"Willi Rouainia" <willi@thekrew.dk> skrev i en meddelelse
news:4252cc3b$0$666$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Nu ved jeg udemærket godt at det ikke er sæson for det
>
> men til vinter ville jeg gerne have installeret et benzinfyr i min bil
> (Nissan Primera)
> 1,6 GLX fra 1997
>
>
> hvor meget løber det op i ca ?
Du har flere muligheder:
Først om det skal være nyt eller brugt fyr.
Dernæst hvor meget du selv vil montere.
Hvis du overvejer at anskaffe et brugt fyr bør du sætte dig grundigt ind i
det tekniske og du vil sikkert installere det selv. udbuddet af brugte fyr
er størst på ebay.de - Søg på "Webasto" eller "Eberspächer" og du vil se at
Webasto er dominerende på det marked. Køber du brugt, installerer selv og
kan du nøjes med en ældre model kan det gøres relativt billigt - Regn med
priser mellem 2000-4000 dkk afhængig af det købte.
Hvis du overvejer et nyt fyr her i Danmark kan du enten montere det selv
eller lade et værksted foretage indgrebet. Danske sælgere af nye fyr
tilbyder typisk også at montere det. Regn med 9500-15000 afhængig af det
købte.
Hvis du køber nyt fyr i udlandet står det dig frit for at montere det selv
eller finde et værksted som vil gøre det for dig. Du kan evt.foretage noget
af montagen selv og overlade det svære eller det du føler dig usikker over
til et værksted. Et værksted vil typisk foretage monteringen på
timebetaling. Regn med at det varer en hel arbejdsdag at montere det hele
for en øvet.
Ved køb af nyt fyr i udlandet (Tyskland kan anbefales) er der mulighed for
en pæn besparelse.
I november gik jeg selv på jagt efter et nyt fyr. Webasto Thermotop E med
T100 telestart. Det lille benzinfyr fra Webasto (som også vil være passende
til din bil) med den mest advancerede styring. Kun fjernbetjent - Altså
ingen grimme knapper monteret på bilens instrumentbord.
I Danmark blev jeg tilbudt stumperne til 9800 dkk men flere forhandlere
opfordrede mig faktisk til at købe det hos Padborg Elektro
http://www.padel.dk/ hvor prisen var så lav at den kunne sammenlignes med
deres inskøbspris (sagde de i hvert fald). Her kostede det 8295 dkk og 7995
dkk hvis jeg ville hente det syd for grænsen og derved få det med tysk moms.
En søgning på
http://www.ebay.de/ afslørede at flere større værksteder i
Tyskland havde købt rigeligt hjem til sesonen, for at få gode indkøbspriser
og at de skød en del af de nye varer af på Ebay. Her var der gode muligheder
for at spare penge - Også i forhold til Padborg Elektro. Desværre ville
disse forhandlere ikke levere fyret med den dengang nye fjernbetjening T100,
for Webasto kunne ikke følge med efterspørgslen og derfor leverede de kun
denne styring til deres lókale kunder, som valgte at få det monteret på
forhandlernes værksteder. Ville jeg acceptere en fjernbetjening af ældre
model kunne jeg have sparet 1500 dkk ved at handle på denne måde.
Jeg fortsatte min søgning på Ebay og fald på et tidspunkt over en lille
far-og-mor handelsbiks i Passau, der kunne levere det ønskede. På trods af
at den lille og ukendte forhandler ikke engang havde egen hjemmeside havde
de til gengæld mange hundrede gode referencer på Ebay, så jeg valgte at slå
til. Prisen leveret på min adresse blev knap 6100 dkk og der var absolut
ingen problemer undervejs. Seks dage efter jeg overførte pengene og to dage
efter de var synlige på forhandlerens konto havde jeg pakken.
Jeg valgte at montere fyret selv, og valgte at montere det med dykrør i
tanken (dykrøret var ikke en del af sættet og måtte derfor købes separat).
Undervej gik jeg kold i montagen af dykrøret og fik VW i Skanderborg til at
klare den del af projektet.
I alt beløb mit projekt sig til 6948 dkk
Det blev vist en længere omgang, men den illustrerer vist meget godt hvilke
muligheder du har for at få fyr i din bil til en rimelig pris.
Mvh
Claus