"MigSelv" <email@eksistere ikke.dk> wrote in
news:42d36789$0$38222$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
> Jeg har en datter på 2½ år. Lige så sød og kærlig som hun er, lige så
> hys og stædig kan hun også være.
>
> Det sker desvære ofte når vi er ude på tur. Feks i tivoli hvor hun
> efter flere ture i den samme forlystelse STADIG vil prøve igen. Men på
> et tidspunkt er det altså nok, og tid at gå videre. Dette ender i
> skrig og skrål og med at hun smider sig på jorden.
>
> Eller hvis vi er ved stranden, og det er tid at gå hjem igem. Samme
> ballade. Det skal lige siges at hvis vi så begynder at gå hjem, leger
> hun bare videre og er total ligeglad, de fleste gange.
>
> Hjemme eller på besøg privat er hun sød og opfører sig pænt.
>
> Tror i det er alderen? Er det en naturlig fase hun går igennem lige
> nu? Må indrømme jeg (vi) føler mig lidt mislykke som mor, når vi står
> der med et hysterisk barn.....HJÆÆÆLP *SS*
>
>
Jeg har en dreng på 2½ og han skaber sig ligegyldig hvor han er (når han
er i det humør). Så du har nok et sødt barn
Jeg tror følgende kan hjælpe (og vi forsøger at gøre det så godt vi
kan):
1. Generelt skal man behandle dem med respekt og hensyn. F.eks. advare
dem lidt før, som en anden i tråden har skrevet. Sæt jer selv i barnets
sted.
2. Vær rolige. Alt efter situationen så hold barnet og trøst det eller
kik på mens det raser færdig eller ignorer det. Lad være med at skamme
det ud ("Mormor synes du er skrækkelig når du skaber dig sådan"). Når
det har raset lidt ud kan man fortælle at man godt kan forstå at barnet
blev vred, men at det altså ikke kunne være anderledes. Eller giv det en
krammer og sig at du elsker hende og at I er gode venner igen. Giv hende
muligheden for at sige disse ting ("Vil du være gode venner igen selvom
mor var dum"?).
3. Tal med den anden forælder om barnet når barnet ikke hører eller ser
det og grin lidt af det - for dybest set er det ret sjovt når nogen
sådan får et uhæmmet raserianfald. Og det lader een op til at kunne
tackle næste anfald.
4. Når hun raser uden for hjemmet så blæs på at andre skulle synes dit
barn er uopdragen. De kender jo hverken jer eller hende og hvis de
bliver forargede så ved det nok heller ikke noget om 2-årige generelt.
Det I *kan* gøre er at tackle situationen så barnet generer andre mindst
muligt. Man kan evt tage barnet (roligt) med et sted hen hvor det ikke
forstyrrer andre (det er jo heller ikke særlig fedt at forsøge at hygge
sig på stranden eller spise på restaurant og så skulle være
tvangsindlagt til alt det råberi).
--
Inger Marie Brunsgaard
Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message