TDN wrote:
> Hej !
>
> I februar erhvervede jeg mig en gammel bil med karburator, jeg brugte
> da i vinter på anbefaling af den tidligere ejer karburatorsprit og
> har da heller ikke ikke oplevet udsætter m.v.
>
> Nu hvor det er blevet efterår kunne jeg godt tænke mig at vide om der
> er en tommelfinger regel for hvornår man begynder at bruge
> karburatorspritten igen (der er jo ingen grund til at bruge de dyre
> dråber hvis de ingen effekt har).
>
Karburatoris opstår (som regel) ved temperaturer i mellem -3 og +10 grader,
og som regel kun ved høj luftfugtighed.
I en karburator bil foregår der en fordampning af benzinen i karburatoren,
så benzinen kan blandes med indsugningsluften.
Ved denne fordampning sænkes temperaturen med ca. 10 - 15 grader, og det er
så her at det bliver problematisk hvis der er en høj luftfugtighed.
Den fugt der er i luften, fryser til is og isen sætter sig i venturien
("hullet" i karburatoren), samt på selve hoveddysen og tomgangsdyserne.
Derfor har de fleste biler en forvarmning af indsugningsluften
(sommer/vinter på luftfilter), netop for at undgå at luften er for kold.
Hvis bilen af den ene eller anden grund ikke har dette system, så kan man
bruge karburatorsprit, som tilsættes i tanken.
--
Mvh
Per
www.perbeer.ninja.dk
masser af F1 video's samt meget andet motorsport