Hej gruppe
Kæresten og jeg kigger lidt på en afløser for vores Toyota Starlet fra '96.
Hun er så faldet over en 4d Hyundai Elantra fra '98, ca 90000km, 2,0 16V,
aircon + det almindelige el udstyr (dog ikke sædevarme og fjernbetjening til
centrallåsen) med 6mdr 100% garanti. Vi har været ude at prøve den, og jeg
må stik imod mine fordomme sige at den faktisk ikke kørte så ringe endda.
Den var da lidt grov imælet, og undervognen var noget svampet, men den var
da rimelig kvik og komfortabel. Prisen er 90.000 kr, men han kan vist
handles lidt med, hvis vi handler kontant (vi vil prøve at sælge Starlet'en
privat).
Nu til sagen:
-Jeg er lidt nervøs for gensalgsprisen. Er der nogen der har et mere eller
mindre kvalificeret gæt på værditabet er på sådan en svend? Vi vil nok køre
ca. 20000km pr år, og sælge den igen om 2-4 år. Den vil selvfølgelig blive
fornuftigt vedligeholdt, men ikke nødvendigvis autoriseret.
-Nogen kommentarer til modellen i det hele taget? Jeg synes de væsentligste
kritikpunkter i brugtbilrevyen etc. er støjniveauet, som jeg ikke synes er
problematisk, og plastickvaliteten i kabinen, hvad jeg syntes er lidt
latterligt. Om plasticen er hård eller blød er vel ligegyldigt, jeg nusser
sjældent min bil mens jeg kører
-Nogen der kan foreslå noget tilsvarende til nogenlunde samme pris i et
andet mærke? Med tilsvarende mener jeg kabineplads (ikke nødvendigvis
karrosseristørrelse), alder, km-tal, motorkraft og udstyrsniveau?
Med venlig hilsen
Anders Olesen
P.S. iøvrigt vil jeg anbefale folk at fise ind på audi.dk, og kigge på
hvornår karavanen med prøvekørsel af den nye A3 kommer forbi den lokale audi
mand. Jeg var igår ude at prøve en 3,2 V6 quatro DSG. Fantastisk bil, men
DSG ville jeg nok ikke vælge. Og jeg synes dælme det er nærigt af audi at
udstyre en bil til 510000kr med kassettebåndoptager som standard!