Hejsa med jer,
Min bil er begyndt at skramle temmeligt meget - så meget at folk vender
hovedet når jeg kører rundt i byen. Jeg har flere gange været under den, for
at prøve at lokalisere lyden, men først igår havde jeg success.
På undersiden af katalysatoren sidder der en rustfri plade med huller i, med
ca. ½ cm afstand til selve katalysatoren. Den er punktsvejset på siden af
katalysatoren, og er desuden ford mærket, så det er vel en orginaldel.
Ryster jeg lidt forsigtigt med udstødningen, kan jeg tydeligt høre at det
kommer derfra. holder jeg derimod på katalysatoren og pladen samtidigt når
jeg ryster med det, så skramler det ikke.
Udfra ovenstående gætter jeg på, at der ikke ligger noget løst i kat'en.
Pladen ser ud til at have fået et lille kantstenstryk ca. midtpå, så den
muligvis rører ved katalysatoren dér (deraf larmen).
Er der nogen der genkender den plade jeg snakker om? Jeg kan ikke lige finde
den på nogen side om reservedele, så jeg frygter lidt at den kun fås sammen
med en ny kat. Har jeg ret? Kan jeg evt. ikke bare klippe l*rtet af og lade
det være med dét (hvilke ulemper kan det evt give, udover at katalysatoren
så er mere udsat for slag)?
På forhånd tak
Jesper Knudsen