---

Moral hængsler om toilettræning



Mor skal socialisere spædbarnet og internalisere den pligtmoral, som
overmødre i samfundet forlanger.

Det sker ikke kun ved påbud om "det må du ikke" og ros for det
rigtige, men også ved FED UNDERSTREGNING AF FORBUD PR STRAF.

Allerede som helt spæd giver mor ikke bryst altid, når barnet kræver
det. Det skal være smilende og artigt. En magtkamp kører, og det store
excersits-projekt hedder pottetræning, hvor barnet belønnes for at få
lort og pis afvejen uden pinligheder og efterhånden uden ble. WC er
tempel (og derfor af porcelæn, ikke plast - det er helligt).



Samvittighedsnag opstår ved, at man frygter den straf, der plejer at
komme fra mor, når man ikke har været lydig overfor de uskrevne
regler - og de kan være sværtforståelige og dermed terroristiske.



Forfængelighed er også dobbelt og både om skam og skyld, både om
gruppepres og indre domstol.

Der ligger stor stolthed i at være normal og bruge toilet korrekt -
det ses af nedladende fnisen, når nogen taler om tabu'et.



Korpsånd=gruppeinstinkt=samfundssind=gruppeegoisme

er om moral, der kommer indefra, spontant, ved at man har erfaring
for, at det betaler sig i at være social,venlig, hensynsfuld.

Det er bedre, at overordnet mildhed og storsind er programmeret ind i
barnet ved konsekvente laissez faire forældres gode eksempel, end at
en emsig, straffende mor har gjort barnet nervæst afhængigt af ros og
straffrihed på kort sigt.

Aflads-køb og gerningsretfærdighed skaber accept af
muslim-indvandring. Sund sans kræver at tossegodhed minimeres.



Respekt for videnskab og viden er ligesom moral en sag om
forfængelighed og flugt fra kedsomhed. Man frygter angsten for intet -
den gør rastløs. Men trygge regler og tryg blåstemplet nobelprist
viden giver en illusion om, at man lever i den bedste af alle
verdener, og man ikke behøver stille spørgsmålstegn ved dogmerne.