Mark Sandberg wrote:
> Der har gennem længere tid været vejarbejde, på et langt lige stykke
> landevej i midtjylland. Hastighedsgrænsen er derfor midlertidig sat til 50
> Km/t. i begge retninger, på standere der flytter med, som arbejdet skrider
> frem.
>
> Det er jo helt fint og man sænker efterhånden helt automatisk farten på den
> pågældende strækning.
>
> Så var der en dag - et af skiltene var skiftet ud med et med 30Km/t.
> begrænsning. Underligt - der var ikke antydning af ændrede arbejdsrutiner i
> forhold til tidligere på strækningen, hvor 50Km/t. skiltningen stadig stod.
> Selv i den modkørende bane, var der stadig 50Km/t. hastighedsbegrænsning.
>
> Forklaringen kom snart. - I vejsiden holdt der en ATK-vogn og blinkede
> lystigt til de formastelige lovbrydere, der fartblinde ræsede forbi med mere
> end de 30Km/t. Som den geniale betjent havde bestemt var grænsen, mens han
> holdt parkeret og generede trafikken.
>
> Og nej, jeg blev IKKE taget.
>
> Men jeg har senere hørt om andre, hvor en fik en bøde på 2000 Kr. for at
> køre 49Km/t. En anden skulle foruden en større bøde, op til en ny køreprøve
> for at køre 53 Km/t. En tredie der var Taxachauffør, brokkede sig så meget,
> han fik annuleret bøden. På en skole i området, var der ikke mindre end 7
> skolelærere, der var blevet stemplet som lovbrydere, for at køre med en fart
> på under 50Km/t. på landevejen......
>
> Dagen efter var det enlige 30Km/t. skilt med tilhørende ATK-vogn væk igen.
>
> Helt ærligt - hvad er meningen med galskaben?
Denne sag kan jo ses fra to sider. Den ene side er jo vejarbejderne som
er generet af bilerne der jo som oftest kører betydelig hurtigere end
50km/t uanset skiltningen men de kan ikke gøre andet for 50km/t ville
være en acceptabel hastighed. De får fat på politiet og laver en fælde
for at statuere et eksempel. Fælden fanger alle billister der kører alt
for hurtigt men også dem som kører med acceptabel hastighed. 50km/t var
jo dømt acceptabel de forrige dage så billister med den hastighed må
formodes at køre efter forholdene.
Jeg synes det er usmageligt at gøre som der blev gjort. Jeg kan kun
opfordre til at man klager over skiltningen da den tilsyneladende ikke
stemmer overens med forholdene, specielt når man kender skiltningen fra
de forrige dage. Desuden plejer en så drastisk fartændring at være
skiltet vha. 2 fartzoner, først 50-60km/T og så 30km/t for at forhindre
pludselige opbremsninger og andre problemer. Jeg tror aldrig jeg har set
at man går direkte fra 80km/t til 30km/t uden mellemliggende fartzoner...
Dette er ydermere en bet for politiet for med det stunt de lavede vil de
straffede billister nok ikke være særlige velvillige overfor politiet en
anden gang, hvad end politiet måtte have af problemer. Det er dog
individuelt hvordan ens opfattelse af politiet bliver farvet, men blev
jeg snuppet i sådan en fælde så vil jeg i hvert fald tænke at politiet
er skatteindrivere der må bruge magt. Øv
mvh Bernhard