Hej Torben
Jeg kan tydeligt genkende det du fortæller. Og jeg er også ret sikker på at
det er en narturlig del af din datters udvikling.
Min datter havde samme alder som din, da hun pludselig ændrede sig fra at
være den dejligste og nemme pige, til et helt ukendt væsen som mindede om én
der var besat af dæmoner og onde væsener.
Det kom bl.a. til udtryk når hun skulle have overtøj på. Så smed hun sig på
gulvet og skreg meget uhyggeligt, så jeg nogen gange var nervøs for om hun
fejlede noget.
Jeg prøvede at snakke ordentligt med hende, så prøvede jeg at råbe ad hende.
Jeg forsøgte også at sætte hende i et andet rum "for at køle af". Alt sammen
med den samme effekt: ingen reaktion. Jeg talte med vores dagpleje, som slet
ikke kunne genkende det jeg fortalte.
Jeg var også gravid på dette tigspunkt og var spændt på hvordan det skulle
gå. Men "dæmonerne" forsvandt helt af sig selv og lillebror er først nu,
hvor han er et år, til besvær i min datters øjne. Nu kan han jo drille og
tage hendes legetøj.
Så mit råd til jer må være, at I er konsekvente og holder fast i at jeres
"Nej", eller "Du SKAL ha' støvler på". Sig det så hun kan høre at I mener
det, men råb ikke. Det gør ingen forskel og I får dårlig samvittighed.
Bare vent og se, snart er hun lige så dejlig og nem som før
"Torben" <usenet_mail@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:41acc25c$0$76340$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej gruppe,
>
> vi har en dejlig datter på 2 år og 4 måneder. Hun er på mange måder
dygtig,
> er god til at tale, kan selv tage tøj på osv. Men, på det sidste er hun
> blevet lidt af en tyrran (synes hendes forældre i hvert fald). Hun gør
ofte
> det stik modsatte af hvad vi siger til hende. Hvis hun eksempelvis ikke
> sidder pænt ved bordet, og vi siger det til hende, bliver det blot meget
> værre - når vi beder hende om at tage sine sko på, skriger hun "NEEEEJ,
det
> vil jeg ikke - vil ikke have sko på", og så er helvede løs. Og sådan kunne
> jeg fortsætte....!! I dagplejen er der tilsyneladende ingen problemer.
>
> Jeg er sikker på, at det er et trin i hendes udvikling (??), men jeg er
> meget i tvivl om hvordan vi som forældre skal takle det.
>
> Vi venter barn nr. 2 til februar - se det er jo dejligt
>
> Hvad siger i andre, hvad gør vi forkert ?
>
> mvh
> Torben - en frustreret far.
>
>