---

Hejsa!

Jeg er ved at være i tvivl. Min søn eller stedsøn er 5 år. Ca. en
måned før han blev 4, fik han smidt bleen i dagstimerne. Men han
bliver ved med at tisse i bukserne, for det meste.

Vi har trinvis vist vores utilfredshed over det !

1) - det første 1/2 - 3/4 år, skulle han bare skifte tøj.
2) - derefter er han blevet sendt i bad, hver gang for at blive
vasket. - her er vi begyndt at optrappe vores utilfredshed med det.
(3/4 - 1 år). - i dette tidsrum, nærmere de fem, har vi været til læge
med ham, da også drak meget vand i forhold til andre børn i
børnehaven, synes pædagogerne. ved lægen.: "der var ikke noget".
3) - den seneste 1/2 månede har vi optrappede vores utilfredshed med
at nægte ham at se tv og komme ud og lege. Og lad ham gå i bad, lige
på det tidspunkt, som vi finder, det ville irretere ham mest.

Til ingen verdens nytte....

Så vores taktik virker ikke, og nu overvejer vi, om vi "snart" kan
tillade os at "straffe" ham mere, og bare skal lade ham gå i bad, når
han har tisset.

Det der undre mig mest, er at faktisk i alle tilfælde kan jeg fornæmme
at han slet ikke er klar over det, og kan faktisk gå med det en hel
dag, uden han selv vil gøre noget ved det!

Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
råd?
Negativ/Positiv kritik ?
mv ?

/Thomas

---

<Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:l72hj0l3fmbbconf3tblg4l76vfmks3o9a@4ax.com...
> Hejsa!
>
> Jeg er ved at være i tvivl. Min søn eller stedsøn er 5 år. Ca. en
> måned før han blev 4, fik han smidt bleen i dagstimerne. Men han
> bliver ved med at tisse i bukserne, for det meste.
>
> Vi har trinvis vist vores utilfredshed over det !
>
> 1) - det første 1/2 - 3/4 år, skulle han bare skifte tøj.
> 2) - derefter er han blevet sendt i bad, hver gang for at blive
> vasket. - her er vi begyndt at optrappe vores utilfredshed med det.
> (3/4 - 1 år). - i dette tidsrum, nærmere de fem, har vi været til læge
> med ham, da også drak meget vand i forhold til andre børn i
> børnehaven, synes pædagogerne. ved lægen.: "der var ikke noget".
> 3) - den seneste 1/2 månede har vi optrappede vores utilfredshed med
> at nægte ham at se tv og komme ud og lege. Og lad ham gå i bad, lige
> på det tidspunkt, som vi finder, det ville irretere ham mest.
>
> Til ingen verdens nytte....
>
> Så vores taktik virker ikke, og nu overvejer vi, om vi "snart" kan
> tillade os at "straffe" ham mere, og bare skal lade ham gå i bad, når
> han har tisset.
>
> Det der undre mig mest, er at faktisk i alle tilfælde kan jeg fornæmme
> at han slet ikke er klar over det, og kan faktisk gå med det en hel
> dag, uden han selv vil gøre noget ved det!
>
> Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
> ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
> vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
> nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
> råd?
> Negativ/Positiv kritik ?
> mv ?
>
> /Thomas

Tisser han aldrig på toilettet - er det bare uheld, vi taler om? For mange
drenge har dem til otte-års-alderen.

Min søn måtte ligge med ble om natten til kort før han startede i skolen som
6-årig. Og der er stadig uheld om natten af og til (nu er han 7).

Sådan er drenge - de koncentrerer sig så meget om at lege, at de glemmer
det. Hjælp ham at huske det i stedet. Det eneste område, hvor han suverent
bestemmer, er hans krops funktioner - han kan ikke tvinges til at spise, og
han kan ikke tvinges til at lade være med at tisse.

Vi brugte til sidst et belønningssystem - krydser på seddel på køleskabet
for hver dag, han ikke havde våde bukser med hjem fra børnehaven. Ved 30
krydser faldt der noget af. Det hjalp.

Tine

---

>
>Tisser han aldrig på toilettet - er det bare uheld, vi taler om? For mange
>drenge har dem til otte-års-alderen.

- Noget af det er selvfølgelig uheld - det kommer man ikke uden om. og
jo han går da på toilet på med det ene og det andet

>
>Min søn måtte ligge med ble om natten til kort før han startede i skolen som
>6-årig. Og der er stadig uheld om natten af og til (nu er han 7).

- han tisser stadigvæk i sengen om natten, hvor tid er vi ikke klar
over, han smider selv bleen i skralde posen, og vi vil ikke "tage os
ad det", før tisseriet i dagtimerne er i orden.


>Sådan er drenge - de koncentrerer sig så meget om at lege, at de glemmer
>det. Hjælp ham at huske det i stedet. Det eneste område, hvor han suverent
>bestemmer, er hans krops funktioner - han kan ikke tvinges til at spise, og
>han kan ikke tvinges til at lade være med at tisse.

- Det har vi også prøvet - hver time... selv i børnehaven, både før og
efter og ind i mellem de er nede og lege... men tisser stadig i
bukserne der en gang i mellem...

>
>Vi brugte til sidst et belønningssystem - krydser på seddel på køleskabet
>for hver dag, han ikke havde våde bukser med hjem fra børnehaven. Ved 30
>krydser faldt der noget af. Det hjalp.
>
>Tine
>

hmm... 30 dage vil nok være for meget til at begynde med... men den
idé kunne være at vi ville drøfte herhjemme... er lidt i mod det, da
jeg ikke synes at sådan noget skal belønnes... nok nærmere give ros...
men vi har jo alle vores måde at opdrage vores børn på..

---

Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:
>
> hmm... 30 dage vil nok være for meget til at begynde med... men den
> idé kunne være at vi ville drøfte herhjemme... er lidt i mod det, da
> jeg ikke synes at sådan noget skal belønnes... nok nærmere give ros...
> men vi har jo alle vores måde at opdrage vores børn på..

Det undrer mig at straf er ok, mens belønning er forkert. I min verden
er det nærmere omvendt og i mange tilfælde virker den positive
forstærkning væsentligt bedre. Hjælp din søn til at fokusere på det
positive = at han har tørre bukser med hjem istedet for det negative =
han tisser i bukserne. Hvornår er det egentlig at han får mest
opmærksomhed?

Rikke Mors

---

Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:

> Negativ/Positiv kritik ?

Jeg synes, at I skulle tale med jeres læge.

At "straffe" sønnen er efter min mening en helt gal vej at gå.

---

On Fri, 03 Sep 2004 17:59:10 +0200, Holst <newssep04@shelter.dk>
wrote:

>
>Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:
>
>> Negativ/Positiv kritik ?
>
>Jeg synes, at I skulle tale med jeres læge.
>
>At "straffe" sønnen er efter min mening en helt gal vej at gå.


"straffe" eller ikke "straffe" - vi skal og må igennem tiden vise
vores utilfredshed enten på den ene eller andet måde... hvilket er
vores pligt, som forældre. Hvordan skal vi opdrage vores børn.. så
kald det straf eller en måde at vise at tingene ikke er acceptable..
vores børn har det fået stuearrest.. også i et par dage !!! -

men nu var det jo heller ikke lige det vi skulle diskutere !!!

---

<Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:cs5hj0h173dm2srcu0cmltf89uqcgg786t@4ax.com...
> On Fri, 03 Sep 2004 17:59:10 +0200, Holst <newssep04@shelter.dk>
> wrote:
>
> >
> >Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:
> >
> >> Negativ/Positiv kritik ?
> >
> >Jeg synes, at I skulle tale med jeres læge.
> >
> >At "straffe" sønnen er efter min mening en helt gal vej at gå.
>
>
> "straffe" eller ikke "straffe" - vi skal og må igennem tiden vise
> vores utilfredshed enten på den ene eller andet måde... hvilket er
> vores pligt, som forældre. Hvordan skal vi opdrage vores børn.. så
> kald det straf eller en måde at vise at tingene ikke er acceptable..
> vores børn har det fået stuearrest.. også i et par dage !!! -

At straffe en dreng for ikke at have styr på tisseriet er næsten som at
straffe et døvt barn for ikke at høre efter.

Han har en fysisk tilstand, der gør det.

Tine

---

Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:

>>At "straffe" sønnen er efter min mening en helt gal vej at gå.
>
> "straffe" eller ikke "straffe" - vi skal og må igennem tiden vise
> vores utilfredshed enten på den ene eller andet måde... hvilket er
> vores pligt, som forældre. Hvordan skal vi opdrage vores børn.. så
> kald det straf eller en måde at vise at tingene ikke er acceptable..
> vores børn har det fået stuearrest.. også i et par dage !!! -

I stedet for at straffe, når man er utilfreds, kunne man gøre det
omvendte, nemlig vise sin tilfredshed, når det går godt.

Måske er der vitterlig noget galt, så han intet kan gøre ved det. Nogen
mennesker er inkontinente hele deres liv, og er det tilfældet med jeres
søn, så er det da synd, at han blive straffet for noget, som han ikke
har magt til at ændre.

---

On Fri, 03 Sep 2004 17:59:10 +0200, Holst <newssep04@shelter.dk>
wrote:

>
>Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:
>
>> Negativ/Positiv kritik ?
>
>Jeg synes, at I skulle tale med jeres læge.
>
>At "straffe" sønnen er efter min mening en helt gal vej at gå.


Glemte lige at skrive, jeg/vi er også meget tæt på at gå til lægen,
og få en snak med ham. måske er der bare ikke noget !!! - skulle lige
hører fra jer (nyhedsgruppen) !!

---

Holst wrote:
>
> At "straffe" sønnen er efter min mening en helt gal vej at gå.

Enig..... jeg blev mere og mere forarget og lettere rystet... jo længere ned
i "opskriften" jeg kom.

Min eneste tanke efter at have læst det hele var "stakkels dreng!"


Så i den forbindelse fyrer jeg lige 2 quotes af:

"Med streng disciplin kan man få sit barn til at gøre praktisk talt alt,
undtagen at kaste sig i ens arme, når man kommer hjem"

"Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem."

---

<Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:l72hj0l3fmbbconf3tblg4l76vfmks3o9a@4ax.com...

> Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
> ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
> vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
> nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
> råd?
> Negativ/Positiv kritik ?
> mv ?

Det hjælper ikke, at straffe jeres søn, når uheldet sker. Han kan ikke gøre
for det.

Vores søn på nu 9½ år, var blefri som 3 årig og kunne også af og til tisse
i bukserne op til flere gange om dagen. Så nogle dage, hvor han var helt tør
og sådan fortsatte det længe.
Hvis vi har været ude, at køre og han skulle tisse, har vi også altid skulle
skynde os, at finde et toilet, for han kunne ikke holde sig ret længe.
Han er også først blevet helt nattetør, her som 8 årig, men nu er der
tilgengæld heller ikke problemer mere.

I følge sundhedsplejesken mangler de et hormon, som gør at barnet ikke
registrere, når blæren er fyldt. ( tror nok det var sådan ca. forklaringen
var, men kan ikke helt huske det ).

Der kan vist fås forskellige hjælpemidler og piller, der kan hjælpe barnet.
I kan jo prøve at spørge sundhedsplejesken i jeres kommune.

Ellers må i væbne jer med tålmodighed - mind drengen om, at gå på toilet
ind imellem, be` børnehaven om, at gøre det samme. De glemmer det nemlig
tit, hvis de er midt i en god leg....


Mvh. www.tjekmig.dk

---

>Der kan vist fås forskellige hjælpemidler og piller, der kan hjælpe barnet.
>I kan jo prøve at spørge sundhedsplejesken i jeres kommune.

- det bruger de først ved 6 års alderen..
>
>Ellers må i væbne jer med tålmodighed - mind drengen om, at gå på toilet
>ind imellem, be` børnehaven om, at gøre det samme. De glemmer det nemlig
>tit, hvis de er midt i en god leg....
>

- børnehaven gør alt, hvad de kan !!!
- toilet besøgene - vi siger det så tit, som vi nu husker det !

Med hensyn til natte tisseriet. Så tænker vi ikke på det... det er jo
ligesom ikke vores bevidsthed, som spiller ind der, men andre
faktorer..

/thomas

>
>Mvh. www.tjekmig.dk
>
>
>

---

On Fri, 03 Sep 2004 18:32:15 +0200, Tjaeger_newsgroup wrote:

> - toilet besøgene - vi siger det så tit, som vi nu husker det !

Nåja, så er i nok ikke særligt motiverede.

Og det hedder ikke "Skal du ikke ud og tisse nu", men "Nu skal du ud og
tisse" hvorefter man følger med ungen ud på toilettet.

--
MVH
osv...

---

Frank E. N. Stein wrote:

> Og det hedder ikke "Skal du ikke ud og tisse nu", men "Nu skal du ud
> og tisse" hvorefter man følger med ungen ud på toilettet.

øøøhhh, nå

kan "måske" være "lidt" enig med et barn på 3 år, men med et barn på næsten
6 år?

Som du nok kan høre så mener jeg at børn har krav på den samme respekt som
vi voksne nyder at selv få fra vores med mennesker.

---

On Fri, 03 Sep 2004 21:54:44 +0200, Brian k wrote:

>> Og det hedder ikke "Skal du ikke ud og tisse nu", men "Nu skal du ud
>> og tisse" hvorefter man følger med ungen ud på toilettet.
>
> øøøhhh, nå
>
> kan "måske" være "lidt" enig med et barn på 3 år, men med et barn på næsten
> 6 år?

Hvis drengen vitterligt ikke kan mærke at han skal tisse, hvordan skal
han så reagere på det første spørgsmål? Hvad hvis han bare ikke vil?
Hvad hvis han bare ikke gider? Hvad hvis det er en protesthandling?

> Som du nok kan høre så mener jeg at børn har krav på den samme
> respekt som vi voksne nyder at selv få fra vores med mennesker.

Respekt er noget man optjener. Når drengen selv begynder at vise
inititiv til/interesse for at gå på toilettet, kan man gå over til
venlige påmindelser. Jeg kan ikke se nogen grund til at give et barn
flere nederlag end nødvendigt, og der er så rigeligt allerede blevet
drengen indprentet at det er et nederlag at tisse i bukserne.

--
MVH
osv...

---

<Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:l72hj0l3fmbbconf3tblg4l76vfmks3o9a@4ax.com...
> Hejsa!
>
> Jeg er ved at være i tvivl. Min søn eller stedsøn er 5 år. Ca. en
> måned før han blev 4, fik han smidt bleen i dagstimerne. Men han
> bliver ved med at tisse i bukserne, for det meste.
>
> Vi har trinvis vist vores utilfredshed over det !
>
> 1) - det første 1/2 - 3/4 år, skulle han bare skifte tøj.
> 2) - derefter er han blevet sendt i bad, hver gang for at blive
> vasket. - her er vi begyndt at optrappe vores utilfredshed med det.
> (3/4 - 1 år). - i dette tidsrum, nærmere de fem, har vi været til læge
> med ham, da også drak meget vand i forhold til andre børn i
> børnehaven, synes pædagogerne. ved lægen.: "der var ikke noget".
> 3) - den seneste 1/2 månede har vi optrappede vores utilfredshed med
> at nægte ham at se tv og komme ud og lege. Og lad ham gå i bad, lige
> på det tidspunkt, som vi finder, det ville irretere ham mest.
>
> Til ingen verdens nytte....
>
> Så vores taktik virker ikke, og nu overvejer vi, om vi "snart" kan
> tillade os at "straffe" ham mere, og bare skal lade ham gå i bad, når
> han har tisset.
>
> Det der undre mig mest, er at faktisk i alle tilfælde kan jeg fornæmme
> at han slet ikke er klar over det, og kan faktisk gå med det en hel
> dag, uden han selv vil gøre noget ved det!
>
> Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
> ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
> vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
> nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
> råd?
> Negativ/Positiv kritik ?

I lyder rigtigt sure!
Alene det kan fremprovokere, at han ikke kan holde
på vandet - altså en form for nervøs reaktion.
Indstil krigen, og gør det til noget naturligt,
og tal venligt og roligt til ham, selv om det bliver
ved, det er helt sikkert ikke med vilje, at han gør det.
Uden kommentarer eller sure miner, sørger I for,
at han bliver vasket, og får rent tøj på.
I er nødt til også at have styr på, om han tisser
i bleen om natten, hvordan vil I ellers kunne snakke
med lægen?

Endelig kan der måske også være tale om et
problem, som I skal tale med lægen om -
hvad med sukkersyge?

Mvh.Bodil.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> wrote in message
news:41389ed6$0$193$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> I lyder rigtigt sure!
> Alene det kan fremprovokere, at han ikke kan holde
> på vandet - altså en form for nervøs reaktion.
> Indstil krigen, og gør det til noget naturligt,
> og tal venligt og roligt til ham, selv om det bliver
> ved,

Helt enig.

>det er helt sikkert ikke med vilje, at han gør det.

Sandsynligvis ikke, men _hvis_ det er med vilje, så har forældrene i hvert
fald et langt større problem end et barn der tisser i bukserne.

Til forældrene: det lyder ikke som om at barnet er undersøgt ordentligt? Kan
I ikke prøve at snakke med en sundhedsplejerske. De er tit ret gode til de
situationer og kan måske også fortælle jer om han bør undersøges nærmere.

vh
Lisbeth

---

Hej Thomas

Jeg tror ikke at det hjælper at straffe ham, for jeg tror ikke på at han
gør det med vilje.
Vores egen søn var ikke nattør (er stoppet inden for det sidste halve
år) var meget flov over det, hele det sidste år det stod på, til trods
for at vi aldrig har sagt noget til det (han er 6½ ). Det skulle holdes
hemmeligt for alle at han sov med ble og han ville ikke sige godnat til
nogen efter han var kommet i nattøjet, for sæt nu nogen opdagede det.

Det eneste jeg tror I opnår ved at straffe ham/skamme ham ud, er at han
får et lavt selvværd som følge af ydmygelserne.
Jeg tror ikke at det vil hjælpe at belønne ham, hvis det er fordi han
ikke mærker det, det vil blot give ham en fiaskooplevelse hvis det ikke
lykkes.

Hvis han virkelig ikke kan mærke at han skal tisse, er det,I mine øjne,
helt urimeligt at straffe ham, for det understreger jo netop at det ikke
er med vilje.

Vi lod vores søn sætte et kryds i kalenderen hver morgen det var gået
godt og det at der blev stadig længere imellem de tomme felter, var for
ham belønning nok.

Det bedste I kan gøre er at støtte ham alt hvad i kan, for han synes
helt sikkert selv at det er et stort problem.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:
> 3) - den seneste 1/2 månede har vi optrappede vores utilfredshed med
> at nægte ham at se tv og komme ud og lege. Og lad ham gå i bad, lige
> på det tidspunkt, som vi finder, det ville irretere ham mest.


Jeg er rystet!


> Til ingen verdens nytte....

Joda.... drengen har HELT sikkert lært noget!

> Så vores taktik virker ikke, og nu overvejer vi, om vi "snart" kan
> tillade os at "straffe" ham mere, og bare skal lade ham gå i bad, når
> han har tisset.

Jeg kan altså kun grue for hvad det næste i kunne finde på var!


> Det der undre mig mest, er at faktisk i alle tilfælde kan jeg fornæmme
> at han slet ikke er klar over det, og kan faktisk gå med det en hel
> dag, uden han selv vil gøre noget ved det!

Så selv om du er overbevist om at han IKKE gør det med vilje.... så skal han
straffes?


> Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
> ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
> vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
> nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
> råd?
> Negativ/Positiv kritik ?

Ja... den negative kritik den har du vist lige fået (og jeg var meget mild)

Masser af løsninger....

Han er snart 6 år, tal med ham, bliver i enige om at vente 2 mdr, så er det
sådan. FOr den strategi i indtil nu har kørt, har vist ødelagt mere end den
har gavnet.

Inddrag Drengen i det, sæt en dato, lad han være med til at bestemme
"hvordan", osv.

Og det er naturligvis forudsat at der ikke er et lægeligt problem, så til
lægen først.

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse

> Joda.... drengen har HELT sikkert lært noget!
- klip -

> Ja... den negative kritik den har du vist lige fået (og jeg var meget
mild)
>
- klip -

ENIG!
Jeg har da aldrig hørt magen!

Jo, det har jeg: et tilfælde, hvor lægen - af alle - havde anbefalet
forældrene til et på alle måder frustreret barn, at straffen for våde bukser
skulle være, at han ikke måtte komme til fodbold!
Hvad våde bukser og fodbold så har med hinanden at gøre?

Jeg kan kun give jer det råd at blande jer udenom.
Hvis ungen ikke vil eller kan spise - så spiser han ikke.
Hvis han ikke vil eller kan tale - så taler han ikke.
Hvis han ikke vil eller kan være renlig - så er han det ikke.

Og I kan lige så godt først som sidst erkende, at det er ham - og ikke jer -
der styrer det her.
Hvis I vil krig - så taber I.
Hvis I vil samarbejde, så har I en chance - hvis drengen stadig har så
mengen tillid til jer, at han TØR samarbejde med jer.

Og måden at samarbejde på kan være et "positivt-point-system" med et kryds
for hver gang, han tisser på toilettet - eller:
(og det ville jeg foretrække)
- at I giver ham nogle redskaber til at håndtere det: Når bukserne er våde,
kan du skifte dem. De våde bukser skal i kurven her - der er vaskeklude til
at tørre rumpen med her - der er tørre bukser her,.
Og så snakker vi i øvrigt ikke mere om det - vi regner med, du selv styrer
det for fremtiden.
Vi snakker lige om hver aften, hvordan DU synes, det er gået.
På en skala fra 1 - 5: Hvor meget synes du, du har anstrengt dig for tørre
bukser? (IKKE antallet, men anstrengelserne måles!).
Vi snakkes ved på søndag om, hvordan DU selv synes, det går.

Det her forudsætter jo altså, at drengen SELV gerne vil ha tørre bukser og
derfor har en interesse i at sætte dagsordenen.
Det nytter ikke noget, hvis det kun er jer, der har problemet.

Hvis det sidste er tilfældet, har I altså et problem, og det synes jeg, I -
og ikke drengen - skulle få hjælp til.

Hilsen Inger

---

Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk wrote:
> Negativ/Positiv kritik ?


Hej

For at være lidt konstruktiv...

Eks.

Drengen sidder på legepladsen, opdager at han skal tisse (og det skal han
altså NU), meeeeennn han kan nok godt lige holde sig til at han kan nå at
løbe op på toiletet.... åååhhh, nej, frygten sætter ind... tænk hvis jeg
ikke når det!! (for så kommer straffen jo).... 2 sekunder senere er der våde
bukser.

Stillet simpelt op: børn (specielt drenge) under 5 - 6 år kan sjældent
koncentrere sig om mere end 2 ting på en gang, her er en dreng der skal
tisse, han skal også tænke på konsekvensen af hvis det går galt, osv, osv.

Man kan vel kalde det en tidlig form for "præstations angst".

Ps. jeg ville stadig få lægen til at tjekke op på om der er noget galt.

---

<Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk> skrev

> 2) - derefter er han blevet sendt i bad, hver gang for at blive
> vasket. - her er vi begyndt at optrappe vores utilfredshed med det.
> (3/4 - 1 år). - i dette tidsrum, nærmere de fem, har vi været til læge
> med ham, da også drak meget vand i forhold til andre børn i
> børnehaven, synes pædagogerne. ved lægen.: "der var ikke noget".

Det sagde min svigermors læge også om min kærestes "ukontrolerbare"
vandladning.

> Så vores taktik virker ikke, og nu overvejer vi, om vi "snart" kan
> tillade os at "straffe" ham mere, og bare skal lade ham gå i bad, når
> han har tisset.
>
> Det der undre mig mest, er at faktisk i alle tilfælde kan jeg fornæmme
> at han slet ikke er klar over det, og kan faktisk gå med det en hel
> dag, uden han selv vil gøre noget ved det!
>
> Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
> ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
> vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
> nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
> råd?
> Negativ/Positiv kritik ?

Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skulle klippe i jeres indlæg...Derfor kom der
måske lidt meget med her....

Jeg synes ikke, i skal skælde ham ud. Han er 5 år og jeg tror ikke, det er
med vilje. Han vil vel ikke, hvis han havde haft det godt med det, rende
rundt med våde bukser en hel dag? Han tager selv bleen af, uden i får noget
at vide. Han er måske flov over det? Han forsøger måske ligefrem at skjule
det?
Har i prøvet at lade ham sætte ord på? Ja, det ved jeg i nok har, men hvad
siger han selv er grunden til det? Han er 5 år og kan sagtens udtale sig om
det.
Du skriver "stedsøn". Betyder det, han har en anden forældre også? Hvordan
er det med tisseriet, når han er der?

Der er mange faktorer, der kan spille ind. ( Jeg søger ikke svar på dem,
stiller blot spørgsmålene til jeres egen vurdering).

Min kæreste tissede også i bukserne som barn. Han kunne ikke holde sig. Når
han først fandt ud af, at han skulle tisse, så var det for sent at komme på
toilettet. Han havde mange uheld og det generede ham meget.
Min svigermor tog ham med til sin fysioterapeut, som gav ham noget strøm
nede over lænden, og derefter var der ingen problemer. Dette er jo
efterhånden mange år siden, og eftersom fysioterapeuternes kunnen ikke
ligefrem er blevet dårligere, var det måske en mulighed at prøve af?

Nette

---

Hej Thomas

Jeg har netop siddet og læst alle indlæg, i den tråd du har startet. Jeg sad
og kunne genkende mig selv i din situation.
Vores historie er lang... meget lang. Heldigvis er den endt nogenlunde
lykkeligt.
Om det i indtil nu har gjort, og gør er rigtigt, vil jeg ikke tage stilling
til, blot fortælle min historie til dig. Den er lang, men hvis du kan finde
7 minutter til at læse den en dag, håber jeg du kan bruge det til noget.

Vores Datter startede i Børnehave som 3 årig. Havde smidt bleen men var ikke
renlig på dette tidspunkt. Hun lavede aldrig i bukserne men tissede "Kun".
Det er en periode vi skal igennem tænkte vi, og var åbne og klar til at
hjælpe pigen igennem. Ugerne gik, og der var ingen fremskridt. Vi begyndte
at blive bevidste om "problemet" og kontaktede sundhedsplejersken. Der blev
snakket og vores datter skulle nok med tiden blive renlig var svaret. Okay
sagde vi, og gav massere af skiftetøj med i Børnehaven. Hver gang vi hentede
pigen var der en pose så stor med vasketøj til os. Hver dag var stemningen
negativ over at hun "stadig" tissede i bukserne. Vores fustration begyndte
at vokse. Pigen var glad, smilende og i godt humør men havde tilsyneladende
overhovedet ingen kontakt med sin blære. Samarbejdet med Børnehaven gik ikke
godt og da vi fik tilbudt en plads i ønske-børnehaven valgte vi i samråd med
sundhedsplejersken at vi ville flytte vores datter. Vi havde et møde med det
nye personale hvor vi fortalte om vores datters tisseri og lavede en aftale
om en åben og ærlig dialog. Vi var nu så bevidste om problemet (det var det
begyndt at blive for mig) at vi kontaktede lægen. Vores datter var til
undersøgelse, og da han ikke kunne se noget unormalt blev vi henvist til
børnelægen. Samtidig var der i kommunen et tilbud, til forældre med
"problemer," som blev kaldt *det tværfaglige team* en psykolog, pædagog og
sygeplejerske som sammen holder møder med forældrene.

Vi havde et møde hvor alt blev fremlagt, vi var kede af det, og datterens
tisseri var begyndt at fylde en hel del i hverdagen. Det tværfaglige team
kom med nogle forslag om, at vi skulle give vores datter ro til at tisse når
hun var på wc, og gøre hende interesseret i wcét. Vi var modtagelig for alt
hjælp og indrettede nærmest en stue på toilettet. Vi læste og sang for hende
imens hun sad og nød vores samvær i de nye omgivelser. Vi skulle minde hende
om at tisse ved naturlige tidspunkter (inden mad, leg,børnetime, seng osv)
Men Ak, der skete intet i udviklingen. Vi havde altid hørt og mente også
selv, at skæld ud ikke var vejen frem. Det er også rigtigt, men selv om man
ikke skælder ud siger ens ansigtsudtryk og kropssprog 1000 gange mere end
ord. Jeg begyndte at blive ked af det, og følte mig magtesløs over at vi
ikke kunne hjælpe vores pige.

Tiden går, og indkaldelsen hos børnelægen kommer.
Han er en dejlig fyr som viser at han bare har styr på det. Vores datter
bliver undersøgt på kryds og tværs.
Den er gal med maven siger han, og pigen har måske astma !
Du godeste tænker jeg, stakkels pige. Hun får en Flow-måler med hjem som hun
skal puste i over en periode på 2 måneder og resultaterne skal skrives ned.
Samtidig får hun flydende parafin olie, som skal lette på afførringen. Han
mener at hvis ikke tarmen bliver tømt helt, kan det forstyrre blæren.
Vores datter har igennem hele perioden tisset i bukserne om dagen og i
sengen om natten. Dette fortsætter med varierende styrke, men udebliver
aldrig. Vi føler en lettelse over at der nu er skred i sagen og at
Børnelægen virker som om han har styr på det. Vores datter bliver jo ældre
og vi syntes at problemet bliver større i takt med at hendes urin begynder
at lugte og hun får flere kammerater som hun leger sammen med. De få gange
hun skal sove ved en veninde har vi en samtale med forældrene først og der
er tøj og gummi-lagen med i tasken.

At synge og læse på toilettet og drikke flydende olie ser ikke ud til at
virke, der er igen møde med det tværfaglige team som opfordre os til at
skrive dagbog over tisseriet. Vi skal notere om dagene har været gode, er
der sket noget som kan have indvirkning på tisseriet og hvad sker der i
situationerne. Er det i trods eller bevidst hun tisser osv.

Vores humør er dalet til fryse-punktet. Følelsen over ikke at kunne gøre
noget, og intet virker har kostet mange diskussioner og lange timer omkring
aftenskaffen. Vi begyndte at priotere vores tid, så der altid var en af os
sammen med hende Vi tog på ture og lavede ting kun for hende ( hun har 2
mindre søskende) Samtidig skrev vi, huskede hende på tisse-tiderne osv. Hun
kunne sidde og se fjernsyn og når man spurgte om hun skulle tisse, kunne hun
ærligt sige nej, samtidig med at hun sad og tissede i sofaen. På dette
tidspunkt var det svært, ikke at vise sin følelser. Jeg begyndte at vrisse,
snerre og blive kort fra hovedet.

Tilbage til Børnelægen, som kunne fortælle os at hun ikke havde astma !,og
at han ikke kunne gøre mere for os. Han ville henvise os til børneafdelingen
på sygehuset.

På sygehuset blev vi indkaldt til samtale. De anbefalede os at købe piller
(minirin) da de mente at vores datter ikke selv lavede nok af det hormon som
nedsætter urin-produktionen om natten. Samtidig fik vi nogle rør som vores
datter skulle tisse i, og vi skulle aflevere dem ... straks.... ude på
sygehuset. Afsted om natten med dem. De skulle vise om der var bakterier i
urinen.
Vi nærmest løb på apoteket og købte minirin-pillerne. Men ak, ingen virkning
af dem heller. Vi vaskede og vaskede og tisseriet blev så stor en del af
vores liv, at det begyndte at styre det. alt gik op i tis og vasketøj og det
var groft sagt en stor del af vores kontakt med vores datter som handlede om
det skide tisseri.

Tilbage til det tværfaglige team som gennemgik dagbogen. Og nu stod den på
faste tisse-tider i børnehaven. Samtidig skulle hun tisse færdig og 10
minutter efter hvert toiletbesøg skulle hun ud igen sagde de. Børnehaven
havde et æggeur som de satte til når hun havde tisset og som så ringede
efter 10 minutter. Ud igen. De "satte" en fast pædagog på hende som vidste
alt om problemet og havde kontakten med hende om det.

Tilbage til børneafdelingen hvor vores datter skulle tisse på et specielt Wc
som måler styrken og mængden. Samtidig blev hun skannet for at se hvordan
blæren virkede. Alt var tilsyneladende i orden, og der blev koblet en
Børne-psykolog på os. Det havde jo vist sig at det ikke var et fysisk
problem og derfor måtte det jo nok være psykigsk. Hvis ikke vores datter fik
meget hjælp af hende, så gjore vi. I starten snakkede psykologen med vores
datter, så med os alle, og tilsidst har vi bedt om selv at komme til at
snakke med hende. Jeg var ved at blive skør oven i hovedet da jeg ikke
vidste hvad der var galt og hvad jeg skulle gøre. Havde hun så bare slået
sin finger så man kunne trøste og sætte plaster på. Men dette psykigske spil
var så nedbrydende for mit forhold til min datter.
Det var vores første kontakt, når jeg hentede hende i SFO. Jeg kunne
nærmest lugte det, når jeg kom ind i lokalet hvor hun sad. Vi kiggede på
hinanden og så stormede hun ud for at skifte bukser. Jeg blev ked af det, og
irriteret og følte en enorm afmagt. Lige gyldigt hvad jeg sagde og hvilke
"aftaler" man lavede, gik det bare ikke. Heldigvis har vi mødt stor
forståelse fra alle de pædagoger som har været en del af pasnings-livet for
vores datter.

Børnepsykologen belyste det konkrete problem og fik os til at se
løsningerne. Tisser hun om dagen = massere af bukser med i SFO og skole.
vasketøj er ikke et problem, og det hjælper ikke at gøre noget ved
nat-tisseriet hvis hun ikke er tør om dagen. Altså på med Bleen om natten
igen, i en alder af 6½ år... der skulle vi lige sluge nogle kameler. Men
sikken en ro og pusterum det gav. også for vores datter som nu ikke mere
skulle vågne op og have nederlaget over at igen have tisset i sengen hver
dag.

Idag er vores pige 9 år. Hun tisser ikke i bukserne om dagne mere, men gør
det om natten. Hvis ikke vi får hende ud at tisse når vi går iseng, og igen
ved 4 tiden. Hun er stadig glad og smilende og vi har fået ro og overskud
til at tale om andet end tisseri. Når hun sover ude eller på spejderlejr har
hun stadig en ble med. Det sker, måske en gang hver 14., dag at hun tisser i
bukserne om dagen. Det er så lidt og så stor en fremgang at vi overhovedet
ikke nævner det mere,

Det var en lang historie, men viser hvordan vi er blevet kastet rundt i
systemet. Alle har haft deres forskellige indgangsvinkler til problemet og
har fået os til at rende rundt som små, for nu at blive i sproget,
tisse-myrer. Vi har stået på hovedet, sunget, grinet, spillet klovn, kørt
rundt med varm urin om natten, osv. osv. osv og imens er det den stakkels
lille pige, som har følt skyld og skam og har kunne mærke på os, at noget er
galt. Hun har prøvet at stille os tilfreds og har sagt det vi gerne ville
høre og været i centrum og fokus i så mange år, at jeg skammer mig over den
behandling vi har givet hende.
Vi har i god tro og for at gøre det bedste for hende, ændret kurs så mange
gange ,at vi heller ikke selv kunne følge med. Jeg kan ikke sige hvad, eller
overhovedet om, noget af det har virket.

Vi har aldrig mødt nogen i hele dette forløb, som har sagt til os.. Slap nu
bare af, det løser sig, og i er ikke alene....
Tværtimod har alle fagfolkene fastholdt os i at der er et problem og at
netop de havde en løsning. På den måde syntes jeg at vores familie er blevet
fastholdt i en ond spiral, men alle har handllet i god tro. Det har været et
kæmpe cirkus for os alle og ikke mindst for vores lille guldklump, som nu er
blevet stor.

Vi har følt os helt alene, og derfor kom alle mine gamle følelser op i mig,
da jeg læste dit indlæg. Gør ikke den samme fejl som os. I er ikke alene og
se på de lyse sider, selv om det ikke er nemt i den situation i netop står
i. Vi som forældre har det ikke godt når vi kan se, at børnene ikke er som
de andre. Vi vil gerne hjælpe og er vant til at kunne afhjælpe alle
problemer... Vi er jo de voksne. Men lige netop her, tror jeg at tiden og
parat-heden er den faktor som vi må støtte os til.

Vi har en tid hos psykologen mandag den 13. og regner med at det bliver
sidste gang vi skal derop. Vores datter er nu blevet 9 år og har det sidste
år gjort store fremskridt. Faktisk er vi holdt op med at tage skiftetøj med
når vi skal på besøg hos venner eller på biblioteket.

Jeg vil nu gå ind og løfte min datter ud på wcét, for nu går jeg også iseng.
Håber du kan bruge min lille beretning til noget og du er altid velkommen
til at skrive til mig

Mange Hilsner
Bo

ps. glemte lige at sige at belønning for ikke at tisse, også har været
prøvet...

---

"Katrine & Bo" <spedtsberg@c.dk> skrev i en meddelelse
news:413a3f44$0$282$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej Thomas
> Jeg vil nu gå ind og løfte min datter ud på wcét, for nu går jeg også
iseng.
> Håber du kan bruge min lille beretning til noget og du er altid velkommen
> til at skrive til mig
>

Vores datter var igennem næsten det samme - kun varede det ikke så længe. Vi
har aldrig skældt ud - vi havde en far, der var samme tur igennem. I tredie
klasse havde hun ekstra sengetøj med - nu - som næsten 12-årig - er det helt
væk.

Lillebror på 7 sov også med ble længe og tisser stadig en gang imellem.

Kun har jeg en kommentar - løft hende ikke ud på toilettet. Væk hende og lad
hende gå selv. Så måske hun selv lærer at vågne.

Tine

---

On Sun, 05 Sep 2004 00:21:35 +0200, Katrine & Bo wrote:

> Om det i indtil nu har gjort, og gør er rigtigt, vil jeg ikke tage stilling
> til, blot fortælle min historie til dig. Den er lang, men hvis du kan finde
> 7 minutter til at læse den en dag, håber jeg du kan bruge det til noget.

Jeg vil i hvert fald sige tak for din historie, med det håb at jeg ikke
får brug for den til de to af mine børn, der ikke er nået til
renlighedsalderen endnu.

--
MVH
osv...

---

<Tjaeger_newsgroup@stofanet.dk> wrote in message
news:l72hj0l3fmbbconf3tblg4l76vfmks3o9a@4ax.com...
> Hejsa!
>
> Jeg er ved at være i tvivl. Min søn eller stedsøn er 5 år. Ca. en
> måned før han blev 4, fik han smidt bleen i dagstimerne. Men han
> bliver ved med at tisse i bukserne, for det meste.
>
> Vi har trinvis vist vores utilfredshed over det !
>
> 1) - det første 1/2 - 3/4 år, skulle han bare skifte tøj.
> 2) - derefter er han blevet sendt i bad, hver gang for at blive
> vasket. - her er vi begyndt at optrappe vores utilfredshed med det.
> (3/4 - 1 år). - i dette tidsrum, nærmere de fem, har vi været til læge
> med ham, da også drak meget vand i forhold til andre børn i
> børnehaven, synes pædagogerne. ved lægen.: "der var ikke noget".
> 3) - den seneste 1/2 månede har vi optrappede vores utilfredshed med
> at nægte ham at se tv og komme ud og lege. Og lad ham gå i bad, lige
> på det tidspunkt, som vi finder, det ville irretere ham mest.
>
> Til ingen verdens nytte....
>
> Så vores taktik virker ikke, og nu overvejer vi, om vi "snart" kan
> tillade os at "straffe" ham mere, og bare skal lade ham gå i bad, når
> han har tisset.
>
> Det der undre mig mest, er at faktisk i alle tilfælde kan jeg fornæmme
> at han slet ikke er klar over det, og kan faktisk gå med det en hel
> dag, uden han selv vil gøre noget ved det!
>
> Det jeg har lidt i tankerne, er selvfølgelig om det virkelig er
> ufrivillig vandladning!?!?!? i det tilfælde har jeg hørt at de ikke
> vil gøre noget før omkring 6 års alderen. evt. noget andet?, er der
> nogen, som har været ude for noget af det samme, og har nogen gode
> råd?
> Negativ/Positiv kritik ?
> mv ?
>
> /Thomas
>
>
Hej Thomas.

Jeg er mor til en dreng på nu 10 år som først fra sit 9'ende år kan siges at
være renlig - gælder både urin og afføring.

Jeg tror I derhjemme skal holde op med at betragte jeres barns problem som
et der kan løses via opdragelse. Straf/belønning det er irelevant, hvis din
søn var døv ville du så kunne straffe/belønne dig til at han kom til at
høre?

I skal søge råd og vejledning f.eks. på Skejby sygehus i Århus (der findes
noget tilsvarende på Rigshospitalet). De har et ambulatorium for børn med
vandladnings- og afføringsproblemer. Du skal henvises via din læge.

Du kan læse mere på Skejby sygehus' hjemmeside:
http://www.auh.dk/sks/afd/afda/dk/patientinfo/patie_van.asp

Jeg håber I får løst jeres problemer
--
Med venlig hilsen

Mille
PS. der er en FEJL i min adresse