Hej i gruppen.
Så kom turen vist desværre til mig. Min gode gamle Sierra 2.0i DOHC med
233.000 km på bagen er begyndt at boble fra varme apparetet/kølesystemet :(
Men hvad er galt, er det toppakningen eller en utæthed i kølesystemet?
Bobleriet opstår umiddelbart efter motoren er faldet til ro ved
tomgangshastighed, da kommer der et skvulp i systemet, som kan høres, og ses
i expansionsbeholderen. Problemet er der stort set kun med kold motor.
Jeg har mærket lidt på køleslangerne, og de bliver ikke hårdere når motoren
kører. Trykker man slangerne bobler det også rundt i systemet.
Der forsvinder ikke væske fra systemet, motoren bruger ikke olie og den
ryger hverken hvid, blå eller sort. Der er heller ikke vand i olien eller
olie i vandet. Motoren opfører sig heller ikke anderledes end den plejer.
Hvad er galt? Og hvad kan jeg gøre?
Hvis jeg tager oilielåget af idet motoren kører, er der et tydeligt
undertryk, er dette normalt?
--
MVH Troels Pedersen
Ford Sierra 2.0i DOHC
www.broendbjerg.dk