Tigeren wrote:
> Nu efter min Citroen BX blev slagtet af en politibil og nok bliver
> erklæret død, er jeg ved at brænde lidt varm på Xantia.
>
> Kan i hjælpe med lidt info inden jeg køber. Hvad skal jeg kigge
> efter, hvad er de mest normale
> fejl svagheder på Xantiaen..?
>
> Er der problemer med rust, og i såfald hvorhenne?
> Hvad med motoren. Har hørt at 1,8'eren har tendens til at bruge olie?
> Hydraulik? Hvad skal jeg kigge efter?
> Andet?
>
> Der bliver nok kun råd til en model fra et sted imellem 1993-1995
>
> Håber i kan hjælpe med et par gode råd!!!
Well, jeg har nu købt 2 Xantia'er (begge 1.8i 16v) og den første motor
brugte MEGET olie, men da jeg havde bundkarret af for at skifte
pakningen (så uoriginal ud) kunne jeg se at blokken var skadet. Jeg tror
bilen havde været i et uheld hvor bundkarret har været røget og det har
så gjort at motoren brugte olie. Den spildte desværre en del, men det
kom vist fra bundkarspakningen. Den kørte dog fint. Den nye Xantia's
motor går helt fint (fra 12. måned 2000). men ser ud til at være den
samme motor, dog er bundkarret designet anderledes.
Jeg har ikke opserveret egentlige rust problemer (første bil var 8 år
(1. reg 10. måned '95) da den blev smadret) men kunne dog se ved
bagskærmen at der var begyndende rust. Det var dog meget småt, ca. 5mm.
Jeg havde undervognsbehandlet bilen og det gjorde jo at jeg så ikke
kunne se bundens tilstand.
Svagheder: Håndbremsekabler holder ikke længe (virker på forhjulene),
dvs. 2-3 år. Skaffer du en 1.8i 16v (begyndte i 1995) eller nyere så
slipper du for en del børnesygdomme såsom svag hydralikpumpe og svage
krængningsstabilsatorer (der er sikkert andet). Fra 1995 blev der sat
ventil på Xantiaen så den ikke sank helt sammen når man stoppede motoren
(koblet til 1996 modellen, dvs. ikke 8v motorerne, som jeg i øvrigt ikke
kender noget til).
ABS sensorerne er et kendte problem men kablingen til samme kan være
problemet. Bremserne i bag hænger efter kort tid så rens dem en gang om
året, pil klodserne ud, rens og isæt igen.
Kør på en brostensvej for at høre om der er slør i ophænget. Det høres
meget tydeligt hvis der er. En grusvej kan sikkert også bruges.
Pas på med at give motoren motorrens, ikke at den ikke kan tåle det, men
rattets kardanled er blottet og det vil du ikke affedte (koster 1200kr
at få skiftet). Føles som om du har meget svært ved at dreje. Det kan
dog reddes med en fedt-spray en gang i mellem.
Jeg fik skiftet låsen i bagdøren og ved benzinklappen da de lige
pludselige ikke virkede mere. Den nye Xantia har ikke centrallås ved
benzinklappen men blot en aflåselig prop.
Jeg skiftede det venstre forhjulsleje, men da det andet holdt fint lang
tid efter er det nok ikke en ofte forekommende fejl.
Røret som ligger efter katalysatoren har det med at ruste over (lige før
lydpotten). Røret er svejst på katalysatoren men man kan nøjes med at
reparere røret, dvs. save det af og svejse et nyt på. Det er betydelig
billigere end at skifte katalysator+rør. Jeg tror jeg skal til at fikse
det på den nye Xantia (er kun 3,5 år gammel).
Der er sikkert noget jeg har glemt.
mvh Bernhard