Hej, her for en mindre end en uge siden så jeg ved hjemvejen fra Kastrup
Lufthavn at forruden havde revnet sig fra midten (dvs. jeg så ikke selve
processen). Først troede jeg at det var hærværk eller stenslag men ved
nærmere undersøgelse viste det sig at revnen ikke kunne mærkes fysisk,
hverken udenfor eller indenfor bilen. Det er heller ikke resultatet af et
stenslag da man ikke kan se formen af et anslag.
Ved en mindre søgning i gruppen vha. Google har jeg læst mig frem til at
sådanne revner kan opstå fra "naturens side", fx kan en stor
temperatursvingning have forårsaget revnen. Men jeg synes at vejret har
været rimelig konsistent, og jeg har aldrig set lignende i familiens
tidligere bil, en Opel Kadett 1.6. Desuden er bilen købt i august 2003,
altså mindre end et år siden, så hvad kan ellers have forårsaget revnen?
Jeg håber at reklamationen/garantien vil dække sådanne skade for det må være
dyrt selv at punge ud, og jeg kan ikke se det som andet end at det er en
fabrikationsfejl. Årsagen virker bare ubekendt for mig.
--
Mvh / Best regards,
Jack, Copenhagen
The email address is for real. :)
|