Hejsa.!
Jeg har en Peugeot 106 "2" 1.1i (monopoint) XR fra '98. Den har fået et
mindre problem, som synsfolkene sikkert kan finde på at brokke sig over.
Jeg er jo den heldige ejer af en bil med bagrude visk/vask, men når jeg vil
benytte bagrudevaskeren får jeg ingen sprinklervæske, men forrudeviskerne
kører som om de var i bestilling. Forrudevisk- / vask virker som det skal,
det er en ren lyst at spule diverse møg væk.
Nogen der har en idé om hvad der kan være galt her?
Nåjo, efter en tur på motorvejen ved 110-130 km/t, og bilen får lov at
slappe lidt af, evt. stå i tomgang fordi jeg lige læsser et barn af ved
skolen, kan den efter et par hundrede meters kørsel gå i stå. Sådan, uden
forvarsel, og der er bare intet at gøre. Det kan ske ved et hvilket som
helst omdrejningstal. Dog ikke rigtig i tomgang. Første gang man vil starte
motoren, altså lige med det samme, vil den ikke helt - men anden gang
brummer løvens hjerte med det samme, og kører videre som intet er sket. Det
sker ikke når jeg kører på motorvejen, eller har fået en stabil hastighed.
Jeg har hørt noget om, at det kan være ventilen ved benzin-røret fra
påfyldningen og ned til tanken, der kan være stoppet til. Når jeg tager
tankdækslet af, lyder det en smule som om der er et undertryk der skal
udlignes, dvs. ligesom når man åbner en skwades (sodavand)
Og det sidste punkt: Jeg skal kontrollere en ALB-ventil - hvor sidder den
henne helt præcis?
Og det aller-sidste punkt: Nogen der har en idé om, om min bil kører med
Bendix eller A-et-eller-andet-bremser, når den er fra 1. md. 1998? Vil selv
skifte bremser, hvis det viser sig nødvendigt.
Mange hilsener.