"stinna" <stinna_andersen86@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> -Undskyld, men min søn er 4 måneder....
> Er der ikke andre måder at lære ham at falde i søvn i sin seng uden han
> skal ligge og græde en halv time.....?
Jeg mener ikke, hverken børn på 4 mdr. eller andre skal græde sig i søvn.
Den der med den kolde tyrker kan man anvende over for voksne, der vil holde
op med at ryge, men IKKE over for børn!
De lærer ikke at sove af det, men at det er nytteløst at kalde på hjælp og
nærvær - men ok: de voksne får ro.
Sengetid:
Der er børn, der har en døgnrytme, der ikke passre til vores kulturkreds, og
den er hammersvær at vende - men måske kan du bruge dette trick:
Start med den sengetid, der passer barnet.
Træk sengetiden ½ - 1 time hver dag (altså senere og senere) - så er Pusser
klar til at sove. På et eller andet tidspunkt i løbet af nogle dage/uger har
I ramt den sengetid, der passer DIG, og så holder I fast ved den.
Såre enkelt og logisk - jeg så den et eller andet sted i forbindelse med
behandling af søvnløshed - og kunne ønske, jeg havde kendt den, da min
yngste var lille (havde han været den første, havde vi vist kun ét barn
At sove i sin egen seng:
Allerførst skal du bestemme dig til, hvad DU vil, så du gør det helhjertet.
I andre kulturer sover børn ikke alene, og sammen med andre har de
trygheden - men en irriteret mor er nok ikke den bedste sovekammerat?
Hvis du MENER, han skal sove i sin egen seng, kan du evt. starte med
barnevognen - de fleste børn vil gerne sove i den, og når han så har lært
det, kan du flytte liften over i sengen og gå videre derfra.
Hvad enten det er seng eller barnevogn, handler det om, at du ER der, rører
ved ham, nynner en sang, puster ham blidt på kinden, etc., etc., så han kan
sanse dig.
Men meldingen fra dig er i både ord, kropssprog og handling: Nu er det
sengetid, min skat, og når vi sover, gør vi det her i huset i vores egen
seng. Det er hyggeligt og rart at ligge her, men det er ikke legetid, og du
kommer ikke op.
Jeg skal nok være her, men DIN plads er i sengen, og det er meningen, at du
skal sove.
Hvis han græder, skal trøsten bestå af hans sut, kærlige ord og klap og
aen - men ikke i at tage ham op.
Og hvis du ikke er så fast i troen, at du kan gennemføre det, skal du lade
være med at begynde på det - men trøste dig med, at de fleste unger kommer
ud af ægtesengen, før de selv begynder at tage kærester med hjem!
Hilsen Inger