....om ikke andet, så nogle gratis værkstedstimer.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=289524
2000 danske Mercedes til tjek
I den omfattende tilbagekaldelse af nyere Mercedes-modeller skal
den danske importør henvende sig til over 2000 danskere
Af Jens Røgind - 7:45 - 11. apr. 2005
I forbindelse med den omfattende internationale tilbagekaldelse
af nyere Mercedes-modeller står den danske importør parat til at henvende
sig til lidt over 2000 danske ejere.
Der har tidligere været en omfattende indkaldelse af omkring
1700 dansk-indregistrerede Mercedes-hyrevogne i E-klassen, men de tilbydes
nu en ekstra kontrol. Årsagen er, at den øverste Mercedes-boss, Eckhard
Cordes vil sikre sig, at 'alle 1,3 millioner berørte biler skal leve op til
den nuværende standard'.
Desuden oplyser informationschefen hos DaimlerChrysler i
Danmark, Sverker Dahl:
- Vi vil ikke gennemgå de mange tidligere indkaldte hyrevogne
for at se, om enkelte kan undlades. Selvom alle blev tjekket dengang, vil vi
tjekke dem igen.
Samtidig venter den danske importør nu på at få i alt seks
forskellige typer af dele til de berørte biler til landet. Man regner med,
at alle biler herhjemme er blevet kontrolleret inden for nogle måneder.
Årsagen til den storstilede indkaldelse af Mercedes-biler er
først og fremmest risikoen for computer-problemer med de avancerede bremser
i visse modeller. Hertil kommer et tjek af batteriforsyningen i andre
udgaver. De omhandlede modeller er Mercedes E-klasse, SL-klassen, samt den
helt nye CLS.