---

Hvor er grænsen for hvad børn kan tillade sig over for deres forældre
?? Skal de have lov til at bestemme over hvem deres mor er i forhold
med ??? Skal og bør de have magt til at styrre og bestemme over den
voksne ??? Jeg er ved at miste min kærlighed pga, hendes børn. De
kræver, forlanger, bestemmer og styrre og manipulere med hende.....
Historien er megety længere. Men vil til en start hører her fra hvad i
mener. Erfaringer fra jer selv eller hørt om lignende tilfælde. Pigen
er 15, drengen er 13.

---

Michael Nielsen (slet 4BIAD) wrote:

> Hvor er grænsen for hvad børn kan tillade sig over for deres forældre
> ?? Skal de have lov til at bestemme over hvem deres mor er i forhold
> med ??? Skal og bør de have magt til at styrre og bestemme over den
> voksne ??? Jeg er ved at miste min kærlighed pga, hendes børn. De
> kræver, forlanger, bestemmer og styrre og manipulere med hende.....
> Historien er megety længere. Men vil til en start hører her fra hvad i
> mener. Erfaringer fra jer selv eller hørt om lignende tilfælde. Pigen
> er 15, drengen er 13.

Børnenes mor bestemmer, hvad de kan tillade sig i den henseende. Mange
forældre sætter deres børn meget højt - og navnlig højere end en ny
kæreste. Du kan jo kun prøve at snakke fornuft til hende, men pas på
ikke at komme mellem hende og hendes børn, for så vælger hun børnene
frem for dig.

---

"Michael Nielsen (slet 4BIAD)" <mich38@4BIADsol.dk> skrev i en meddelelse
news:11007089890.615846434928351@dtext.news.tele.dk...
> Hvor er grænsen for hvad børn kan tillade sig over for deres forældre
> ?? Skal de have lov til at bestemme over hvem deres mor er i forhold
> med ??? Skal og bør de have magt til at styrre og bestemme over den
> voksne ??? Jeg er ved at miste min kærlighed pga, hendes børn. De
> kræver, forlanger, bestemmer og styrre og manipulere med hende.....
> Historien er megety længere. Men vil til en start hører her fra hvad i
> mener. Erfaringer fra jer selv eller hørt om lignende tilfælde. Pigen
> er 15, drengen er 13.

Mit svar er et klart nej. Børn skal uanset alder ikke bestemme, hvem deres
mor eller far skal være kæreste med.
Jeg mødte min kæreste, da min datter var 4 år. Efter 4 år i en herlig
mor-datter-puppe, kom der pludselig en mand ind i billedet, og det var ikke
sjovt for min datter. Hun brokkede sig over, at han var på besøg og gav
stærkt udtryk for sit mishag. (Det var sjovt den første måned, lige indtil
hun opdagede, at han altså ikke bare lige forsvandt igen).
Som forælder er det "rette" jo altid at sætte børn over alt andet. Men min
mor gav mig det gode råd, at jeg skulle holde fast i det, som jeg ville.
Hvis det først lykkedes hende at få vappet ham ud af vores liv, så ville hun
fortsætte med at gøre det de næste 15 år.
Børn kan brokke sig nok så meget over den nye "trussel", men de skal ikke
have lov til at bestemme om deres mor eller far skal have en kæreste. Så må
man som forælder være klar og bestemt og sige: dette er mit liv, jeg er
lykkelig, og sådan er det. Når de er så store som du beskriver, så kan man
godt tale alvorligt med dem. Men din kæreste skal være på din side - og
jeres forholds side.
For min datter var det vigtigt at mærke og få at vide, at han ikke var en
trussel, at hun ikke mistede noget, men følte sig ligeså værdsat som før.
Det er snart 1½ år siden og hun vil naturligvis stadig helst have mig for
sig selv, men hun accepterer forholdet.