/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Astrid Lindgrens verden
Fra : Lisbeth


Dato : 29-05-05 17:49

Er lige vendt hjem efter en tur til Astrid Lindgrens verden i Vimmerby -
sammen med en pige på snart fire år. Vil bare lige sige, at det er nok den
fedeste oplevelse jeg til dato har haft med den tøs!

Var der 1½ dag - en halv fredag og en hel lørdag fra 10 morgen til 17
eftermiddag.

Det var en suverænt dejligt at opleve hendes uhæmmede og utilslørede glæde
over at møde Pippi, Emil, Karlson, Kling og Klang... m.fl. Figurerne havde i
forvejen en stor, stor plads i hendes barnehjerte - og den er bestemt ikke
mindre i dag.

Det lykkedes hende at komme tæt på dem ALLE - så tæt, at hun flere gange
holdt Pippi i hånden, fik held med at lurekigge i Pipis forklædelomme og fik
en snak med Pippi om hendes pandekager (som kunne køæbes i en kiosk overfor
Villa Villa Kulla: "Dem kan jeg godt lide!" fik Pipi at vide.

Emil stod pludselig klos op af hende og det fik hende til at hoppe op og ned
på stedet af begejstring, mens hun jublede "Heeeej EMiiil!!!!" hvorefter
Emil satte sig ved siden af hende og spurgte hende, hvad hun hed. Hun har
også kløet Emils gris på trynen.

Hun var oppe og sidde i Karlssons ladcykel og rutche på hans rutchebaner.

Bare det at møde de figurer, hun kender og elsker, var en kæmpeoplevelse for
hende. Og hun er overbevist om, at det ER de rigtige, vi har mødt. Ingen
tvivl overhovedet i hendes hjerne og hjerte.

Og udover glæden over at møde "vennerne" var der alle de ting, man kunne
lege. Størst var glæden over Pippis jorden-er-giftig-bane" hvor man kunne
hoppe fra sten til sten i en sø, balancere på træstammer m.m. Den bane
skulle prøves rigtig mange gange.

Alle de små huse var hun inde i.

Og for de voksne var det en ren befrielse at gå rundt i et legeland uden
larmende maskiner. Og slikbutikken skulle man gå langt efter. Der var i det
hele taget ingen boder af den slags, der lokker ungerne til at plage livet
af en.

Det kan varmt anbefales forældre at tage til Vimmerby, ifald man har
barn/børn der kender og holder af Astrid Lindgrens figurer.

Det eneste dårlige, der er at sige om stedet er maden. Den er ikke værd at
skrive hjem om! Hverken billig eller god.

Vi boede i en hytte på den nærliggende campingplads, og det var rigtig fint!

http://www.alv.se/

Mvh. Lisbeth










 
 
Nette (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 29-05-05 20:22


"Lisbeth" skrev

> Det kan varmt anbefales forældre at tage til Vimmerby, ifald man har
> barn/børn der kender og holder af Astrid Lindgrens figurer.

Tak Lisbeth. Jeg havde glædet mig til at høre om det. - Vi ender nok med at
tage en tur derop. Hvis ikke i år, så til næste år.

Og velkommen hjem fra ferie.

Nette



Lisbeth (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth


Dato : 29-05-05 21:24

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429a154f$0$18649$14726298@news.sunsite.dk...

> Tak Lisbeth. Jeg havde glædet mig til at høre om det. - Vi ender nok med
> at
> tage en tur derop. Hvis ikke i år, så til næste år.

I skal gøre det! Hvis jeres barn/børn er vilde med Pippi og Emil vil de
elske det sted, er jeg sikker på.

Og JERES hjerter vil smelte af bare glæde over at opleve, hvor glade jeres
børn kan blive, når deres egen fantasi får et puf.

Det skal lige siges, at vi har læst og set (DVD) Ronja Røverdatter, Pippi,
Emil, Karlsson, Bulderby etc. massevis af gange. Om og om igen. Hun kender
dem alle til hudløshed! Og det var vennerne, hun var oppe at besøge. Dem
alle på én gang. og den kærlighed til figurerne er måske nok forudsætningen
for at få den samme store oplevelse ud af det!?

JEG er uner alle omstændigheder stadig totalt høj bare af at have fået lov
til at være vidne til den barnlige glæde - at se tøsen stå og hoppe på
stedet af jubel over at møde Emil. Se hende styrtløbe op til Pippi for at
tage hende i hånden. Se hende danse glad i gadedrengehop fra den ene
oplevelse til den anden. Se hende få kriller i maven af at hoppe over
helvedesgabet i Mattisborgen....... og flygte fra borgen med hinanden i
hænderne, fordi hun pludselig mente at kunne høre, at nu var røverne på vej,
til hest, gennem skoven til Mattis-borgen (for få minutter senere at
forklare os, at det bare var noget hun sagde for at forskrække OS!)

Og se hende lørdag, en time efter vi havde forladt Vimmerby for at køre
sydpå gennem de store svenske skove, sidde og snorksove i sin autostol med
en blå Emil-kasket på hovedet, en pippi-dukke i den ene arm og aben Hr.
Nilsson i den anden (Jeg HAR billede af det *G*), jamen dét syn var hele den
lange, trættende køretur fra Århus til Vimmerby værd!

At høre hende genfortælle oplevelsen for venner/familie er guld værd! Det
sker nemlig med en begejstring, der er total og ubegrænset. Helt uden
forbehold. Tænkt at have den gave at kunne være SÅ begejstret - og oven i
købet turde vise det!

På en skala fra 1 til 10 er jeg sikker på, at hun uddeler mindst et 11-tal.
Det lille menneske er så uhæmmet og totalt begejsteret, at der ikke er noget
som helst, der ikke var godt. Jeg tager gerne den tur om igen for hendes
skyld - og min!

jeg nøjes til gengæld med at uddele et 8-tal - trækker to fra, fordi maden
var totalt elendig og fordi der var for få bænke at sidde på, når man skulle
vente på at poden blev færdig med at udforske et eller andet eventyr.... Men
herregud. Det var et problem for voksne. Den lille synes nemlig også det var
helt fint med halvvarme köttbullar og ditto kartoffelmos til 60 kroner *S*
Og en pastabuffet med alm. kødsovs og ketchup til 75 kr var også mums i
hendes øjne. *S*

Mvh. Lisbeth




Nette (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 29-05-05 22:08


"Lisbeth" skrev

> På en skala fra 1 til 10 er jeg sikker på, at hun uddeler mindst et
11-tal.
> Det lille menneske er så uhæmmet og totalt begejsteret, at der ikke er
noget
> som helst, der ikke var godt. Jeg tager gerne den tur om igen for hendes
> skyld - og min!

ok ok ok, jeg ER overbevist!!!

Det der billede af et sovende barn i bilen efter en lang dejlig dag,- det er
en fryd for øjet. Jeg nyder altid når bagsædet snorker på den måde.

Nette



Bo Warming (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-05-05 07:18

> Og en pastabuffet med alm. kødsovs og ketchup til 75 kr var også mums i
> hendes øjne. *S*

Glem nu ikke at den åndelige føde fra Astrid hca-ligemand Lindgren er det
væsentligste

LINDGREN 1909-2000

At jeg skriver om tjenestepiger er ikke fordi jeg er blevet
samfundsorienteret, men fordi jeg er fortrolig med dem. Astrid Lindgren
"Klogebog"



Når jeg skrev var jeg uimodtagelig for alle sorger. Astrid Lindgren
"Klogebog"



Det er bedst at skrive så enkelt at ethvert barn kan forstå det. Skriv det,
fjern det halve og omskriv det. Astrid Lindgren "Klogebog"



Teenageårene er en tilstand, en tonløs og livløs tid.

Jeg var melankolsk, og som andre piger troede jeg at jeg var grim. Jeg var
aldrig forelsket, som de andre var det hele tiden.Astrid Lindgren
"Klogebog"



De, der altid lader børn gøre, hvad de vil, har fuldstændig misforstået
frihedsbegrebet. Det er simpelthen fejt at sige til sine børn: I kan gøre,
hvad I vil. Astrid Lindgren

Frihed og ligeværd er kernen i hendes børnebøger, og hun havde selv verdens
lykkeligste barndom, for når hun kom sent til maden efter legen, så tog hun
selv noget i køkkenskabet osv.

"Jeg har aldrig været forelsket i almindelig forstand. Jeg har altid elsket
børn højere end mænd" er fra den fine biografi af M Strömstedt,



Vigtigst for en pige er ikke at være populær hos drengene, men at ens eget
køn kan lide en. Astrid Lindgren "Klogebog"



De, der altid lader børn gøre, hvad de vil, har fuldstændig misforstået
frihedsbegrebet. Det er simpelthen fejt at sige til sine børn: I kan gøre,
hvad I vil. Astrid Lindgren



Brian k (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Brian k


Dato : 30-05-05 11:40

Lisbeth wrote:
> Og se hende lørdag, en time efter vi havde forladt Vimmerby for at
> køre sydpå gennem de store svenske skove, sidde og snorksove i sin
> autostol med en blå Emil-kasket på hovedet, en pippi-dukke i den ene
> arm og aben Hr. Nilsson i den anden (Jeg HAR billede af det *G*),
> jamen dét syn var hele den lange, trættende køretur fra Århus til
> Vimmerby værd!


Hvad er det for noget! Fik hun ikke et håndsnittet træ gevær? (suk)




Lisbeth (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth


Dato : 30-05-05 11:54

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:429aed9b$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Hvad er det for noget! Fik hun ikke et håndsnittet træ gevær?
(suk)

godt nok er hun en såkaldt drengepige på mange områder - vild med bl.a.
lastbiler, brandbiler og traktorer (John Deere). Men geværer er hun totalt
uinteresseret i medmindre de har en stor vandbeholder, så det fik hun ikke.
*S*

Mvh. Lisbeth




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177553
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste