Vores søn på næsten 10 måneder har de sidste fire nætter "holdt fest" ....
Han vågner ca. kl. 4:00, står op i sengen og lyder ENORMT udhvilet og siger
"da da da". Vi har prøvet at give ham sutten, lidt af drikke - og lagt ham
ned igen, men så ligger han stille i ca. 2 min. hvor han ligger og sparker
oplagt med fødderne ned i madrassen. Det tager ca. en time at få ham til at
falde til ro. Han har ikke skidt i bleen, han er ikke sulten. Han lyder bare
ENORMT udhvilet, og det er altså ikke lige det fedeste tidspunkt at være
vågen på.
Han kommer i seng om aftenen kl. ca. 20:00 - 20:30 hvor han stort set altid
putter sig pænt. Han plejer at sove igennem til kl. ca. 6:00. Efter at have
været vågen i 1 - 1 1/2 time, snupper han den første lur i barnevognen på
terrassen - luren varer ca. halvanden time. Når han kommer op er han vågen i
ca. 2 1/2 - 3 timer og sover igen et par timer. Indtil for nogle dage siden,
fik han også en 3. lur om eftermiddagen på halvanden time, men da han
begyndte at vågne kl. 4:00 og virke udhvilet, fjernede vi den 3. lur og
havde en lidt pjevset søn i "ulvetimerne" (som så mange andre har,) men det
gik da. Men det har ikke betydet at han har sovet bedre om natten.
Jeg har hørt, at børn kan have en periode med sådan en "dårlig vane" og at
det går over.... Py ha, hvornår mon ?! Er der nogen der kender til sådan et
"problem" eller har nogle gode råd?
---
Anne-Lise
Fjern "FJERN" i mail-adr. ved svar
Brugt pigetøj sælges:
www.sitecenter.dk/pigetoej
Brugt drengetøj sælges:
www.sitecenter.dk/drengetoej