/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Spørgsmål om Europa-jolle...
Fra : Magnus


Dato : 21-08-04 09:06

Jeg ville meget gerne købe mig en brugt sejljolle enten en flipper eller en
europa-jolle. Derfor har jeg søgt på nettet for at se om der var nogle som
havde dem til salg men jeg fandt ikke mange.

Der var dog noget som undrede mig og det er prisen. En brugt flipperjolle
har jeg set til omkring under 5000,- men en europarjolle ofte koster det
dobbelte og med min viden om de to både så syntes jeg at de er meget ens og
begge vil da opfylde mine behov. Men hvorfor er en europajolle så meget
dyrere?

Er det fordi det er en båd til kampsejlads og konkurrence eller hvad?

Til sidst... hvis du har en af de nævnte både i fornuftig stand du vil salge
så send mig en mail.


/Magnus



 
 
Lars Kristensen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 21-08-04 09:53

Magnus wrote:
> Jeg ville meget gerne købe mig en brugt sejljolle enten en flipper eller en
> europa-jolle. Derfor har jeg søgt på nettet for at se om der var nogle som
> havde dem til salg men jeg fandt ikke mange.

Jeg ved ikke om du har kigget her:
<http://www.europeclass.dk>
Der er i hvert fald en der er til at komme i nærheden af DEN-1251. Den
er fra 1990, men hvordan standen er skal jeg ikke kunne sige noget om.

>
> Der var dog noget som undrede mig og det er prisen. En brugt flipperjolle
> har jeg set til omkring under 5000,- men en europarjolle ofte koster det
> dobbelte og med min viden om de to både så syntes jeg at de er meget ens og
> begge vil da opfylde mine behov. Men hvorfor er en europajolle så meget
> dyrere?

Flipperen og Europejollen har ikke meget med hinanden at gøre, ud over
det er en jolle (efter min mening).
- Flipperen er en tomandsjolle
- Flipperen har fok og spiler
- Flipperen har trapez
- Flipperen har en ikke særlig kønt udformet stævn hvad den gør ved
sejlenegnskaberne ved jeg ikke, men køn er den ikke...
- Flipperen er mere solid (tror jeg) Europejollen er det i hvert fald ikke
- etc.

Der er nok ikke et endeligt svar på hvorfor europejollen er så dyr. Men
her er lidt idéer til hvorfor:
- Den er meget spinkelt bygget (dyr at bygge)
- Det er en OL-klasse
- Det er en snobbeklasse
- Målene er ikke så strenge som f.eks. på Laseren så der kan laves en
lille smule variation fra producent til producent
- Det er en populær klasse hvor svjv. flipperklassen næsten er uddød


> Til sidst... hvis du har en af de nævnte både i fornuftig stand du vil salge
> så send mig en mail.

Desværre Har en e-jolle, men sælger ikke...

Hvorfor skal det netop være en Europe eller Flipper? Skal du sejle mod
andre i din klub eller har du ambiotioner om at deltage i stævner?
Hvis det er for at have en jolle at ligge og tøffe lidt rundt i i den
lokale sejlklub vil jeg anbefale dig at kigge på Laseren. Den er
væsentlig mere robust og man får mere brugtjolle for pengene (hvis man
da kan finde en). Hvad vil du bruge jollen til?

- Lars

Magnus (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Magnus


Dato : 21-08-04 12:07


> Hvorfor skal det netop være en Europe eller Flipper? Skal du sejle mod
> andre i din klub eller har du ambiotioner om at deltage i stævner?
> Hvis det er for at have en jolle at ligge og tøffe lidt rundt i i den
> lokale sejlklub vil jeg anbefale dig at kigge på Laseren. Den er
> væsentlig mere robust og man får mere brugtjolle for pengene (hvis man
> da kan finde en). Hvad vil du bruge jollen til?

Det er blot fordi jeg bor ud til Roskilde fjord og derfor gerne ville have
en en sejlbåd til at sejle i om sommeren og vejret er godt. Det skal derfor
være en jolle jeg alene kan tage op/ned af vandet og som ikke kræver det
store vedligeholdelse ligesom store sejl kundskaber.

En optimistjolle ville kunne opfylde mine krav men jeg er nu nærmere 30 end
de 15 år så der skal være lidt mere plads for det er sjovt.

/Magnus



Lars Kristensen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 21-08-04 16:26

Magnus wrote:
>>Hvorfor skal det netop være en Europe eller Flipper? Skal du sejle mod
>>andre i din klub eller har du ambiotioner om at deltage i stævner?
>>Hvis det er for at have en jolle at ligge og tøffe lidt rundt i i den
>>lokale sejlklub vil jeg anbefale dig at kigge på Laseren. Den er
>>væsentlig mere robust og man får mere brugtjolle for pengene (hvis man
>>da kan finde en). Hvad vil du bruge jollen til?
>
>
> Det er blot fordi jeg bor ud til Roskilde fjord og derfor gerne ville have
> en en sejlbåd til at sejle i om sommeren og vejret er godt. Det skal derfor
> være en jolle jeg alene kan tage op/ned af vandet og som ikke kræver det
> store vedligeholdelse ligesom store sejl kundskaber.
>
> En optimistjolle ville kunne opfylde mine krav men jeg er nu nærmere 30 end
> de 15 år så der skal være lidt mere plads for det er sjovt.

Så vil jeg helt klart anbefale dig at droppe idéen om Europejollen. Den
er rimelig skrøbelig og er mest egnet til konkurrencesejlads. Jeg tror
du vil være væsentlig bedre tjent med en Laser da den er mere egnet som
"strandjolle". Den kan i hvert fald bedre tåle nogle knubs og man kan
lettere sejle flere personer i den.

- Lars

Martin Sorensen (23-08-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen


Dato : 23-08-04 21:20

In article <cg72go$o1o$1@news.cybercity.dk>, Lars Kristensen
<spam@acdc.dk> wrote:

> Magnus wrote:

- en masse som jeg er ret enig i.

> Hvorfor skal det netop være en Europe eller Flipper? Skal du sejle mod
> andre i din klub eller har du ambiotioner om at deltage i stævner?
> Hvis det er for at have en jolle at ligge og tøffe lidt rundt i i den
> lokale sejlklub vil jeg anbefale dig at kigge på Laseren. Den er
> væsentlig mere robust og man får mere brugtjolle for pengene (hvis man
> da kan finde en). Hvad vil du bruge jollen til?
>
> - Lars

Laseren har yderligere den fordel at bommen sidder højere - og den er pga
større længde ikke helt så temperamentsfuld på læns som Europajollen.

Jeg ved ikke hvor alle de joller der fandtes i firserne er blevet af -
rådne gør de jo ikke, der må ligge hundredevis ubrugte i underlig
forfatning rundt omkring.

Afhængigt af din størrelse kan du overveje om det skal være med fuld str
rig eller radial. Jeg sejlede med fuld rig da jeg vejede 70 (det er nogle
år siden , det var lidt rigeligt.

I Jyllinge er der vist nogle Lasere som sejler olde-jolle-kapsejlads,
måske var det værd at kigge forbi? Du kan sikkert få en tur hvis vejret er
til det.

mvh

Martin

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste