om højtbegavede børn: www.mentiqa.dk

---

Charlotte D. Jensen wrote:

> De fleste børn kan ikke huske noget fra før 2-års alderen.
> Hun kan muligvis nu huske hvor hun boede for 4 mdr. siden, men med tiden
> tror jeg, at det er meget sandsynligt, at det bliver "udvisket" i
> hukommelsen, men det er ikke til at sige med sikkerhed.

Har hørt at grunden til at børn ikke husker deres tidligste barndom er
at de ikke har haft et sprog der kunne hjælpe dem med at udtrykke det de
oplever. Det betyder at jo større børnene bliver jo mere nuancerede
bliver deres minder. Jeg synes det giver mening, men om det passer ved
jeg ikke.

Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" skrev

> Har hørt at grunden til at børn ikke husker deres tidligste barndom er
> at de ikke har haft et sprog der kunne hjælpe dem med at udtrykke det de
> oplever. Det betyder at jo større børnene bliver jo mere nuancerede
> bliver deres minder. Jeg synes det giver mening, men om det passer ved
> jeg ikke.

Hvilket lyder logisk, men,- hvad med lugte? Jeg kan huske lugte fra min
tidlige barndom, som jeg, når jeg møder dem i dag, kan tillægge en periode,
en tilstand eller en person.
Jeg kan ikke huske nogle tanker i forbindelse med lugtene, altså huske at
jeg har mærket en følelse og haft en indre dialog omkring den, men jeg
genkender følelser eller enkelte personer.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in message
news:43eaf03c$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Marianne Feddersen" skrev
>
> > Har hørt at grunden til at børn ikke husker deres tidligste barndom er
> > at de ikke har haft et sprog der kunne hjælpe dem med at udtrykke det de
> > oplever. Det betyder at jo større børnene bliver jo mere nuancerede
> > bliver deres minder. Jeg synes det giver mening, men om det passer ved
> > jeg ikke.
>
> Hvilket lyder logisk, men,- hvad med lugte? Jeg kan huske lugte fra min
> tidlige barndom, som jeg, når jeg møder dem i dag, kan tillægge en
periode,
> en tilstand eller en person.
> Jeg kan ikke huske nogle tanker i forbindelse med lugtene, altså huske at
> jeg har mærket en følelse og haft en indre dialog omkring den, men jeg
> genkender følelser eller enkelte personer.

Eller smagssansen for den sags skyld. Jeg husker tydeligt smagen af
varmt(lunkent) vand. Det stammer fra da jeg lige var fyldt 2 år.

Jeg så også en udsendelse på BBC hvor de lod nogle børn på et par år besøge
en neonantal-afdeling. Nogle af børnene havde netop været indlagt der pga.
for tidlig fødsel. De andre havde aldrig været der. De børn som havde været
der som helt nyfødte var helt trygge ved det og pillede ved maskinerne,
kuvøse mv. De børn som aldrig havde været der før, var ikke glade for
situationen.

---

Nette wrote:

> Jeg kan ikke huske nogle tanker i forbindelse med lugtene, altså
> huske at jeg har mærket en følelse og haft en indre dialog omkring
> den, men jeg genkender følelser eller enkelte personer.
>

Det gælder også lyde. Jeg har altid følt et kort sekunds panik, hver gang
jeg hørte luftværnssirenerne blive afprøvet i København, og det tilskriver
jeg en meget skræmmende oplevelse, da Shelhuset blev bombet i 1945 (da jeg
lige var fyldt ét år). Jeg kan naturligvis ikke huske noget konkret, men
lyden sætter erindringen i gan.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:43ea0c9e$0$182$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> De fleste børn kan ikke huske noget fra før 2-års alderen.
>> Hun kan muligvis nu huske hvor hun boede for 4 mdr. siden, men med tiden
>> tror jeg, at det er meget sandsynligt, at det bliver "udvisket" i
>> hukommelsen, men det er ikke til at sige med sikkerhed.
>
> Har hørt at grunden til at børn ikke husker deres tidligste barndom er at
> de ikke har haft et sprog der kunne hjælpe dem med at udtrykke det de
> oplever. Det betyder at jo større børnene bliver jo mere nuancerede bliver
> deres minder. Jeg synes det giver mening, men om det passer ved jeg ikke.

Børn drømmer selvom de ikke har noget sprog, men ikke det samme gælder for
hukommelsen?

---

ThomasB wrote:
> Børn drømmer selvom de ikke har noget sprog, men ikke det samme gælder for
> hukommelsen?

Jeg mener ikke at de ingen minder har, blot at det er svært at huske det
hvis man ikke har haft mulighed for at udtrykke oplevelserne. Hvordan
det fungerer ved jeg ikke, som jeg skrev er det blot noget jeg har
hørt/læst et sted.


Med venlig hilsen
marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:43eb8c3d$0$132$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Børn drømmer selvom de ikke har noget sprog, men ikke det samme gælder
>> for
>> hukommelsen?
>
> Jeg mener ikke at de ingen minder har, blot at det er svært at huske det
> hvis man ikke har haft mulighed for at udtrykke oplevelserne. Hvordan det
> fungerer ved jeg ikke, som jeg skrev er det blot noget jeg har hørt/læst
> et sted.

Det vil jeg kigge efter, for det er i grunden interessant når man har et
barn i den alder

---

Marianne Feddersen wrote:

> Har hørt at grunden til at børn ikke husker deres tidligste barndom er
> at de ikke har haft et sprog der kunne hjælpe dem med at udtrykke det de
> oplever. Det betyder at jo større børnene bliver jo mere nuancerede
> bliver deres minder. Jeg synes det giver mening, men om det passer ved
> jeg ikke.

Tænker du kun i ord? Tænker du ikke også i billeder?

Jeg synes i høj grad, at mange af mine erindringer er billeder frem for ord.

---

Holst wrote:

> Tænker du kun i ord? Tænker du ikke også i billeder?
>
> Jeg synes i høj grad, at mange af mine erindringer er billeder frem for
> ord.

Nej, mine minder er også krydret med de andre sanser, men i de tilfælde
hvor jeg genkender f. eks. en smag og ikke kan komme på hvor det er jeg
kender den fra, mener jeg at det minde måske ligger tilbage hvor jeg
ikke kunne sætte ord på det andet der foregik i den forbindelse. Som jeg
også skrev til Thomas B, ved jeg ikke hvordan det fungerer, jeg har bare
samlet den info op et sted.


Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" skrev

> Som jeg
> også skrev til Thomas B, ved jeg ikke hvordan det fungerer, jeg har bare
> samlet den info op et sted.

Vi hænger dig heller ikke op på den, vi debatterer den bare.

Nette

---

Prikke skrev:
> Hvor langt kan børn huske tilbage?? Kan vores pige på knap 2½ huske hvad der
> skete/hvor hun boede for 4 måneder siden??
>
> Mvh Rikke
>
>

Ja, mon ikke?

Jeg kan som 47-årig huske min 3-års fødseldag, så mon ikke hun kan huske
noget, der kun er 1/7 af hendes liv siden?

Tine

---

Prikke wrote:
> Hvor langt kan børn huske tilbage?? Kan vores pige på knap 2½ huske hvad der
> skete/hvor hun boede for 4 måneder siden??

Det kommer vel an på hvad du mener med "huske". Hvis du spørger hende,
kan det godt være svært for hende at sige noget meningsfyldt om ting der
ligger 4 måneder tilbage, men det betyder jo ikke at hun nødvendigvis
har glemt det. Hvis du tager din datter tilbage til det sted, du skriver
om, kan hun jo nok genkende det, så i den forstand kan hun helt sikkert
huske meget langt tilbage.

Som med voksne, er oplevelser forbundet med store følelser også nemmere
for børn at huske. Jeg kan stadigvæk huske telefonnummeret på en pige,
som jeg var forelsket i, da jeg gik i 4. klasse

Hvis jeg f. eks. spørger hvad der skete da min (nu 3-årige) datter faldt
ned ad trappen, kan hun godt genfortælle det, der skete også selvom det
er over et år siden. Dertil skal det nok siges at vi har snakket om det
nogle gange efterfølgende, hvilket har været med til at underbygge det.

Iøvrigt tror jeg at det at genfortælle oplevelser som man husker dem, er
noget som skal læres. Det betyder at barnet uden denne færdighed er ude
af stand til at beskrive en oplevelse over f. eks. dig, så du føler dig
overbevist om at vedkommende kan huske det, der skete. Det betyder ikke
at oplevelsen er glemt, men blot at den er svær at beskrive.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

---

Prikke wrote:
> Hvor langt kan børn huske tilbage?? Kan vores pige på knap 2½ huske hvad der
> skete/hvor hun boede for 4 måneder siden??

Det kommer vel an på hvad du mener med "huske". Hvis du spørger hende,
kan det godt være svært for hende at sige noget meningsfyldt om ting der
ligger 4 måneder tilbage, men det betyder jo ikke at hun nødvendigvis
har glemt det. Hvis du tager din datter tilbage til det sted, du skriver
om, kan hun jo nok genkende det, så i den forstand kan hun helt sikkert
huske meget langt tilbage.

Som med voksne, er oplevelser forbundet med store følelser også nemmere
for børn at huske. Jeg kan stadigvæk huske telefonnummeret på en pige,
som jeg var forelsket i, da jeg gik i 4. klasse

Hvis jeg f. eks. spørger hvad der skete da min (nu 3-årige) datter faldt
ned ad trappen, kan hun godt genfortælle det, der skete også selvom det
er over et år siden. Dertil skal det nok siges at vi har snakket om det
nogle gange efterfølgende, hvilket har været med til at underbygge det.

Iøvrigt tror jeg at det at genfortælle oplevelser som man husker dem, er
noget som skal læres. Det betyder at barnet uden denne færdighed er ude
af stand til at beskrive en oplevelse over f. eks. dig, så du føler dig
overbevist om at vedkommende kan huske det, der skete. Det betyder ikke
at oplevelsen er glemt, men blot at den er svær at beskrive.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf