Jacob Buus Smidt wrote:
> Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke er det store problem at montere
> centrallåsen selv, men hvad med fartpiloten? Er det noget for en absolut
> ukyndig person udi bilmekanik eller kan I anbefale værksteder / personer,
> der måske kan hjælp med eller udføre arbejdet uden, at man bliver flået? Vil
> selvfølgelig gerne betale, hvad der nu er rimeligt, men det første
> (umiddelbare) bud for at montere begge dele, jeg fik hos et "hvidt" værksted
> var 8 timer x 495 + moms = 4950! Lyder det ikke lidt pebret?
Jeg har ikke prøvet at montere fartpilot, men jeg har prøvet at
eftermontere centrallås en del gange og det går der hurtigt en
formiddag med inden man har fået monteret de små motorer der skal
hive låsepalerne op og ned, fået trukket ledningerne pænt, fundet
både strøm og stel, dørsiderne af og på igen og det løse. Arbejdet
er ikke synderligt indviklet, men der kan sagtens være en del
paneler der skal afmonteres før det bliver ordentligt samt en del
eksperimenteren..
Det efterlader de øvrige 4 timer til at montere fartpiloten. Mig
bekendt er det noget med at der skal monteres en censor på en
drivaksel, så farten kan fastslås, monteres et eller andet der kan
hive i gasspjældet, en afbryder monteret ved bremse og kobling
samt at det skal monteres pænt og brugervenligt i kabinen.
Derudover skal tingene sandsynligvis kalibreres? Jeg synes ikke en
eftermiddag lyder som for meget til det job.
> Håber, at I kan hjælpe med gode råd
Nu din bil er en årgang 96, så er det ikke utænkeligt at der
allerede er trukket ledninger til fabriksmontering af centrallås
og fartpilot. Mon ikke en Polo 96 kunne fås med det udstyr hvis
man boede i Tyskland og ikke var underlagt de danske afgifter?
Hvis det er tilfældet, så har VW garanteret lagt et og samme
ledningsnet i alle Polo'erne, men i bilerne til de afgiftsplagede
danskere har man hevet styreboksene til centrallås og fartpilot ud
igen. I stedet for at bikse med uoriginale stumper fra thansen kan
der måske være en fidus i at bruge nogle af værkstedspengene på at
købe de originale styrebokse, enten hos VW eller en tysk ophugger,
de er garanteret lige til at ploppe i et stik og 10 minutter efter
har du både centrallås og fartpilot der er integreret i bilens
normale betjening. I dit sted ville jeg tage en snak med VW inden
jeg gik i krig med at montere det uoriginale udstyr..
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.