http://ekstrabladet.dk/visartikel.iasp?pageID=245074
Politi eskorterede fuld brudgom til hans bryllup
Bagstiv brudgom kørte galt på vej til sit bryllup efter at festet
igennem på sin polterabend
Piet Baunø - 14:15 - 6. apr. 2004
En tysk mand var i weekenden nødt til at invitere politiet med til sit
bryllup, efter at de anholdt ham for spritkørsel på bryllupsdagen og
blev nødt til at eskortere ham til rådhuset, hvor den kommende hustru,
familie og venner ventede, oplyste myndighederne mandag.
- Politieskorten lykønskede selvfølgelig brudeparret efter alle kunstens
regler ved den efterfølgende bryllupsreception, oplyser politiet i
Bremen.
Politiet anholdt den 36-årige gom, da han kørte galt med sin bil på vej
efter blomster til bruden.
Angiveligt var han simpelthen bagstiv efter sin polterabend aftenen før
- det var i hvert fald den forklaring, han stak politiet.
- Gommen havde svært ved at skrue det helt store smil på ved
fotograferingen efter ceremonien, og alle bryllupsgæsterne afholdt sig
besynderligt nok fra at tage et obligatorisk glas champagne ved
receptionen, lyder det ironisk fra politiet."
Mens gæsterne forberedte sig på den senere bryllupsmiddag, røg den
nygifte mand med politiet på stationen for at afgive en blodprøve. Han
blev senere hentet af sin mor.
--
Kender du èn der har brug for en cand.merc.int? Send mig en mail.