Per H wrote:
> Vi er lige blevet forældre for første gang - det er STORT!! :)
Tillykke.
> Vi står og mangler en baby-alarm... Men jeg synes at de gængse
> babyalarmer fra fx babysam er for dyre og virker faktisk lidt som
> noget skrammel. (man får for lidt for pengene)
Vi købte selv en Super Nova (eller var det Baby Nova) til 1100,- for
nogen år siden. De var udmærkede, sammenlignet med andre babyalarmer,
men det betyder ikke de var gode. De havde problemer med at række
gennem to betonmure.
> Jeg har hørt om at de så kaldre "Private Mobile Radios" kan bruges
> som babyalarm... jeg kan fx se at Thansen har 2 forskellige een
> til 399 og en til 499... [...]
Jeg kender dem ikke. Vi har selv købt et sæt PMR 446 fra Harald Nyborg
til 250,- da vi blev for trætte af vores Super Nova. Det er incl.
genopladelige batterier og oplader.
> Jeg kan se at man også kan få dem helt op til et par tusinde kr
> andre steder...
Gys.
> Hvad skal man købe??
Noget der har babyalarmfunktion, hvilket vil sige at den sender ved
støj og at den ikke siger noget i babyenden.
> Hvordan ser det ud med batteri-levetiden??
Kommer an på... Vores kan nok holde til 2-3 dages brug med måske 4-5
timer om dagen, meget løseligt anslået. Der går ikke så meget strøm
til, da de kun sender ved støj. Vores Super Nova holdt væsentligt
kortere tid, men det siger jo ikke noget generelt om babyalarmer.
> Er der nogle hvor man kan køre med strømforsyning??
Helt sikkert. Men er det ikke nemmere med genopladelige batterier og
holder med oplader? Så kan de bare stå der, når I ikke bruger dem.
> Er der noget man IKKE skal købe?
Noget uden genopladelige batterier. Noget hvor det er besværligt at
oplade batterierne.
> Hvad skal man kigge efter?
Det store plus og samtidig det store minut ved at bruge walkie talkies
som babyalarmer er rækkevidden. Medmindre man har for vane at bevæge
sig et par kilometer væk fra sit sovende barn, går signalet fint
igennem. Men det gør signalerne fra den forbipasserende trucker eller
naboens ungers leg med walkies desværre også. Måske man kan få en model
der garanterer at andres signaler ikke forstyrrer?
Rendyrkede babyalarmer har den store fordel at de advarer, hvis
senderens radiobølger ikke kan opfanges af modtageren. Det er en ret
væsentlig ting, som jeg ikke har set hos nogen walkie talkies. Omvendt
kan man sige at signalet i praksis altid opfanges ved walkie talkies,
medmindre da batteriet er løbet fladt.
Da vi havde Super Nova alarmer var der hele tiden skrat i modtageren,
grundet høj følsomhed hos senderen. PMR 446 har meget lav følsomhed:
Hvis den siger noget er det fordi knægten er vågnet. Jeg kender et par
der startede med PMR 446, men derefter overtog vores aflagte Super
Nova, fordi de fandt følsomheden for lav hos PMR 446. Men det er også
deres første barn, så de er ikke hærdede endnu.
PMR 446 er små og vældig solide (nej, jeg har ikke aktier hos
fabrikanten). Modtageren har overlevet 3-4 fald fra to meters højde ned
på fliser. Det eneste negative jeg umiddelbart har at sige om dem er at
det er irriterende at skulle trykke 5-6 gange på knapper for at sætte
senderen i babyalarmmode. Plus selvfølgelig det med støj fra andre
walkie talkie ejere.
Nå ja, Super Novaen havde nu en fiks funktion: Den viste tydeligt at
der kom signal med fire grønne dioder. Den slags er nyttigt hvis man er
et sted med så megen larm at man ikke kan høre babyalarmen ordentligt.
> Vi er vel villige til at bruge op til en tudse.. men kan det gøres
> for det halve er det bare dejligt :)
Det kan gøres for det kvarte, afhængigt af jeres krav.
> Venlig hilsen Gustav (12 dage), mor og far
Og hvilket digitalkamera købte I så? [Smiley]
--
Far + webserver =
http://ekot.dk/dagbog/