taina wrote:
>>Nu snakker vi altså en god gammeldags diesel uden turbo med 48 HK, så
>>nogen racer er den ikke. Den skal nok lidt højere op i omdrejninger
>>end 2000 før gearskift. Den skulle iøvrigt gå ca. 19 km/l.
> Det klarer den så ikke - den sniger sig lige over de 18 (men også kun
> liiige) og det er ved pæn kørsel. Til gengæld er langt det meste motorvej...
>
En anden måde du kan spare på de dyre dråber på er ved at du accelerere
hurtigt op til den hastighed du nu vil/må køre med.
I den situation skal du ikke tage dig af at dit forbrug, i øjeblikket,
bliver mægtig høj, det kommer hjem igen når du er kommet op i fart og så
blot skal holde hastigheden ved lige.
Nu er tallene ikke direkte sammenligenelige mellem en lastbil og en
personbil. Men princippet er det samme.
Men når jeg starter ud fra at havde holdt stille får den simpelthen alt
hvad den kan. Jeg ved godt at jeg kommer langt under 1 km/l mens jeg er
på vej op i fart (Et ret normalt forbrug for en lastbil er 3,3 km/l).
Men jeg kommer hurtig op på march hastigheden. Og når jeg først er
kommet der op daler forbruget til et sted mellem 4 km/l og 10 km/l.
Hvis jeg kører "hyggetrans" mens jeg kommer op i fart bruger jeg mere
diesel på hele turen end hvis den "får kniven".
Hvis du spørger div. "økonomikørselseksperter" får du sikkert den
modsatte besked. (Det fik jeg engang.) Men de har heller ikke kørt så
længe i den samme bil at de kan få øje på betydningen over tid.
I de biler jeg har kørt i, hvor jeg kørte længe nok til at det betød
noget er der vist kun en enkelt hvor jeg ikke kunne vise et bedre (læs
lavere) forbrug end det bilen normalt havde. Men jeg regner med at det
er fordi det det var den bil vognmanden normalt selv kørte i. Og da det
jo er ham der betaler dieselregningen havde han jo nok selv "fundet
fidusen".
>>Du kan nok bruge 4.gearet fra ca. 50 og 5'eren fra 70, men hvis det
>>giver vibrationer eller brummelyde må du lidt højere op.
> Ok. Jeg forsøger mig med lavere gearing - så kan det måske også være at den
> sniger sig et lille stykke længere op end de 18 km/l...
>
Hvornår du skal skifte gear kan jeg ikke fortælle dig. Det er ikke noget
jeg kan finde ud af på anden måde end ved at køre i bilen mere end blot
lige hen om hjørnet.
Det er noget du må eksperimentere dig frem til. #1)
Men som en øvelse på vejen til at finde ud af det kan du jo sætte dig
for at du vil køre mindst 90 km/t når kommer til enden af
accelerationsbanen, på vej ind på motorvejen.
Næste øvelse bliver så at være oppe på de 110 hhv 130 km/t der er
tilladt når du når til enden af accelerationsbanen.
1) I mange lastbiler er der en "flow-måler" så man kan følge sit
forbrug. Den er en god hjælp til at spare på brændstoffet. Og jeg
forstår egentlig ikke hvorfor den ikke sidder i alle biler.
I den jeg kører i nu viser den tre forhold. (Desværre viser den l/100km
i stedet for km/l. Så skal skal man lige sidde og regne om i hovedet.
Men 33 l/100km er lig med 3 km/l og 25 l/100km er lig med 4 km/l.)
Det første forhold er hvad jeg bruger her og nu og den fiser op og ned
mellem 0 l/100km og 200 l /100km. Den bruger jeg mest til at finde ud af
hvornår en anden bil kører så tæt bag mig at jeg begynder at trække ham.
Det kan jeg nemlig se på mit eget forbrug. Og så er det tid at gøre et
eller andet, for jeg vil s*u ikke køre og betale hans diesel.
Det andet viser mig hvor meget bilen har brugt i l/100km på alle de km
den har kørt. (27,8 l/100km eller 3,597 km/l. Pænt over det "normale"
forbrug for en sættevognstrækker.) Nu har jeg så kun kørt en lille del
af de 435.000 km det ovenstående er regnet på, så det tal vil jeg ikke
tage ansvaret for.
Det sidste viser mig forbruget mellem hver tankning (fordi jeg
nulstiller hver gang jeg tanker) Og det er det tal jeg kan bruge til
noget fornuftigt.
Jeg kører mellem 1500 og 2500 km mellem tankningerne. Og på de
tankninger jeg har lavet har jeg ligget mellem 26,8 l/100 km (3,73 km/l
- 3,6% mindre end bilens total) og 24,8 (4,03 km/l - 10,8% mindre end
bilens total).
Og jeg kører og glæder mig til den dag jeg får bilens total til at
svinge fra 27,8 til 27,7 l/100km. I bedste fald snakker vi måneder inden
det sker. I værste fald snakker vi år.
--
MVH Finn Arbejdslivet er som et træ, fyldt med aber på forskellige
grene i forskellige højder. Nogle aber klatrer op og andre ned. Aberne
på toppen kigger ned og ser et træ fyldt med smilende ansigter. Aberne
på de nederste grene kigger op og ser ikke andet end røvhuller.