---

Hej

Det lader til at være en hyglig gruppe der er her -det er heldigt da
jeg er gravid og har et spørgsmål der presser på.
Min kæreste har det lidt svært med det der med fødsler. Han har
snakket med nogle forskellige kammerater, der alle har børn om hvordan
de har oplevet det.
Der er (for mig) overraskende mange mænd der bestemt hellere ville
have været foruden den oplevelse, hvis de havde vidst hvad de gik ind
til. Nogle bliver dårlige over blod, andre over at konen har smerter
(og de inted kan stille op) men endnu flere snakker om da hun blev
klippet, for det kunne man åbenbart høre -og det har altså taget
pusten fra de fleste.
Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

Nina Svanholm (slet 8J7VE) skrev:
> Hej
>
> Det lader til at være en hyglig gruppe der er her -det er heldigt da
> jeg er gravid og har et spørgsmål der presser på.
> Min kæreste har det lidt svært med det der med fødsler. Han har
> snakket med nogle forskellige kammerater, der alle har børn om hvordan
> de har oplevet det.

Vi havde en fødsel med mange timers veer afsluttet af et kejsersnit, og
en anden fødsel, der bare var et planlagt kejsersnit.

Han var med til det hele, og han udviste ikke på noget tidspunkt tegn på
at synes, det var for meget.

Hans vigtigste funktion for mig var at være værn mellem mig og
hospitalet, så jeg var sikker på, at der ikke skete overgreb på mig,
fordi jeg var i en så svag position.

F.eks. bossede han en epidural igennem overfor en modvillig 1.
reservelæge, efter at jeg havde haft veer i 23 timer og syntes, at jeg
trængte til det.

Til begge kejsersnit var jeg vågen og havde gemalen ved siden. Han fandt
alt 'blodet' overordentligt spændende og blev ikke spor skræmt af at
kunne kigge ned *i* maven på mig. Faktisk fandt han det så spændende, at
jeg måtte stoppe ham, da han begejstret begyndte at fortælle mig, hvor
flot min blære var på ydersiden. (Til orientering: sådan nogle er
perlemorsfarvede )

Adspurgt oplyser han, at han gerne ville være med og ikke gerne ville
have været oplevelserne foruden.

Tine

---

"Cat"

> Til begge kejsersnit var jeg vågen og havde gemalen ved siden. Han fandt
> alt 'blodet' overordentligt spændende og blev ikke spor skræmt af at kunne
> kigge ned *i* maven på mig. Faktisk fandt han det så spændende, at jeg
> måtte stoppe ham, da han begejstret begyndte at fortælle mig, hvor flot
> min blære var på ydersiden. (Til orientering: sådan nogle er
> perlemorsfarvede )

Haha, min kæreste var også med da jeg fik kejsersnit efter 25 timer med
veer. Han smugkiggede over det grønne klæde og fortæller ofte begejstret om
at han har set mine tarme :)

Han var også med under hele fødselsforløbet og havde det ganske fint med
det - jeg tror faktisk han synes det var ret spændende. Han havde også
overskud til at dele vores medbragte slik med jordemoderen.

Ganske kort mener jeg at fædre der ikke vil være med til fødslen må se at
tage sig lidt sammen. Det kan være en ganske god øvelse i at lære at sætte
sig udover egne behov - noget man altså kommer til at gøre en del efter
barnet er kommet. Jeg mener ikke at man bare kan melde fra på dele af
forældreskabet.

VH
Carina
>
> Adspurgt oplyser han, at han gerne ville være med og ikke gerne ville have
> været oplevelserne foruden.
>
> Tine

---

>Han var også med under hele
>fødselsforløbet og havde det ganske fint med
>det - jeg tror faktisk han synes det
>var ret spændende. Han havde også
>overskud til at dele vores medbragte
>slik med jordemoderen.

Hold da op, ja det lyder da ikke til at han har følt sig specielt
presset

>Ganske kort mener jeg at fædre der
>ikke vil være med til fødslen må se at
>tage sig lidt sammen. Det kan være en
>ganske god øvelse i at lære at sætte
>sig udover egne behov - noget man
>altså kommer til at gøre en del efter
>barnet er kommet. Jeg mener ikke at
>man bare kan melde fra på dele af
>forældreskabet.

Hmm, ja jeg har det også sådan lidt at det er altså *mig* der skal
føde, ikke ham. Det mindste han kunne gøre var vel at være der,
holde min hånd, massere min lænd...........men det er kun når jeg
har en lille djævel der hvisker i mit øre at jeg har det sådan.
Ellers har jeg det sådan lidt at jeg egentlig ikke ønsker at han
skal få en traumatisk oplevelse.

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

"Carina" <nospam@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:42ebaf33$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Cat"
>
>> Til begge kejsersnit var jeg vågen og havde gemalen ved siden. Han fandt
>> alt 'blodet' overordentligt spændende og blev ikke spor skræmt af at
>> kunne kigge ned *i* maven på mig. Faktisk fandt han det så spændende, at
>> jeg måtte stoppe ham, da han begejstret begyndte at fortælle mig, hvor
>> flot min blære var på ydersiden. (Til orientering: sådan nogle er
>> perlemorsfarvede )
>
> Haha, min kæreste var også med da jeg fik kejsersnit efter 25 timer med
> veer. Han smugkiggede over det grønne klæde og fortæller ofte begejstret
> om at han har set mine tarme :)
>
> Han var også med under hele fødselsforløbet og havde det ganske fint med
> det - jeg tror faktisk han synes det var ret spændende. Han havde også
> overskud til at dele vores medbragte slik med jordemoderen.
>
> Ganske kort mener jeg at fædre der ikke vil være med til fødslen må se at
> tage sig lidt sammen. Det kan være en ganske god øvelse i at lære at sætte
> sig udover egne behov - noget man altså kommer til at gøre en del efter
> barnet er kommet. Jeg mener ikke at man bare kan melde fra på dele af
> forældreskabet.

Min mand har været med til alle fem børns fødsler,
dog ved det to sidste kun den sidste del af fødslen.
Grunden hertil er, at han som fhv. kræftpatient fik
det meget dårligt, bare han så et skilt med ordet
"Sygehus" på - og derfor lod jeg ham være, hvor
han bedst kunne, og det virkede ok. Personalet
blev, så vidt jeg husker, orienteret om, hvorfor
han havde det sådan - og det kan I jo også gøre,
uanset årsagen. Jeg synes, at I skal vælge at gøre
det, som passer jer bedst, og så lade det være godt.

Mvh.Bodil.

---

On Sat, 30 Jul 2005 18:44:39 +0200, "Carina" <nospam@nospam.invalid>
wrote:

>Haha, min kæreste var også med da jeg fik kejsersnit efter 25 timer med
>veer. Han smugkiggede over det grønne klæde og fortæller ofte begejstret om
>at han har set mine tarme :)

Jeg oplevede det samme, da vores planlagte fødsel udviklede sig til et
kejsersnit. Jeg sad ved siden af min kone bagved "teltet", holdt hende
i hånden og prøvede at berolige hende. Det sterile materiale havde en
ret kraftig lugt, hvilket var helt fint, da der specielt i begyndelsen
var en ret kraftig brændt lugt.... Det gik ikke mange minutter før
vores søn var ude, og de løftede ham op over teltet. Derefter gik jeg
over til sygeplejerskerne for at få et bedre kig på min søn, og jeg
kunne jo så se hele operationen.
>
>Han var også med under hele fødselsforløbet og havde det ganske fint med
>det - jeg tror faktisk han synes det var ret spændende. Han havde også
>overskud til at dele vores medbragte slik med jordemoderen.

Jeg havde det også fint med det, jeg har aldrig haft problemer med at
se blod og indvolde. Det hele var jo naturligvis forstærket af, at jeg
lige var blevet far, så han havde det meste af min opmærksomhed. Jeg
snakkede kort med min kone (som stadig var ved godt mod), inden jeg
blev ført op på en stor stue (nursery), hvor alle de nyfødte blev
bragt op for at blive vasket og målt og vejet. Her var vi så en times
tid, inden vi kunne komme ned til min kone, som i mellemtiden var
kommet ind på en stue.

>Ganske kort mener jeg at fædre der ikke vil være med til fødslen må se at
>tage sig lidt sammen. Det kan være en ganske god øvelse i at lære at sætte
>sig udover egne behov - noget man altså kommer til at gøre en del efter
>barnet er kommet. Jeg mener ikke at man bare kan melde fra på dele af
>forældreskabet.

Det var ubetinget den største oplevelse i mit liv! Jeg vil aldrig
glemme synet af vores nyfødte søn, og hele oplevelsen med at være
sammen med ham, mens han blev målt og vejet og gjort i stand. Min
kones forældre stod ude på gangen og kunne følge det hele gennem et
stort vindue. Der var mange glædestårer den morgen


--
Lars Ehlers, San Francisco
http://www.ehlers.us/mustang
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)

---

Nina Svanholm (slet 8J7VE) wrote:
> Hej
>
> Det lader til at være en hyglig gruppe der er her -det er heldigt da
> jeg er gravid og har et spørgsmål der presser på.
> Min kæreste har det lidt svært med det der med fødsler. Han har
> snakket med nogle forskellige kammerater, der alle har børn om hvordan
> de har oplevet det.
> Der er (for mig) overraskende mange mænd der bestemt hellere ville
> have været foruden den oplevelse, hvis de havde vidst hvad de gik ind
> til. Nogle bliver dårlige over blod, andre over at konen har smerter
> (og de inted kan stille op) men endnu flere snakker om da hun blev
> klippet, for det kunne man åbenbart høre -og det har altså taget
> pusten fra de fleste.
> Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
> oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
> have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.

Min søns far var med til hele fødslen... en helt almindelig fødsel, med hvad
der sådan dertil hører af smerter, vrede, irritation og glæde glæde
glæde....
en fødsel kan være en hård oplevelse for faderen, hvis han er typen der
dårligt tåler at konen har ondt eller noget i den stil.... og naturligvis
hvis han ikke kan tåle at se blod*G*

en fars primære opgave ved en fødsel er og vil altid være at støtte kvinden
bedst muligt under strabadserne.... kvinden har jo ikke noget valg, og
barnet er forhåbentlig valgt i fællesskab, og bør derfor i min opfattelse
også være noget man "bringer til verden" sammen, trods den smule ubehag
faderen kan opleve....

moderen kan jo ikke i samme grad vælge til og fra i hvad hun ønsker at
deltage i, hvorfor skal faderen så??

HVIS din mand vælger ikke at ville deltage eller ikke er sikker, vil jeg
klart anbefale dig at have en "reserve" på hånden som kan støtte dig
undervejs hvis han svigter....
men derudover mener jeg faktisk ikek at han bør have lov at svigte,
medmindre han vil være mere til gene under fødslen, end hjælp....
han vælger jo faktisk også selv hvor meget han vil se... han behøver jo ikke
stikke hovedet ned mellem benene på dig og kigge hver gang jordemoderen
gør.... og han behøver heller ikke klippe navlestrengen.... faktisk kan han
sagtens være til hjælp blot han holder dig i hånden når det er nødvendigt,
sørger for at update diverse familiemedlemmer, og ellers går til hånde hvor
han kan (henter drikke og lignende).... hvis det er skidt med blodet kan han
jo vende ryggen til den ende, og fuldt ud konecenstrere sig om dit
ansigt....

min søns far ville ikke være oplevesen foruden og har siden deltaget på
samme måde i hans to yngste sønners fødsler også.....

btw... udtalelsen er den samme fra min nuværende kæreste ang hans datters
fødsel...
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

>gør.... og han behøver heller ikke klippe navlestrengen.... faktisk kan han

Lige nøjagtigt her har jeg så en lille kommentar. Jeg var med til min
datters fødsel (hele vejen) og lige med hensyn til navlestrengen blev
jeg så spurgt om ikke jeg ville klippe den over. "Nej tak" sagde jeg.
Men lige lidt hjalp. Det kunne da ikke passe, at jeg ikke ville klippe
den over og blah blah blah... nå tænkte jeg så. Hvis det betyder så
meget for jordmoderen så klipper jeg da bare den streng over og det
gjorde jeg så.

Jeg var egentlig pænt ligeglad med at klippe den over, da jeg ikke
lige kan se at der skal være noget specielt i det og derfor sagde jeg
også bare som udgangspunkt nej tak. Men som historien viser så er det
altså ikke altid godt nok!


--
Tommy
http://www.hadereklamer.dk
http://www.yndlingsreklamer.dk
http://www.e-thoughts.com
http://www.irritation.dk

---

Tommy wrote:
>> gør.... og han behøver heller ikke klippe navlestrengen.... faktisk
>> kan han
>
> Lige nøjagtigt her har jeg så en lille kommentar. Jeg var med til min
> datters fødsel (hele vejen) og lige med hensyn til navlestrengen blev
> jeg så spurgt om ikke jeg ville klippe den over. "Nej tak" sagde jeg.
> Men lige lidt hjalp. Det kunne da ikke passe, at jeg ikke ville klippe
> den over og blah blah blah... nå tænkte jeg så. Hvis det betyder så
> meget for jordmoderen så klipper jeg da bare den streng over og det
> gjorde jeg så.
>
> Jeg var egentlig pænt ligeglad med at klippe den over, da jeg ikke
> lige kan se at der skal være noget specielt i det og derfor sagde jeg
> også bare som udgangspunkt nej tak. Men som historien viser så er det
> altså ikke altid godt nok!

det handler nok om at melde ordentligt ud fra starten.... hvis man har det
skidt med en ting, så bør man IMO melde ud allerede ved ankomsten, sådan at
det personale der er indvolveret er informeret om det.....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

>
>det handler nok om at melde ordentligt ud fra starten.... hvis man har det
>skidt med en ting, så bør man IMO melde ud allerede ved ankomsten, sådan at
>det personale der er indvolveret er informeret om det.....

Ja det kan godt være. Men jeg havde det ikke på nogen måde skidt med
det så det var ikke noget jeg havde tænkt på at sige noget om fra
starten. Jeg så sågar da min kæreste blev syet sammen og den slags
uden at det gjorde noget. Men jordemoderen syntes åbenbart at det var
vigtigt. Uvist af hvilken årsag!
--
Tommy
http://www.hadereklamer.dk
http://www.yndlingsreklamer.dk
http://www.e-thoughts.com
http://www.irritation.dk

---

Tommy wrote:

> Jeg var egentlig pænt ligeglad med at klippe den over, da jeg ikke
> lige kan se at der skal være noget specielt i det og derfor sagde
> jeg også bare som udgangspunkt nej tak. Men som historien viser så
> er det altså ikke altid godt nok!

A: Hej B
B: Hej A
A: Vi har et problem!
B: Ja?
A: Jo, de der fædre vil gerne være med ved fødslen
B: Det er da fint
A: Jo jo, men de gør jo ikke andet end at holde i hånd og snakke
B: Det er også en god ting
A: Jamen de er mænd
B: Dét er de
A: Så de har de skidt med bare at holde i hånd
B: Hvad mener du?
A: De vil helst dræbe drager, når det gør ondt på kæresten
B: Err...?
A: Løse Problemet, mener jeg
B: Nåeh ja
A: Så jeg tænkte, kan de ikke gribe barnet når det kommer ud?
B: Det er de sgu for fumlefingrede til
A: Hvad så da?
B: Navlestrengen måske?
A: Hvad hjælper det?
B: Så har de da løst et problem, ikke?
A: Joeh. Men kan de finde ud af det?
B: Det tror jeg. Hvis vi peger og er klar til at tage over
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

>A: Hej B
>B: Hej A
>A: Vi har et problem!
>B: Ja?
>A: Jo, de der fædre vil gerne være med ved fødslen
>B: Det er da fint
>A: Jo jo, men de gør jo ikke andet end at holde i hånd og snakke
>B: Det er også en god ting
>A: Jamen de er mænd
>B: Dét er de
>A: Så de har de skidt med bare at holde i hånd
>B: Hvad mener du?
>A: De vil helst dræbe drager, når det gør ondt på kæresten
>B: Err...?
>A: Løse Problemet, mener jeg
>B: Nåeh ja
>A: Så jeg tænkte, kan de ikke gribe barnet når det kommer ud?
>B: Det er de sgu for fumlefingrede til
>A: Hvad så da?
>B: Navlestrengen måske?
>A: Hvad hjælper det?
>B: Så har de da løst et problem, ikke?
>A: Joeh. Men kan de finde ud af det?
>B: Det tror jeg. Hvis vi peger og er klar til at tage over


Haha, den var god -griner stadig. Den må op og hænge på
opslagstavlen. Puha, egentlig har det fået mig til at tage det
hele lidt mere med ro!

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

slet 8J7VE wrote:

> Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
> oplevet det.

Jeg vil da gerne, som foreløbigt første mand, svare.

Vi har to unger. Begge fødsler var hjemmefødsler og alt gik helt som
det skulle. Så større mængder blod, klipning, kejsersnit, bedøvelser,
syninger og hvad der nu kan ske, har jeg ikke oplevet.

Kæresten havde smerter, men dem styrede hun rigtig godt. Da det blev
pressetid var det tydeligvis en lettelse, selvom det gjorde ondt.

Jeg tror mest jeg følte mig lidt afventende. Jeg ville gerne hjælpe og
gjorde det også så godt jeg kunne, men det var altså kærestens show.
Det store øjeblik var helt klart da barnet kom ud.

http://ekot.dk/dagbog/foedsel.html
http://ekot.dk/dagbog/foedsel2.html

> Vil i gøre det igen?

Ja, ubetinget. Men det er jo også nemt nok at sige, når jeg ikke har
været udsat for alle de mindre behagelige ting.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

Toke Eskildsen <darkwing@daimi.au.dk> skrev:

>> Vil i gøre det igen?
>
>Ja, ubetinget. Men det er jo også
>nemt nok at sige, når jeg ikke har
>været udsat for alle de mindre
>behagelige ting.

Det er dejligt at læse at du har haft nogle gode oplevelser -trods
at du er blevet forskønet for det værste

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

Hej Nina

Jeg kan på sin vis godt forstå din mand. Jeg havde selv sagt at jeg på ingen
måde ville være en del af selve fødslen, da jeg har en fobi imod hospitaler
og blod.

Men ved skæbnes ironi, så gik min kones vand da vi var til en
rutineundersøgelse og derfor blev hun overført til fødselsafsnittet med det
samme.

Derved blev jeg hvivlet ind i det hele og set i bakspejlet, så er jeg
endeligt glad for det !

Først sad vi i et stykke tid ( konen lå ned og snakkede med en jordmoder
studerende, og jeg kan huske at jeg blandt andet fortalte om min modvilje.
Umiddelbart tror jeg at hun pumpede mig for viden om hvorfor, idet da vi så
endeligt kom ind på fødestuen, sagde jordmoderen at jeg skulle holde mig
ovenover min kones underliv. Sidste gang jeg havde været der, havde jeg jo
lavet ravage nok

Og tro mig, jeg fik rigeligt mellem hænderne. Jeg skulle styre lattergas,
tørre pande og 1000vis af andre ting.
Jeg fik slet ikke tid til at tænke på alt det ulækker.

Rent faktisk var jeg så meget rundt på gulvet, at da datteren kom ud, så var
min første kommentar : alle 10 finger og tæer er der. Ja ja, sagde min
kone - hvad blev det ?

Jeg er i dag, meget glad for at jeg var med. Jeg fik selv lov til at
overlevere min datter til konen, hvilket for mig har en stor symbolværdi,
jf. hvis jordmoderen havde gjort det !

Og jeg vil ikke betænke mig på at deltage igen, hvis lejeligheden viser sig.

Iøvrigt, så var hele oplevelsen på Odense Universitets Hospitals fødeafsnit
til UG med kryds og bolle.

God fornøjelse og glæd jer til mange søvnløse nætter

Kim

---

Webpoint <Webpoint[no_reply]@5270.dk> skrev:

>Jeg kan på sin vis godt forstå din
>mand. Jeg havde selv sagt at jeg på ingen
>måde ville være en del af selve
>fødslen, da jeg har en fobi imod hospitaler
>og blod.

Ja, det er jo så også hans argument.......

>Men ved skæbnes ironi, så gik min
>kones vand da vi var til en
>rutineundersøgelse og derfor blev hun
>overført til fødselsafsnittet med det
>samme.
>
>Derved blev jeg hvivlet ind i det hele
>og set i bakspejlet, så er jeg
>endeligt glad for det !

Hehe, så kan du lære det

>Først sad vi i et stykke tid ( konen
>lå ned og snakkede med en jordmoder
>studerende, og jeg kan huske at jeg
>blandt andet fortalte om min modvilje.
>Umiddelbart tror jeg at hun pumpede
>mig for viden om hvorfor, idet da vi så
>endeligt kom ind på fødestuen, sagde
>jordmoderen at jeg skulle holde mig
>ovenover min kones underliv. Sidste
>gang jeg havde været der, havde jeg jo
>lavet ravage nok
>
>Og tro mig, jeg fik rigeligt mellem
>hænderne. Jeg skulle styre lattergas,
>tørre pande og 1000vis af andre ting.
>Jeg fik slet ikke tid til at tænke på
>alt det ulækker.

Ja, jeg har også sagt til ham at han jo ikke skal agere jordmoder
eller læge, han skal netop være der for mig -altså stå ved mit
hoved, holde min hånd osv......

>Jeg er i dag, meget glad for at jeg
>var med. Jeg fik selv lov til at
>overlevere min datter til konen,
>hvilket for mig har en stor
>symbolværdi,
>jf. hvis jordmoderen havde gjort det !

Ja, det er jo på sin vis også lidt "snyd" for faderen, idet at det
jo er kvinderne der bærer det lille væsen i 9 måneder, og de skal
også føde det + at mor på en eller anden måde kommer ind som
nummer et på barnets hitliste -ihvertfald i starten Så jeg kan
godt forstå at det må være en lidt mærklig rolle faderen skal
udfylde, specielt inden barnet er blevet født.

>God fornøjelse og glæd jer til mange
>søvnløse nætter

Jo, tak -vi glæder os, selvom kæresten mener at han er for gammel
til at have søvnløse nætter

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

> Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
> oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
> have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.
>
> Venlig hilsen Nina Svanholm.

Hej Nina.

Jeg har to dejlige børn. - og jeg er en mand - som det også vil fremgå

Første fødsel: Planlagt kejsersnit - han lå forkert! - og jeg havde sat mig
op til det helt store. Var med ved selve operationen - og fik meget mere at
gøre med min nyfødte søn end jeg først havde regnet med. Mor var jo bedøvet.
En meget stor oplevelse - jeg aldrig i mit liv ville have været foruden - og
dejligt fordi det hele jo bare var planlagt ... havde købt
stjernetegn-smykke 14 dage forinden .

Anden fødsel: Denne gang lå hun rigtigt - og jeg var med helt fra start -
hun blev taget med sugekop og vestimulerende. Selvfølgelig masser af blod -
det så jeg bagefter . En af de store oplevelser i livet selv om det var
følelsesmæssigt hårdt. Men at se der kommer en ganske lille sød velskabt
pige ud af alle de anstrengelser moren har haft er stort. Jeg ville aldrig
nogensinde have været foruden denne oplevelse - selv om jeg her 13 måneder
efter, stadig kan få tårer i øjene ved at tænke over det.

Så jeg blev altså vidne til to vidt forskellige fødsler - den ene planlagt
og forudsigelig - den anden ikke forudsigelig og noget mere "voldsom".

Held og lykke - din kærste snyder sig selv, hvis han ikke er med - han kan
jo altid gå lidt ud på gangen hvis det er for meget - det er der ingen skam
i.

mvh Bo.

---

Bo <2nice@tiscali.dk> skrev:

>Første fødsel: Planlagt kejsersnit -
>han lå forkert! - og jeg havde sat mig
>op til det helt store. Var med ved
>selve operationen - og fik meget mere at
>gøre med min nyfødte søn end jeg først
>havde regnet med. Mor var jo bedøvet.
>En meget stor oplevelse - jeg aldrig i
>mit liv ville have været foruden - og
>dejligt fordi det hele jo bare var
>planlagt ... havde købt
>stjernetegn-smykke 14 dage forinden .

Det er lidt pudsigt, for jeg tror altså at jeg var stået af hvis
jeg skulle stå og se tarme, blære og den slags.....ikke at jeg er
sart (har været med til adskillige operationer på dyr)

>Held og lykke - din kærste snyder sig
>selv, hvis han ikke er med - han kan
>jo altid gå lidt ud på gangen hvis det
>er for meget - det er der ingen skam
>i.

Tak! Ja, han er heldigvis heller ikke helt afvisende, bare en
smugle bange for at det netop kan blive for meget. Jeg forholder
mig helt roligt til det. Han finder nok ud af hvad han helst vil.
Jeg har sagt til ham at det netop er okay at gå sig en tur, få sig
noget mad, eller hvad han nu kan finde på når eller hvis han har
lyst/brug for det.

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

>
> Det er lidt pudsigt, for jeg tror altså at jeg var stået af hvis
> jeg skulle stå og se tarme, blære og den slags.....ikke at jeg er
> sart (har været med til adskillige operationer på dyr)
>
Ok - jeg må altså ærligt indrømme - at jeg befandt mig oppe ved hovedgærdet
hele tiden - havde dog lyst til at kigge, men gjorde det ikke
/Bo

---

Bo <2nice@tiscali.dk> skrev:

>Ok - jeg må altså ærligt indrømme -
>at jeg befandt mig oppe ved hovedgærdet
>hele tiden - havde dog lyst til at
>kigge, men gjorde det ikke

Ja, men du var trods alt med, og så er det da helt fint at man
ikke liiige synes man vil kikke på diverse indre organer osv

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

Den Lørdag den 30. juli 2005 17:46 skrev Nina Svanholm bl.a.;

> Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
> oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
> have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.

Nu har jeg været med til 3 fødsler og jeg ville ikke have undværet én
eneste, tværtimod er jeg ked af at jeg har misset én enkelt (den 3dje af 4)
- kunne desværre ikke nå frem.
Nu skal det selvfølgelig også lige siges, at pånær den sidste, så har det
været forholdsvis nemme fødsler. De 3 første var uden kejsersnit og større
sprængning/klipning, og kun ved den 2nd gik der temmelig lang tid og hun
måtte sættes igang.
Den sidste fødsel var så lidt værrere, især før, med en fejlagtig vurdering
af hvorvidt fostervandet var gået, en 12-14 forskellige sygeplejersker og
studerende, et par jordmødre og studerende samt 2 læger og en
lægestuderende, der alle var oppe og "rode" i min kærestes underliv i løbet
af de godt 5 dage fødslen sådan set alt i alt tog.
Under fødslen var det heller ikke specielt godt - Den lille sad skævt for,
så det var megasvært og tog lang tid for ham at komme ud, det endte med at
han måtte ud med sugekop og var tæt på at ende med et kejsersnit (han blev
med nød og næppe hevet ud på 3dje og sidste forsøg), og så havde han endda
navlestrengen 2 gange rundt om halsen da han kom ud. Som en sidste ting tog
det jordmoderen 1 time at sy min kæreste sammen igen, så meget var hun
sprunget - Ikke så meget udadtil, men inde var det temmelig slemt.
Så det var alligevel en rimelig hård fødsel, og de dumme ting der skete
kunne man selvfølgelig godt have undværet, men undværet selve det at være
med til sit barns fødsel?
Aldrig i livet, ikke hvis jeg kan gøre noget som helst for det selv.
Så kan der jo ske sådan nogen "dumme" ting og det må man jo så tage med.
Den slags skal selvfølgelig absolut ikke hindre mig i, at være med til at
opleve det livets store mirakel jeg stadigvæk synes det er at overvære en
fødsel, så hvis der bliver en næste gang, så er jeg der 100% igen.

Skal også lige sige, at før jeg var med til min første fødsel, så tvivlede
jeg virkeligt på om jeg kunne klare det, om jeg i det hele taget skulle
med.
For altid når jeg har set noget med fødsler, nemme som svære, har jeg syntes
det var bare for "adr". Men at opleve sit eget barns fødsel kan slet, slet
ikke sammenlignes med at se andre tilfældige kvinder føde deres, for mig,
tilfældige børn, overhovedet ikke. Det mirakel og den magi jeg synes der
også er ifm. en fødsel, den synes jeg alle bør opleve.
Fatter slet ikke at nogen vil "snyde" sig selv for den oplevelse, endsige at
der er nogen der helst ville have været oplevelsen foruden.

--
Jan

---

Hej Nina!

Jeg er glad for jeg var med til mit sidste barns fødsel. Jeg var desværre
ikke med da mit første barn blev født.

Dengang havde jeg det meget svært med vilde og blodige ting. Film som "Jeg
er Dina" Hvor Dina aborterer på skibet kunne få mig til at gå direkte i
brædderne Og faktisk måtte jeg ned og ligge under fødselsforberedelsen,
som det hed dengang hvor fædrene også var med, da vi så en fødsel på video.
Sikken kylling!! :-/

Min daværende kone skulle føde på en jordemoderledet klinik, hvilket vil
sige at der ikke er en fødselslæge tilstede - kun jordemoderen og en
sygeplejerske. Jeg kunne have holdt min mund, men da jeg har det bedst med
at være helt ærlig fortalte jeg hvordan jeg havde det med den slags, og hun
turde ikke have mig på fødestuen, hvis jeg skulle gå i brædderne, og hun
både skulle tage sig af både mor, barn og far. Så jeg blev forvist til
opholdsstuen, hvor jeg var mens Kristian blev født. Siden har jeg tænkt
meget over det, og følt noget manglede. Jeg ville gerne have været med og
have oplevet det hele. Jeg holdt ham kort tid efter at han var blevet født,
men jeg har ofte savnet at være med til det hele.

En fødsel er vild og blodig, det er vist ingen som har prøvet det, i tvivl
om. Men det er trods alt noget som de fleste kvinder på jorden gennemgår i
hvertfald én gang, og mange flere gange, så helt slemt kan det vel ikke
være.
Min kæreste er i hvert fald allerede begyndt at snakke om at hun gerne vil
have én mere, og det er kun et halvt år siden vi fik Sarah!

Jeg var med til Sarahs fødsel. Det var en god oplevelse som jeg ikke ville
have været foruden. Jeg har stadig nemt ved at gå i brædderne, men man
behøver jo ikke stå der hvor der er udsigt til det hele. Desuden er der
meget man som kæreste kan hjælpe med. Holde i hånd, være der og støtte. Det
som var sværest var at se min kæreste have så ondt, og der var intet jeg
kunne gøre. Mænd vil gerne løse problemer. Er noget i stykker, laver vi det,
eller finder én som kan. Men her oplever vi, at lige meget hvor gerne vi end
vil, kan vi ikke gøre andet end bare være der, og jeg tror måske mange har
det svært med netop det - følelsen af, at man ikke kan gøre noget. Men det
kan man jo netop, ved blot at være der.

Min svigermor var også med. Jeg har et rigtig godt forhold til min
svigerfamilie og det gjorde at jeg kunne slappe fuldstændig af, for gik det
helt galt var min kæreste ikke alene derinde, men hun havde sin mor. Desuden
var det rart at have hende at snakke med, når der blev talt om der skulle
lægges en epidural blokade og andre vigtige ting.

Men det var sq hårdt. Jeg tror ikke jeg sov i 24 timer pga. de mange
indtryk, og man kommer fuldstændig op at ringe af glæde over det. Da fødslen
nærmede sig slutningen gav jeg iltmaske til min kæreste, og heppede sammen
med fødselslæge og jordemoder at nu skulle den baby ud. Min kæreste var klar
til at bede om kejsersnit, for hun hun kunne ikke mere. Men de sidste
kræfter blev mobiliseret og ud kom Sarah.

Da hun lå på min kærestes mave efter 18 temmelig hårde timer, fik følelserne
frit løb og jeg kunne ikke lade være med at tude. Det var bare så stærk og
lykkelig en følelse - den er nærmest ubeskrivelig. Jeg tror virkelig, at det
øjeblik knytter nogle bånd til ens barn som man ellers som far ikke kan få.

Jeg er rigtig glad for at jeg var med til det hele denne gang, og jeg gør
det gerne igen. Så kom nu gutter - der venter jer jeres livs største
oplevelse - uden sammenligning.

Hilsen

Peter

---

At være med til min søns fødsel var meget stort, meget større end
jeg kan nå og beskrive inden han vågner og skal have frokost.

Men det var en meget positiv oplevelse som jeg ikke ville have været
foruden. Jeg vil gøre det igen uden at blinke, men det har vi ikke
råd til lige nu men det kommer jo nok.

Det skal siges at jeg læser til læge og havde været med til flere
fødsler og mange kejser snit inden jeg var med til min søns fødsel.
Der for var jeg nok godt forberedt på hvad der kunne komme til at
foregå. Tiltrods for dette var jeg da ved at gå i gulvet da de lavet
"klippet", men så kom veen, jeg jeg skulle holde hånd, holde kæft og
være klar. 3 min senere kom purken, og så var det glemt.

Hilsen

Anders Christiansen

---

"Nina Svanholm (slet 8J7VE)" <nina@8J7VEsmbyg.com> skrev i en meddelelse
news:11227386150.333863712178744@dtext.news.tele.dk...

snip
| Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
| oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
| have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.

Jeg er en 40-årig mand, som har det fint med fødsler. Var med til begge
drenge (1: akut kejsersnit, 2: alm. fødsel).
Det var en stor oplevelse for mig, da det jo var de børn, jeg selv havde
lavet, der kom til verden.

However...
At føde er en mor-ting, lissom at være gravid, amning m.m. Vi kan ikke
tage det fra jer og I kan ikke give det væk. Uanset hvad, så skal moren
igennem fødslen.

Faren derimod er ikke tvunget på samme måde. At han så vælger det for at
støtte, deltage osv. synes jeg er fint. Men ingen skal tvinges til at
deltage, hvis der er en tungtvejende årsag for ikke at være med.

I værste fald (hvis han besvimer eller lign.) tager han ressourcer fra
den fødende, hvilket betyder at han forstyrre fødslen istedet for at
gavne den.

At moren gerne vil have faren med, forstår jeg godt. Han har været med
til det sjove og skal så også være med til det grove arbejde.
I mine øjne er fødslen stærkt overvurderet. Det er som om, at mange par
sætter fødselsoplevelsen som den store "præmie" og slutning på
graviditeten. I stedet er det begyndelsen på det, der virkeligt er
vigtigt: At stå alene med ansvaret for et lille væsen. Også midt om
natten og barnet græder og græder og græder... Hvem tænker på alle de
ting? Det er langt mere sjovt at lave "ønskelister" til fødslen osv så
den kan blive den PERFEKTE DRØMME-OPLEVELSE som mange tror det skal
være. (Og så er det nemt at blive skuffet)

VH jakob

---

JcLind <Svarherigruppen> skrev:


>At føde er en mor-ting, lissom at
>være gravid, amning m.m. Vi kan ikke
>tage det fra jer og I kan ikke give
>det væk. Uanset hvad, så skal moren
>igennem fødslen.

Ja, der er ikke nogen vej udenom -min mormor har fortalt mig at da
min mor var højgravid, kom hun på besøg hos sine forældre, satte
sig ned i en stol fulstændig udmattet, og sagde:"Nu gider jeg
altså ikke mere" selvfølgelig gad hun det, men jeg kan godt forstå
hun var træt (hun var enormt stor, har set billeder)min far måtte
give hende sokker på inden han tog på arbejde for hun kunne ikke
nå ned

>Faren derimod er ikke tvunget på
>samme måde. At han så vælger det for at
>støtte, deltage osv. synes jeg er
>fint. Men ingen skal tvinges til at
>deltage, hvis der er en tungtvejende
>årsag for ikke at være med.

Nej, men så er spørgsmålet jo så hvad en tungtvejende årsag er?
Min kæreste ved jo sådan set ikke om han besvimer når han ser
blod, han synes bare ikke det er så rart med de der hospitaler.

>I værste fald (hvis han besvimer
>eller lign.) tager han ressourcer fra
>den fødende, hvilket betyder at han
>forstyrre fødslen istedet for at
>gavne den.

Ja, det kan jeg godt se, så scorer man altså ikke nogen point hvis
det pludselig er ham jordmoderen skal tage sig af

>At moren gerne vil have faren med,
>forstår jeg godt. Han har været med
>til det sjove og skal så også være
>med til det grove arbejde.
>I mine øjne er fødslen stærkt
>overvurderet. Det er som om, at mange par
>sætter fødselsoplevelsen som den
>store "præmie" og slutning på
>graviditeten. I stedet er det
>begyndelsen på det, der virkeligt er
>vigtigt: At stå alene med ansvaret
>for et lille væsen. Også midt om
>natten og barnet græder og græder og
>græder... Hvem tænker på alle de
>ting? Det er langt mere sjovt at
>lave "ønskelister" til fødslen osv så
>den kan blive den PERFEKTE
>DRØMME-OPLEVELSE som mange tror det skal
>være. (Og så er det nemt at blive skuffet)

Jeg har ingen intentioner om at det skal blive den helt vilde
fabelagtige oplevelse at føde, det er nok begrænset hvad det fede
er i at udsætte sig selv for den slags smerter -men jeg gør det
gerne for at få det barn vi begge ønsker. Så er det så bare at jeg
netop synes det er lidt nemt sluppet om hvis man bare kan sige
uha, det er altså ikke lige mig med den slags......hvem i alverden
har sagt at det er mig med den slags?! Jeg frygter på ingen måde
fødslen, og har nok derfor lidt svært ved at forstå at han kan
frygte den.

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

"Nina Svanholm" <nina@smbyg.com> skrev i en meddelelse

Så er det så bare at jeg
> netop synes det er lidt nemt sluppet om hvis man bare kan sige
> uha, det er altså ikke lige mig med den slags......

Enig - og når det åbenbart heller ikke "lige er ham" med natteroderiet, vil
jeg foreslå, at du sætter dig ned foran ham, kigger ham dybt og meget
bestemt i øjnene og får klaret af, om det her er JERES barn eller DIT barn.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev:

>Enig - og når det åbenbart heller
>ikke "lige er ham" med natteroderiet, vil
>jeg foreslå, at du sætter dig ned
>foran ham, kigger ham dybt og meget
>bestemt i øjnene og får klaret af, om
>det her er JERES barn eller DIT barn.

Det er vores barn, og det er han helt med på! Han går sådan set
meget op i det og glæder sig -nærmest mere end jeg gør tror jeg
Han sørger for at jeg får sund og nærende mad (det er ham der
handler ind og laver mad her i huset) og fortæller mig meget
bestemt at jeg skal passe på mig selv, at jeg ikke må løfte på
tunge ting osv....fuldstændig ligesom min mor
Jeg tvivler på ingen måde på at han nok skal tage sin tørn, og at
han vil gøre sit bedste for at det hele fungerer.
Jeg var blot interesseret i hvordan andre fædre har oplevet selve
fødslen, både inden og efter.

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

Nina Svanholm wrote:
> Ja, der er ikke nogen vej udenom -min mormor har fortalt mig at da
> min mor var højgravid, kom hun på besøg hos sine forældre, satte
> sig ned i en stol fulstændig udmattet, og sagde:"Nu gider jeg
> altså ikke mere" selvfølgelig gad hun det, men jeg kan godt forstå
> hun var træt (hun var enormt stor, har set billeder)min far måtte
> give hende sokker på inden han tog på arbejde for hun kunne ikke
> nå ned

hehe den situation kan jeg godt huske*G* den sidste 1½ md inden min fødsel,
måtte jeg have min kæreste til at binde mine støvler*GGG*

> Nej, men så er spørgsmålet jo så hvad en tungtvejende årsag er?
> Min kæreste ved jo sådan set ikke om han besvimer når han ser
> blod, han synes bare ikke det er så rart med de der hospitaler.

der er vel ingen der synes hospitaler er rare.... forskellen her er jo at
årsagen til besøget gerne skulle være glædeligt, og hospitalet således kun
er en "just in case" foranstaltning..... jeg tror det ville hjælpe hvis han
ligesom kunne holde øjet på "bolden" så at sige.... nemlig den enorme glæde
det er når barnet er født og ligger på mors mave og tager sit første
åndedrag.....
så må han jo gøre op med sig selv om det er en oplevelse han vil være
foruden..... min erfaring siger mig at de fleste der HAR oplevedet ikke
kunne drømme om at misse den en anden gang.....

>> I værste fald (hvis han besvimer
>> eller lign.) tager han ressourcer fra
>> den fødende, hvilket betyder at han
>> forstyrre fødslen istedet for at
>> gavne den.
>
> Ja, det kan jeg godt se, så scorer man altså ikke nogen point hvis
> det pludselig er ham jordmoderen skal tage sig af

hehe, nej det er jo det, men igen, hold øjet på bolden... bliver han dårlig
må han jo gå ud...... men ud fra hvad du fortæller, så virker det mere på
mig som om han har fået lige rigeligt med "horror-historier" af vennerne*G*
og måske har de smurt lidt tykt på for at drille ham lidt.....

> Jeg har ingen intentioner om at det skal blive den helt vilde
> fabelagtige oplevelse at føde, det er nok begrænset hvad det fede
> er i at udsætte sig selv for den slags smerter -men jeg gør det
> gerne for at få det barn vi begge ønsker. Så er det så bare at jeg
> netop synes det er lidt nemt sluppet om hvis man bare kan sige
> uha, det er altså ikke lige mig med den slags......hvem i alverden
> har sagt at det er mig med den slags?! Jeg frygter på ingen måde
> fødslen, og har nok derfor lidt svært ved at forstå at han kan
> frygte den.

man må veje for og imod.... i min bog er fordelene ved at deltage i fødslen
langt over ulemperne.... der sker ting den dag som ALDRIG kommer til at ske
igen.... og det tror jeg din kæreste ville ærge sig over hvis han gik glip
af ;)

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina Hertzum <sabina@mandezonen.dk> skrev:

>der er vel ingen der synes hospitaler
>er rare.... forskellen her er jo at
>årsagen til besøget gerne skulle være
>glædeligt, og hospitalet således kun
>er en "just in case"
>foranstaltning..... jeg tror det
>ville hjælpe hvis han
>ligesom kunne holde øjet på "bolden"
>så at sige.... nemlig den enorme glæde
>det er når barnet er født og ligger
>på mors mave og tager sit første
>åndedrag.....
>så må han jo gøre op med sig selv om
>det er en oplevelse han vil være
>foruden..... min erfaring siger mig
>at de fleste der HAR oplevedet ikke
>kunne drømme om at misse den en anden gang.....

Ja, og jeg tror sådan set ikke at han har lyst til at misse den
oplevelse, at hans barn kommer til verden. Jeg har fortalt ham om
jeres erfaringer og oplevelser, nu vil tiden så vise hvad han
vælger, meeeen jeg tror nu nok at han tager med -jeg har på
fornemmelsen at han ikke ville kunne holde ud ikke at vide hvad
der foregår.

>hehe, nej det er jo det, men igen,
>hold øjet på bolden... bliver han dårlig
>må han jo gå ud...... men ud fra hvad
>du fortæller, så virker det mere på
>mig som om han har fået lige rigeligt
>med "horror-historier" af vennerne*G*
>og måske har de smurt lidt tykt på
>for at drille ham lidt.....

Ja, han blev godt nok lidt bleg om næbbet den ene gang jeg var
tilstede ved en af disse samtaler. Jeg synes egentlig at det er
lidt tarveligt at lave skræmme historier om den slags. Man kan jo
godt komme med sin mening uden at blive så drabelig at høre på.

>man må veje for og imod.... i min bog
>er fordelene ved at deltage i fødslen
>langt over ulemperne.... der sker
>ting den dag som ALDRIG kommer til at ske
>igen.... og det tror jeg din kæreste
>ville ærge sig over hvis han gik glip
>af ;)

Ja, og det tror jeg også godt han selv ved.........

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

>
> >hehe, nej det er jo det, men igen,
> >hold øjet på bolden... bliver han dårlig
> >må han jo gå ud...... men ud fra hvad
> >du fortæller, så virker det mere på
> >mig som om han har fået lige rigeligt
> >med "horror-historier" af vennerne*G*
> >og måske har de smurt lidt tykt på
> >for at drille ham lidt.....
>
> Ja, han blev godt nok lidt bleg om næbbet den ene gang jeg var
> tilstede ved en af disse samtaler. Jeg synes egentlig at det er
> lidt tarveligt at lave skræmme historier om den slags. Man kan jo
> godt komme med sin mening uden at blive så drabelig at høre på.
>
Nej jeg har også tit tænkt på disse historier.

Er der virkelig fødsler der tager 36 timer eller tæller folk bare fra
det tidspunkt de kører hjemmefra?

Mvh

Ole

---

"Ollie" <ollie@whatdoyouthink.com> skrev i en meddelelse
news:010820052310449320%ollie@whatdoyouthink.com...
>
> >
> > >hehe, nej det er jo det, men igen,
> > >hold øjet på bolden... bliver han dårlig
> > >må han jo gå ud...... men ud fra hvad
> > >du fortæller, så virker det mere på
> > >mig som om han har fået lige rigeligt
> > >med "horror-historier" af vennerne*G*
> > >og måske har de smurt lidt tykt på
> > >for at drille ham lidt.....
> >
> > Ja, han blev godt nok lidt bleg om næbbet den ene gang jeg var
> > tilstede ved en af disse samtaler. Jeg synes egentlig at det er
> > lidt tarveligt at lave skræmme historier om den slags. Man kan jo
> > godt komme med sin mening uden at blive så drabelig at høre på.
> >
> Nej jeg har også tit tænkt på disse historier.
>
> Er der virkelig fødsler der tager 36 timer eller tæller folk bare fra
> det tidspunkt de kører hjemmefra?

Der er fødsler, der varer 56 timer... Jeg tæller fra det øjeblik vandet gik
(derhjemme) til mit barn rent faktisk forlod min krop 56 timer senere. De
første timer var dog derhjemme, hvor jeg gjorde alt for at fremkalde veer,
hvilket ikke lykkedes. På hospitalet 6 timer senere fik jeg ve-drop
hvorefter, der kom gang i veerne . Men det tog alligevel 50 timer fra det
øjeblik.... puha. Det var hele tiden meget smertefuldt og hårdt og ret
traumatatisk. Det hele endte godt, og 6 år efter har jeg en lækker datter.
Men jeg vil ikke igennem så mange timers smertehelvede igen, så næste gang
hedder det epidural fra starten

---

In article <42eefc6e$0$75663$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette <
>
> Der er fødsler, der varer 56 timer... Jeg tæller fra det øjeblik vandet gik
> (derhjemme) til mit barn rent faktisk forlod min krop 56 timer senere. De
> første timer var dog derhjemme, hvor jeg gjorde alt for at fremkalde veer,
> hvilket ikke lykkedes. På hospitalet 6 timer senere fik jeg ve-drop
> hvorefter, der kom gang i veerne . Men det tog alligevel 50 timer fra det
> øjeblik.... puha. Det var hele tiden meget smertefuldt og hårdt og ret
> traumatatisk. Det hele endte godt, og 6 år efter har jeg en lækker datter.
> Men jeg vil ikke igennem så mange timers smertehelvede igen, så næste gang
> hedder det epidural fra starten
>
>
Puha det lyder hårdt.

Ved vores nummer to vækkede min kone mig kl. 5 om morgenen og sagde jeg
skulle ringe til mine forældre da de skulle komme og passe den store.

Det gør jeg så og går op for at tage tøj på.

Inden jeg er færdig råber hun på mig, hun taler med jordemoderen i
telefonen og jeg kan se at vandet er gået men jeg kan også se på hende
at fødslen er igang.

Så ned på gulvet med hende, jeg overtager telefonen og bliver guidet
godt af jordemoderen, henter varme håndklæder, beroliger konen og
tørrer sved af panden (på hende).

Imens er der blevet tilkaldt en ambulance, da jeg jo ikke lige skulle
ud at køre med hende i den tilstand.

Den ankommer samme tid som mine forældre og så er det bare afsted.

Ca. 10 min senere føder hun så i ambulancen så det gik sku hurtigt

Jeg tror endda at Falckmanden var mere bange for situationen end vi var
men det var jo også hans første fødsel

Da vi så ankommer til fødestuen siger min kone, hvad skal vi her vi kan
ligeså godt køre hjem igen

Så nu praler jeg her på vejen med at jeg kan komme og agere jordemoder,
hvis der er nogen der skal føde

Mvh

Ole

---

"Ollie" <ollie@whatdoyouthink.com> skrev i en meddelelse
news:030820050010357227%ollie@whatdoyouthink.com...
> In article <42eefc6e$0$75663$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette <

> Så nu praler jeg her på vejen med at jeg kan komme og agere jordemoder,
> hvis der er nogen der skal føde
>

Det lyder jo nemt Oplevede din kone, at hun var mindre træt de
efterfølgende dage i forhold til den første fødsel?

---

In article <42eff583$0$85009$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette
<Mette@dk> wrote:

> >
>
> Det lyder jo nemt Oplevede din kone, at hun var mindre træt de
> efterfølgende dage i forhold til den første fødsel?
>
>
Øhh det kan jeg godt nok ikke lige huske men fødsel nummer et var også
rimelig hurtig, så det er ikke sikkert hun har tænkt over forskellen.

Mvh

Ole

---

Ollie <ollie@whatdoyouthink.com> skrev:

>Nej jeg har også tit tænkt på disse historier.
>
>Er der virkelig fødsler der tager 36 timer eller tæller folk bare
fra
>det tidspunkt de kører hjemmefra?

Puha, jeg håber dælme ikke at jeg skal være så lang tid om det -
det har jeg vist ikke tålmodighed til.....

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

Ollie wrote:
>> Ja, han blev godt nok lidt bleg om næbbet den ene gang jeg var
>> tilstede ved en af disse samtaler. Jeg synes egentlig at det er
>> lidt tarveligt at lave skræmme historier om den slags. Man kan jo
>> godt komme med sin mening uden at blive så drabelig at høre på.
>>
> Nej jeg har også tit tænkt på disse historier.
>
> Er der virkelig fødsler der tager 36 timer eller tæller folk bare fra
> det tidspunkt de kører hjemmefra?

en fødsel i praksis går fra det øjeblik vandet går, eller fra veerne
sætter ind (altså konstante veer med et bestemt tidsinterval, ikke
plukkeveer) til barnet er født, derfor vil der uvilkårligt være en tid
hvor en del af fødslen foregår i hjemmet...
hvis vi tager min fødsel feks så startede veerne kl 20 fredag aften, og
min søn er født kl 8.51 tirsdag morgen..... skal vi tage fra vandet gik
(blev taget) så varede min fødsel reelt kun fra kl 3 tirsdag morgen og
helt ærligt, efter 3 dage med veer ville jeg sku betakke mig for at
nogen skulle påstå jeg kun havde været i fødsel i 5 timer :)

--
Sabina, fra kærestens computer.....

---

"John Sahl" <spamnet@mandezonen.dk> wrote in message
news:42ef106b$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> en fødsel i praksis går fra det øjeblik vandet går, eller fra veerne
> sætter ind (altså konstante veer med et bestemt tidsinterval, ikke
> plukkeveer) til barnet er født, derfor vil der uvilkårligt være en tid
> hvor en del af fødslen foregår i hjemmet...

> hvis vi tager min fødsel feks så startede veerne kl 20 fredag aften, og
> min søn er født kl 8.51 tirsdag morgen..... skal vi tage fra vandet gik
> (blev taget) så varede min fødsel reelt kun fra kl 3 tirsdag morgen og
> helt ærligt, efter 3 dage med veer ville jeg sku betakke mig for at nogen
> skulle påstå jeg kun havde været i fødsel i 5 timer :)

Ja netop - min fødsel startede også et par dage før Elisabeth rent faktisk
kom til verden. Mark blev ved med at sige at det jo kun var plukkeveer, men
altså de gjorde skideondt og de havde jo gjort deres arbejde idet jeg havde
åbnet mig. Jordemoderen sagde at når det kom til stykket er det med at veer
kommer med et bestemt interval og er af en bestemt varighed ikke 100 %
rigtigt. Forstået på den måde, at de ikke altid opfører sig som efter bogen.

KH Kristine.

---

John Sahl wrote:
> en fødsel i praksis går fra det øjeblik vandet går, eller fra veerne
> sætter ind (altså konstante veer med et bestemt tidsinterval, ikke
> plukkeveer) til barnet er født, derfor vil der uvilkårligt være en tid
> hvor en del af fødslen foregår i hjemmet...


Hihihi...nej, hvis det startede ved plukveerne, ja så var jeg i fødsel i
ca. 3 måneder *smil*. Var dog mest sengeliggende i den periode, så lidt
"fødende" fødte jeg mig altså.

Men fra første rigtige ve, og til barnet var uden, ja da gik der 3½
time. Ikke dårligt for en halvgammel førstegangsfødende *grin*.

Og til Nina: Jeg synes du skal lade kæresten deltage så meget som
muligt, og med den option at han altså godt må gå ud og trække frisk
luft, hvis det hele bliver for meget. Hvis bare han er i nærheden, tror
jeg der er gode chancer for at han bliver så optaget af det hele, at han
stå det fint igennem.

Min fødsel var hurtig, men en anelse dramatisk, da hun ikke sad rigtigt,
og ikke kunne komme ud. Da hun endeligt var ude, var hun blå og lidt
slap. Jeg skulle sys ret meget, så det var kæresten der fulgte barnet,
så det få ilt osv, og det var også ham der 30 min senere kunne overrække
en perfekt, sund og rask lille pige til mig. Et stort øjeblik!

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/
( - nu snart med killinger )

---

dpl <dplahrmann@hotmail.com> skrev:

>Og til Nina: Jeg synes du skal lade
>kæresten deltage så meget som
>muligt, og med den option at han
>altså godt må gå ud og trække frisk
>luft, hvis det hele bliver for
>meget. Hvis bare han er i nærheden, tror
>jeg der er gode chancer for at han
>bliver så optaget af det hele, at han
>stå det fint igennem.

Ja, jeg tager det også helt roligt. Jeg ved at jo mere rolig jeg
er, jo mere rolig er han.
Vi har iøvrigt lige set en film hvori der bla er en kvinde der
føder. Da vi ser barnet, som lige er født, siger han li´så
tørt "jaja, den der er vist liiige lidt for ren.......de kan da
vist også være lidt blålige idet, ik´?" Min under kæbe røg helt
ned, og jeg kunne dårlig svare (hvilket ellers aldrig skerSå
lidt har han jo nok tænkt over det der med fødsler og hvad der
dertil hører

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

>Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
>oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
>have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.

Jeg er en af dem, der har været med til det hele. Både
fødselsforberedelse og selve fødslen. Indledningsvis vil jeg gøre
reklame for fødselsforberedelsen fra f. eks. AOF, da mændene dér
netop får inspiration til hvad de kan gøre, imens fødslen står på.
Alle de dårlige jokes om pusteøvelser er helt hen i vejret.

Selve fødslen gik godt - jeg brugte det meste af tiden på at give min
kone massage og snakkede med hende om hvad der foregik. Resultatet var
en relativt ukompliceret fødsel. Jeg brugte temmeligt meget energi på
at hjælpe, så pudsigt nok gik jeg ud som et lys, da først det var
overstået, imens min kone var helt overstadig (men træt . Det hele
tog ca. 8 timer fra ankomsten til hospitalet og min kone fik ikke andre
særlige hjælpemidler end nogle bistik.

Mvh. Michael.

---

michael@zedeler.dk <michael@zedeler.dk> skrev:

>Jeg er en af dem, der har været med
>til det hele. Både
>fødselsforberedelse og selve
>fødslen. Indledningsvis vil jeg gøre
>reklame for fødselsforberedelsen
>fra f. eks. AOF, da mændene dér
>netop får inspiration til hvad de
>kan gøre, imens fødslen står på.
>Alle de dårlige jokes om
>pusteøvelser er helt hen i vejret.

Hmm, jeg håber du har ret. Da min jordmoder spurgte om jeg skulle
til fødselsforberedelse, så jeg for mit indre blik 10 højgravide
kvinder side på hver deres pude i en rundkreds og pruste og
stønne -må indrømme at der er jeg stået lidt af. Men alle siger at
det burde jeg tage at gøre -godt så, har så meddelt kæresten at
hvis jeg skal gå til det, så skal han også

>Selve fødslen gik godt - jeg brugte
>det meste af tiden på at give min
>kone massage og snakkede med hende
>om hvad der foregik. Resultatet var
>en relativt ukompliceret fødsel.
>Jeg brugte temmeligt meget energi på
>at hjælpe, så pudsigt nok gik jeg
>ud som et lys, da først det var
>overstået, imens min kone var helt
>overstadig (men træt . Det hele
>tog ca. 8 timer fra ankomsten til
>hospitalet og min kone fik ikke andre
>særlige hjælpemidler end nogle bistik.

Det lyder til at have været en rar fødsel -så rar som sådan en nu
kan være.
Jeg må lige spørge, hvad er bistik?

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

"Nina Svanholm" <nina@smbyg.com> skrev i en meddelelse
news:11229593910.0195660976137901@dtext.news.tele.dk...

snip
-godt så, har så meddelt kæresten at
| hvis jeg skal gå til det, så skal han også

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at alt hvad du skal, det skal
kæresten også?

VH jakob

---

JcLind <Svarherigruppen> skrev:

>Hvorfor er det så vigtigt for dig, at alt hvad du skal, det skal
>kæresten også?

Der er vist noget du helt har misforstået! Jeg skal føde, det skal
min kæreste ikke. Da det er en fælles beslutning at få et fælles
barn, så synes jeg måske nok at det vil være ganske rart at han er
med mig på fødestuen, både til at støtte og hjælpe mig, men da så
sandelig også for at opleve sit eget barn blive født. Hvor meget
han så kan klare/har lyst til under selve fødslen, det vælger han
selv.
Med hensyn til fødselsforberedelsen, så var min kommentar til
kæresten ment på den måde at jeg synes måske det er lidt nemt bare
at stå der og diktere hvad jeg skal og ikke skal, når man ikke
selv vil deltage. At jeg så også er sådan indrettet at det i
forvejen kan være lidt svært at acceptere at der faktisk er temlig
mange ting jeg hverken må eller bare ikke kan idet at jeg er
gravid, ja så er det bare nogen gange sådan jeg ser på tingene.
Jeg er bestemt ikke typen der skal alt hvad han sakl eller
omvendt, så bliver jeg simpelthen kvalt! Han er den eneste
af "gutterne" der må tage til festival, koncerter osv, uden at
spørge om lov

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

Nina Svanholm skrev:
> Hmm, jeg håber du har ret. Da min jordmoder spurgte om jeg skulle
> til fødselsforberedelse, så jeg for mit indre blik 10 højgravide
> kvinder side på hver deres pude i en rundkreds og pruste og
> stønne -må indrømme at der er jeg stået lidt af. Men alle siger at
> det burde jeg tage at gøre -godt så, har så meddelt kæresten at
> hvis jeg skal gå til det, så skal han også

Det synes jeg også er en god idé - der er selvfølgelig stor forskel på
hvem man nu kommer til ff med, men man kan jo selv præge forløbet. Man
får en basisviden om tiden før, under og efter fødslen, og det bedste er
jo at man kan få spurgt om de ting, man går og grubler over.

Nu ved jeg ikke om det hold du skal på også er for mænd, men jeg ved min
kæreste ville være stået helt af over at skulle høre så mange historier
fra 2. og 3. gangs fødende, det ville være totalt overflødigt
information for ham. Han har hørt efter hvad jeg har fortalt, læst i de
bøger jeg har bedt ham om at læse, men alle disse historier, det er bare
tidsspilde. Et fåtal af dem jeg har været på hold med, kunne forholde
sig lidt mere objektivt til tidligere fødsler, og kunnet bruge deres
viden konstruktivt. Jeg ville ønske der var flere, evt. med hjælp fra
jordemoderen, der kunne hive dem ud af deres boble, når de fortæller. Så
kunne det være at andre på kurserne kunne få noget ud af det.
Men måske kommer du på et hold for førstegangsfødende, der er man lidt
mere i samme båd.

Så hvis det ikke er et uvigeligt krav fra din side, så lad ham selv tage
stilling .

Og husk at få skrevet spørgsmålene du evt. har ned, så man ikke går
derfra med tvivlen. Ellers må du jo spørge herinde *ss*

> Jeg må lige spørge, hvad er bistik?

Det er steriltvandspapler, der bliver lagt ind under huden. De bliver
lagt i lænden. De kan have en smertestillende effekt på veerne. Men
grunden til at de bliver kaldt bistik, er at de svier ligesom et bistik,
når de bliver lagt. Havde de kaldt dem det istedet for
steriltvandspapler, da jeg fik den første, havde jeg nok ikke skreget så
højt ). Jeg blev simpelthen så forskrækket, for jeg troede det var
ligesom at få en indsprøjtning. Jeg fik da tilkaldt 2 jordemødre og en
sygeplejerske *gg*

Pøj pøj

fra milla

---

Milla <milla@SOMEHERE.ID> skrev:

>Så hvis det ikke er et uvigeligt
>krav fra din side, så lad ham selv tage
> stilling .

Ja, naturligvis bestemmer han jo selv. Det var mere ment som at
han li´som dikterede mig at det skulle jeg bare, og så da jeg
sagde at det kunne jo være at også han kunne få noget ud af det,
ja så var emnet ikke helt så interssant mere

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

"Nina Svanholm (slet 8J7VE)" <nina@8J7VEsmbyg.com> skrev i en meddelelse
> Det lader til at være en hyglig gruppe der er her -det er heldigt da
> jeg er gravid og har et spørgsmål der presser på.
> Min kæreste har det lidt svært med det der med fødsler. Han har
> snakket med nogle forskellige kammerater, der alle har børn om hvordan
> de har oplevet det.
> Der er (for mig) overraskende mange mænd der bestemt hellere ville
> have været foruden den oplevelse, hvis de havde vidst hvad de gik ind
> til. Nogle bliver dårlige over blod, andre over at konen har smerter
> (og de inted kan stille op) men endnu flere snakker om da hun blev
> klippet, for det kunne man åbenbart høre -og det har altså taget
> pusten fra de fleste.
> Nu er det så jeg meget gerne vil høre jer fædre om hvordan i har
> oplevet det. Vil i gøre det igen? Var der ikke noget i gerne ville
> have været foruden ved at være med til en fødsel? Osv osv.

Vandet gik, fuck hvad nu? Er det nu? Ringe op til fødeafdelingen, får besked
på at komme op til check.
Kommer derop, hun ligger med vemåler. "Du kan godt tage hjem og komme igen i
morgen".
Hjemme igen, alt er som det plejer. Vi får gjort hovedrengøring. Og næste
dag tager vi til fødeafdelingen igen, da der ikke må gå mere end 24 timer
efter vandet er gået. Når men der sker ikke en pind, og vi fortsætter vores
liv som vi plejer, og overvejer at tage i biografen. Får besked på at gå en
lang tur. Vi traver rundt i flere timer og venter på veer. Intet sker, så vi
hygger rundt i byen, køber lidt souvenirs og glæder os mere og mere til at
se hvad der har rumsteret i 9 mdr.

Nå men det hjælper at gå tur (efter 2-3 timer), og nu begynder veerne så
småt at melde sig, men intet ubehageligt siger hun, minder lidt om plukveer.
Vi går op på fødeafdelingen, på med vemåleren og jordemoderen kommer og
checker veerne; "Hvordan holder du smerterne ud" spørger hun. "Hvilke
smerter"? svarer min kæreste. Jordemoderen fatter ikke en pind; "veerne
selvfølgelig"..

Nå men min kæreste synes ikke det gør ondt.. Jordemoderen foreslår "Klyx",
lavement. Det hjælper på det. Nå men så er der vagtskifte, ingen jordemødre,
kun en sygeplejerske som farer rundt fra stue til stue.

"JEG KAN IKKE LADE VÆRE MED AT PRESSE" siger min kæreste pludselig.. Jeg
trækker i snoren, og ingen kommer. Jeg må ud på gangen for at få fat i
sygeplejersken.. Hun kommer ind, og siger "der er altså kun en jordemoder,
og hun er igang med en anden fødsel".. "FÅ FAT I HENDE NU". Jordemoderen
kommer, og mærker. "Du er helt åben og skal føde".. Ind på fødestuen af med
tøjet, og så er det bare igang med at presse.. Jordemoderen når ikke engang
at rigge sengen ordentligt til før hovedet er ude. Jeg står med kameraet
parat mens min kæreste ligger der og ikke helt forstår at hun bare skal
presse til.. "PRES TIL" får jeg sagt og vupti 2 pres og et ordentligt brøl
så var vores vidunder kommet til verden, kun 1 time efter veerne startede.
Hun skulle ikke syes. Og det var sgu ikke meget blod.

Det var en dejlig oplevelse. Dog var den største oplevelse om aftenen/natten
hvor vi sad hele natten og snakkede sammen, mens vores lille nye pige lå og
snorkede i vuggen og sygeplejersken kom med toasts og juice på en bakke med
flag. Det gjorde vi hver aften/nat i 4 dage, og vi var helt nyforelskede,
både i hinanden men også i lillepigen.
Vi havde været alene i størstedelen af fødslen og følte egentlig at vi
snildt havde kunne klare det selv en anden gang.
Det har bundet os endnu mere sammen, og jeg må indrømme at jeg ikke var det
største snakkehovede mens det hele stod på. Jeg var sgu da nervøs, men jeg
ville aldrig i livet lade hende være igennem det uden mig. Det er vel et
eller andet indbygget, at vi passer på vores kvinder, selvom de udemærket
kan passe på sig selv.

Vi gik ikke til nogle forberedelser, efter min mening fuldstændigt
unødvendigt. For faen, det meste sker af sig selv, og hvis man er i tvivl om
noget, så er man jo på en fødeafdeling og kan spørge (hvis det altså er
nogen).
Kvinder har født i mange millioner år, uden fødselsforberedelser.

Jeg kender ingen mænd der har fortrudt at de var med til en fødsel, men jeg
kender masser af mænd der er bange for tanken. Sådan er det med angst -
fantasierne er værre end virkeligheden.

Hos os var det en selvfølge at jeg skulle med - også til læger og jordmødre
mens hun var gravid.

Du kan godt hilse fra mig og sig at han fortryder hvis han ikke er med.

Husk at dyrke en masse motion - ca. 1 time om dagen. Lav noget gymnastik,
lange cykel- og gåture. Det var det der gjorde at min kæreste næsten ingen
smerter havde, fødslen gik hurtigt og lillepigens hovede havde en god facon
og kun et enkelt trykmærke.

Dem der får dyrket for lidt motion, er også dem der får en lang og hård
fødsel - har en ven der er læge fortalt os.

God fornøjelse!

Mvh Thomas

---

ThomasB <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev:
> Dem der får dyrket for lidt motion, er også dem der får en lang og
> hård fødsel - har en ven der er læge fortalt os.

Det er også hvad jeg har hørt.

Men det er nu nok de færreste der slipper så "billigt" som din kæreste.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:yeLHe.63316$Fe7.202977@news000.worldonline.dk...
> ThomasB <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev:
> > Dem der får dyrket for lidt motion, er også dem der får en lang og
> > hård fødsel - har en ven der er læge fortalt os.
>
> Det er også hvad jeg har hørt.
>
> Men det er nu nok de færreste der slipper så "billigt" som din kæreste.

Jeg har hørt lidt af hvert. Min mormor, der ingen motion dyrkede poppede
sine fem børn ud på under en time hver gang. Det heldige asen

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42ef4ffa$0$18649$14726298@news.sunsite.dk...

> Vi gik ikke til nogle forberedelser, efter min mening fuldstændigt
> unødvendigt. For faen, det meste sker af sig selv, og hvis man er i tvivl
om
> noget, så er man jo på en fødeafdeling og kan spørge (hvis det altså er
> nogen).
> Kvinder har født i mange millioner år, uden fødselsforberedelser.

Jeg er helt enig.
Jeg gik til fødselforberedelse med min datters far. Det var i Californien,
hvor det er meget in at føde naturligt og bruge stofbleer, så det meste af
tiden gik med at lære, hvordan man bruger stofbleer og hvor frygtelige
engangsbleer er, samt at høre, hvor farligt det er at få en epiduralblokade.
Resten af tiden sad vi på gulvet og lavede dybe vejrtrækninger.
Da det kom til det virkelige liv gik det hele bare så meget anderledes og
jeg kunne ikke bruge det jeg havde "lært" til en disse.

Desuden har jeg nu en mand, der heller ikke er så vild med tanken om
fødsler, og jeg tror ikke at fødselsforberedelse med video og billeder er
særligt befordrende for mit ønske om hans tilstedeværelse.

---

Mette <Mette@dk> skrev:
> Desuden har jeg nu en mand, der heller ikke er så vild med tanken om
> fødsler, og jeg tror ikke at fødselsforberedelse med video og
> billeder er særligt befordrende for mit ønske om hans
> tilstedeværelse.

Jeg har en mand som meget gerne - ja nærmest insisterer på at skulle
deltage. Jeg har derimod mest lyst til at slippe. Hvordan vi klarer dét,
har
jeg ikke lige regnet ud endnu

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse

Jeg har derimod mest lyst til at slippe. Hvordan vi klarer dét,
> har
> jeg ikke lige regnet ud endnu

Det skulle du godt nok have tænkt på noget før

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev:

> Jeg har derimod mest lyst til at slippe. Hvordan vi klarer dét,
>> har
>> jeg ikke lige regnet ud endnu
>
> Det skulle du godt nok have tænkt på noget før

Noget før hvad?

Jeg er skam ikke gravid.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
>
> Noget før hvad?
>
> Jeg er skam ikke gravid.

Ups! Sådan læste jeg det.

Hilsen Inger

---

ThomasB <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev:

Tusind tak for en skøn beretning!

>Husk at dyrke en masse motion - ca. 1
>time om dagen. Lav noget gymnastik,
>lange cykel- og gåture. Det var det
>der gjorde at min kæreste næsten ingen
>smerter havde, fødslen gik hurtigt og
>lillepigens hovede havde en god facon
>og kun et enkelt trykmærke.
>
>Dem der får dyrket for lidt motion, er
>også dem der får en lang og hård
>fødsel - har en ven der er læge fortalt os.

Jamen så må jeg jo kunne føde sådan lige "vupti" Jeg dyrker
ret meget motion og har altid gjort det, dog begynder jeg nok
snart på svømningen igen og drosler lidt ned med at lege cowboy
(rider westernridning) -blev ellers tilbudt at drive noget kvæg
til oktober, men takkede nej (selvom det holdt hårdt) gad godt se
kvæget i hovedet hvis der kom sådan en højsvanger een ridende, på
en hest der er ved at dejse om af udmattelse på grund af
overvægt

>God fornøjelse!

Tusind tak, vi glæder os i hvertfald meget!

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

> Hmm, jeg håber du har ret. Da min jordmoder spurgte om jeg skulle
> til fødselsforberedelse, så jeg for mit indre blik 10 højgravide
> kvinder side på hver deres pude i en rundkreds og pruste og
> stønne -må indrømme at der er jeg stået lidt af.

Der *er* pusteøvelser, men dem deltog jeg ikke i. Det hold, jeg var
med på, var indrettet sådan at jeg kun skulle med 2 gange ud af ca.
5-6 gange ialt.

Pusteøvelserne er (så vidt jeg har forstået) meget gode at kunne.
Risikoen for at gå i panik og få en dårlig fødsel mindskes, hvis
man bruger den pusteteknik, man kan lære på kurset. Måske det virker
temmelig fjollet at ligge på en madras og puste som en skamskudt
hvalros, men hvis det kan give en bedre fødsel, er det da det værd?

Min oplevelse af hele "systemet" er at man fokuserer for meget på
udstyret (altså alle de hjælpemidler, man kan få), procedurerne og
hospitalets egne faciliteter som sådan, frem for at støtte kvinderne
i at få en så uproblematisk og enkel fødsel, som muligt. På
Rigshospitalet bruger de f. eks. ordet "fødselsforberedelse" om en
halv dags rundtur på afdelingen, som reelt blot er en gennemgang af
hvad for faciliteter, de stiller til rådighed og hvordan hospitalets
egne procedurer er.

Jeg synes det er meget probelmatisk at man springer de to (eller flere)
hovedpersoner over og ikke fra hospitalets side tilbyder forberedelse
til alle førstegangsfødende. Folk har normalt vænnet sig til at have
meget god kontrol over deres krop, så en fødsel hvor nogle helt nye
og (for den enkelte) ukendte processer pludselig tager over, kan godt
blive en voldsom oplevelse. Jeg har ikke talt med en eneste mor, der
ikke har sagt at det faktisk gør temmelig ondt at føde. Så mener jeg
det er på sin plads at gøre hvad der skal til, for at sikre at det -
alligevel - bliver en god oplevelse.

Mvh. Michael.