Fri, 19 Nov 2004 09:16:49 +0100 brugte Morten Snedker
<morten"udelad"@<udelad>dbconsultdotdk> 10 linier på at fortælle dette til
dk.fritid.bil:
>Må man have en bil på slæb (link til § vil være dejligt).
>Hvis ja, hvor hurtigt må man køre?
§ 70. Til bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til
motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én
påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Til traktor og motorredskab må kobles
to påhængsvogne eller én påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må
kobles én påhængsvogn. Til knallert må ikke kobles påhængskøretøj.
Stk. 2. Til motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være
anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til knallert må ikke kobles
sidevogn.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om tilkobling af
påhængskøretøj og sidevogn, herunder fastsætte bestemmelser om de
køretøjer, der kan sammenkobles. Trafikministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om, hvad der må medføres på sådanne køretøjer.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af bestemmelsen i
stk. 1, 3. pkt., for kørsel inden for særlige områder.
Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om slæbning af
køretøjer.
Ja, vi blev jo ikke enormt meget klogere af stk. 4... Politivedtægten giver
heller ikke noget, men det gør Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer (BEK
nr 161 af 22/03/1999 (Gældende)). Her står:
§ 8. For et bjærgningskøretøj, der slæber et køretøj delvist ophængt i
løftebom eller andet bjærgningsaggregat, er den højst tilladte hastighed 70
km/t, hvis:
1) det slæbte køretøjs faktiske vægt ikke overstiger halvdelen af
bjærgnings- køretøjs egenvægt, og
2) det slæbte køretøjs styrende hjul er ophængt.
Hvis det slæbte køretøjs faktiske vægt overstiger en fjerdedel af
bjærgningskøretøjets egenvægt, skal bjærgningskøretøjet være forsynet med
blokeringsfri bremser.
Stk. 2. Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, er den højst
tilladte hastighed 50 km/t.
Stk. 3. For bjærgningskøretøj, der slæber et køretøj ved hjælp af wire,
tov eller stangforbindelse, er den højst tilladte hastighed 30 km/t. Ved
slæbning på motorvej og motortrafikvej er den højst tilladte hastighed dog
40 km/t.
Stk. 4. Et bjærgningskøretøj må slæbe et påhængskøretøj med højst 70
km/t. Såfremt påhængskøretøjets bremser ikke er i forskriftsmæssig stand
eller ikke er tilkoblet bjærgningskøretøjets bremsesystem, må slæbning kun
foregå med højst 30 km/t, dog 40 km/t ved slæbning på motorvej og
motortrafikvej og 50 km/t såfremt det slæbte påhængskøretøjs faktiske vægt
ikke overstiger halvdelen af det trækkende bjærgningskøretøjs egenvægt.
Stk. 5. Ved slæbning, der ikke foregår med et bjærgningskøretøj,
herunder slæbning med et påhængsredskab, er den højst tilladte hastighed 30
km/t.
Stk. 6. Er der for det trækkende eller det slæbte køretøj fastsat en
lavere hastighedsgrænse i medfør af færdselslovens § 43, gælder denne
hastighedsgrænse.
Altså max. 30 km/t når du trækker brormands bil efter din egen. Læs selv
videre på <
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B19990016105REGL>.
--
Lars Rander,
www.rander.dk ICQ#: 987520 ** Pil ikke ved min adresse **
Sjathelt og beskytter af det svage køn (udnævnt af diktator SEJ 5/6-99)
Gud kommer egentlig fra Gudhjem. (Lars Henrik, 5 år)