> Hej Mikkel
>
> Umiddelbart ville jeg nok anbefale 4-takteren, som har bevist sin
> duelighed, driftsikkerhed samt ikke mindst deres lave forbrug af
> brændstof. Spørg en trollingfisker hvad han ville vælge, 9 ud af 10 vil
> helt sikkert tage 4-takteren (ikke dokumenteret).
> Hvis jeg selv stod for at skulle skifte motor (har 4-takt), ville jeg nok
> se lidt nærmere på Evinrudes nye E-Tec, efter reklamerne ser den ud til at
> være næsten vedligeholdelsesfri, hvilket man ikke kan sige om 4-takteren.
> Se E-Tec her
http://www.evinrude.com/en/
> Personligt ville jeg nok først finde båden, og derefter vælge motor.
>
> Hilsen
> Henning
>
Jeg må indrømme at jeg sværger til 4-taktere, og mine meninger er da også
farvet deraf.
E-Tecén er (i mine øjne) endnu en 2-takter der er optimeret så den "ligner"
4-takts ydelse. målingerne i testen på
http://www.evinrude.com/en/ er lavet
ud fra tophastighed og W.O.T. (Wide Open Throttle) på en Bass boat (en lav
og meget fladbundet båd).
De fleste af os sejler i moderate til dybe V-skrogs både da fladbundede både
ikke hører til på havet. Det kræver et større moment at trække den ud af
vandet og holde den i plan. Det er også sjældent at man kan sejle 60-70 mph
i danske farvande med mindre man har nyrebælte på og deltager i kapsejlads.
2-Takt er godt til lette både og høj fart (stort moment ved høje omdr.)
4-takt er godt til almindelige cruisere og både der bliver lastet hårdt
(p.gr.a et større moment ved lavere omdr.)
Det er da billigere/sjovere at kunne holde motoren nede i omdr. og alligevel
holde den planende ???
Jeg har sejlet dykkerbåde (meget tungt lastede moderate V-skrogs både) med
både 2- takt og 4-takt, og min egen erfaring (fuldstændig uvidenskabelig og
uden beviser) er at du kan nøjes med en mindre motor i 4-takt og dermed også
spare vægt, få mindre støj og lugt samt en bedre motorgang når du ligger og
troller/søger vrag e.lign. ved lave omdr. Brændstof forbruget er
proportionalt med antallet af omdr. og dermed lavere på en 4-takt.
Ser man lidt ud over de naturligt forekomne olieskift (som tager ½ time og
når garantiperioden er udløbet kan udføres af dig selv) er der mindre
vedligehold af en 4-takter da den yder momentet ved lavere omdr. og dermed
ikke "sejler lige så mange sm". Det er lidt som at sammenligne en
hårdtpumpet sportsvogn med en familiebil. Familiebilen køre måske ikke så
stærkt, men du kommer til italien og tilbage igen uden problemer, og det vel
og mærket selv om bilen er fuldt lastet. Racerbilen bringer dig hurtigere
til italien, men det er ikke sikkert den holder hele vejen hjem igen, og så
er den ikke beregnet til at køre langsomt.
Puha nu fik jeg alligevel rodet mig ud i en længere redegørelse.
Søren