---

Hej
Min kone og jeg er lidt uenige om hvordan vi skal "fede" vores dreng på 6 år
op.Han spiser ikke ret meget af det forskellelige mad, andet end hvis det er
noget han kan li' F.eks. Kartoffelmos med medister og ketchup. Det kan han
så til gengæld spise meget af, men ikke sovs og grøntsager, og alm.kød, han
spiser også nogle kyllingelår. Han kan også have madpakken med hjem fra
skole, og siger han har fået en bolle.Han drikker ikke mælk, men får yogurt,
og mælk på havregryn og guldkorn. Han er 126cm og vejer 22,5kg. Min kone
siger han ikke skal spare på smøret, og jeg siger det modsatte. Og nu spiser
han faktisk heller ikke smør. Var det forkert af mig at sige han ikke skulle
bruge så meget smør, for jeg mener det er det forkerte fedt, og skal ha' det
igenem Den narturlige kost (som han ikke er så god til)


D & S

---

"Angst & Bange" <fam.jensen@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4008fcee$0$95006$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
> Min kone og jeg er lidt uenige om hvordan vi skal "fede" vores dreng på 6
år
> op.Han spiser ikke ret meget af det forskellelige mad, andet end hvis det
er
> noget han kan li' F.eks. Kartoffelmos med medister og ketchup. Det kan han
> så til gengæld spise meget af, men ikke sovs og grøntsager, og alm.kød,
han
> spiser også nogle kyllingelår. Han kan også have madpakken med hjem fra
> skole, og siger han har fået en bolle.Han drikker ikke mælk, men får
yogurt,
> og mælk på havregryn og guldkorn. Han er 126cm og vejer 22,5kg. Min kone
> siger han ikke skal spare på smøret, og jeg siger det modsatte. Og nu
spiser
> han faktisk heller ikke smør. Var det forkert af mig at sige han ikke
skulle
> bruge så meget smør, for jeg mener det er det forkerte fedt, og skal ha'
det
> igenem Den narturlige kost (som han ikke er så god til)
>

I skal lade ham bestemme selv. Giv ham, hvad der er på bordet, og ikke noget
andet. Sørg for, at det ikke er særlig mærkelig mad (stærk eller underligt
udseende), men tag ikke overdrevne hensyn. Tal ikke mere om det.

Jeg blev 'fedet op' hele min barndom og kom til at hade mad. LAD HAM VÆRE.
Det er det eneste, han helt selv bestemmer - nemlig hvad han putter i
munden. Hvis I slås med ham om det, vinder han. I øvrigt er han høj af sin
alder, så det er ikke underligt, at han ikke kan nå at få kg på samtidigt.
Han er tynd, men på ingen måde uden for kurverne.

Ingen børn sulter sig ihjel med vilje. Sørg for, at han rører sig, så han
får en god appetit. Og så lad ham blive rigtig sulten en gang imellem, så
han sætter pris på at få noget at spise. Jeg blev tilbudt mad så ofte, at da
jeg som 12-årig første gang oplevede sult, troede jeg, at jeg var syg. Jeg
kendte ikke fornemmelsen.

Jeg har en søn på 113 cm og 18 kg (6 år). Han er slank/spinkel, men han
løber og leger og trives, så han får lov til at have sin vægt i fred.

Jeg har datter (11 år), der hele tiden må passe lidt på, fordi hun både
elsker meget forskellig mad, er glad for slik og lidt kropsdoven. Hos os er
der af samme grund aldrig smør på bordet - heller ikke til de voksne.
Piskeflødesovser er af samme grund bandlyst.

Hvis han rører sig og er glad, er han sund og rask. Der kræves alle slags
for at danne statistikkerne. Lad ham være.

Bare mine 2 øre

Tine

---

"Angst & Bange" <fam.jensen@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4008fcee$0$95006$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Min kone og jeg er lidt uenige om hvordan vi skal "fede" vores dreng på 6
år
> op.Han spiser ikke ret meget af det forskellelige mad, andet end hvis det
er
> noget han kan li'

Det er almindeligt, at vi mennesker spiser meget af det vi kan lide - så han
er da vist helt normal *S*

> Det kan han så til gengæld spise meget af, men ikke sovs og grøntsager

Hvis det er svært at få barnet til at spise grønsager, handler det ofte om
at servere dem på en ANDEN måde *S*

Kan han ikke lide dem kogte (mange børn og voksne kan ikke) så prøv med rå.
Gulerødder i stave, små blomskålsbuketter, små tomater i hele eller halve,
agurker i stave etc.

Eller ovnbagte rodfrugter!

Her i huset pakker vi tit grønsager ind i hver sin pergament-pakke, der
kommer i ovnen. Det er både store og små vilde med. Vejledningen finder du
her:
http://makeashorterlink.com/?H15724817

Kan han lide frikadeller, karbonader og anden farsmad/hakkemad diverse, kan
der listes rigtig mange fintrevne grønsager ned i frikadellefarsen, som ikke
engang bliver dårligere af det! Måske de skal være rigtig fintrevne, før de
glider ned? Gulerødder, squash, blomkål, løg, kartofler er velegnede til
svinekød.

Min datter ville ikke spise spinat og grønkål, da hun var helt lille.
Medmindre jeg serverede "grøn kartoffelmos". Dét var en succes. En gang
kartoffelmos (med hakket spinat, som fås frosset i portionskugler) og små
frikadeller med masser af fintrevne gulerødder, var et af mange hit. Jeg
blev ekspert i at skjule grønsager. Hvilket faktisk betød, at hun ret
hurtigt lærte at acceptere, at hun faktisk godt KUNNE lide grønsager.

Når jeg serverede maden fortalte jeg ikke, at der var grønsager i. Først når
maden var spist, spurgte jeg, om hun kunne lide det - og svarede hun ja, fik
hun forklaret, at der var hakkede løg og revne gulerødder i frikadellerne,
at der var selleri i kartoffelmosen, spinat i kartoffelmosen, fintrevne
broccolo eller blomkål i suppen etc.

Så det blev ikke holdt som en hemmelighed for hende, at hun spiste
grønsager!

> han spiser også nogle kyllingelår.

Kylling er da udmærket mad. Så giv ham bare kyllingelår. De er også gode i
madpakke!

> Han kan også have madpakken med hjem fra
> skole, og siger han har fået en bolle.

Er det så fordi han har GLEMT at spise eller er det fordi han ikke kan lide,
hvad der er i madpakken. Er han selv med til at lave madpakken? Eller havner
den "på magisk vis" i hans skoletaske hver dag?

Jeg tror det er vigtigt, at børn er med til at lave mad/smøre madpakke.

> Han drikker ikke mælk,

Skidt med det. At vi og vores børn skal drikke mælk er noget Arla og andre
mejerier er kommet på. Hvad der er i mælk, kan man få på andre måder.

> men får yogurt,

Og hvis han så også får ost? Og ost findes i så mange varianter, at jeres
dreng sikkert også kan lide nogle af dem.

Mange forældre begår den brøler, synes jeg, at gemme de gode oste (og andre
gode fødevarer) for barnet og starte med de dårlige, smagløse børneoste. Her
i huset gør vi det omvendt. Og min erfaring er, at selv en 2 årig kan spise
(og lide!) danablue, brie, englehvid, råhvid, 45% ost, ost med kommen. De
der små røde kugler, hvor der er et tykt lag voks udenom en ostekugle, er
gode i madpakke.

"Lillebrors" gummiost har vi vist kun købt en gang for at prøve.

> og mælk på havregryn og guldkorn.

Guldkorn, havrefras, choko pop ..... og mange andre mærkelige
industri-morgenmadsprodukter er efter min mening slik, som børn kun skal
have ved MEGET sjældne lejligheder. Måske en sommerdag på koldskål? Hvert
andet år! Men sørme ikke som morgenmad til hverdag.

Havregryn om sommeren, havregrød om vinteren. Eller bare godt, groft brød
med ost. Et æg måske også?

Børn kan selv bage boller til morgenmad. Boller til madpakke. Boller til
burger.....

> Han er 126cm og vejer 22,5kg.

Han er da vist helt norma! *S*
http://www.netdoktor.dk/boern/fakta/drengevaeksttabel.htm

> Min kone siger han ikke skal spare på smøret,

Det behøver små børn ikke - altså spare på smør og fedt. Slet ikke små,
aktive børn under 3-4 år. De må gerne få fedtstoffer i større mængder end vi
andre - en klat smør i grøden eksempelvis, smør på brødet, smør til
kartoflerne og de varme grønsager.....

Hvis din søn ikke spiser smør - og andet fedt - i store mængder, behøver han
heller ikke spare på det. Men spiser han for meget fedt, er der mindre
energi til grønsager. Og måske får han for meget skjult fedt fra kødet? Det
vil i givet fald betyde, at han ikke har appetit til grønsagerne, som han jo
skal have, fordi de indeholder vitaminer og andre næringsstoffer, som man
ikke får fra kyllingelår, havregryn og guldkorn.

> Og nu spiser han faktisk heller ikke smør. Var det forkert af mig at sige
han ikke skulle
> bruge så meget smør, for jeg mener det er det forkerte fedt, og skal ha'
det
> igenem Den narturlige kost (som han ikke er så god til)

Smør er faktisk OK fedt. Men det skal ikke overdrives.

Og husk så... hvis de VOKSNE gør maden til at problem og en sag, så fanger
barnet det hurtigt og går med. Så man kan faktisk hurtigt gøre mad,
spisevaner og bordskik til en krig, som ikke har nogen vindere

Nyd jeres mad. Servere sund og god mad til jer alle - og lad være med at
diskutere maden og vanerne, mens i spiser.

Må barnet ikke få uendelige mængder ketchup, så server en portion i en lille
skål.
Og kan barnet ikke lide maden på den ene måde, så prøve at lave om og
servere den på en anden måde.

Grønsager er noget af det, som rigtig mange forstår at servere på den mest
triste facon - dødkogte og slatne. Jeg forstår godt, hvis børn heller ikke
gider spise dem! Er man ikke god til at tilberede grønsager, så de er lækre,
så findes der gode og inspirerende kogebøger.

Lad barnet være med til at finde en kogebog, købe ind til aftensmad og lave
mad. Gør maden til noget spændende og rart.


Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse

>
- klip en hel masse meget fornuftigt -

Jeg er fuldstændig enig hele vejen.

Hilsen Inger

---

Angst & Bange wrote:
> Hej

faktisk vil jeg bare komme med nogle små tillægskommentarer, for jeg er
ellers meget enig i det Lisbeth skriver ;)

> Min kone og jeg er lidt uenige om hvordan vi skal "fede" vores dreng
> på 6 år op.

hvorfor skal han fedes op?
er han unormalt bleg?
sygelig at se på?
altid træt?
deltager ikke i de andre børns leg?

> Han spiser ikke ret meget af det forskellelige mad, andet
> end hvis det er noget han kan li' F.eks. Kartoffelmos med medister og
> ketchup. Det kan han så til gengæld spise meget af,

jamen appetitten fejler jo ikke noget så ;)
hvad med hele kartofler som han selv moser?

> men ikke sovs og
> grøntsager, og alm.kød, han spiser også nogle kyllingelår.

jamen så længe han får mad og ikke sulter er det vel ok..... de fleste børn
har på et eller andet tidspunkt i deres liv en periode hvor de er
kræsne......
jeg siger som lisbeth.... lad være med at gøre det til et stort nummer....
server maden uden at tænke på ham (naturligvis skal i tænke på det, men sig
ikke noget....)
hvis han kan lide kartoffelmos, så server kogte kartofler til næsten alt og
lad ham selv mose dem (hvis han ike vil det, så vis ham hvordan man laver
kartoffelmos så han lærer at det altså bare er mosede kartofler med lidt
smør og mælk)..... på den måde sikrer du at han får mad, og giver ham
samtidig muligheden for at lære at andet mad også er godt ;)
spørg altid som en naturlig ting om han vil have ærter, kød, sovs...
anything.....
giv ham evt muligheden for at få to små ærter i hans kartofler ;)

> Han kan
> også have madpakken med hjem fra skole, og siger han har fået en
> bolle.Han drikker ikke mælk, men får yogurt, og mælk på havregryn og
> guldkorn.

madpakken er et problem... lisbeths forslag til den er gode, men i min
erfaring kan det evt hjælpe at snakke med skolesygeplejesken om det..... min
søn var på samme måde i laaang tid, og glemte ganske enkelt at spise fordi
han havde travlt med at lege......
jeg fik sygeplejesken til at tage en snak med ham om vigtigheden af frokost,
og hans lærer til at være en smule over ham i en periode... og så forlanger
jeg at han spiser mindst halvdelen af indholdet i madpakken..... under
forklaring af at man SKAL have mad når man går i skole, ellers bliver det
svært at lære....

> Han er 126cm og vejer 22,5kg.

helt normalt*G* faktisk præcist det samme som min knægt i højde og
drøjde....
han er forresten nu 134 cm og vejer 25 kg......
og det iøvrigt til trods for at han aldrig har været kræsen......

> Min kone siger han ikke skal
> spare på smøret, og jeg siger det modsatte. Og nu spiser han faktisk
> heller ikke smør. Var det forkert af mig at sige han ikke skulle
> bruge så meget smør, for jeg mener det er det forkerte fedt, og skal
> ha' det igenem Den narturlige kost (som han ikke er så god til)

smør er ok i små mængder, min søn får det primært i skrabet version på
brødet.... lad være med at prøve at fede ham op... så længe han er mæt og
sund og rask, synes jeg at i ikke skal spekulere så meget over det...... tag
evt en snak med skolesygeplejesken hvis i er bange for om han har nogle
mangelsymptomer... det kan nok berolige jer lidt ;)

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

Udgangspunktet er at jeg er enig i alle indlæg. Blot vil jeg tilføje
andre vinkler.

Som udgangspunkt regner jeg med, at ingen læge har sendt "faresignaler"
eller noget i den retning. Dernæst skal man jo være opmærksom på at
børn helt grundlæggende har brug for en anden slags kost end voksne.
Børn har normalt en kæmpestor fedtforbrænding og skal have en kost der
matcher det. Og det er "fedt"! Rigtig fedt - altså mindre børn skal
selvfølgelig have SMØR o.s.v. Helt enkelt skal børn - som de fleste -
der bævæger sig have en del mere fedtstof end voksne. Generelt vil
proteiner deriomod øge muskelmassen under forudsætning af træning

Men spisning med børn er også "ømt". Der skal skabes ro, men det er
svært i en fortravlet hverdag. Spisning SKAL være afslappet og rolig
hjemme - intet fjernsyn kørende o.s.v. Gør det det hyggeligt og sjovt i
stedet. Spisning kan blive noget børn ser frem til som en hyggelig og
behagelig stund. Nu kender jeg godt andre menneskers vilkår end mine,
men de fleste kan altså med stor succes skabe noget her. Børn vælger
altså ikke særlig fornuftigt i "dårlige" spisesituationer, men ja; hvis
de kender roen - ja, men så er de så kloge som os andre

Rent fysisk er det nok mest normalt, at man er overnervøs omkring børns
vægte. Jeg ville selv høre barnets lægens opfattelse og handle ud fra
de anvisninger om nødvendigt.





--
Med venlig hilsen


S Friberg

---

"Angst & Bange" <fam.jensen@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4008fcee$0$95006$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
> Min kone og jeg er lidt uenige om hvordan vi skal "fede" vores dreng på 6
år
> op.Han spiser ikke ret meget af det forskellelige mad, andet end hvis det
er
> noget han kan li' F.eks. Kartoffelmos med medister og ketchup. Det kan han
> så til gengæld spise meget af, men ikke sovs og grøntsager, og alm.kød,
han
> spiser også nogle kyllingelår. Han kan også have madpakken med hjem fra
> skole, og siger han har fået en bolle.Han drikker ikke mælk, men får
yogurt,
> og mælk på havregryn og guldkorn. Han er 126cm og vejer 22,5kg. Min kone
> siger han ikke skal spare på smøret, og jeg siger det modsatte. Og nu
spiser
> han faktisk heller ikke smør. Var det forkert af mig at sige han ikke
skulle
> bruge så meget smør, for jeg mener det er det forkerte fedt, og skal ha'
det
> igenem Den narturlige kost (som han ikke er så god til)
>
>
> D & S
>
>

Det lyder til han er helt normal vi har 4 børn og de har gjort det samme ,
men aldrig sig de skal sparre på smør og mælk i den alder .
Hvem fanden nyder grønt mad de skal spise hvad de kan lide sådan er det .

skal din kone bestemme hvad du kan lide ?

jensen

---

"RENE JENSEN" <rail@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:400acbf3$0$227$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hvem fanden nyder grønt mad de skal spise hvad de kan lide sådan er det .

Mange nyder grønt mad *S*
Jeg kender masser af børn, der elsker det.

Børn skal ikke kun spise, hvad de kan lide... hvis de kun kan lide det, der
ikke forsyner dem med de nødvendige ting.

> skal din kone bestemme hvad du kan lide ?

Voksne skal selvfølgelig ikke bestemme hvad andre voksne kan lide. Heller
ikke, hvad de skal spise,

Men voksne/forældre har et ansvar i forhold til deres børn - og det
indebærer både ret og pligt til at bestemme lidt af hvert. Herunder, hvad
barnet skal spise og ikke spise.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:400b194e$0$25091$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> "RENE JENSEN" <rail@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:400acbf3$0$227$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Men voksne/forældre har et ansvar i forhold til deres børn - og det
> indebærer både ret og pligt til at bestemme lidt af hvert. Herunder, hvad
> barnet skal spise og ikke spise.

Kun hvad barnet ikke skal spise. Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.

Tine

---

Tine Andersen wrote:
> > Men voksne/forældre har et ansvar i forhold til deres børn - og det
> > indebærer både ret og pligt til at bestemme lidt af hvert.
> > Herunder, hvad barnet skal spise og ikke spise.
>
> Kun hvad barnet ikke skal spise. Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
> tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.

min holdning er at man skal smage på alt.....
og gerne genintroducere det for barnet ca hvert halve år, selvom det måske
har afvist det før.....

der er jo visse ting man ændrer smag omkring.... det kan voksne mennesker
skam også.....
feks har jeg som barn fundet champignong afskyeligt ( i en sådan grad at min
mor bildte mig ind at det var kantareller, og så var problemt ude) som
voksen kan jeg stadig ikke lide glaschampignong men æææælsker friske eller
frisk tilberedte ;)

men eksemblet med kantareller synes jeg egentligt giver et ret godt billede
af det.... hvis barnet har bare en dårlig oplevelse med en ting, så kan de
nemt bilde sig ind at de ikke kan lide det, og så vil de ikke have det.....
det er noget BS, hvis du spørger mig.....
jeg har også været udsat for en episode med min bonusdatter der pludselig en
dag kom og spurgte om der var løg i maden for hun kunne altså ikke lide
løg.... hvortil jeg erklærede, at det var da synd, men at der altså stadig
var løg i den mad vi skulle have, men hun kunne garanteret ikke smage
det......
og hov... siden har løg ikke været noget problem..... (det skal nok siges at
indtil hun var 4 spiste hun både rå løg og rå peberfrugt som snack)
men det forhindrer hende nu ikke i at komme og sige at der er et eller andet
hun ikke kan lide..... sidst var det asparges... vel at mærke EFTER hun
allerede havde spist 5 stykker asparges sammen med sin tartelet ;)
spørgsmålet er hvad man gør ved det..... vi accepterer ikke kræsenhed i den
forstand....

men sjovt nok så er der nogle ting man måske er mere tilbøjelige til at
acceptere som ligitime for et barn ikke at kunne lide, uden at brokke
sig..... feks er min søn på ingen måde vild med chokolade eller cacaomælk
(uanset temperatur).... hvilket jo bare resulterer i at han ikke får det....
(ikke helt*G* han bliver stadig tilbudt hver eneste gang, og også bedt om at
prøve at smage)....
men det er sjovere at tænke på en kræsenhed som denne end det er at
accpetere kræsenhed overfor feks grønt..... de fleste underer sig jo over
hvad pokker det er for et barn der ikke kan lide chokolade og cacaomælk (og
for den sags skyld har han heller ikke kunne lide cola i adskillige år.....
det er han dog begyndt at drikke en smule af nu)....

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:f9LOb.76026$jf4.4860068@news000.worldonline.dk...

> Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
> tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.

Nej.. det mener jeg bestemt heller ikke!

Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise rugbrødmadderne
til frokost og grønsagerne og kyllingen til aftensmad i stedet for
cornflakes.

Og da det er forældre, der sædvanligvis køber ind, så ER det forældre, der
bestemmer, hvad barnet skal spise.

Hvis dit udgangspunkt er, at barnet skal bestemme, så tør jeg godt love dig,
at du får flere problemer end den mor/far, hvis udgangspunkt er det
modsatte.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:f9LOb.76026$jf4.4860068@news000.worldonline.dk...
>
>> Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
>> tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.
>
> Nej.. det mener jeg bestemt heller ikke!
>
> Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise
> rugbrødmadderne til frokost og grønsagerne og kyllingen til
aftensmad
> i stedet for cornflakes.

Nu modsiger du dig selv. Hvis barnet ikke kan lide rugbrød er dette
efter min mening legitimt - jeg er heller ikke den store tilhænger af
dette besynderlige produkt. Der er masser af andre muligheder for at
få en sund kost.

> Og da det er forældre, der sædvanligvis køber ind, så ER det
> forældre, der bestemmer, hvad barnet skal spise.

.... inden for hvilke rammer barnet kan vælge hvad det spiser. Ja.

> Hvis dit udgangspunkt er, at barnet skal bestemme, så tør jeg godt
> love dig, at du får flere problemer end den mor/far, hvis
> udgangspunkt er det modsatte.

Nu er det i givet fald ikke noget Tine *får*. Hun har rigeligt
erfaring til at udtale sig om hvad der sker (kan ske). Og med mindre
de unger opfører sig anderledes, når de er sammen med fremmede, så har
Tine ingen problemer.

--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk

---

Kristian Damm Jensen wrote:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
> > "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:f9LOb.76026$jf4.4860068@news000.worldonline.dk...
> >
> > > Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
> > > tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.
> >
> > Nej.. det mener jeg bestemt heller ikke!
> >
> > Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise
> > rugbrødmadderne til frokost og grønsagerne og kyllingen til
> > aftensmad i stedet for cornflakes.
>
> Nu modsiger du dig selv. Hvis barnet ikke kan lide rugbrød er dette
> efter min mening legitimt - jeg er heller ikke den store tilhænger af
> dette besynderlige produkt. Der er masser af andre muligheder for at
> få en sund kost.

læs lige hvad der står inden du mener hun modsiger sig selv ;)
det ER op til forældrene at beslutte hvad barnet skal/bør spise..... det
nytter jo ikke at man udelukkende serverer cornflakes for et barn 3 gange om
dagen hvis det er hvad barnet vil have.....
om det er rugbrød, franskbrød eller knækbrød er i princippet totalt
underordnet....

> > Og da det er forældre, der sædvanligvis køber ind, så ER det
> > forældre, der bestemmer, hvad barnet skal spise.
>
> ... inden for hvilke rammer barnet kan vælge hvad det spiser. Ja.

netop.....

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

> læs lige hvad der står inden du mener hun modsiger sig selv ;)
> det ER op til forældrene at beslutte hvad barnet skal/bør spise..... det
> nytter jo ikke at man udelukkende serverer cornflakes for et barn 3 gange
om
> dagen hvis det er hvad barnet vil have.....
> om det er rugbrød, franskbrød eller knækbrød er i princippet totalt
> underordnet....

Jeg giver mine børn et valg - kartofler, majs og kød. Eller ris og kylling.
Hvis de ikke kan lide nogen af delene, bliver de sultne. Hvis de kun kan
lide ris, kan de spise sig mætte.

Jeg tvinger dem ikke til at putte det i munden. Det må de selv klare. Efter
min mening er det et overgreb mod ethvert menneske at tvinge det til at gøre
noget så personligt, som at fylde munden med noget det ikke kan lide. Det
tangerer næste voldtægt, selvom det foregår i den anden ende. De to åbninger
er for mig lige private - måske endda med munden som den mest private!

Det er muligt, det er resultatet af selv at være blevet tvunget som barn.

Tine.

p.s. Tak for de rosende ord, Kristian. De spiser lige så problemløst
derhjemme som hos Ole

---

Tine Andersen wrote:
> > om det er rugbrød, franskbrød eller knækbrød er i princippet totalt
> > underordnet....
>
> Jeg giver mine børn et valg - kartofler, majs og kød. Eller ris og
> kylling. Hvis de ikke kan lide nogen af delene, bliver de sultne.
> Hvis de kun kan lide ris, kan de spise sig mætte.

jeg er heldigvis velsignet med en altædende unge ;)
alt det han ikek kan lide er retter man normalt forbinder med børn... som
cola, cacaomælk, chokolade, pasta og kødsovs og lignende....
han elsker derimod hvidløg( i ALT), flødesovs, stegte champingon, bønner,
broccoli, hakkebøf med bløde løg, en god stegt steak og lignende.....
min bonusdatter derimod er semikræsen..... det siger jeg fordi hendes
kræsenhed er tillært fra en mor der desværre giver efter lidt for nemt.....
hun skal blot høre om en ting en eller anden i hendes nærhed ikke kan lide,
så kan hun i reglen heller ikke lide det....
det har intet at gøre med at hun reelt ikke kan lide det, men det er en form
for magtkamp hvor hun tror hun kan slippe for at spise noget, hvis bare hun
siger hun ikke kan lide det...

vi "tvinger" dem heller ikke til at spise grøntsager... de får tilbuddet, og
ofte har vi 2-3 muligheder på bordet... de får oftest at vide at de skal
have en skefuld, og så må de selv vælge hvilken.... (naturligvis er
grøntsager afstemt efter hvad vi generelt alle kan lide....)

> Jeg tvinger dem ikke til at putte det i munden. Det må de selv klare.
> Efter min mening er det et overgreb mod ethvert menneske at tvinge
> det til at gøre noget så personligt, som at fylde munden med noget
> det ikke kan lide. Det tangerer næste voldtægt, selvom det foregår i
> den anden ende. De to åbninger er for mig lige private - måske endda
> med munden som den mest private!

det kommer jo helt an på hvad man forestiller sig når man siger
"tvinger".... nu nævnte jeg tidligere et eksembel med asparges..... her var
der tale om at hun allerede havde spist 5 stykker asparges, men så fik hun
et stykke i munden uden andet, og brød sig naturligvis ikke om
konsistensen... men min holdning er så, at konsistensen kan kamufleres af
kød og tartelet, og da hun fik fidusen med, gik det glat, og hun spiser dem
gerne nu ;)

> Det er muligt, det er resultatet af selv at være blevet tvunget som
> barn.

jeg er aldrig blevet tvunget, men altid opfordret (og en opfordring i mine
øjne bør imødekommes i disse tilfælde).....
naturligvis kunne vi ikke drømme om at bede et barn spise noget som de
tydeligvis væmmes ved (du kender godt ansigtsudtrykket man får når man føler
maden vokser i munden på en og man er ved at ørle ikk*G*) men hvis barnet
gør som min bonusdatter og "finder på" for at slippe, så kan man altså ikke
løbe om hjørner med os ;)

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:oJTOb.76162$jf4.4873681@news000.worldonline.dk...

> Efter
> min mening er det et overgreb mod ethvert menneske at tvinge det til at
gøre
> noget så personligt, som at fylde munden med noget det ikke kan lide.

INGEN i denne debat har foreslået, at man skal tvinge bestemte fødevarer i
børn, så jeg forstår slet ikke, hvordan du kommer på tanken.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:400d046e$1$24846$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:oJTOb.76162$jf4.4873681@news000.worldonline.dk...
>
> > Efter
> > min mening er det et overgreb mod ethvert menneske at tvinge det til at
> gøre
> > noget så personligt, som at fylde munden med noget det ikke kan lide.
>
> INGEN i denne debat har foreslået, at man skal tvinge bestemte fødevarer i
> børn, så jeg forstår slet ikke, hvordan du kommer på tanken.

Når der tales om forældre, der bestemmer, hvad barnet spiser, så er det vel
tvang, eller hvad?

Tine

---

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:jZiPb.76623$jf4.4932018@news000.worldonline.dk...

> Når der tales om forældre, der bestemmer, hvad barnet spiser, så er det
vel
> tvang, eller hvad?

Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår, at du kan opfatte det at bestemme
dagens og morgendagens menu som synonymt med tvang!!!!

Jeg går ud fra, at kun de færreste forældre beslutter at servere mad, som
barnet ikke kan lide - for derefter et TVINGE barnet til at spise det. Mon
ikke langt de fleste har en fornemmelse for, hvad familiens medlemmer kan
lide og ikke lide, og indretter sig derefter? Mon ikke de fleste
normaltfungerende mennesker helst serverer noget, familiens medlemmer kan
lide?

Jeg ved, at den 2-årige kan lide laks, spinat og ris. Det har hun nemlig
spist flere gange. Men jeg ved også, at hvis jeg spørger den 2-årige, om hun
vil have enten Nutella-madder og saftevand eller laks, spinat og ris, så
vælger hun næppe laksen, men hellere Nutella-madderne.

Derfor er det sådan, at jeg bestemmer, hvad der serveres for den 2-årige.
Både morgen, frokost, aften og indimellem! Men selvfølgelig serverer jeg
ikke noget, hun IKKE kan lide for tillige at tvinge hende til at spise det.
Hvordan du overhovedet kan tro det, er mig en gåde!

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:400dcb79$0$17597$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:jZiPb.76623$jf4.4932018@news000.worldonline.dk...
>
> > Når der tales om forældre, der bestemmer, hvad barnet spiser, så er det
> vel
> > tvang, eller hvad?
>
> Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår, at du kan opfatte det at
bestemme
> dagens og morgendagens menu som synonymt med tvang!!!!
>
> Jeg går ud fra, at kun de færreste forældre beslutter at servere mad, som
> barnet ikke kan lide - for derefter et TVINGE barnet til at spise det. Mon
> ikke langt de fleste har en fornemmelse for, hvad familiens medlemmer kan
> lide og ikke lide, og indretter sig derefter? Mon ikke de fleste
> normaltfungerende mennesker helst serverer noget, familiens medlemmer kan
> lide?
>
> Jeg ved, at den 2-årige kan lide laks, spinat og ris. Det har hun nemlig
> spist flere gange. Men jeg ved også, at hvis jeg spørger den 2-årige, om
hun
> vil have enten Nutella-madder og saftevand eller laks, spinat og ris, så
> vælger hun næppe laksen, men hellere Nutella-madderne.
>
> Derfor er det sådan, at jeg bestemmer, hvad der serveres for den 2-årige.
> Både morgen, frokost, aften og indimellem! Men selvfølgelig serverer jeg
> ikke noget, hun IKKE kan lide for tillige at tvinge hende til at spise
det.
> Hvordan du overhovedet kan tro det, er mig en gåde!

Det jeg reagerer imod er ikke, at forældrene bestemmer udvalget.
Selvfølgelig skal de det. Jeg reagerer imod de forældre, der siger: Du SKAL
spise det, eller du SKAL smage lidt af hvert.

Forældrenes ret (og pligt) er at servere ordentlig mad, og barnets ret er at
lade være med at putte det i munden, indtil det bliver sultent nok. Eller
kun at vælge noget af det, der er på bordet.

Jeg reagerer imod forældre som mine egne, der sagde: Du forlader ikke det
her bord, før du har spist <indsæt selv madvare i passende mængde>. De var
bange for, at jeg sultede ihjel. Det er TVANG.

Tine

---

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:rQVPb.77275$jf4.4983162@news000.worldonline.dk...

> Jeg reagerer imod forældre som mine egne, der sagde: Du forlader ikke det
> her bord, før du har spist <indsæt selv madvare i passende mængde>. De var
> bange for, at jeg sultede ihjel. Det er TVANG.


Ikke en eneste i denne debat har givet udtryk for sådanne holdninger! Ingen
har talt om eller for at tvinge børn til spise. Så jeg fatter stadig ikke,
hvorfor du opponerer mod helt almindelig ansvarlighed i forhold til børns
spisevaner.

Mvh. Lisbeth

---

Sabina Hertzum wrote:
> Kristian Damm Jensen wrote:
>> Lisbeth Jacobsen wrote:
>>> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en
meddelelse
>>> news:f9LOb.76026$jf4.4860068@news000.worldonline.dk...
>>>
>>>> Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
>>>> tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.
>>>
>>> Nej.. det mener jeg bestemt heller ikke!
>>>
>>> Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise
>>> rugbrødmadderne til frokost og grønsagerne og kyllingen til
>>> aftensmad i stedet for cornflakes.
>>
>> Nu modsiger du dig selv. Hvis barnet ikke kan lide rugbrød er dette
>> efter min mening legitimt - jeg er heller ikke den store tilhænger
af
>> dette besynderlige produkt. Der er masser af andre muligheder for
at
>> få en sund kost.
>
> læs lige hvad der står inden du mener hun modsiger sig selv ;)

Jeg læste. Lisbeth siger i første sætning at hun ikke mener at man
skal tvinge børn til at spise noget, der finder vederstyggeligt. For i
den næste sige at man godt kan forlange at det spiser rugbrødsmadderne
til frokost. Men hvis barnet finder rugbrødsmadder vederstyggelige, så
er det selvmodsigende.

Jeg tror i virkeligheden ikke jeg er uenig med Lisbeth. Jeg pointerede
bare, hvad jeg fandt var en selvmodsigelse i det Lisbeth skrev.

> det ER op til forældrene at beslutte hvad barnet skal/bør spise.....
> det nytter jo ikke at man udelukkende serverer cornflakes for et
barn
> 3 gange om dagen hvis det er hvad barnet vil have.....
> om det er rugbrød, franskbrød eller knækbrød er i princippet totalt
> underordnet....
>
>>> Og da det er forældre, der sædvanligvis køber ind, så ER det
>>> forældre, der bestemmer, hvad barnet skal spise.
>>
>> ... inden for hvilke rammer barnet kan vælge hvad det spiser. Ja.
>
> netop.....

Netop. Vi er ikke så uenige. Begge parter vælger. Forældrenes valg
skal bare være et FRAvalg (af de usunde ting, eller de ting barnet
ikke kan tåle), så får barnet mulighed for at foretage et TILvalg; og
alle har vundet.

--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk

---

Kristian Damm Jensen wrote:
> > > > Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise
> > > > rugbrødmadderne til frokost og grønsagerne og kyllingen til
> > > > aftensmad i stedet for cornflakes.
> > >
> > > Nu modsiger du dig selv. Hvis barnet ikke kan lide rugbrød er
> > > dette efter min mening legitimt - jeg er heller ikke den store
> > > tilhænger af dette besynderlige produkt. Der er masser af andre
> > > muligheder for at få en sund kost.
> >
> > læs lige hvad der står inden du mener hun modsiger sig selv ;)
>
> Jeg læste. Lisbeth siger i første sætning at hun ikke mener at man
> skal tvinge børn til at spise noget, der finder vederstyggeligt. For i
> den næste sige at man godt kan forlange at det spiser rugbrødsmadderne
> til frokost. Men hvis barnet finder rugbrødsmadder vederstyggelige, så
> er det selvmodsigende.

se det er slet ikke hvad jeg læste ;)
jeg læste at man som forældre er ansvarlig for hvad barnet får at
spise...... og at man som forældre er ansvarlig for at barnet ikke spiser
feks cornflakes til ethvert måltid.....
jeg forsøger at se det grundliggende budskab i lisbeths udsagn, og i det
budskab er "rugbrødsmadder" i og for sig hamrende ligegyldigt...... det er
nævnt som eksembel.....
det primære er at det er forældrene der er ansvalige...

> Jeg tror i virkeligheden ikke jeg er uenig med Lisbeth. Jeg pointerede
> bare, hvad jeg fandt var en selvmodsigelse i det Lisbeth skrev.

jeg synes ikke det var selvmodsigende, ;)

> > > ... inden for hvilke rammer barnet kan vælge hvad det spiser. Ja.
> >
> > netop.....
>
> Netop. Vi er ikke så uenige. Begge parter vælger. Forældrenes valg
> skal bare være et FRAvalg (af de usunde ting, eller de ting barnet
> ikke kan tåle), så får barnet mulighed for at foretage et TILvalg; og
> alle har vundet.

ja enig..... men alt med måde ;)
som du sikkert også har læst så stiller jeg visse forventninger op til mine
unger..... måske skyldes det at jeg har et barn der generelt spiser alt det
vi voksne synes er lækkert og sjovt..... og egentligt er ret ligeglad med
"børneretter"..... og et barn der får "fixe ideer" om hvad hun kan lide og
ikke lide.......
faktisk er det min generelle holdning at al kræsenhed er tillært.... det
opstår ikke helt af sig selv...... ;)

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

Sabina Hertzum wrote:
> Kristian Damm Jensen wrote:
>>>>> Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise
>>>>> rugbrødmadderne til frokost og grønsagerne og kyllingen til
>>>>> aftensmad i stedet for cornflakes.
>>>>
>>>> Nu modsiger du dig selv. Hvis barnet ikke kan lide rugbrød er
>>>> dette efter min mening legitimt - jeg er heller ikke den store
>>>> tilhænger af dette besynderlige produkt. Der er masser af andre
>>>> muligheder for at få en sund kost.
>>>
>>> læs lige hvad der står inden du mener hun modsiger sig selv ;)
>>
>> Jeg læste. Lisbeth siger i første sætning at hun ikke mener at man
>> skal tvinge børn til at spise noget, der finder vederstyggeligt.
For
>> i den næste sige at man godt kan forlange at det spiser
>> rugbrødsmadderne til frokost. Men hvis barnet finder rugbrødsmadder
>> vederstyggelige, så er det selvmodsigende.
>
> se det er slet ikke hvad jeg læste ;)
> jeg læste at man som forældre er ansvarlig for hvad barnet får at
> spise...... og at man som forældre er ansvarlig for at barnet ikke
> spiser feks cornflakes til ethvert måltid.....
> jeg forsøger at se det grundliggende budskab i lisbeths udsagn, og i
> det budskab er "rugbrødsmadder" i og for sig hamrende
> ligegyldigt...... det er nævnt som eksembel.....
> det primære er at det er forældrene der er ansvalige...
>
>> Jeg tror i virkeligheden ikke jeg er uenig med Lisbeth. Jeg
>> pointerede bare, hvad jeg fandt var en selvmodsigelse i det Lisbeth
>> skrev.
>
> jeg synes ikke det var selvmodsigende, ;)
>
>>>> ... inden for hvilke rammer barnet kan vælge hvad det spiser. Ja.
>>>
>>> netop.....
>>
>> Netop. Vi er ikke så uenige. Begge parter vælger. Forældrenes valg
>> skal bare være et FRAvalg (af de usunde ting, eller de ting barnet
>> ikke kan tåle), så får barnet mulighed for at foretage et TILvalg;
og
>> alle har vundet.
>
> ja enig..... men alt med måde ;)

Hvorfor egentlig det? Som Tine skriver, når der er et rimeligt udvalg
og der som minimum er nogle basale fødevarer man kan spise sig mæt i
(brød, kartofler eller ris) så kan barnet da få lov til at fråse så
meget det vil - inden for rammerne. Det er trods alt stadig dig der
bestemmer rammerne.

> som du sikkert også har læst så stiller jeg visse forventninger op
> til mine unger..... måske skyldes det at jeg har et barn der
generelt
> spiser alt det vi voksne synes er lækkert og sjovt..... og egentligt
> er ret ligeglad med "børneretter"..... og et barn der får "fixe
> ideer" om hvad hun kan lide og ikke lide.......

Hvordan du opdrager dit (pap)barn vil jeg ikke blande mig i. Jeg ville
gøre det anderledes. Jeg var selv et meget kræsent barn - og fik lov
til at være det. I dag er jeg stort set altædende.

> faktisk er det min generelle holdning at al kræsenhed er tillært....
> det opstår ikke helt af sig selv...... ;)

Den har jeg hørt før, og jeg tror ikke på den!

Da min søn var 6 måneder nægtede han at spise havregrød. Øllebrød og
kartoffelmos gled fint ned. (Idag glider det fint ned.)

Han har aldrig villet spise risengrød.

Små børn (1-2 år) kan ofte godt lide øl. Når de bliver større kan de
ikke længere. Er det noget de har lært? (Svar: Nej, men deres
smagssans er nu så udviklet, at de kan registrere bitterstofferne.)

Jeg vil hævde, at der er nogle grundlæggende smagsindtryk som vi kan
lide og ikke lide - og at de varierer fra menneske til menneske.

--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk

---

Kristian Damm Jensen wrote:
> > > Netop. Vi er ikke så uenige. Begge parter vælger. Forældrenes valg
> > > skal bare være et FRAvalg (af de usunde ting, eller de ting barnet
> > > ikke kan tåle), så får barnet mulighed for at foretage et
> > > TILvalg; og alle har vundet.
> >
> > ja enig..... men alt med måde ;)
>
> Hvorfor egentlig det? Som Tine skriver, når der er et rimeligt udvalg
> og der som minimum er nogle basale fødevarer man kan spise sig mæt i
> (brød, kartofler eller ris) så kan barnet da få lov til at fråse så
> meget det vil - inden for rammerne. Det er trods alt stadig dig der
> bestemmer rammerne.

jeg tror du misforstår.... for mig er "alt med måde" det samme som "indne
for rammerne" :)
jeg mener dog stadig at man som forældre bør præsentere nye madvarer for
sine børn.....

> > som du sikkert også har læst så stiller jeg visse forventninger op
> > til mine unger..... måske skyldes det at jeg har et barn der
> > generelt spiser alt det vi voksne synes er lækkert og sjovt..... og
> > egentligt er ret ligeglad med "børneretter"..... og et barn der får
> > "fixe ideer" om hvad hun kan lide og ikke lide.......
>
> Hvordan du opdrager dit (pap)barn vil jeg ikke blande mig i. Jeg ville
> gøre det anderledes. Jeg var selv et meget kræsent barn - og fik lov
> til at være det. I dag er jeg stort set altædende.

jamen vi er jo alle forskellige ;)
jeg bor sammen med en kræsen mand, og hans kræsenhed smitter indimellem af
på barnet.... hvilket er grunden til at vi gør som vi gør (det er iøvrigt en
fælles beslutning).....
jeg oplever ofte at kræsenhed her i huset primært skyldes konsistensen af
maden, ikke smagen.....
men ikke desto mindre har min mands smag udviklet sig meget fra vi lærte
hinanden at kende til nu.....

> > faktisk er det min generelle holdning at al kræsenhed er tillært....
> > det opstår ikke helt af sig selv...... ;)
>
> Den har jeg hørt før, og jeg tror ikke på den!

det kommer jo også an på hvad man selv oplever.....

> Da min søn var 6 måneder nægtede han at spise havregrød. Øllebrød og
> kartoffelmos gled fint ned. (Idag glider det fint ned.)

her siger jeg igen konsistens ;) havregrød er noget mere klumpet....

> Han har aldrig villet spise risengrød.

igen, klumper..... der er mange børn der ikke bryder sig om klumperne ;)

> Små børn (1-2 år) kan ofte godt lide øl. Når de bliver større kan de
> ikke længere. Er det noget de har lært? (Svar: Nej, men deres
> smagssans er nu så udviklet, at de kan registrere bitterstofferne.)

min søn har aldrig kunne lide øl (heldigvis*G* selvom det nok stammer fra
mig, der ikke er den store øldrikker) men har derimod altid været vild med
rødvin ;)

> Jeg vil hævde, at der er nogle grundlæggende smagsindtryk som vi kan
> lide og ikke lide - og at de varierer fra menneske til menneske.

dvs du mener ikke arv og tarv har noget at sige i denne sammenhæng
overhovedet??

den holder desværre ikke som jeg ser det, men så må vi jo bare være uenige
;)
--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

"Kristian Damm Jensen" skrev

> Hvordan du opdrager dit (pap)barn vil jeg ikke blande mig i. Jeg ville
> gøre det anderledes. Jeg var selv et meget kræsent barn - og fik lov
> til at være det. I dag er jeg stort set altædende.

Jeg var også kræsen som barn. Jeg har ofte siddet i timevis i køkkenet (mens
de andre for længst var færdige med at spise og var gået ind i stuen) og
gloet på en tallerken med kolde og ulækre grøntsager, som jeg absolut ikke
havde lyst til at spise. Blot tanken om at indtage mange af disse grøntsager
den dag i dag for det til at vende sig i mig. Ja, guess what - jeg er stadig
kræsen.

> > faktisk er det min generelle holdning at al kræsenhed er tillært....
> > det opstår ikke helt af sig selv...... ;)
>
> Den har jeg hørt før, og jeg tror ikke på den!

Det går jeg heller ikke - på baggrund af mig selv. Men jeg husker at min
lillebror i perioder efterlignede mig og pludselig ikke ville spise de ting
jeg ikke ville. Så på den måde tror jeg der er flere årsager til kræsenhed.

> Jeg vil hævde, at der er nogle grundlæggende smagsindtryk som vi kan
> lide og ikke lide - og at de varierer fra menneske til menneske.

Sådan tror jeg det primært er for mit vedkommende. Dog er der nogle ting som
jeg ikke bryder mig om konsistensen af, men godt kan lide smagen af - fx.
løg. Men jeg kender også de børn som blot har fået en fix idé om at noget er
væmmeligt. Men det tror jeg ikke man skal tage så tungt, jeg er sikker på at
barnet vokser sig fra det, hvis det vitterligt er en fix idé.

Venligst Anita

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:buhb5b$4t7$1@dknews.tiscali.dk...

> faktisk er det min generelle holdning at al kræsenhed er tillært.... det
> opstår ikke helt af sig selv...... ;)

Hmm.. det ved jeg nu ikke.
Vores 2 ældste børn på 11 og 9 er og har næsten altid spist alt, hvad der
blev serveret, på nær et par få undtagelser.
Den mellemste kan f.eks. ikke lide grøn peberfrugt, men han kan godt spise
rød, gul og orange peberfrugt.
De kan begge spise fisk, selvom jeg selv er kræsen, når det angår fisk. Har
prøvet, at spise det flere gange, men nej bvadr

Vores datter på 4 år, er tilgengæld superkræsen. Der er meget pålæg (
leverpostej, spegepølse m.m ) hun ikke kan lide, tilgengæld er hun glad for
både grøntsager, frugt og æg.
Når det kommer til aftensmaden kan hun f.eks godt lide kartofler den ene
dag, men ikke den næste. Hun får altid tilbudt alt, hvad vi andre spiser og
så springer hun det over, som hun evt. ikke kan lide.
Jeg ved ikke hvorfor hun er så kræsen i forhold til de to andre, men jeg
regner med hun vokser fra det på et tidspunkt.
Vores ene søn havde også nogle år, hvor risengrød ikke var noget for ham,
men nu er han helt vild med det.

Jeg tror ikke , at kræsenhed er tillært ( jo måske i nogle tilfælde ), men
jeg tror også, at børnene ændre smag, alt efter hvad alder de når.
Hvis man af og til tilbyder dem det, de ikke kan lide, skal de nok blive
nysgerrige nok til, at smage på det en dag.

Jeg blev som barn tvunget til, at spise svedsker pga. hård mave og den dag i
dag, går jeg en stor bue udenom svedsker, så tvang er i hvert fald ikke
vejen frem imo.

Mvh. www.tjekmig.dk

---

Buffy wrote:
>
> > faktisk er det min generelle holdning at al kræsenhed er
> > tillært.... det opstår ikke helt af sig selv...... ;)
>
> Hmm.. det ved jeg nu ikke.
> Vores 2 ældste børn på 11 og 9 er og har næsten altid spist alt, hvad
> der blev serveret, på nær et par få undtagelser.
> Den mellemste kan f.eks. ikke lide grøn peberfrugt, men han kan godt
> spise rød, gul og orange peberfrugt.
> De kan begge spise fisk, selvom jeg selv er kræsen, når det angår
> fisk. Har prøvet, at spise det flere gange, men nej bvadr

når du skriver næsten altid, hvad indebærer det så?
og har du evt været opmærksom på om de på et eller andet tidspunkt har været
påvirket af andre ting? det kan være et barn i børnehaven, endda en pædagog
i børnehaven..... ikke alt kommer jo fra forældrene ;)

> Vores datter på 4 år, er tilgengæld superkræsen. Der er meget pålæg (
> leverpostej, spegepølse m.m ) hun ikke kan lide, tilgengæld er hun
> glad for både grøntsager, frugt og æg.

det er jo så også fint nok......

> Når det kommer til aftensmaden kan hun f.eks godt lide kartofler den
> ene dag, men ikke den næste. Hun får altid tilbudt alt, hvad vi andre
> spiser og så springer hun det over, som hun evt. ikke kan lide.

når der er tale om et barn der skifter smag som vi andre skifter undertøj,
så mener jeg stadig ikke der er tale om kræsenhed, men om magt.... hun
vælger at styre hvad hun putter i munden, og det er sådan set også fint
nok... jeg synes bare at man som forælder har pligt til at lære barnet at
det ikke er vejen frem at "fake" kræsenhed for at få sin vilje ;) (og bemærk
især smileyen, for selvom det måske lyder barskt så er det slet ikke ment
sådan)

> Jeg ved ikke hvorfor hun er så kræsen i forhold til de to andre, men
> jeg regner med hun vokser fra det på et tidspunkt.

jeg har givet mit bud på det ;)
og ikke for at alarmere nogen, men det er jo lige præcis det der sker med
anorexi patienter..... de kontrollerer en af de meget få ting de KAN
kontrollere i deres liv... nemlig det de putter i munden....
nogle børn er mere obs på at have kontrol over nogle ting end andre ;)

> Vores ene søn havde også nogle år, hvor risengrød ikke var noget for
> ham, men nu er han helt vild med det.

jamen naturligvis skifter man præferancer ;)
min søn har også i de sidste 6-7 år været til appelsinvand, hvor han nu er
begyndt at drikke cola ved sjældne lejligheder ;)

> Jeg tror ikke , at kræsenhed er tillært ( jo måske i nogle tilfælde
> ), men jeg tror også, at børnene ændre smag, alt efter hvad alder de
> når.

det siger min erfaring så ikke er tilfældet ;)

> Hvis man af og til tilbyder dem det, de ikke kan lide, skal de nok
> blive nysgerrige nok til, at smage på det en dag.

meget enig ;)

> Jeg blev som barn tvunget til, at spise svedsker pga. hård mave og
> den dag i dag, går jeg en stor bue udenom svedsker, så tvang er i
> hvert fald ikke vejen frem imo.

jeg bryder mig heller ike om svedsker bare sådan.... lige som jeg heller
ikke bryder mig om glaschampignon...... men de to fødevarer har jeg "sporet"
tilbage til at min mor var simpelthen vild med dem da jeg var barn*G* og en
stædig møgunge som jeg var, så skulle jeg jo bestemt ikke kunne lide dem,
for så spiste mor jo mine, og jeg slap*G*

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bukg38$33i$1@dknews.tiscali.dk...

> når du skriver næsten altid, hvad indebærer det så?
> og har du evt været opmærksom på om de på et eller andet tidspunkt har
været
> påvirket af andre ting? det kan være et barn i børnehaven, endda en
pædagog
> i børnehaven..... ikke alt kommer jo fra forældrene ;)

Jeg kan huske, at vores ældste var helt vild med sild på et tidspunkt. Efter
en periode med mange sild holdt han så en pause i et års tid og så ville han
have sild igen.
Ingen af dem har ladet sig påvirke af, hvad andre børn kunne lide. Jeg har i
hvert fald aldrig hørt dem sige ting som: "Det kan Jonas ikke lide, så det
kan jeg heller ikke, hvis det var det du mente" ?
De er heller ikke bange for, at smage på nye ting, så det er jo meget nemt.


> når der er tale om et barn der skifter smag som vi andre skifter undertøj,
> så mener jeg stadig ikke der er tale om kræsenhed, men om magt.... hun
> vælger at styre hvad hun putter i munden, og det er sådan set også fint
> nok... jeg synes bare at man som forælder har pligt til at lære barnet at
> det ikke er vejen frem at "fake" kræsenhed for at få sin vilje ;) (og
bemærk
> især smileyen, for selvom det måske lyder barskt så er det slet ikke ment
> sådan)

Ja det lyder logisk nok og hun kan også tit lokkes til, at spise alligevel.
Gryderetter er hun ikke helt vild med, men sovsen spiser hun gerne, springer
så tit kødet og grøntsagerne over. Suppe vil hun så gerne have, med
grøntsager, kød og det hele.

> jeg har givet mit bud på det ;)
> og ikke for at alarmere nogen, men det er jo lige præcis det der sker med
> anorexi patienter..... de kontrollerer en af de meget få ting de KAN
> kontrollere i deres liv... nemlig det de putter i munden....
> nogle børn er mere obs på at have kontrol over nogle ting end andre ;)

Måske - så mon ikke hun vokser fra det på et tidspunkt. Vi kan som regel
lokke hende til, at smage på nye ting, men nogen ting stejler hun altså
over. F.eks hamburgerrryg.
Min mormor havde et dagplejebarn engang. Denne pige var ca. 1½ time om, at
spise sin frokost.
Hun var ikke kræsen, men brugte lang tid på at spise. Det er måske også
noget af det samme, som du beskriver med kontrol over tingene.

Mvh. www.tjekmig.dk

---

Buffy wrote:
> > har været påvirket af andre ting? det kan være et barn i
> > børnehaven, endda en pædagog i børnehaven..... ikke alt kommer jo
> > fra forældrene ;)
>
> Jeg kan huske, at vores ældste var helt vild med sild på et
> tidspunkt. Efter en periode med mange sild holdt han så en pause i et
> års tid og så ville han have sild igen.
> Ingen af dem har ladet sig påvirke af, hvad andre børn kunne lide.
> Jeg har i hvert fald aldrig hørt dem sige ting som: "Det kan Jonas
> ikke lide, så det kan jeg heller ikke, hvis det var det du mente" ?
> De er heller ikke bange for, at smage på nye ting, så det er jo meget
> nemt.

jeg har heller aldrig hørt min bonusdatter (der netop praktiserer det) sige
at "det er fordi....."..... men ikke desto mindre har hun adskillige gange
fundet på at komme og sige hun ikke kan lide løg, efter hun havde overhørt
en samtale hvor der blev fortalt at hendes far ikke kunne lide at tygge i
løg (men elsker smagen af dem)..... så kunne hun ikke lide løg...... en
anden gang var det kogte gulerødder..... (også fra farmand)....
problemet er at det opstår ud af det blå og hun aldrig kan forklare
hvorfor.... jeg tror ikke hun selv er bevidst om at hun gør det på den måde,
men ligesom med så mange andre ting, tror jeg det virker ved
"suggestion"...... hun hører et udsagn og måske inden for et par dage bliver
hun sat i en situation hvor det udsagn kan linkes til, og så reagerer hun
bare.....

> > når der er tale om et barn der skifter smag som vi andre skifter
> > undertøj, så mener jeg stadig ikke der er tale om kræsenhed, men om
> > magt.... hun vælger at styre hvad hun putter i munden, og det er
> > sådan set også fint nok... jeg synes bare at man som forælder har
> > pligt til at lære barnet at det ikke er vejen frem at "fake"
> > kræsenhed for at få sin vilje ;) (og bemærk især smileyen, for
> > selvom det måske lyder barskt så er det slet ikke ment sådan)
>
> Ja det lyder logisk nok og hun kan også tit lokkes til, at spise
> alligevel. Gryderetter er hun ikke helt vild med, men sovsen spiser
> hun gerne, springer så tit kødet og grøntsagerne over. Suppe vil hun
> så gerne have, med grøntsager, kød og det hele.

suppe herhjemme er faktisk lidt underholdende.... min søn elsker kødboller,
og min mand elsker melboller, så selvom de spiser nogle af deres egne af de
modsatte så sidder de og bytter på tværs af bordet*G*

> > jeg har givet mit bud på det ;)
> > og ikke for at alarmere nogen, men det er jo lige præcis det der
> > sker med anorexi patienter..... de kontrollerer en af de meget få
> > ting de KAN kontrollere i deres liv... nemlig det de putter i
> > munden....
> > nogle børn er mere obs på at have kontrol over nogle ting end andre
> > ;)
>
> Måske - så mon ikke hun vokser fra det på et tidspunkt. Vi kan som
> regel lokke hende til, at smage på nye ting, men nogen ting stejler
> hun altså over. F.eks hamburgerrryg.

*G* det er de sjoveste ting børn indimellem ikke kan lide..... min søn
elsker hamburgeryg, også skinke (efter jeg fortalte ham at det var næsten en
og samme ting, men hamburgeryggen bare var lidt anderledes i farven*G*)

> Min mormor havde et dagplejebarn engang. Denne pige var ca. 1½ time
> om, at spise sin frokost.
> Hun var ikke kræsen, men brugte lang tid på at spise. Det er måske
> også noget af det samme, som du beskriver med kontrol over tingene.

ja det tror jeg...... ;)

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bulnka$pkh$1@dknews.tiscali.dk...

> suppe herhjemme er faktisk lidt underholdende.... min søn elsker
kødboller,
> og min mand elsker melboller, så selvom de spiser nogle af deres egne af
de
> modsatte så sidder de og bytter på tværs af bordet*G*

Der forekommer ingen bytteri her. Vi kan alle bedst lide kødbollerne.
Vores datter brokkede sig gevaldigt en dag, da jeg lavede boller i karry.
Hun mente bestemt, at kødboller hørte til i suppe og ikke andre steder.


Mvh. www.tjekmig.dk

---

Buffy wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:bulnka$pkh$1@dknews.tiscali.dk...
>
> > suppe herhjemme er faktisk lidt underholdende.... min søn elsker
> > kødboller, og min mand elsker melboller, så selvom de spiser nogle
> > af deres egne af de modsatte så sidder de og bytter på tværs af
> > bordet*G*
>
> Der forekommer ingen bytteri her. Vi kan alle bedst lide kødbollerne.
> Vores datter brokkede sig gevaldigt en dag, da jeg lavede boller
> i karry. Hun mente bestemt, at kødboller hørte til i suppe og ikke
> andre steder.

*LOL* ja de finder på nogle sjove ting de kære børn ;)

--
Knus, Sabina.
"It is a strange fate that we should suffer so much fear and doubt over
so small a thing. Such a little thing. "

---

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:bughr1$h7510$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...

> Nu modsiger du dig selv. Hvis barnet ikke kan lide rugbrød er dette
> efter min mening legitimt - jeg er heller ikke den store tilhænger af
> dette besynderlige produkt. Der er masser af andre muligheder for at
> få en sund kost.

Nej.Jeg mener heller ikke, at barnet skal tvinges til at spise rugbrød, hvis
det ikke kan lide rugbrød.

Jeg spiser selv meget lidt rugbrød, så jeg ved godt, at man sagtens kan
undvære *S*

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:400b9dc2$0$17595$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:f9LOb.76026$jf4.4860068@news000.worldonline.dk...
>
> > Jeg mener aldrig, man skal forsøge at
> > tvinge et barn til at spise noget, det finder vederstyggeligt.
>
> Nej.. det mener jeg bestemt heller ikke!
>
> Men det kan være nødvendigt at bestemme, at det skal spise rugbrødmadderne
> til frokost og grønsagerne og kyllingen til aftensmad i stedet for
> cornflakes.
>
> Og da det er forældre, der sædvanligvis køber ind, så ER det forældre, der
> bestemmer, hvad barnet skal spise.
>
> Hvis dit udgangspunkt er, at barnet skal bestemme, så tør jeg godt love
dig,
> at du får flere problemer end den mor/far, hvis udgangspunkt er det
> modsatte.
>
Jeg siger netop, at jeg bestemmer, hvad de ikke skal spise. Så hvis jeg
bestemmer, at de ikke spiser cornflakes til aftensmad, og der ellers kun er
almindelig aftensmad at få, så bliver de på et tidspunkt sultne nok til at
tage, hvad der er.

Jeg tvinger dem aldrig til 'bare lige at smage' hvis de virkelig ikke vil.
De må gerne spise rent frikadelle, men hvis der kun er en frikadelle til
hver, så er der altså ikke to til den kræsne, der ikke vil fylde op med
majs. Så er man sulten, til der er mad på bordet igen.

Mine børn smager villigt på det meste. De har fået argumentet: Tænk hvis det
smager smaddergodt, og du går glip af det? De har fået lov til at spytte ud,
hvis de virkelig ikke kunne lide smagen. Bordet fanger ikke, hvis de har
puttet det i munden. Derfor er de ikke bange for mad, de aldrig har set før.

Den ene er til den tunge side - den anden til den lette.

Tine

---

"Lisbeth Jacobsen" <Lisbeth495NOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:400b194e$0$25091$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> "RENE JENSEN" <rail@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:400acbf3$0$227$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Men voksne/forældre har et ansvar i forhold til deres børn - og det
> indebærer både ret og pligt til at bestemme lidt af hvert. Herunder, hvad
> barnet skal spise og ikke spise.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
Ja har de men nok 60% af dem kan ikke finde udaf det , jeg ser tit børn der
får alt for meget slanke kost bare fordi der kære mor er på det .
Og høre tit forælder ikke giver ders børn lov til at spise når de er sulten
, her spiser vi fat 3 gange om dagen og de har lov til at spise imellem .

jeg har 4 børn og alle er sunde og store , mange børn er ikke andet end skin
og ben , og det er og blever ders forælders skyld , vosken mensker har en
syglig trang til at skulle styre andre også ders børn udover det normale .

jensen

---

Angst & Bange wrote:
> Hej
> Min kone og jeg er lidt uenige om hvordan vi skal "fede" vores dreng
> på 6 år op.Han spiser ikke ret meget af det forskellelige mad, andet
> end hvis det er noget han kan li' F.eks. Kartoffelmos med medister
og
> ketchup. Det kan han så til gengæld spise meget af, men ikke sovs og
> grøntsager, og alm.kød, han spiser også nogle kyllingelår. Han kan
> også have madpakken med hjem fra skole, og siger han har fået en
> bolle.Han drikker ikke mælk, men får yogurt, og mælk på havregryn og
> guldkorn. Han er 126cm og vejer 22,5kg. Min kone siger han ikke skal
> spare på smøret, og jeg siger det modsatte. Og nu spiser han faktisk
> heller ikke smør. Var det forkert af mig at sige han ikke skulle
> bruge så meget smør, for jeg mener det er det forkerte fedt, og skal
> ha' det igenem Den narturlige kost (som han ikke er så god til)

Andre har svaret på mange af de aspekter, der er i dette spørgsmål.

Jeg vil spørge: *Kan* han fedes op?

Når han er fyldt 6, er hans krop stort set (helt?) holdt med at danne
nye fedtceller. Hos en del mennesker (undertegnede og en del bekendte)
har kroppen så få fedtceller at opfedning er nærmest umulig.[1]

Det er der intet problem i, blot skal man være opmærksom på at kroppen
så ikke har ret mange reserver at tære på, når den kommer under pres,
fx gennem sportsudøvelse eller langvarig sygdom. Det er dog ikke værre
end at jeg har gennemført 2 marathonløn uden problemer (af den art).
Men en bekendt fik besked på at holde op med at amme, fordi hun ikke
kunne holde sin egen vægt...

VH
Kristian

[1] Det kan i den grad bringe mit p*s i kog, at det snart ikke længere
er muligt at få kost med et normalt fedtindhold. Alting er fedtfattigt
og "light".

--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk

---

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:bug2fe$h8bgl$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
> Angst & Bange wrote:

>
> [1] Det kan i den grad bringe mit p*s i kog, at det snart ikke længere
> er muligt at få kost med et normalt fedtindhold. Alting er fedtfattigt
> og "light".
>
> --
> Kristian Damm Jensen
> damm (at) ofir (dot) dk

ja og hvem er skyld i det , os alle , jeg køber aldrig noget af det lort .

jensen