Hejsa
Jeg har en søn på 13 måneder, som frem til nu har været verdens
letteste barn forstået på den måde, at han kun har grædt, når der har
været noget i vejen og ellers har været utroligt glad og tilfreds.
Han er nu begyndt at blive mere selvbevidst, og det virker som om, at
det af og til munder ud i ren hysteri.
Hysteriet optræder mest hjemme og sjældent hos vores dagplejemor, hvor
han har været i 3 måneder.
Det kan f.eks. opstå mens vi spiser morgenmad, aftensmad eller
lignende. Han kan spise og være glad, og i et splitsekund vender det.
Så skriger/græder han voldsomt højt i 5-7 sekunder, køler lidt ned, og
spiser så videre. Dette kan gentage sig selv 4-5 gange over en gang
aftensmad.
Han kan ikke helt gå endnu, men elsker, hvis man hjælper ham rundt med
hænderne. Han kan så også blive meget hysterisk, hvis man hjælper ham
op og stå, går 1m med ham, og forsøger at hjælpe ham ned igen.
Jeg gætter på, at det er noget á la at han ikke får sin vilje, og det
bliver han stiktosset over.
Det går åbenlyst bedre hos dagplejemoderen, så hun må have fat i den
lange ende. Da han startede hos hende, var hun klart mere 'streng' end
os, men vi er blevet bedre, og er kommet på niveau med hende.
Men hvad så? Er der nogle gode råd til, hvad man stiller op midt i en
hysteri-seance? Vi har prøvet alt fra at ignorere ham (det bryder jeg
mig bestemt ikke om) til at forsøge at være pædagogisk á la "men lille
ven, det hjælper ikke noget at skrige så meget". Men intet synes at
være rigtigt.
Det har stået på i ca. 1 måned nu, og kan af og til være lidt grumt.
Nogle råd?
Med venlig hilsen
Bo Kamp Dudek
www.bodudek.dk