/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
1år og til tider ret hysterisk
Fra : Bo Kamp Dudek


Dato : 09-10-04 06:24

Hejsa

Jeg har en søn på 13 måneder, som frem til nu har været verdens
letteste barn forstået på den måde, at han kun har grædt, når der har
været noget i vejen og ellers har været utroligt glad og tilfreds.

Han er nu begyndt at blive mere selvbevidst, og det virker som om, at
det af og til munder ud i ren hysteri.

Hysteriet optræder mest hjemme og sjældent hos vores dagplejemor, hvor
han har været i 3 måneder.

Det kan f.eks. opstå mens vi spiser morgenmad, aftensmad eller
lignende. Han kan spise og være glad, og i et splitsekund vender det.
Så skriger/græder han voldsomt højt i 5-7 sekunder, køler lidt ned, og
spiser så videre. Dette kan gentage sig selv 4-5 gange over en gang
aftensmad.

Han kan ikke helt gå endnu, men elsker, hvis man hjælper ham rundt med
hænderne. Han kan så også blive meget hysterisk, hvis man hjælper ham
op og stå, går 1m med ham, og forsøger at hjælpe ham ned igen.

Jeg gætter på, at det er noget á la at han ikke får sin vilje, og det
bliver han stiktosset over.

Det går åbenlyst bedre hos dagplejemoderen, så hun må have fat i den
lange ende. Da han startede hos hende, var hun klart mere 'streng' end
os, men vi er blevet bedre, og er kommet på niveau med hende.

Men hvad så? Er der nogle gode råd til, hvad man stiller op midt i en
hysteri-seance? Vi har prøvet alt fra at ignorere ham (det bryder jeg
mig bestemt ikke om) til at forsøge at være pædagogisk á la "men lille
ven, det hjælper ikke noget at skrige så meget". Men intet synes at
være rigtigt.

Det har stået på i ca. 1 måned nu, og kan af og til være lidt grumt.

Nogle råd?

Med venlig hilsen
Bo Kamp Dudek
www.bodudek.dk

 
 
Laziter [9440] (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Laziter [9440]


Dato : 09-10-04 09:12

"Bo Kamp Dudek" <bo@bodudek.dk> skrev i en meddelelse
news:l0tem0ttalbek6fblp3op3si2mlo8d66eg@4ax.com...

Hejsa Bo

At børn ofte kun bliver hysteriske derhjemme er fordi at det er under trygge
forhold derhjemme.
Det betyder ikke at din søn ikke er tryg hos hans dagplejemor, men hun er jo
ikke far og mor til ham.
De hysteriske tendenser viser sig, som du selv var inde på, fordi han er ved
at udvikle sin selvbevidsthed og gerne selv ville kunne en masse.
Det er så ikke altid at de små planer han har lykkedes, og så bliver han
hysterisk, og lad ham endelig bare blive det, det er med til at han begynder
at kæmpe med tingene selv. Hvis du kommer rendende for at hjælpe ham, lærer
han bare at hvis tingene ikke lykkedes, ja så kommer far bare og redder
dagen.

Du har ret i at det ikke er en god fornemmelse at ignorere de hysteriske
anfald, jeg har selv en datter på 22 mdr. og hun kan så sandelig også levere
hysteri i massevis hvis det lige passer hende, og det tog mig lang tid at
overvinde mig selv til at ignorere det, men det hjalp og hun har fundet ud
af at det ikke nytter at blive hidsig for at få sin vilje eller hjælp til
noget. Så du må tage kampen op med dig selv, både du og din søn kan kun
vinde ved det.

Skulle hysteriet blusse op i lys lue (f.eks. hvis han kaster sig bagover ned
i gulvet, dunker hovedet ind i alt muligt og al den slags der kan skade
ham), så er det bedste du kan gøre at tage ham op og holde ham og prøve at
berolige ham, mens du fortæller ham at det er ok at han er sur. Du må ikke
slippe ham før han er faldet helt til ro for så har det ingen effekt.

Og lige en ting til..
Hvis din søn smider sig ned på gulvet og begynder at skabe sig helt vildt og
smide sig rundt som en anden breakdancer, så lad endelig være med at grine
af det (selvom det ser hylemorsomt ud nogen gange), det vil kun forvirre ham
da han vil tro at det er sjovt at blive hysterisk, selvom han i
virkeligheden måske er meget ked af det.

Håber du kan bruge nogle af mine viise ord til noget, det er blot mine egne
erfaringer som jeg har fået hen ad vejen (en del fra blade og internettet og
sundhedsplejersken).

Mvh
Benjamin



Mette (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 09-10-04 10:01


"Bo Kamp Dudek" <bo@bodudek.dk> skrev i en meddelelse
news:l0tem0ttalbek6fblp3op3si2mlo8d66eg@4ax.com...
> Hejsa
>
> Jeg har en søn på 13 måneder, som frem til nu har været verdens
> letteste barn forstået på den måde, at han kun har grædt, når der har
> været noget i vejen og ellers har været utroligt glad og tilfreds.
>
> Han er nu begyndt at blive mere selvbevidst, og det virker som om, at
> det af og til munder ud i ren hysteri.

Jeg giver Laziter/Benjamin 100% ret i det han skriver. Småbørns hysteri er
som regel et symptom på afmagt - og det gælder sådan set også for ældre børn
og voksne. Et småbarn har bare ikke ordforrådet til at udtrykke, hvad der
går ham på.
Men vi kan vist godt blive enige om, at det sværreste job er at være
forælder, og at eftersom alle børn er forskellige, er der forskellige
løsninger.
Jeg er selv ved at gå op i limningen for tiden med min femårige, der er sød
som en engel meget af tiden, men som stort set hvr dag har nogle timer med
hyl og hysteri, når mor siger det berømte ord : "Nej".



Mette (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 09-10-04 10:02


"Bo Kamp Dudek" <bo@bodudek.dk> skrev i en meddelelse
news:l0tem0ttalbek6fblp3op3si2mlo8d66eg@4ax.com..

- Iøvrigt. Det bliver på mange måder nemmere med tiden, men alle aldre har
deres konflikter og kampe. Fordelen er, at en femårig kan sætte ord på, hvis
man udtrykkeligt beder om det



anders majland (11-10-2004)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 11-10-04 09:33

> Fordelen er, at en femårig kan
> sætte ord på, hvis man udtrykkeligt beder om det

Medmindre barnet bare vælger at ignorere en totalt, istedet for at svare
på spørgsmål om hvad der er galt ...
(Er der nu med vores søn fra 01/2001)
--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Laziter [9440] (11-10-2004)
Kommentar
Fra : Laziter [9440]


Dato : 11-10-04 14:30


"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> skrev i en
meddelelse news:416a6267$0$56892$14726298@news.sunsite.dk...
> > Fordelen er, at en femårig kan
> > sætte ord på, hvis man udtrykkeligt beder om det
>
> Medmindre barnet bare vælger at ignorere en totalt, istedet for at svare
> på spørgsmål om hvad der er galt ...
> (Er der nu med vores søn fra 01/2001)

Det er ikke unormalt at et 3-4 årigt barn ser ud som om det ignorerer
forældrene når man spørger om hvad problemet er.
Barnet har jo vænnet sig til at forældrene selv kan finde ud af hvad der er
galt, desuden er alle de rette ord ikke helt på plads endnu, hvilket er med
til at barnet ikke er sikker på hvad det skal svare og derfor vælger at tie
stille.

Det eneste man kan gøre, er at blive ved med at spørge om forskellige ting
der kunne være galt, til sidst rammer man som regel rigtigt, og barnet har
sikkert lært at sætte de rette ord sammen hvis et tilsvarende problem skulle
opstå.

Mvh
Benjamin



Bodil Grove Christen~ (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 09-10-04 20:05


"Bo Kamp Dudek" <bo@bodudek.dk> skrev i en meddelelse
news:l0tem0ttalbek6fblp3op3si2mlo8d66eg@4ax.com...
> Hejsa
>
> Jeg har en søn på 13 måneder, som frem til nu har været verdens
> letteste barn forstået på den måde, at han kun har grædt, når der har
> været noget i vejen og ellers har været utroligt glad og tilfreds.
>
> Han er nu begyndt at blive mere selvbevidst, og det virker som om, at
> det af og til munder ud i ren hysteri.

Det er faktisk okay for forældre at sige "nej!" og se vred
ud - den slags sprog forstår selv en 13-måneders baby.
Du er nødt til at forsøge at hjælpe ham over hysteriet,
det kunne f.eks. være med dit bestemte NEJ! og rynken
på brynene.
Men ellers er der kun det at sige, at det går over igen,
med tiden....



Mvh.Bodil.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste