---

Hej

Kan man som papfar/bonusfar holde barnets 1. sygedag? Jeg har ingen
forældremyndighed, men jeg bor sammen med kæresten og hendes 2 børn.

Det er altid hende som bliver hjemme, men nogen gange sker det at hun ikke
kan blive hjemme uden meget store økonomiske omkostninger... Så kan jeg dog
tage en feriedag eller flexfri, men ville nu hellere holde barn syg, hvis i
forstår :)

--
Søren

---

Søren Hansen wrote:
> Hej
>
> Kan man som papfar/bonusfar holde barnets 1. sygedag? Jeg har ingen
> forældremyndighed, men jeg bor sammen med kæresten og hendes 2
børn.
>
> Det er altid hende som bliver hjemme, men nogen gange sker det at hun
ikke
> kan blive hjemme uden meget store økonomiske omkostninger... Så kan
jeg dog
> tage en feriedag eller flexfri, men ville nu hellere holde barn syg,
hvis i
> forstår :)

Det må komme an på:
- din kontrakt
- din overenskomst
- din arbejdsgivers velvilje

Forstået på den måde, at hvis det ikke fremgår entydigt af din
kontrakt eller din overenskomst at du *har* ret til barns første
sygedag - og her vil jeg anbefale en forespørgsel til fagforeningen -
så er det eneste du kan forlade dig på, at din arbejdsgiver er villig
til at medgive, at du har et reelt medansvar for de to børn, og at det
derfor vil være *rimeligt* at du også har ret til barns første
sygedag.

Men som sagt: Spørg i fagforeningen. Du kan ikke være den første med
dét problem.

VH
Kristian

---

Spørg dog din arbejdsgiver. Hvis han/hun er fornuftig får I da en god dialog
om det og så ved du hvor du står.

Jacob

---

Jacob Madsen wrote:
> Spørg dog din arbejdsgiver. Hvis han/hun er fornuftig får I da en god dialog
> om det og så ved du hvor du står.
>
> Jacob

Det er nok ikke nogen dårlig ide at kende reglerne inden man tager en
snak med min arbejdsgiver. Særligt ikke hvis han er afvisende, og man
faktisk har ret til det.

Søren Mors

---

"Søren Mors" <soerenmors@stofanet.dk> wrote in message
news:41508e42$0$26399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Det er nok ikke nogen dårlig ide at kende reglerne inden man tager en
> snak med min arbejdsgiver. Særligt ikke hvis han er afvisende, og man
> faktisk har ret til det.

Hvad skulle formålet med at snakke med arbejdsgiveren så være ?

Hvis formålet med snakken er at smide rettigheder i hovedet på hinanden er
mødet jo meningsløst, da man så bare kan holde sig til dem uden at blande
arbejdsgiveren ind i det. Det samme gør arbejdsgiveren nok også hvis man
møder op med den store regelbog...Holder sig til overenskomsten og ikke en
milimeter mere.

--
Søren

---

Hej Søren.

Jeg mener at reglerne er sådan at du skal så at sige have del i
forældremyndigheden, før du er berettet til barns 1. sygedag.
Men jeg ville nu lige få en sludder med fagforeningen som tidligere
skrevet.

hilsen
NH

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"nh1" <nh1.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:41502348$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Søren.
>
> Jeg mener at reglerne er sådan at du skal så at sige have del i
> forældremyndigheden, før du er berettet til barns 1. sygedag.
> Men jeg ville nu lige få en sludder med fagforeningen som tidligere
> skrevet.
>
Hvorfor fagforeningen??? Tal dog med arbejdsgiveren - hvis han så siger nej,
kan man jo forhøre sig hos fagforeningen.

Jacob

> hilsen
> NH
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>

---

"Jacob Madsen" <c@tis.dk> wrote in message news:<4150421f$0$212$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
> "nh1" <nh1.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:41502348$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Hej Søren.
> >
> > Jeg mener at reglerne er sådan at du skal så at sige have del i
> > forældremyndigheden, før du er berettet til barns 1. sygedag.
> > Men jeg ville nu lige få en sludder med fagforeningen som tidligere
> > skrevet.
> >
> Hvorfor fagforeningen??? Tal dog med arbejdsgiveren - hvis han så siger nej,
> kan man jo forhøre sig hos fagforeningen.

Fordi det er en god idé at vide, hvad man har *krav* på inden man
forsøger sig med de mere bløde metoder. Det giver ganske enkelt en
bedre forhandlingsposition.

Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal holde på sin ret - det kan
i mange tilfælde give bagslag. Men man skal vide, hvor grænsen går.

VH
Kristian

---

"Kristian Damm Jensen" <damm@ofir.dk> wrote in message
news:2c9e2992.0409211210.303b6091@posting.google.com...
> Fordi det er en god idé at vide, hvad man har *krav* på inden man
> forsøger sig med de mere bløde metoder. Det giver ganske enkelt en
> bedre forhandlingsposition.

Så er det jo ikke en forhandling, men et fremsættelse af krav.
Arbejdsgiveren kender givet overenskomsten i forvejen, eller vil henholde
sig til den hvis man begynder et møde på den måde.

> Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal holde på sin ret - det kan
> i mange tilfælde give bagslag. Men man skal vide, hvor grænsen går.

Er det ikke det samme. At holde på sin ret, og holde sig til grænsen i
overenskomsten ?

--
Søren

---

"nh1" <nh1.news@kandu.dk> wrote

> Jeg mener at reglerne er sådan at du skal så at sige have del i
> forældremyndigheden, før du er berettet til barns 1. sygedag.

Hvilket regler? Barns første sygedag er reguleret af overenskomster, og er
derfor forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det nytter derfor
ikke at spørge her, med mindre vi får at vide hvor manden arbejder og
hvilken overenskomst han har (hvis han har een), hvad der står i
personalehåndbogen, ansættelseskontrakten, etc.

Det er slet ikke sikker der er ret til barns første sygedag. Det kommer
helt an på hvad der er aftalt.

/Lars

---

Søren Hansen skrev bl.a.:
>
> Det er altid hende som bliver hjemme, men nogen gange sker det
> at hun ikke kan blive hjemme uden meget store økonomiske
> omkostninger... Så kan jeg dog tage en feriedag eller flexfri,
> men ville nu hellere holde barn syg, hvis i forstår :)

Hvor tit har jeg som enlig ret til at holde barnets 1. syg dag?
Hvis jeg bliver hjemme mandag og om fredagen i samme uge er
barnet syg igen. Må jeg det?


--
MVH Lars
- Enlig far til en lille dreng
http://www.kaspers-verden.dk

---

"Lars Raaby" <news@8840.dk> wrote in message
news:41506608$0$168$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvor tit har jeg som enlig ret til at holde barnets 1. syg dag?
> Hvis jeg bliver hjemme mandag og om fredagen i samme uge er
> barnet syg igen. Må jeg det?

Som udgangspunkt kan du tage første sygedag hver gang barnet bliver sygt.
Jeg ved fatisk ikke om en arbejdsgiver kan udbede sig en lægeattest for
barnets sygdom hvis det tager overhånd.

--
Søren

---

"Søren" <soren@ingenmail.dk> wrote in message
news:415296ac$0$309$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Som udgangspunkt kan du tage første sygedag hver gang barnet bliver sygt.
> Jeg ved fatisk ikke om en arbejdsgiver kan udbede sig en lægeattest for
> barnets sygdom hvis det tager overhånd.
>

"Som udgangspunkt" bør oversættes til "Hvis det i øvrigt er forenligt med
arbejdet". Man har ikke krav på barns første sygedag, det er noget chefen
bevilger hvis det ellers kan lade sig gøre at få arbejdet til at hænge
nogenlunde sammen - man kan derfor også risikere at chefen siger nej, og så
er man nødt til at møde.

Derfor handler det ikke så meget om regler - man har jo ikke krav på noget -
som chefens velvillige indstilling til medarbejderen og til arbejdspladsens
muligheder for også at beskæftige småbørnsforældre. Derfor: tag en fri snak
med chefen over en kop kaffe.

Mvh

Henning

---

Søren wrote:
> "Lars Raaby" <news@8840.dk> wrote in message
> news:41506608$0$168$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>>Hvor tit har jeg som enlig ret til at holde barnets 1. syg dag?
>>Hvis jeg bliver hjemme mandag og om fredagen i samme uge er
>>barnet syg igen. Må jeg det?
>
>
> Som udgangspunkt kan du tage første sygedag hver gang barnet bliver sygt.
> Jeg ved fatisk ikke om en arbejdsgiver kan udbede sig en lægeattest for
> barnets sygdom hvis det tager overhånd.
>

.... og i øvrigt er barnets første sygedag ikke at forstå som en hel dag,
man kan blive hjemme og passe sit barn. Det er at forstå som at man
maksimalt kan blive hjemme 1 dag, mens man forsøger at skaffe anden
pasning til barnet - fx transporterer barnet til den anden ende af
landet hvor bedsteforældrene bor. Man skal hurtigst muligt møde på
arbejde igen - principielt også selvom arbejdsdagen snart er overstået.

Rikke Mors

---

Søren wrote:
> "Kristian Damm Jensen" <damm@ofir.dk> wrote in message
> news:2c9e2992.0409211210.303b6091@posting.google.com...
> > Fordi det er en god idé at vide, hvad man har *krav* på inden man
> > forsøger sig med de mere bløde metoder. Det giver ganske enkelt
en
> > bedre forhandlingsposition.
>
> Så er det jo ikke en forhandling, men et fremsættelse af krav.
> Arbejdsgiveren kender givet overenskomsten i forvejen, eller vil
henholde
> sig til den hvis man begynder et møde på den måde.

Sagde jeg noget om, at man skulle fortælle arbejdgiveren hvad man ved?


Det kunne jo også være, at den viden man ender med er, at det *ikke*
er en ret, at det ikke forekommer nogen steder som fagforeningen kender
til, og at der blevet underkendt i arbejds-/byretten ved tidligere
tvister.

I så fald skal man da ikke sige noget.

Men det er *stadig* godt at vide inden man snakker med arbejdsgiveren.

> > Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal holde på sin ret - det
kan
> > i mange tilfælde give bagslag. Men man skal vide, hvor grænsen
går.
>
> Er det ikke det samme. At holde på sin ret, og holde sig til
grænsen i
> overenskomsten ?

Jo. Men det var ikke det jeg skrev. At *kende* sin ret er ikke det
samme som at forlange at man *får* ret. Jeg kan da også godt finde
på at holde tilbage for andre i trafikken, selv om de har vigepligten.

Men at vide, at du ultimativt kan trække din arbejdsgiver i byretten
med gode chancer for at vinde giver en styrke, når du taler med ham.
Det betyder ikke at du skal gøre det, eller true med det. Man kunne
(1) fortælle lidt om hvad man gør andre steder (det kan fagforeningen
fortælle noget om) (2) antyde, hvad præcedens i
arbejdsrettet/byretten er (det kan fagforeningen fortælle noget om)
(3) ...

Alt dette kræver imidlertid, at man ved hvilke rettigheder man har
(eller ikke har).

Hvis arbejdsgiverne så ikke bøjer sig, kan man overveje med sig selv,
om man vil gå rettens vej. Men det er konflikt på et helt andet
niveau.

>
> --
> Søren

---

"Kristian Damm Jensen" <damm@ofir.dk> wrote in message
news:1095939409.347383.217290@h37g2000oda.googlegroups.com...

>Sagde jeg noget om, at man skulle fortælle arbejdgiveren hvad man ved?

Enhver arbejdsgiver forventer da at deres medarbejdere kender deres
overenskomst. Man skriver jo for så vi under på at man er indforstået med at
arbejde under den når man bliver ansat.

>Det kunne jo også være, at den viden man ender med er, at det *ikke*
>er en ret, at det ikke forekommer nogen steder som fagforeningen kender
>til, og at der blevet underkendt i arbejds-/byretten ved tidligere
>tvister.

>I så fald skal man da ikke sige noget.

Det lyder som om at du lægger op til et dejligt sundt arbejdsmiljø, hvor det
gælder om at nasse mest muligt ud af ens arbejdsgiver. Hvor fremmende tror
du selv at det er for arbejdsmiljøet når chefen finder ud af at du med vilje
tilbageholdt oplysninger for han/hende i en samtale hvor han/hun har ville
gøre noget godt for dig.


>Jo. Men det var ikke det jeg skrev. At *kende* sin ret er ikke det
>samme som at forlange at man *får* ret. Jeg kan da også godt finde
>på at holde tilbage for andre i trafikken, selv om de har vigepligten.

Der bliver jo netop i denne tråd spurgt til rettigheder, så det er nok
rimeligt sikkert at antage at spørgeren vil holde på sin ret, hvis denne
findes i overenskomsten ikk' ?

>Men at vide, at du ultimativt kan trække din arbejdsgiver i byretten
>med gode chancer for at vinde giver en styrke, når du taler med ham.

Hvordan kompenserer det lige for de dage man stadigvæk ikke har holdt 1.
sygedag imens sagen rullede ?

>Det betyder ikke at du skal gøre det, eller true med det.
>Man kunne
>(1) fortælle lidt om hvad man gør andre steder (det kan fagforeningen
>fortælle noget om)

Det er da en fuldstændig ligegyldig oplysning for arbejdsgiveren.

>(2) antyde, hvad præcedens i
>arbejdsrettet/byretten er (det kan fagforeningen fortælle noget om)

I det ligger der da en trussel.

>Alt dette kræver imidlertid, at man ved hvilke rettigheder man har
>(eller ikke har).

Hvordan kræver dit punkt 1 at man kender sine rettigheder...I det punkt
snakker man om andre folks rettigheder.

>Hvis arbejdsgiverne så ikke bøjer sig, kan man overveje med sig selv,
>om man vil gå rettens vej.

Du ved stadigvæk ikke om der er noget at gå i retten med.

> Men det er konflikt på et helt andet
>niveau.

Enig (endelig) *S

--
Søren

---

Søren wrote:
> "Søren Mors" <soerenmors@stofanet.dk> wrote in message
> news:41508e42$0$26399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Det er nok ikke nogen dårlig ide at kende reglerne inden man tager
en
> > snak med min arbejdsgiver. Særligt ikke hvis han er afvisende, og
man
> > faktisk har ret til det.
>
> Hvad skulle formålet med at snakke med arbejdsgiveren så være ?
>
> Hvis formålet med snakken er at smide rettigheder i hovedet på
hinanden er
> mødet jo meningsløst, da man så bare kan holde sig til dem uden at
blande
> arbejdsgiveren ind i det. Det samme gør arbejdsgiveren nok også
hvis man
> møder op med den store regelbog...Holder sig til overenskomsten og
ikke en
> milimeter mere.

Sikkert.

Men hvis du møder op uden at kende til reglerne, og *chefen* begynder
at smide med regler, hvad gør du så, hvis du ikke selv har sat dig
ind i dem?

Sagt med andre ord: Det kan ikke skade, at sætte sig ordentligt ind i
reglerne først - og der er en mængde situationer, hvor det kan være
en fordel.

Kan du nævne én eneste situation, hvor det vil være en ulempe at
kende reglerne? Jeg sagde "kende" - ikke nødvendigvis forlange dem
overholdt.

VH
Kristian

---

"Kristian Damm Jensen" <damm@ofir.dk> wrote in message
news:1095939676.840342.124460@k26g2000oda.googlegroups.com...

Søren wrote:
> "Søren Mors" <soerenmors@stofanet.dk> wrote in message
> news:41508e42$0$26399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Det er nok ikke nogen dårlig ide at kende reglerne inden man tager
en
> > snak med min arbejdsgiver. Særligt ikke hvis han er afvisende, og
man
> > faktisk har ret til det.
>
> Hvad skulle formålet med at snakke med arbejdsgiveren så være ?
>
> Hvis formålet med snakken er at smide rettigheder i hovedet på
hinanden er
> mødet jo meningsløst, da man så bare kan holde sig til dem uden at
blande
> arbejdsgiveren ind i det. Det samme gør arbejdsgiveren nok også
hvis man
> møder op med den store regelbog...Holder sig til overenskomsten og
ikke en
> milimeter mere.

Sikkert.

Men hvis du møder op uden at kende til reglerne, og *chefen* begynder
at smide med regler, hvad gør du så, hvis du ikke selv har sat dig
ind i dem?

Sagt med andre ord: Det kan ikke skade, at sætte sig ordentligt ind i
reglerne først - og der er en mængde situationer, hvor det kan være
en fordel.

>Kan du nævne én eneste situation, hvor det vil være en ulempe at
>kende reglerne? Jeg sagde "kende" - ikke nødvendigvis forlange dem
>overholdt.
Har jeg på noget tidspunkt skrevet at det kan være en ULEMPE at kende
reglerne ? Jeg har argumenteret for at det kan være en ULEMPE at bruge
reglerne, og derfor kan de også til et sådan indledende møde som der bliver
skrevet om her være ligegyldige.

Det er aldrig en ulempe at kende reglerne, men jeg har siddet i mange møder
med chefer hvor det var LIGEGYLDIGT at strø om sig med regler.
Igen...Hvis man har tænkt sig at citerer fra overenskomsten, kan man lige så
godt lade være med at gå til mødet, da svaret er givet på forhånd.

--
Søren

---

S?wrote:
<snip>
> >Kan du nævne én eneste situation, hvor det vil være en ulempe at
> >kende reglerne? Jeg sagde "kende" - ikke nødvendigvis forlange dem
> >overholdt.

> Har jeg på noget tidspunkt skrevet at det kan være en ULEMPE at
kende
> reglerne ?

Næh, det har du vel ikke. Så forstår jeg bare ikke hvorfor du
protesterer over, at jeg argumenterer for, at man skal sørge for at
sætte sig ind i reglerne.

Og jeg forstår i øvrigt heller ikkem hvorfor du igen og igen bringer
*anvendelse* af reglerne op. Jeg har aldrig argumenteret for at man
partout *skal* bruge reglerne.

> Jeg har argumenteret for at det kan være en ULEMPE at bruge
> reglerne,

Hvilket jeg ikke har bestredet.

> og derfor kan de også til et sådan indledende møde som der bliver
> skrevet om her være ligegyldige.

Nej, nej og atter nej. Hvis man ikke kender reglerne kan man ende med
at blive røvrendt! Derfor skal man kende reglerne, også til de
første møder. Det kan meget vel ende med også at være det sidste.
<snip>

---

S?wrote:
> "Kristian Damm Jensen" <damm@ofir.dk> wrote in message
> news:1095939409.347383.217290@h37g2000oda.googlegroups.com...
>
> >Sagde jeg noget om, at man skulle fortælle arbejdgiveren hvad man
ved?
>
> Enhver arbejdsgiver forventer da at deres medarbejdere kender deres
> overenskomst.

"Forventer"? Så er han da godt dum. De færreste danskere kender i
detaljer den overenskomst de arbejder under.

Hvis det var tilfældet ville det oprindelige spørgsmål jo heller
ikke være kommet på banen.

> Man skriver jo for så vi under på at man er indforstået med at
> arbejde under den når man bliver ansat.

Accept af reglerne er ikke ensbetydende med at man har forstået dem.
Hvor mange danskere er det nu lige, der er funktionelle analfabeter?

> >Det kunne jo også være, at den viden man ender med er, at det
*ikke*
> >er en ret, at det ikke forekommer nogen steder som fagforeningen
kender
> >til, og at der blevet underkendt i arbejds-/byretten ved tidligere
> >tvister.
>
> >I så fald skal man da ikke sige noget.
>
> Det lyder som om at du lægger op til et dejligt sundt arbejdsmiljø,
hvor det
> gælder om at nasse mest muligt ud af ens arbejdsgiver. Hvor
fremmende tror
> du selv at det er for arbejdsmiljøet når chefen finder ud af at du
med vilje
> tilbageholdt oplysninger for han/hende i en samtale hvor han/hun har
ville
> gøre noget godt for dig.

Hvis chefen vitterlig gerne vil gøre noget ud over, hvad han er
forpligtet til, kan jeg ærlig talt ikke se problemet.

Hvis han skal presses i større eller mindre omfang er det da vist ikke
mit job at levere *hans* ammunition i forhandlingen. Han kan gøre sit
eget hjemmearbejde.

Fuldstændig som enhver anden forhandling. Jeg udvælger de argumenter
der passer i mit kram og forbereder mig på at imødegå dem der passer
i hans kram. Hvis vi i øvrigt ikke har noget problem med at blive
enige, har jeg "spildt" min tid, men det vil jeg hellere, end at gå
fra samtalen med et dårligere resultat end jeg kunne have fået.

> >Jo. Men det var ikke det jeg skrev. At *kende* sin ret er ikke det
> >samme som at forlange at man *får* ret. Jeg kan da også godt finde
> >på at holde tilbage for andre i trafikken, selv om de har
vigepligten.
>
> Der bliver jo netop i denne tråd spurgt til rettigheder, så det er
nok
> rimeligt sikkert at antage at spørgeren vil holde på sin ret, hvis
denne
> findes i overenskomsten ikk' ?

Og vil du så ikke mene, at det er en god idé at kende denne ret
*før* man taler med chefen? Man behøver jo stadig ikke at slå ham i
hovedet med den, før han stiller sig på bagbenene.

> >Men at vide, at du ultimativt kan trække din arbejdsgiver i
byretten
> >med gode chancer for at vinde giver en styrke, når du taler med
ham.
>
> Hvordan kompenserer det lige for de dage man stadigvæk ikke har
holdt 1.
> sygedag imens sagen rullede ?

De dage man alligevel ikke kunne få, fordi chefen stillede sig på
bagbenene? De er nok tabt under alle omstændigheder.

> >Det betyder ikke at du skal gøre det, eller true med det.
> >Man kunne
> >(1) fortælle lidt om hvad man gør andre steder (det kan
fagforeningen
> >fortælle noget om)
>
> Det er da en fuldstændig ligegyldig oplysning for arbejdsgiveren.

Ikke hvis han ønsker at være en vellidt chef. Og hvis han ikke
ønsker det, kommer du alligevel ingen vegne med en snak over en kop
kaffe.

Et vægtigt argument for den sjette ferieuge, som jeg har hørt brugt,
er: Det har de andre steder i branchen. Og omvendt, fra chefens mund:
Det har de *ikke* andre steder i branchen.

> >(2) antyde, hvad præcedens i
> >arbejdsrettet/byretten er (det kan fagforeningen fortælle noget om)
>
> I det ligger der da en trussel.

Ja. Ethvert behov for at lægge ydeligere pres på chefen indebærer en
trussel.

En gradvis eskallering af konflikten (hvis det er det man vil) kunne se
sådan ud:
(1) Sådan er reglerne
(2) sådan bliver de fortolket
(3) hvis du stritter imod, hiver jeg fagforeningen ind i det
(4) fagforeningen truer med en retssag
(5) ...

Der kan lægges en lang række nuancer ind mellem hvert trin.

En anden variant kunne være:
(1) Sådan er reglerne
(2) Sådan gør man andre steder
(3) Hvis der skal være så meget bøvl, tror jeg sgu' jeg finder mig
et andet arbejde.
(4) ...

> >Alt dette kræver imidlertid, at man ved hvilke rettigheder man har
> >(eller ikke har).
>
> Hvordan kræver dit punkt 1 at man kender sine rettigheder...I det
punkt
> snakker man om andre folks rettigheder.

Eller hvordan reglerne bliver tolket andre steder. Det er sådan set
underordnet.

> >Hvis arbejdsgiverne så ikke bøjer sig, kan man overveje med sig
selv,
> >om man vil gå rettens vej.
>
> Du ved stadigvæk ikke om der er noget at gå i retten med.

Jo. For *jeg* har nemlig sat mig ind i tingene først. Det er min
pointe: Det er en fordel før første møde at vide, hvor stærk en
position man har, om man evt. kunne bære den hele vejen gennem
byretten.

VH
Kristian