Hejsa
>Da min forlovet og jeg gerne vil giftes men ikke har lyst til at låne x-
>antal tusinde kroner i banken til det, søger jeg råd og inspirstion til
>et bryllup der ikke koster en bondegård.
>Det skal ligt siges at vi begge fylder rundt senere i år og har snakket
>lidt om at slå det hele sammen.
Tillykke med det kommende bryllup
Da jeg/vi i sin tid blev gift, foregik det i dybeste hemmelighed på
rådhuset - og kostede ikke andet end en flaske champagne, vi nød da vi
kom hjem. Men, det var nok ikke lige sådan en løsning du efterlyste...
Vi holdt da også bryllup 2 år efter (hvor alle troede vi blev gift, da
de ikke anede at vi var det i forvejen), samtidig med barnedåb for
vores ældste søn. Med ca. 30 gæster løb det alt i alt op i ca. 20.000
kr. Det er selvfølgelig mange penge, men alligevel rimeligt "billigt"
for et bryllup, efter nutidens standarder...
Vi holdt det hjemme i en tom staldbygning, og menuen stod på helstegt
pattegris. Vi var i kirke sent på eftermiddagen, og da gæsterne så kom
hjem til os, blev der serveret diverse småretter i haven, i stedet for
en decideret forret (grissinistænger med spegeskinke, minitoast med
kyllingeleverpostej og et par varianter mere). Derefter stod den så på
helstegt pattegris med hjemmebagt brød og flutes til og salatbar.
Desserten var ostelagkage, som svigermor havde lavet til/for os. Hun
havde også lavet små kransekager til kaffen. En af min mands
barndomsvenner stod for bryllupskagen. Til natmad fik vi "kinesisk
forårssuppe" - alm. hønsekødsuppe, men med andet fyld, nemlig
hønsekød, glasnudler, champignon og ærter - også med hjemmebagt brød
til. Vi havde en dame til at hjælpe til i køkkenet, fra før vi tog i
kirke og til efter spisningen (6-7 timer). Mener hun fik 75 kr i timen
for sin hjælp, og hun var virkelig effektiv
Pattegrisen satte vi
selv i gang (havde lejet en lukket grill af slagteren, der leverede
den) inden kirketid, og havde så en bekendt til at overtage pasningen
og som også skar den ud for gæsterne. Kan ikke huske hvad han fik for
det, men ud over mad og drikke undervejs var det ikke et stort beløb.
Bryllupskagen kostede en gammel aflagt computer + 500 kr - og den var
bare så lækker (og utraditionel - fx. pyntet med marcipan-tog). Alt
brødet havde jeg selv bagt på forhånd, det skulle bare hives op af
fryseren og lunes. Det samme med suppen til natmad.
Vi opgav at leje service, det var for dyrt i forhold til, hvad man
kunne købe det til på tilbud (og så har vi kopper og tallerkner resten
af livet - næsten) - stykprisen blev faktisk næsten den samme.
Jeg valgte at leje min brudekjole, det var ca. ½ pris i forhold til
køb + det var en "billig" model (1600 kr). Jeg ville egentlig gerne
have haft købt den, men på den anden side, hvad skulle jeg egentlig
med den bagefter?
Nå ja, svigermor stod også for blomsterdekorationer til bordet. I det
hele taget fik vi enorm stor hjælp fra svigerforældrene. Både mht.
madlavning og alle forberedelserne (rydning og rengøring af
staldbygning, borddækning osv.).
En længere smøre, men en "opskrift" på, hvordan den store fest kan
holdes til en rimelig pris.... Håber I finder lige præcis det
"koncept" der er det rigtige for jer
MVH
Gitte (der i øvrigt har 7 års bryllupsdag på fredag...)