"Thomas H." wrote:
> Du før har udtalt, at du tror at f.eks. BMW snyder med tallene
Nej, jeg har før sat spørgsmålstegn ved hvordan tallene fremkommer
og deres pålidelighed, det er ikke det samme..
Det er tidligere i automobilhistorien set at firmaer måler
performance med biler der er lettede til et absolut minimum, fx.
dengang Jaguar introducerede deres E-type som verdens første 160
mph-bil, selv om de efterfølgende produktionsmodeller ikke helt
klarede opgaven. Der er også set hk opgivelser målt direkte på
svinghjulet og uden generator, vandpumpe og lignende monteret. Da
VW lavede deres rekordforsøg med at køre en Lupo 3L "jorden rundt"
med et ekstremt lavt brændstofforbrug, kom det senere frem at
store dele af turen var foregået i læ bag en af VW's lastbiler.
Indimellem ser man også at fabrikanter lægger så stor vægt på en
given specifikation at de designer bilen udfra dette. Min
kammerats Fiesta XR2 er fx. temmeligt hurtig fra 0-100 og
gearingen passer perfekt til denne disciplin, men laver man en
0-110 i stedet, så ser billedet noget anderledes ud. Bilen mister
simpelthen pusten omkring de 105 km/t.
Der er masser af eksempler på kreativ fiflen med specifikationer
og derfor mener jeg det er helt almindelig sund fornuft at stille
spørgsmålstegn ved hvordan usædvanligt gode specifikationer er
fremkommet..
Det er min opfattelse at BMW er et typisk "teknikmærke", dvs.
køberne er ofte "ingeniørtyper" der interesserer sig for tekniske
detaljer og specifikationer. Sat lidt på spidsen, så vil typiske
købere af Mercedes vide noget om topfart og antal
justeringsmuligheder i massagestolene, Ford's kernekunder hænger
sig i om bilen har centrallås hele vejen rundt, farven på
interiøret og udvalget af alufælge, mens BMW's købere vil høre om
den nye avancerede multilink Z-bagaksel og xenonlygter. Set med de
briller på, er det altså vigtigere for BMW at have nogle prangende
specifikationer end det er for Ford og Mercedes, fordi
specifikationerne er en af de ting BMW's kunder bruger energi på
at studere. Du er naturligvis velkommen til at have en anden
opfattelse af tingene, men hvis du kigger på BMW's reklamer, så er
hovedvægten lagt på at fortælle om teknikken - det ser du sjældent
nær så tydeligt for andre mærker. Reklamer for franske og
italienske biler er typisk noget med livsstil og det her unge
smukke par der kører grinende fra fest til fest. Prøv at spekulere
over det næste gang du ser reklamer for biler..
Anyway, for BMW er flotte tal en vigtig salgsparameter, derfor
mener jeg det er ekstra vigtigt at kigge på hvordan tallene er
fremkommet. Måske er de helt reelle målinger på en produktionsbil,
men der kan også godt være tale om målinger lavet på et særligt
fremstillet "måleeksemplar" designet til formålet. At æde tallene
kritikløst vil jeg kalde naivt..
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.