Iflg. Bilmagasinet, overvejes højere afgifter på de svinende og farlige (for
andre) SUV'er:
http://www.bilmagasinet.dk/nyheder/default.asp?mode=1&id=2920
Tysk-fransk strid om 4-hjulstrækkere
Af: Thorkil Sevelsted 11.08.2004
Mens der i Danmark er optræk til en ny misundelseslov, som skal
forbyde privatkørsel i gulpladebiler, hvoraf mange er større eller mindre
4-hjulstrækkere, er de højbenede SUV´er blevet genstand for en fransk-tysk
strid, skriver nyhedsbureauet Reuters.
I Frankrig er der fremsat forslag om højere afgift på tunge,
bensinslugende biler, mens mindre og renere biler skulle have
afgiftsnedslag.
Dertil kommer, at Paris´ bystyre gerne vil af med SUV´erne, som fylder
for meget i trafikken og er til fare for fodgængere og bilister i mindre
køretøjer. Borgmesteren i London er i øvrigt helt enig, og vil fordoble
afgiften for at køre i SUV i City.
Og nu er der gået storpolitik i sagen. De biler, der er tale om, er
f.eks. BMW X5, VW Touareg, Porsche Cayenne og Mercedes M, og de fremstilles
alle i Tyskland. Fortjenesten på biltypen er god, og salget stiger støt,
mens bilmarkedet generelt er faldende.
De franske fabrikanter Peugeot, Citroën og Renault har ikke
tilsvarende køretøjer på programmet, og forbundskansler Gerhard Schröder har
advaret Frankrig om, at forholdet mellem de to lande vil lide skade, hvis
Frankrig indfører en beskatning, der straffer de store tyske biler og
favoriserer de små franske. Det franske forslag vil fordyre SUV´erne med
omkring 25.000 kroner, mens de mindre, og mere økonomiske biler vil få
afgiftsfordele svarende til cirka 6000 kroner.
Ikke overraskende støtter de franske fabrikanter afgifter, der
favoriserer de mest brændstoføkonomiske biler. Halvdelen af deres produkter
er forsynet med små økonomiske dieselmotorer.
EU-kommissionen går ind for afgiftsregler, der favoriserer de mest
miljøvenlige biler, og har f.eks. opfordret Danmark til at ændre sine regler
i den regning. Den nye strid er endnu et eksempel på, at bilafgifter ikke
mere blot er et nationalt anliggende, og at der er hårdt brug for ensartede
afgiftsregler i hele EU, hvis drømmen om varernes frie bevægelighed over
landegrænserne skal gå i opfyldelse.
begin 666 spacer.gif
K1TE&.#EA`0`!`(#_`,# P ```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end