Claus wrote:
> > (Helt præcist er effekt = moment*rpm*2*pi/60.0, og hk =
> > effekt/735[watt/hk])
>
> Jeg må indrømme at jeg stadig er forvirret. Som jeg husker det fra teorien
> kunne formlen kun bruges på motorer med lineær effektudvikling, f.eks.
> el-motorer. Og jeg kan huske at min lærer i maskinkonstruktion pointerede at
> man ikke lige kunne overføre teorien til en forbrændingsmotor da den ikke
> have en lineær effektkurve.
Det er noget vrøvl. Sammenhængen mellem effekt, moment og
vinkelhastighed er universiel og ikke afhængig af hvilket brændsel
der fyres med. Det er korrekt at en forbrændingsmotor ikke har en
lineær effektkurve, men det ændrer ikke på at der er en fast
sammenhæng mellem effekt og moment.
Formlen hedder Effekt[W]=Moment[Nm]*vinkelhastighed[rad/s] og
dækker alle former for motorer samt andre former for roterende
opstillinger.
Radianer pr. sekund er ikke noget vi motorfolk forstår, vi er vant
til omdrejninger pr. minut. 1 omdrejning = 2*pi radianer, og da
der er 60 sekunder på et minut har Roberto skrevet rpm*2*pi/60 i
stedet for rad/s. Vi også er vant til at snakke om HK, og der går
735 W på 1 HK, så du kan dividere resultatet med 735 for at få
svaret i HK fremfor i W.
Ganske universielt, uanset hvad din lærer har sagt (eller hvad du
måske mener han sagde?).
> Hvis man sidder og sammenligner moment og effekt for forskellige
> dieselmotorer er der da heller ikke altid sammenhæng mellem effekt, moment
> og omdrejningstal. F.eks. en 115 hk TDi som er opgivet til både 285Nm og
> 310Nm ved samme omdrejningstal afhængig af om den ligger i en Golf eller en
> Sharan (Bilrevyen 2001).
Der kan være tale om forskellige knastaksler i de to biler, det
ændrer formen på effekt- og momentkurven.
> Eller hvad med Mondeo TDCi 130hk@4000 / 330Nm@1800 kontra Passat TDi
> 130hk@4000 / 310Nm@1900 (Bilrevyen 2003) ?
> Skal det forstås sådan at begge biler har det samme moment ved 4000 omd. men
> at Mondeoen har det bedste moment-/effektforløb da den har det største
> moment ?
Begge biler har 228Nm@4000, så ja, de har lige meget moment ved
det omdrejningstal. Effektmæssigt har forden 84,6HK@1800, mens
vw'en har 83,9HK@1900, jeg tvivler på at det er nok til at du kan
mærke forskel i det daglige..
Effektkurver kan se vidt forskellige ud, også selv om der
grundliggende er tale om en og samme motor. Ved at vælge dimension
og udformning på udstødningssystemet, løftehøjder og timing på
knastakslerne, længden af indsugningsmanifold og meget mere kan
motorbyggerne vælge i hvilke omdrejningsområder motoren skal
fungere bedst ved. Biler som paasaten og mondeoen vil typisk være
afstemt til at fungere bedst ved ca. 2000 rpm, da det er der man
må forvente at folk bruger dem mest.
Indenfor racerverden kan fx. en Corolla til banesport være sat
"hysterisk" op, den fungerer optimalt ved 8000 rpm, til gengæld
hoster og sprutter den ved 2000 rpm og er tæt på ubrugelig fordi
"åndedrættet" er helt forkert ved det omdrejningstal. Bygger man
den samme motor om til en rallybil, vil man ofte vælge at ofre
noget af topeffekten på at få et bredere og mere brugbart
effektområde. I modsætning til banekøreren ved en rallykører jo
ikke altid hvad der kommer omkring det næste hjørne, og kan derfor
ikke altid vælge det rette gear på forhånd..
> Vh. Claus
> (Læring er en livslang proces)
Roger that!
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.