Hej
Det er en historie jeg kender ganske glimrende. Jeg har selv haft en CB500
Four i en seks års tid, og den ville aldrig starte.
Jeg fik da gennemprøvet en masse forskellige ting, og nogle hjalp da også på
problemet - uden dog at fjerne det helt.
Først blev alle stik og ledninger gået igennem for dårlige forbindelser. Det
kan være at nogle af dine stik er så irede at der simpelthen ikke er hul
igennem. I den omgang fik jeg også målt mine tændspoler igennem, og fandt ud
af at den ene skulle skiftes, sammen med fire nye tændhætter. På denne måde
får du også checket dit ledningsnet for steder hvor mulige kortslutninger
kan opstå. Det er ufedt at stå ude på landet midt om natten - og alle
sikringer er brændt over. Been there
Dernæst fik jeg fat på en kompressionsmåler, og fik testet kompressionen i
alle fire cylindre. Du kan se i en Haynes - manual hvor store dine værdier
skal være. Er de for lave, komprimeres benzindampene for lidt til at de kan
antændes, der for besværet med starten.
I mit tilfælde var kompressionen så lav at jeg måtte renovere motoren,
hvilket betød nye stempler, nye stempelringe og nye pakninger overalt.
Samtidig fik jeg stillet tændingen og justeret karburatoren.
Alt dette kan du gøre selv, med en god manual ved hånden og en smule
fingerfærdighed. Så er det 'kun' stumperne der koster.
Efter hele denne omgang var det kun lettere svært at starte maskinen,
afhængig af vejret. Men det var i det store hele et spørgsmål om af få den
rigtige føling med gas / choker kombinationen. En omstændelig affære.
En hurtig måde at få opklaret om det bare skyldes at den har stået længe er
at købe en dåse diesel start på den nærmeste tank, og sprøjte lidt i
indsugningen. Hvis den ikke starter på det, er der nok ingenting der kan få
den igang. Det er ikke godt for motoren, men som en nødløsning for at få den
i gang, går det nok
Jeg håber du har mere held med at løse problemet end jeg havde. Jeg gav op
og købte en ny CB500, den er lidt mere til at stole på.
Go' vind
Sune