|
| Problemer i familien Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 30-05-04 08:22 |
|
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40b8fe9d$0$502$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg tror, det er et almenmenneskeligt fænomen, at man har et ønske om, at
folk, man holder af,
> også holder af hinanden. Og ønsket er desto større, desto nærmere de
mennesker står en.
Vi er helt enige om, at det formodentlig er et almenmenneskeligt ønske. Og
tillige et smukt ønske. Jeg har det samme ønske.
Men nu er virkeligheden bare ikke altid så smuk og romantisk, som vi ønsker
den. Og det behøver vel ikke være et problem, at tingene ikke er, som vi
helst vil have dem?
Behøver ønsket om at det gerne måtte være enkelt, smukt og ligetil at
medføre, at man har et problem, når verden (familien) ikke ter sig, som vi
gerne ville?
Er det ikke lidt umodent - og i hvert fald upraktisk - hvis man som voksen
ikke formår at tackle, at andre voksne mennesker ikke nødvendigvis kan lide
hinanden? Er det ikke noget, man kan lære at indrette sig med og leve med
uden at det bliver et problem for en?
Jeg har tilladt mig at lave en ny tråd, da det her ikke mere har ret meget
at gøre med samværsbørn og transport.
Mvh. Lisbeth
| |
vadmand (30-05-2004)
| Kommentar Fra : vadmand |
Dato : 30-05-04 09:55 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <KLIP_VÆK_lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:40b98d97$0$29949$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
et problem, når verden (familien) ikke ter sig, som vi
> gerne ville?
>
> Er det ikke lidt umodent - og i hvert fald upraktisk - hvis man som voksen
> ikke formår at tackle, at andre voksne mennesker ikke nødvendigvis kan
lide
> hinanden? Er det ikke noget, man kan lære at indrette sig med og leve med
> uden at det bliver et problem for en?
"umodent og upraktisk" - synes du egentlig, det er en særligt imødekommende
måde at diskutere et problem, som helt sikkert vækker dybe følelser hos
mange? Måske burde du i stedet prøve at vise lidt forståelse for, at det
store flertal af os - såmænd sikkert også du selv - af og til nærer "umodne
og upratiske" følelser, især når det gælder vores nærmeste.
Selv har jeg ikke oplevet problemet med mine forældre, der - på godt og
ondt - blev sammen i over 40 år, men jeg har både som barn og voksen
oplevet, at min far og min ældre bror ikke kunne tåle synet af hinanden, og
setr min mor lide under en splittet loyalitet.
Livet ER nu engang ikke altid så "modent og praktisk" og mennesker så
"voksne" som du synes at forestille dig.
Per V.
| |
TriDane (30-05-2004)
| Kommentar Fra : TriDane |
Dato : 30-05-04 17:12 |
|
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote in
news:40b9a14b$0$430$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:
>
> Livet ER nu engang ikke altid så "modent og praktisk" og mennesker så
> "voksne" som du synes at forestille dig.
>
> Per V.
>
Der er meget rigtigt i det du siger: Følelser er og bliver noget som er på
godt og ondt. Følelser udspringer netop ikke af fornuften, men både børn og
voksne har dem, hvis de er lidt menneskelige.
mvh.
Kim
| |
Lisbeth Jacobsen (30-05-2004)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 30-05-04 18:24 |
|
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40b9a14b$0$430$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "umodent og upraktisk" - synes du egentlig, det er en særligt
imødekommende
> måde at diskutere et problem, som helt sikkert vækker dybe følelser hos
> mange?
Jeg er helt med på, at det nok kan støde nogens følelser, at jeg betegner
det som umodent.
Men er man så følsom overfor givne emner og andres mening om samme, bør man
holde sig til at diskutere det i intime sammenhænge og ikke kaste sig ud i
en offentlig debat om det, man dårligt kan tåle at høre andres mening om.
Jeg betragter det bestemt ikke som hverken uvenligt eller hensynsløst at
betegne disse reaktioner som umodne og upraktiske!
> Måske burde du i stedet prøve at vise lidt forståelse for, at det
> store flertal af os - såmænd sikkert også du selv - af og til nærer
"umodne
> og upratiske" følelser, især når det gælder vores nærmeste.
Jamen jamen...... det har jeg sørme stor forståelse for!
Forståelsen medfører dog ikke, at jeg synes emnet ikke må berøres - eller,
at der skal trædes ekstremt varsomt i et debatforum som dette.
Mine allermest følsomme ligtorne diskuterer jeg ikke i et offentligt
debatform. Jeg tillader mig at gå ud fra, at andre tilsvarende formår at
passe på sig selv og ligtornene.
> Selv har jeg ikke oplevet problemet med mine forældre, der - på godt og
> ondt - blev sammen i over 40 år, men jeg har både som barn og voksen
> oplevet, at min far og min ældre bror ikke kunne tåle synet af hinanden,
og
> setr min mor lide under en splittet loyalitet.
Og? Sagt på en anden måde.... hvad vil du sige med beskrivelsen af
problemet?
Jeg har oplevet tilsvarende - lever med noget tilsvarende! Men jeg tror ikke
desto mindre, at vi har meget forskellig oplevelse af situationen.
> Livet ER nu engang ikke altid så "modent og praktisk" og mennesker så
> "voksne" som du synes at forestille dig.
Jeg forestiller mig ikke overhovedet, at livet er "modent og praktisk" til
alle tider. Alene det, at jeg selv har bragt på bane, at man kan have umodne
og upraktiske følelser burde jo have gjort det klart for dig, er jeg ER
bekendt med virkeligheden *S*
Jeg forventer imidlertid ikke, at omverdenen skal indrette sig efter mine
umodne og upraktiske følelser. Dem anser jeg for at være MIT problem. Og da
det er MIG, der har problemet - er det ikke de andres opførsel, der er
årsagen!
Mvh. Lisbeth
| |
|
|